Markedsafgrænsning - Udstedelse af pålæg - ophævelse af forretningsbetingelser m.v. - købsbindinger (* 1)

Markedsafgrænsning - Udstedelse af pålæg - ophævelse af forretningsbetingelser m.v. - købsbindinger (* 1)

År 1979, den 15. maj, blev i sagen j.nr. 25/78 Gunnar Hansen Entreprenør A/S afsagt sålydende

KENDELSE

I skrivelse af 8. december 1978 har Gunnar Hansen Entreprenør A/S på vegne fru Else Hansen, der hensidder i uskiftet bo efter bygmester Gunnar Hansen, klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 6. marts 1978 truffet afgørelse, hvorefter det blev pålagt selskabet at ophæve en deklaration på en række ejendomme, hvorefter ejerne af de pågældende ejendomme er forpligtet til at aftage brændstof til ejendommenes opvarmning hos en af Gunnar Hansens arvinger anvist leverandør.

I samme skrivelse har klagerne klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelser af 6. marts og 12. april 1978 truffet afgørelse, hvorefter tilsynet i henhold til offentlighedsloven afslog at give oplysning om navnene på de parcelhusejere, der havde klaget over den omhandlede købsbinding.

Klagerne har nedlagt påstand om, at monopoltilsynets pålæg af 6. marts 1978 ophæves, og at det pålægges monopoltilsynet at give klagerne oplysning om navnene på de parcelhusejere, der har klaget til monopoltilsynet.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 8. december 1978 fra klagerne og i indlæg af 28. marts 1979 fra monopoltilsynet.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 26. april og 10. maj 1979. På det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig.

De pågældende afgørelser er indeholdt i sålydende skrivelse af 6. marts 1978 fra monopoltilsynet til klagerne

»Ved skrivelse af 1. marts 1978 har selskabet meddelt, at der ikke ved servitutter, hvorefter selskabet er berettiget til at anvise olieleverandør, er tilsigtet konkurrecemæssige fordele og at der altid har kunnet findes en ordning, hvis en ejer af en servitutbelagt ejendom har kunnet påvise, at køb hos den anviste olieleverandør var uøkonomisk.

Endvidere har selskabet anmodet om at få oplyst navnene på de parcelhusejere i Benløse, som har rettet henvendelse til monopoltilsynet med klage over servitutterne.

I denne anledning skal man meddele, at tilsynets stilling til spørgsmålet om rimeligheden af parcelhusejernes binding til en anvist olieleverandør ikke har forbindelse med selskabets tilsigtede konkurrencemæssige fordele, og at det ikke kan være rimeligt, at en parcelhusejer for at opnå en af selskabet i øvrigt ikke nærmere angiven ordning skal være pligtig til, på en ikke nærmere angiven måde, at påvise det uøkonomiske i at aftage olie fra en anvist leverandør.

Med hensyn til selskabets anmodning om udlevering af navne på de parcelhusejere, som har klaget hertil, skal man meddele, at man ikke finder rimelig saglig begrundelse for at kunne imødekomme selskabet. Man skal herved henvise til, at der efter tilsynets opfattelse ved de omhandlede bindinger generelt er skabt en tilstand, der er omfattet af monopollovens § 2, og at de aktuelle klagere kun er ganske enkelte ud af det samlede antal bindinger.

Til orientering for selskabet vedlægges et eksemplar af monopoltilsynets meddelelser 1970 nr. 2, hvori er omtalt en dom afsagt af Østre Landsret i en lignende sag vedrørende udlevering af klagernes navne.

Man skal i øvrigt meddele, at der ikke ved det af selskabet under forhandlingen den 2. februar 1978 i henhold til monopollovens § 11 og i det af selskabet ved skrivelse af 1. marts 1978 er fremkommet oplysninger, der ændrer det i tilsynets skrivelse af 18. januar 1978 anførte.

Det var heri gjort gældende, at den ved tinglysningen skabte forpligtelse medfører, at parcelhusejerne er afskåret fra ved selvvalg at kunne opnå fordele ved leverancer fra andre end en af selskabet anvist leverandør, f.eks. lavprisselskaber, og den medfører tillige, at sidstnævnte må antages at være afskåret fra at blive leverandør.

Endvidere blev gjort gældende, at der foreligger en tilstand som omhandlet i monopollovens § 11, idet bindinger medfører eller må antages at ville medføre dels urimelige priser i relation til parcelhusejerne og dels urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen i relation til lavprisselskaberne.

Selskabet har endvidere ikke fundet, at de omhandlede bindinger er urimelige og har således heller ikke ønsket at fremkomme med forslag til en generel afvikling af de skabte bindinger.

På denne baggrund skal man i medfør af monopollovens § 12, stk. 2, pålægge selskabet, der anses for i denne sag at repræsentere hr. bygmester Gunnar Hansens arvinger, at ophæve bestemmelsen om, at en parcelhusejer er pligtig til at aftage sit brændsstof hos en af selskabet anvist leverandør.

Pålægget vil være at efterkomme fra den 1. oktober 1978.

Man forventer at modtage meddelelse om, på hvilken måde pålægget i givet fald vil blive efterkommet.

Klagerne er herfra underrettet om afgørelsen.«

Afgørelsen i henhold til offentlighedsloven er fastholdt i sålydende skrivelse af 12. april 1979 fra monopoltilsynet til klagerne

»Ved skrivelse af 7. marts 1978 har selskabet i henhold til offentlighedsloven anmodet om at blive gjort bekendt med navne og adresser på klagerne i sagen vedrørende de på en række parcelhusejendomme i Ringstedområdet hvilende servitutter, hvorefter ejerne af de pågældende ejendomme er forpligtede til at benytte en af bygmester Gunnar Hansen - nu dennes arvinger repræsenteret ved selskabet - anvist leverandør af brændsel til opvarmning.

I denne anledning skal herved meddele, at monopoltilsynet efter en fornyet overvejelse af spørgsmålet må fastholde, at afgørende hensyn til offentlige og de pågældende klageres private interesser må bevirke, at selskabets ønske om at blive gjort bekendt med klagernes navne og adresser ikke kan imødekommes.«

I sålydende skrivelse af 30. november 1978 har monopoltilsynet over for klagerne præciseret, hvordan tilsynets pålæg af 6. marts 1978 skal efterkommes

»Under henvisning til telefonsamtale den 28. november 1978 og tidligere brevveksling skal monopoltilsynet herved meddele, at det selskabet ved skrivelse af 6. marts 1978 meddelte pålæg i henhold til monopollovens § 12, stk. 2, om at ophæve de på ejendommene matr.nr. 11 g og 36 a Benløse by og sogn samt senere derfra udstykkede parceller lyste deklarationer, hvorefter ejerne af de pågældende ejendomme er forpligtet til at købe brændstof hos en af selskabet anvist leverandør alene kan efterkommes på den måde, at de på ejendommene lyste deklarationer foranlediges aflyst af tingbogen.

Det bemærkes, at tilsynet, såfremt selskabet måtte ønske det, er villig til at være behjælpelig med den praktiske tilrettelæggelse af aflysningsproceduren.

Monopoltilsynet skal derfor anmode selskabet om snarest og senest 8 dage fra dato skriftligt at meddele, at pålægget vil blive efterkommet på den ovenfor anførte måde.«

Om sagens baggrund er det oplyst, at nu afdøde bygmester Gunnar Hansen i forbindelse med udstykning af nogle ejendomme i Benløse, Ringsted, Slagelse og Haslev har ladet tinglyse en deklaration på 192 parceller, hvorefter det pålægges ejerne at aftage hele den pågældende ejendoms forbrug af brændstof til opvarmning hos den leverandør, som bygmester Gunnar Hansen og senere hans arvinger anviser.

Der findes 2 typer af deklarationer

a. I nogle tilfælde lyder forpligtelsen på, at ejeren skal aftage ejendommens forbrug af brændselsolie fra Gunnar Hansen, respektive hans arvinger, eller det firma, han/de anviser, og det tilføjes, at »leverancen af brændselsolie skal ske på de betingelser, som til enhver tid praktiseres af de førende firmaer inden for oliebranchen, herunder også med hensyn til bonus o.l.«

b. I andre tilfælde gælder forpligtelsen »enhver form for brændstof« til husenes opvarmning, dette skal »leveres til den forbrugerdagspris, som fastsættes af de førende selskaber inden for branchen og i øvrigt på almindeligt gældende vilkår«. Nye udstykninger pålægges ikke deklaration om køb af olie.

Klagerne har under sagens behandling i monopol-ankenævnet tilbudt at ophæve deklarationerne, hvis man kunne få samme betingelser, som de store olieselskaber fik ved aftale med monopoltilsynet i 1973-1974. Tilsvarende vilkår vil efter klagernes opfattelse indebære, at klagerne ikke indgår nye købsbindingsaftaler, at eksisterende aftaler aflyses inden 1 år mod en godtgørelse fra grundejerne på 500 kr. eller aflyses uden godtgørelse efter udløbet af en periode på 15 år. Samtidig forpligter klagerne sig til skriftligt at meddele samtlige grundejere, at de kan aftage olie fra lavprisselskaberne.

Klagerne finder ikke, at der i monopolloven er hjemmel til at pålægge klagerne at aflyse deklarationen, idet de ikke har de i monopollovens § 2 omhandlede virkninger. Klagerne ønsker ikke frivilligt at foretage aflysning, idet selskabet, såfremt det på et senere tidspunkt måtte ønske at påbegynde forhandling af olieprodukter, selv kan levere til de omhandlede parceller.

Når monopoltilsynet begrunder kravet om ophævelse af deklarationerne med hensyn til lavprisselskaberne og senere også hensyn til andre store olieselskaber, er det ikke rimeligt, da de tinglyste deklarationer ikke har forhindret andre olieselskaber end Shell i at blive leverandør til de grundejere, der er forpligtet af deklarationerne.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klagerne kan få oplyst navnene på de 3 parcelhusejere, der gennem henholdsvis forbrugerklagenævnet og forbrugerombudsmanden har henvendt sig til monopoltilsynet, har klagerne anført, at det har stor betydning for dem at komme i forbindelse med de pågældende, idet man kunne have oplyst husejerne om, at der intet er til hinder for, at de kan aftage olie fra andre selskaber. Klagerne gør i denne forbindelse opmærksom på, at den ene henvendelse ikke er en klage, men en forespørgsel om, hvorvidt grundejeren kan aftage olie fra et lavprisselskab. Denne sag kunne have været afsluttet for flere år siden, hvis klagerne havde haft mulighed for at svare spørgeren.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at købsbindingen begrænser konkurrencen vedrørende olieleverancer til de ejendomme, der er omfattet af deklarationerne på en sådan måde, at der udøves eller vil kunne udøves en væsentlig indflydelse på pris- og omsætningsforholdene.

Konkurrencebegrænsningen medfører eller må antages at ville medføre dels urimelige priser i relation til ejerne af de pågældende ejendomme og dels urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen inden for oliebranchen - til skade for de såkaldte lavprisselskaber.

Deklarationerne er lyst på 104 ejendomme i Benløse, og både her og i Ringsted og Haslev udgør de ejendomme, der er omfattet af deklarationerne et helt villakvarter eller en betydelig del af et villakvarter. Deklarationerne vil således begrænse konkurrencen inden for et lokalt markedsområde.

Den købsbinding, der er pålagt ejerne af de enkelte ejendomme, indebærer efter deklarationernes ordlyd, at ejerne er tvunget til hver især at aftage deres forbrug af brændstof til husenes opvarmning hos en af klagerne anvist leverandør, forudsat at denne kan og vil levere til de dagspriser, der beregnes af de førende firmaer inden for branchen og i øvrigt på de betingelser, disse firmaer praktiserer. Dermed er parcelhusejerne altså afskåret fra at købe hos leverandører, der tilbyder fyringsolie til lavere priser end dagsprisen hos de »førende selskaber. Det skal i denne forbindelse oplyses, at der under normale forhold er en difference på 50-75 kr. pr. 1000 liter mellem lavprisselskabernes og de store selskabers salgspriser.

Endvidere er parcelhusejerne afskåret fra at arrangere eller deltage i kollektivt indkøb hos en bestemt leverandør og at opnå de særlige prisfordele, et sådant fællesindkøb kan give.

