Anmeldelse af konkurrencebegrænsende aftale - ugyldighed (* 1)

§ 1, stk. 1 og 2, i overenskomsten er sålydende

»På betingelse af at bestemmelserne i denne overenskomst overholdes fra færgeselskabets side, giver interessentskabet Hundested Havn for et tidsrum af 25 år regnet fra 1. april 1966 aktieselskabet eneret til besejling af de for aktieselskabet i Hundested Havn nu eller senere tilvejebragte færgelejer med en eller flere automobilfærger og personfærger mellem Hundested og Grenå. Det er dog en forudsætning for denne eneret, at aktieselskabet vedligeholder en passende besejling, som modsvarer trafikbehovet.

Så længe overenskomsten er gældende, giver interessentskabet Hundested Havn derhos aktieselskabet tilsagn om, at man ikke vil tillade anlæg af færgeleje for nogen anden færgefart mellem Hundested og Jylland.«

Da monopoltilsynet blev opmærksom på overenskomsten mellem klagerne og I/S Hundested Havn meddelte tilsynet parterne, at overenskomsten var anmeldelsespligtig i henhold til monopollovens § 6, stk. 1, og den 3. april 1979 anmeldte Hundested Havn overenskomsten til monopoltilsynet. Derimod bestred Jydsk Færgefart A/S, at overenskomsten var anmeldelsespligtig.

Med virkning fra 1. januar 1979 indgik Jydsk Færgefart A/S og Mols-Linien A/S en aftale om pooldrift af ruterne Grenå-Hundested og Ebeltoft-Sjællands Odde med en indskrænkning af sejladsen på Grenå-Hundested-ruten. Som følge heraf ophævede Hundested Havn den 12. januar 1979 overenskomsten af 1966 med den begrundelse, at Jydsk Færgefart havde misligholdt bestemmelsen om at opretholde »en passende besejling, som modsvarer trafikbehovet«. Ophævelsen er bestridt af Jydsk Færgefart.

Rederiet Kattegat A/S og I/S Hundested Havn ønsker nu at indgå en aftale om besejling af Hundested Havn, så rederiet kan oprette en ny færgerute mellem Hundested og Grenå.

Klagerne har til støtte for deres påstand bl. a. anført, at overenskomsten mellem Hundested Havn og klagerne ikke skulle anmeldes til monopoltilsynet. Det fremgår af monopollovens § 2, stk. 2, at loven ikke omfatter erhvervsudøvelse, der i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige. Overenskomsten blev godkendt af ministeriet for offentlige arbejder, der tog stilling til alle bestemmelser i kontrakten, herunder også den eneret, der i overenskomstens § 1 er tillagt klagerne. Det fremgår af ministeriets godkendelse, at man udtrykkelig tog stilling til eneretsspørgsmålet, idet overenskomsten på ministeriets foranledning blev ændret fra at gælde sejlads mellem Hundested og Jyllands østkyst til kun at gælde sejlads mellem Hundested og Grenå. Hermed begrænsede ministeriet den eneret, der var tillagt klagerne.

Ministeriet for offentlige arbejder har den særlige hjemmel, der fortrænger monopoltilsynets kompetence. Ministeriets hjemmel bygger på en praksis helt tilbage før grundlovens givelse i 1849. Med hjemmel i statens højhedsret over søterritoriet udfærdigede ministeriet den 17. juni 1950 reglement for forvaltning af de under ministeriet for offentlige arbejders økonomiske tilsyn værende private havne. Endelig er hjemmelen lovfæstet i §§ 4 og 10 i lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne.

Endvidere har klagerne anført, at Jydsk Færgefart ikke indtager en monopolstilling for så vidt angår færgesejlads på Kattegat. Da overenskomsten i 1966 blev indgået var færgeruten Sjællands Odde-Ebeltoft etableret. Denne rute dækker det samme lokale markedsområde, Nordsjælland-Nordjylland, som klagernes rute, og klagerne har derfor på ingen måde en monopolstilling. Det lokale markedsområde Hundested-Grenå eller Halnæs-Djursland kan ikke betragtes som et lokalt markedsområde i monopollovens forstand, allerede fordi en færgedrift mellem disse to snævert afgrænsede markedsområder ikke vil kunne drives rentabelt.

Når monopoltilsynet som begrundelse for sit indgreb henviser til, at Grenå-Hundested-ruten i 1965 forestod 27 % af overførslerne af passagerer og 37 % af overførslerne af biler over Kattegat er disse oplysninger uden interesse for sagen, idet overenskomsten mellem klagerne og Hundested Havn blev indgået i 1966 på et tidspunkt, hvor færgeforbindelsen Sjællands Odde-Ebeltoft var etableret.

Monopolstillingen i kontrakten må bero på, om andre færgeselskaber har mulighed for at drive færgedrift mellem Nordsjælland og Nordjylland.

I denne forbindelse peger klagerne på, at eneretten alene er etableret fra Hundested Havn, og hvis ministeriet for offentlige arbejder i øvrigt ville give tilladelse hertil, ville der på strækningen fra Hundested til Helsingør på passende steder udmærket kunne etableres en færgerute, som ville kunne besejle Djursland, hvor der så kunne etableres en tilsvarende færgehavn, altså på samme måde som det er sket i tilfældet Sjællands Odde-Ebeltoft.

En færge fra Gilleleje til Grenå vil stort set ikke have længere sejltid end Hundested-Grenå, og det påståede lokale monopol Nordsjælland-Nordjylland fra Hundested-Grenå ville herved være brudt.

Ministeriet for offentlige arbejder har i en skrivelse til brug for nærværende sag udtalt: »Det bemærkes imidlertid, at den færgeselskabet i henhold til overenskomsten meddelte ret til besejling af Hundested Havn efter ministeriet for offentlige arbejders opfattelse ikke udelukker, at der i givet fald kunne meddeles et andet selskab tilladelse til oprettelse af en anden færgerute over Kattegat i forbindelse med etableringen af et eventuelt nyt færgeanlæg beliggende uden for den eksisterende Hundested Havn.« Det er således klart ministeriets opfattelse, at klagerne ikke ved overenskomsten med Hundested Havn har opnået noget monopol på sejladsen. Da overenskomsten ikke udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris- eller transportforhold er den ikke anmeldelsespligtig.

Såfremt overenskomsten er anmeldelsespligtig, kan alene bestemmelsen i overenskomstens § 1, stk. 2, kræves anmeldt til monopoltilsynet. Det er alene denne bestemmelse, der giver klagerne en eneret til færgefart mellem Hundested og Grenå, og det vil således alene være denne bestemmelse, der ikke har gyldighed, jfr. monopollovens § 8. Hvis det statueres, at overenskomsten i sin helhed ikke har gyldighed, vil det - efter at parterne har fulgt overenskomstens bestemmelser i 13 år - få helt utilsigtede virkninger.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl. a. anført, at forudsætningen for, at prisforhold og erhvervsudøvelse falder uden for monopolloven, er den, at disse forhold bestemmes eller godkendes af det offentlige i henhold til særlig hjemmel.

Herved må i relation til den heromhandlede sag forstås love eller retsforskrifter med hjemmel i lov. Efter tilsynets opfattelse skal monopolloven i øvrigt kun vige for så vidt og i det omfang, sådanne særbestemmelser efter deres indhold udtrykkelig omfatter forhold, der ellers ville falde ind under loven.

Ministeriet for offentlige arbejders reglement af 17. juni 1950 for forvaltningen af de under ministeriets økonomiske tilsyn værende private havne er ikke udfærdiget i medfør af særlig hjemmel og indeholder ikke selv en sådan hjemmel, at monopollovens bestemmelser om anmeldelsespligt ikke kan finde anvendelse.

Heller ikke lov om trafikhavne indeholder nogen særlig hjemmel af den nævnte art bortset fra, at det i § 11 udtrykkelig er fastsat, at »ministeren for offentlige arbejder fastsætter skibs- og vareafgifter for trafikhavnenes benyttelse«. Monopoltilsynet er således alene afskåret fra at tage disse afgifters størrelse op til vurdering i relation til monopollovens § 11, stk. 1.

Monopoltilsynet finder, at aftalen udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris- og transportforholdene i området, uanset at der geografisk og teknisk eksisterer en række andre muligheder for færgefart mellem Nordsjælland og Djursland end ruten mellem Hundested og Grenå. Etablering af færgedrift mellem to snævert afgrænsede områder ved siden af en allerede eksisterende forbindelse vil ikke være rentabel.

Tilsynet mener, at klagernes interesse i at opnå de omhandlede enerettigheder i Hundested Havn ved en overenskomst, som er tilsigtet at skulle være retlig bindende, netop har bestået i det forhold, at aftalen eliminerede en nærliggende mulighed for en følelig konkurrence. I modsat fald ville aftalen være nærmest betydningsløs. Der kan derfor ikke være tvivl om, at aftalen har en væsentlig indflydelse.

