Legislator Case Law & Legislation
W19811900925 DK

Invaliditetsydelse kunne ikke omsættes til højeste invalidepension efter det 60. år (* 2) (* 4)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1981 19009 Historic

Invaliditetsydelse kunne ikke omsættes til højeste invalidepension efter det 60. år (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En 61-årig mand søgte invalidepension efter ophør på grund af sygdom med sit hidtidige beskyttede arbejde. Han havde siden sit 58. år modtaget invaliditetsydelse.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Kommunen havde indstillet ansøgeren til højeste invalidepension, men revaliderings- og pensionsnævnet tilkendte ham mellemste invalidepension under henvisning til lovens § 3, stk. 3, fra ansøgningstidspunktet, fra hvilket tidspunkt invaliditetsydelsen bortfaldt.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren gjorde gældende, at han var helt uarbejdsdygtig, og at han faktisk allerede før tilkendelsen af invaliditetsydelse havde været uarbejdsdygtig og kun havde kunnet arbejde, fordi der var tale om fuldstændig frie og beskyttede forhold. Han anså sig derfor berettiget til højeste invalidepension.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER

Ankestyrelsen henviste til invalidepensionslovens § 2, stk. 2, hvorefter invalidepension efter det 60. år hverken kan tilkendes, frakendes eller ændres til højere eller lavere pension efter § 3, stk. 2-4. Dog er personer over 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det i § 3, stk. 2, angivne omfang, berettiget til at få tilkendt invalidepension efter § 3, stk. 3, (mellemste invalidepension).

Ankestyrelsen fandt det herefter ikke muligt efter loven at tilkende ansøgeren højeste invalidepension, når begæring var indgivet efter det 60. år.

Ankestyrelsen fandt, det måtte være i strid med lovordene at tilkende højeste invalidepension på grundlag af begæring om invalidepension indgivet efter det 60. år.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltrådte med den ændrede begrundelse revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse om tilkendelse af mellemste invalidepension.

Endelig adm. afgørelse 1981 19009 Historic

(* 1) Der henvises til den i mfs. nr. 1/75, side 1 offentliggjorte afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1981 19009 Historic

Ikke ændring af invaliditetsydelse til højeste invalidepension på grundlag af ansøgning om invalidepension indgivet efter det 60. år.

(* 1)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →