Legislator Case Law & Legislation
W19801907825 DK

Tilbagebetaling af hjælp - afskedigelse på grund af kørsel i spirituspåvirket tilstand (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1980 19078 Historic

Tilbagebetaling af hjælp - afskedigelse på grund af kørsel i spirituspåvirket tilstand (* 1) (* 2)

Et amtsankenævn havde tiltrådt, at det sociale udvalg i medfør af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1 havde krævet tilbagebetaling af hjælp ydet en ansøger, som var blevet afskediget fra sit arbejde på grund af kørsel i spirituspåvirket tilstand i en af virksomhedens vogne.

Ansøgeren var i forbindelse med afskedigelsen blevet idømt 5 ugers karantæne af sin arbejdsløshedskasse på grund af selvforskyldt ledighed.

Ifølge bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, kan det sociale udvalg træffe beslutning om tilbagebetaling, når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller nægtelse af at påtage sig et anvist arbejde.

Ankestyrelsen fandt ikke, at den hjælp, der var ydet pågældende i forbindelse med hans afskedigelse kunne anses for ydet af nogen af de årsager, som omfattes af § 26, stk. 1, nr. 1.

Tilbagebetalingspligten ophævedes derfor.

Endelig adm. afgørelse 1980 19078 Historic

Ankestyrelsen fandt, at der ikke havde været grundlag for at kræve tilbagebetaling af hjælp ydet en chauffør, efter han var blevet afskediget fra sit arbejde på grund af kørsel i spirituspåvirket tilstand. Han havde fået 5 ugers karantæne fra arbejdsløshedskassen i forbindelse med afskedigelsen. Ankestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at forholdet ikke kunne henføres til nogen af de i § 26, stk. 1, nr. 1 nævnte årsager, der kan begrunde krav om tilbagebetaling af hjælp. Man lagde herved vægt på, at bestemmelserne om tilbagebetalingspligt i princippet er udtømmende, og at forholdet ikke kunne henføres under »ubegrundet opgivelse af arbejde«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →