Leveringsstandsning - brud på redelig forretningsskik (* 1)

Leveringsstandsning - brud på redelig forretningsskik (* 1)

År 1979, den 11. december, blev i sagen j.nr. 4/79, Hammelev Savværk & Tømmerhandel v/tømmerhandler Louis Honore, afsagt sålydende

KENDELSE

I skrivelse af 22. januar 1979 har Hammelev Savværk & Tømmerhandel v/tømmerhandler Louis Honore klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 22. december 1978 truffet afgørelse, hvorefter tilsynet ikke fandt grundlag for at meddele Dansk Eternit-Fabrik A/S pålæg i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, om at genoptage leveringen af eternit til virksomheden.

Ved skrivelse af 2. februar 1979 er Dansk Eternit-Fabrik A/S v/advokat E. Steglich-Petersen indtrådt i sagen til støtte for monopoltilsynet.

Klageren har nedlagt påstand om, at monopoltilsynets afgørelse ændres, så det pålægges Dansk Eternit-Fabrik A/S at genoptage leveringen af eternit til klageren.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 30. august 1979 fra klageren, i indlæg af 15. oktober 1979 fra monopoltilsynet og i indlæg af 11. oktober 1979 fra biintervenienten. Parterne og biintervenienten er gjort bekendt med hinandens indlæg

Sagen har været behandlet på nævnets møde den 15. november 1979. På mødet var parterne og biintervenienten repræsenteret og udtalte sig.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse fra monopoltilsynet til Hammelev Savværk & Tømmerhandel

Fra virksomheden har tilsynet ved skrivelse af 25. oktober 1978 modtaget en klage over, at Dansk Eternit-Fabrik A/S har standset leveringen af eternit til virksomheden. Supplerende oplysninger er modtaget i efterfølgende skrivelser fra parterne. Det fremgår herefter af det for tilsynet foreliggende materiale, at årsagen til DEF's standsning af leveringen til virksomheden skyldes forholdene omkring to leverancer, dels en leverance i september 1978 til ca. 16.500 kr. og dels en leverance i oktober 1978 til ca. 5.500 kr.

På grundlag af oplysningerne vedrørende forholdene omkring leverancen i september 1978 meddelte direktoratet i skrivelse af 9. november 1978 til Dansk Eternit-Fabrik A/S, at man var af den opfattelse, at selskabet var pligtig til at genoptage leveringen til Hammelev Savværk og Tømmerhandel. Herefter modtog tilsynet oplysninger om leveringen i oktober 1978, ligesom Dansk Eternit-Fabrik A/S' advokat i skrivelse af 5. december 1978 til tilsynet meddelte, at man ønskede monopolrådets afgørelse i sagen. I denne anledning skal det herved meddeles, at sagen har været forelagt monopolrådet på mødet den 20. december 1978. Rådet fandt ikke grundlag for i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, at meddele Dansk Eternit-Fabrik A/S pålæg om at genoptage leveringen af efternit. Ved opgørelsen lagde rådet vægt på den af virksomheden i de to konkrete sager udviste handlemåde, som rådet fandt var en sådan tilsidesættelse af almindelig forretningsetik, at selskabets leveringsstandsning under disse forhold kunne betragtes som sagligt begrundet.

Det tilføjes, at afgørelsen kan indbringes for monopol-ankenævnet.

Om sagens baggrund er det oplyst, at Dansk Eternit-Fabrik A/S (DEF) er eneproducent af eternit i Danmark og som sådan anmeldt til monopoltilsynets register.

Hammelev Savværk & Tømmerhandel (HST) har i mange år haft en anstrengt økonomi, hvorfor DEF kun har solgt eternit til firmaet mod kontant betaling. I september 1978 fik HST's vognmand ved en fejltagelse fra fabrikkens side udleveret eternitplader for ca. 16.500 kr., uden at betaling forelå.

På et møde i monopoltilsynet den 2. november 1978 med DEF drøftedes selskabets leveringsnægtelse over for HST. Fra direktoratets side blev der givet udtryk for, at sådan som sagen forelå oplyst, måtte det konstateres, at selskabet i det konkrete tilfælde ikke havde sikret sig betaling, førend leveringen skete, hvorfor salget måtte betragtes som et kreditsalg. Selskabet kunne derfor ikke - med henvisning til det forhold, at HST ikke havde betalt kontant - standse levering af eternitplader over for virksomheden.

I oktober 1978 opstod der en ny uoverensstemmelse mellem DEF og klageren, idet HST's vognmand på grundlag af en rekvisition fra Grønborgs Tømmerhandel på 200 plader, hvorpå der var gjort en tilføjelse om yderligere 310 plader, fik udleveret i alt 510 plader. De sidste 310 plader nægter Grønborgs Tømmerhandel imidlertid at have rekvireret.