De seneste helårstal for overfarten på Kattegat før overenskomstens oprettelse vedrører året 1965. Disse tal viser følgende fordeling af trafikmængden

1.000 passagerer Grenå- Kalundborg- henholdsvis biler Hundested Jylland I alt ---------------------------------------------------- Passagerer 740 1.971 2.711 Biler 322 540 862

Grenå-Hundested-ruten forestod således inden for det omhandlede område ca. 27 % af overførslerne af passagerer og ca. 37 % af overførslerne af biler, hvilket illustrerer den foreliggende oligopol-situation. De tilsvarende tal for 1966 viser følgende fordeling

1.000 passagerer Grenå- Kalundborg- Mols henholdsvis biler Hundested Jylland Linien I alt ----------------------------------------------------------- Passagerer 833 1.910 563 3.306 Biler 319 528 199 1.046

Grenå-Hundested-ruten har således i 1966 haft ca. 25% af overførslerne af passagerer og ca. 30 % af overførslerne af biler.

Uanset om man betragter situationen før eller efter Mols-liniens etablering, har klagerne haft en så stor del af overførslerne af passagerer og biler, at overenskomsten om eneretten medførte eller ville kunne medføre væsentlig indflydelse på pris- og transportforholdene, og overenskomsten er derfor anmeldelsespligtig efter monopollovens § 6, stk. 1.

Når en aftale opfylder kriterierne i monopollovens § 6, stk, 1, for anmeldelsespligt, er det aftalen i sin helhed, der bliver anmeldelsespligtig. - Det er således ikke alene overenskomstens § 1, stk. 2, der skulle have været anmeldt, men hele overenskomsten, og virkningen af den manglende anmeldelse er ifølge monopollovens § 8, at overenskomsten ikke har gyldighed.

Biintervenienten har tilsluttet sig det af monopoltilsynet anførte og tilføjet, at ministeriet for offentlige arbejder alene har det økonomiske tilsyn med de private havne, hvilket klart fremgår af ministeriets reglement fra 1950. Ministeriet har ikke taget stilling til aftalens eventuelle konkurrencebegrænsende virkninger.

Monopollovens § 2, stk. 2, finder kun anvendelse, såfremt der foreligger særlig hjemmel for en offentlig myndighed til at godkende en erhvervsudøvelse. I det foreliggende tilfælde har ministeriet for offentlige arbejder ikke haft en sådan særlig hjemmel. Hjemmelen kan ikke findes i en praksis, der ligger forud for grundloven, når der efter grundloven er vedtaget love for det pågældende område. Loven om trafikhavne fra 1976 indeholder ikke den særlige hjemmel, som kan fortrænge monopoltilsynets kompetence.

Overenskomsten udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse i det lokale område og skulle derfor have været anmeldt til monopoltilsynet. Når anmeldelse ikke er sket rettidigt er overenskomsten uden gyldighed.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale

Som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke, at den omhandlede aftale udøver eller vil kunne udøve en så væsentlig indflydelse på pris- eller transportforholdene i de områder, der betjenes af den pågældende færgerute, at aftalen er anmeldelsespligtig efter monopollovens § 6, stk. 1.

Nævnet lægger herved vægt på, at overenskomstens § 1 vel tilsigter en konkurrencebegrænsning - som det ofte er tilfældet ved privatretlige aftaler om leverancer eller serviceydelser - men at bestemmelsen ikke er til hinder for etablering af anden færgedrift mellem de områder, der betjenes af Hundested-Grenåruten, og som rækker langt videre end lokalområderne omkring de to byer.

Der findes herefter ikke anledning til at tage stilling til, om aftalen falder uden for monopolloven som følge af bestemmelserne i lovens § 2, stk. 2.

Herefter bestemmes

Den i sagen omhandlede aftale mellem Jydsk Færgefart A/S og I/S Hundested Havn er ikke anmeldelsespligtig efter monopollovens § 6, stk. 1.

Anmeldelse af konkurrencebegrænsende aftale - ugyldighed (* 1)

År 1979, den 6. november, blev i sagen j. nr. 12/79, Jydsk Færgefart A/S afsagt sålydende

KENDELSE

I skrivelse af 29. marts 1979 har landsretssagfører J. Dahl-Jensen som advokat for Jydsk Færgefart A/S klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 16. februar 1979 truffet afgørelse, hvorefter en aftale mellem Jydsk Færgefart A/S og I/S Hundested Havn om færgeselskabets ret til at benytte havnens færgelejer er anmeldelsespligtig, jfr. monopollovens § 6, stk. 1.

Ved skrivelse af 22. oktober 1979 er advokat Claus Arup som advokat for Rederiet Kattegat A/S indtrådt i sagen til støtte for monopoltilsynet.

Klagerne har nedlagt følgende påstande

Principalt: Den mellem I/S Hundested Havn og A/S Grenå-Hundested Færgefart (senere Jydsk Færgefart A/S) indgåede overenskomst er ikke anmeldelsespligtig til monopoltilsynet efter monopollovens § 6, stk. 1.

Subsidiært: Såfremt det fastslås, at overenskomsten er anmeldelsespligtig til monopoltilsynet efter monopollovens § 6, stk, 1, er det alene overenskomstens § 1, stk. 2, der er omfattet af anmeldelsespligten.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 4. oktober 1979 fra klagerne og i indlæg af 13. august og 15. oktober 1979 fra monopoltilsynet. Parterne er gjort bekendt med hinandens indlæg, og biintervenienten er gjort bekendt med parternes indlæg.

Sagen har været behandlet på nævnets møde den 24. oktober 1979. På mødet var parterne og biintervenienten repræsenteret og udtalte sig.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 16. februar 1979 fra monopoltilsynet til Jydsk Færgefart A/S

»Hermed tilbagesendes den med aktieselskabets skrivelse af 13. februar 1979 modtagne fotokopi af overenskomst mellem interessentskabet Hundested Havn og aktieselskabet Grenå-Hundested Færgefart.

Ved denne overenskomst har interessentskabet Hundested Havn for et tidsrum af 25 år fra den 1. april 1966 givet aktieselskabet Grenå-Hundested Færgefart,der i 1970 ændrede navn til Jydsk Færgefart A/S, eneret til at drive færgefart mellem Hundested Havn og Jyllands østkyst. Endvidere har interessentskabet Hundested Havn givet selskabet tilsagn om, at det ikke vil tillade anlæg af færgeleje for nogen anden færgefart mellem Hundested og Grenå.

I 1976 blev Jydsk Færgefart A/S krævet anmeldt til monopoltilsynet, idet selskabet måtte anses for at udøve eller at kunne udøve en sådan væsentlig indflydelse som nævnt i § 6, stk. 2, i monopolloven. På grundlag af den fra selskabet modtagne anmeldelse blev selskabet indført i monopoltilsynets register under nr. 2762, jfr. tilsynets skrivelse af 24. november 1977, hvormed en genpart af det modtagne anmeldelsesskema blev tilbagesendt til selskabet.

Det fremgår af skemaet, at selskabet mente at kunne svare benægtende på skemaets punkt 11: »Er virksomheden deltager i aftaler, som udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller inden for lokale markedsområder?». Monopoltilsynet må dog mene, at aftalen mellem aktieselskabet Grenå-Hundested Færgefart og interessentskabet Hundested Havn ville kunne udøve en sådan væsentlig indflydelse som nævnt i monopollovens § 6, stk. 1, og derfor burde have været anmeldt til monopoltilsynet. Til brug ved opfyldelse af lovens krav fremsendes hermed 4 eksemplarer af skema I, af hvilke de 3 i udfyldt og underskreven stand bedes tilbagesendt hertil inden 14 dage fra dato.

En vejledning om anmeldelse til monopoltilsynet vedlægges.

Man har gjort interessentskabet Hundested Havn bekendt med indholdet af denne skrivelse.«

Om sagens baggrund er det oplyst, at A/S Grenå-Hundested Færgefart og I/S Hundested Havn i 1966 indgik en overenskomst om færgeselskabets drift af en færgerute mellem Grenå og Hundested og om selskabets ret til at benytte havnen i Hundested.

Som omtalt i »meddelelser« nr. 9, side 510, om samarbejdsaftalen mellem Mols-linien og Jydsk Færgefart, kom det i forbindelse med behandlingen af denne sag frem, at der bestod en aftale mellem Jydsk Færgefart og Hundested Havn om færgeselskabets eneret til benyttelse af havnens færgeleje til besejling af Østjylland.

Monopoltilsynet fandt, at denne aftale skulle have været anmeldt til tilsynets register. Følgen af den manglende anmeldelse ville være, at aftalen var ugyldig og ikke kunne påberåbes ved domstolene. Hundested Havn henholdt sig hertil, men Jydsk Færgefart indbragte sagen for monopol-ankenævnet. Nævnet har i den nedenfor gengivne kendelse bestemt, at aftalen ikke var anmeldelsespligtig efter monopolloven.

Ganske vist tilsigtede aftalen en konkurrencebegrænsning, men nævnet fandt ikke, at den var til hinder for etablering af anden færgedrift mellem de to områder, der betjenes af Hundested-Grenå-ruten.