Herefter meddelte DEF's advokat i skrivelse af 5. december 1978, at selskabet ville tage forbehold over for en ny bestilling fra HST på eternitplader, idet man ville afvente et leveringspålæg fra monopoltilsynet, før ordren blev effektueret. På sit møde den 20. december 1978 vedtog monopolrådet, at man ikke fandt grundlag for at meddele DEF et pålæg om at levere til HST.

Klageren har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at han fra 1961 har været forhandler af DEF's produkter. Ultimo august 1970 havde DEF et tilgodehavdende på 67.490 kr. hos klageren. For ikke at få leveringsproblemer nedbragte klageren sin gæld til DEF med ca. 25.000 kr. i september 1970 og 42.322 kr. den 8. oktober 1970. Den 9. november 1970 havde DEF et resttilgodehavende på 1.216 kr., men det blev udlignet med klagernes bonus for 1970 på 1.522 kr., hvorefter klageren havde et tilgodehavende på 306 kr.

Den 18. december 1970 blev der indgivet konkursbegæring mod klageren, og i september 1971 gennemførtes en tvangsakkord uden for konkurs. Da DEF ikke havde noget tilgodehavende i december 1970, led DEF således ikke noget tab på klageren.

Fra januar 1971 til september 1978 har klageren købt kontant hos DEF. Selskabet tilbød på et tidspunkt en limiteret kredit på 90.000 kr., men klageren afslog, da han foretrak at afhente betalte varer ubeskåret. Kreditkunder har ofte fået deres kvote beskåret af DEF.

Om hændelsesforløbet den 19. september 1978 har klageren oplyst, at DEF's ekspedition viste ham tillid ved at udlevere varer for 16.166 kr. til direkte leverance til en kunde. Næste formiddag den 20. september erfarede klageren til sin overraskelse, at varerne var blevet leveret uden betaling. Vognmanden der skulle afhente varerne hos DEF, var mødt op på virksomheden en dag før aftalt, og en medarbejder hos DEF havde forsøgt at ringe til klageren for at drøfte betalingen. Imidlertid var både klageren og hans søn til et møde, hvorfor der var telefonvagt på telefonen. Herefter udleverede DEF varerne uden betaling. Om eftermiddagen den 20. september ringede medarbejderen fra DEF igen til klageren for at diskutere betalingen. Klageren var ikke i stand til at betale med det samme, fordi klagerens kunde havde et modregninskrav, og klageren måtte derfor skaffe pengene i et pengeinstitut.

Klageren anfører, at der var tale om en venlig handling fra virksomhedens side, da man udleverede varerne uden forudbetaling.

Med hensyn til uoverensstemmelsen mellem DEF og klageren i oktober 1978 har klageren oplyst, at en kunde havde bestilt 310 stk. bølgeeternitplader hos klageren. Klagerens vognmand skulle til DEF's virksomhed i Ålborg for at hente 200 plader, som Grønborgs Tømmerhandel havde købt gennem HST, fordi Grønborgs kvote var opbrugt. For at spare udgiften til transport ringede klageren til vognmanden og bad ham tage ca. 310 plader med. Klageren ville så sende en rekvisition til DEF på de ekstra plader. For ikke at glemme klagerens besked noterede vognmanden på rekvisitionen fra Grønborg: + 310 i alt 510 stk. eternitplader (3.200 kg) .

Imidlertid annullerede kunden bestillingen på de 310 plader, inden klageren havde fået afsendt en rekvisition til DEF, og da klageren vidste, at DEF ikke udleverer varer uden rekvisition, udlod klageren at sende besked til vognmanden om, at han alligevel ikke skulle afhente de ekstra 310 plader.

Da vognmanden mødte op hos DEF fik han udleveret 510 plader, idet DEF fejlagtigt var af den opfattelse, at rekvisitionen fra Grønborgs Tømmerhandel lød på 510 plader.

Der foreligger således alene en ekspeditionsfejl hos DEF, og klageren har betalt varerne rettidigt.

Da eternitprodukter udgjorde ca. 25 % af omsætningen i klagerens virksomhed, måtte han efter DEF's leveringsstandsning standse sin virksomhed.

Klageren finder ikke, at DEF har haft rimelig grund til at standse leverancerne til HST og finder, at monopoltilsynet burde have udstedt et leveringspålæg til DEF.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at det, der var bestemmende for monpolrådets afgørelse om ikke at meddele et leveringspålæg til DEF, var, at HST i 2 tilfælde med korte mellemrum havde udvist en handlemåde, der var en tilsidesættelse af almindelig forretningsetik.

Ved leveringen i september 1978 fik HST's vognmand ved en fejltagelse fra DEF's side udleveret eternitplader for 16.500 kr., uden at betaling forelå. Herom har DEF oplyst, at udleveringen skete ved, at vognmanden efter aftale med selskabet kørte ind i udleveringskøen, medens der blev foretaget kontrol af, om der var indgået betaling fra HST.

Inden den kontrol var afsluttet, var de bestilte plader imidlertid blevet udleveret, og vognmanden var kørt med dem. Klageren havde anmodet om levering den 20. september 1978, og han må derfor have været klar over, at han skulle præstere betalingen på denne dato, da han i mange år havde været kontantkunde hos DEF.

Ved leveringen i oktober 1978 havde klageren af sin kvote hos DEF først bestilt 200 plader, der skulle leveres til Grønborg Tømmerhandel. Herefter bestiltes yderligere 310 plader. Denne bestilling opfattedes af DEF først som en ændring af bestillingen på de 200 plader, men selskabet fik i skrivelse af 17. oktober 1978 fra klageren besked om, at bestillingen skulle opfattes som et supplement til Grønborg Tømmerhandels bestilling på 200 plader, og at en ny rekvisition på disse plader ville følge. På Grønborg Tømmerhandels rekvisition af de 200 plader tilføjedes herefter de 310 plader. Da rekvisitionen afleveredes til DEF, opfattede selskabet tilføjelsen som den yderligere rekvistion fra Grønborg Tømmerhandel, og i tiltro hertil udleveredes alle de 510 plader. Imidlertid afleverede vognmanden de 310 plader til Hammelev Savværk og Tømmerhandel.

Da Grønborg Tømmerhandel herefter fik en faktura på 200+310 plader, protesteredes der over for DEF, idet de 310 plader ikke var bestilt af Grønborg Tømmerhandel.

Ved vurderingen af de to sager må det tages i betragtning, at HST igennem en årrække har skullet betale kontant forud ved køb hos DEF. Uanset, at der ikke var foretaget den krævede forudbetaling, har klageren i begge tilfælde via sin vognmand skaffet sig pladerne. Såfremt der blot var tale om, at vognmanden var kommet til Ålborg tidligere end forudset, og klageren var indstillet på at betale kontant for pladerne, ville pengene være nået frem til DEF en af de første dage efter pladernes afhentning.

På denne baggrund har monopoltilsynet ikke fundet grundlag for at meddele DEF et leveringspålæg.

Biintervenienten har tilsluttet sig det af monopoltilsynet anførte, og tilføjet, at de to episoder hver for sig ville være tilstrækkelig grund til at nægte levering til HST.

Den første leverance havde klageren anmodet om at få den 20. september 1978. Klageren skulle derfor have været i besiddelse af tilstrækkelige betalingsmidler på denne dato. Men leverancen er endnu ikke betalt. Klageren har derfor, da han modtog leverancen været klar over, at han var ude af stand til at betale. Der er opnået dom over klageren for betaling af septemberleverancen, men tilgodehavendet er uerholdeligt.

Med hensyn til oktoberleverancen må det lægges til grund, at klageren retsstridigt har foranlediget, at rekvisitionen fremstod som udfærdiget af Grønborg. At klageren tilsigtede at opnå varerne udleveret, fremgår da også af hans ønske om, at disse plader skulle afhentes samtidig med de på Grønborgs rekvisition oprindeligt anførte 200 plader.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale

Nævnet finder, at der skal foreligge tungtvejende grunde for at gribe ind i virksomhedernes frie valg af medkontrahenter.

I nærværende sag, hvor der to gange er sket brud på betalingsbetingelserne, finder nævnet, at klagernes handlemåde giver strækkeligt grundlag for at iværksætte en leveringsnægtelse, og klagernes påstand kan derfor ikke tages til følge.

Herefter bestemmes

Monopoltilsynets afgørelse af 22. december 1978 stadfæstes.

Fra Hammelev Savværk og Tømmerhandel modtog monpoltilsynet en klage over, at Dansk Eternit-Fabrik A/S havde standset leveringen af eternit til virksomheden. Monopoltilsynet fandt, at savværket havde udvist en sådan handlemåde, at leveringsstandsningen overfor det kunne betragtes som sagligt begrundet. Tilsynet afviste derfor at give eternitfabrikken pålæg om levering. Monopol-ankenævnet har stadfæstet tilsynets afgørelse.