Endelig er de parcelhusejere, hvis ejendomme er udstykket fra Ringsted Klosters jorder, udelukket fra at blive tilsluttet fjernvarmeanlæg eller at indrette sig med elektrisk opvarmning.

I kraft af deklarationerne har den berettigede således opnået en monopollignende stilling - tilmed både på købersiden og på sælgersiden - med den urimelige virkning, at forbrugerne afskæres fra at købe olie eller andet brændstof til markedets billigste pris, og den omstændighed, at leverancerne samles hos eet bestemt selskab - Shell - indebærer tillige en konkurrenceforvridning til skade for de øvrige leverandører inden for branchen.

Den eneste måde, hvorpå de urimelige købsbindinger kan bringes til ophør, vil være ved aflysning af de dele af deklarationerne, der vedrører brændstofleverancer.

Når de store olieselskaber ved aftalen med monopoltilsynet i 1973-1974 fik en lang afviklingsperiode, skyldes det, at disse selskaber havde ydet en modydelse for at opnå købsbindingen, i mange tilfælde havde selskaberne deltaget i finansieringen af husene. Klagerne har derimod ikke ydet noget til gengæld for købsbindingen, og tilsynet har derfor ikke fundet det urimeligt at kræve deklarationerne aflyst med det samme.

Monopoltilsynet har med hensyn til spørgsmålet om klagernes adgang til at blive gjort bekendt med navnene på de parcelhusejere, der har klaget, henvist til Østre Landsrets dom, UfR 1970, s. 554. I denne dom blev det fastslået, at monopoltilsynet i henhold til partsoffentlighedslovens § 2 havde været berettiget til at nægte at give en virksomhed oplysning om navnene på nogle personer, der havde klaget over virksomhedens prisberegning.

Monopoltilsynet har endvidere anført, at det er af stor betydning ved administrationen af monopolloven, at tilsynet gennem henvendelser fra forbrugere eller erhvervsdrivende bliver sat på sporet af eksisterende konkurrencebegrænsninger, der medfører urimelige virkninger. En sådan medvirken fra offentlighedens side bør søges bevaret og skærmet i størst muligt omfang, og hensynet hertil må derfor nøje overvejes, når der i henhold til § 10 i lov om offentlighed i forvaltningen rejses krav om udlevering af klagernes navne.

Monopoltilsynet har fundet, at hensynet til den offentlige interesse er så afgørende, at klagernes interesse i at få kendskab til, hvilke parcelhusejere der har rejst sagen, må vige herfor.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale

Det stedlige område, som er omfattet af deklarationerne, er vel kun lille, men er som marked helt fast afgrænset. På dette afgrænsede marked vil deklarationerne kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris- og omsætningsforholdene for olieprodukter. Uanset at klagerne har oplyst, at de parcelhusejere, der er omfattet af deklarationerne, ikke på noget tidspunkt er blevet hindret i at aftage olieprodukter fra andre olieselskaber end Dansk Shell A/S, herunder også fra lavprisselskaber, er nævnet herefter enigt med monopoltilsynet i, at deklarationerne har et sådant indhold, at de bør kunne kræves aflyst.

Nævnet finder dog, at klagerne har et rimeligt krav på, at der indrømmes dem en vis overgangsperiode, og nævnet finder, at denne periode kan fastsættes til udgangen af juni måned 1980.

Efter denne dato skal klagerne ikke kunne modsætte sig, at ejerne af de ejendomme, hvorpå deklarationerne er lyst, kræver deklarationen aflyst for så vidt angår bestemmelsen om brændstofforsyning til ejendommen.

Med denne ændring vil monopoltilsynets afgørelse være at stadfæste.

Med hensyn til spørgsmålet om udlevering af navne på de personer, der har klaget over købsbindingen, kan nævnet tilslutte sig det af monopoltilsynet anførte.

Denne del af afgørelsen vil være at stadfæste.

Herefter bestemmes

Efter udgangen af juni måned 1980 kan klagerne ikke modsætte sig begæringer om aflysning af deklarationer, hvorefter ejere af ejendomme, der er udstykket af Gunnar Hansen, er forpligtet til at aftage ejendommens brændstofforsyning fra det firma, som anvises af Gunnar Hansen eller hans arvinger.

Monopoltilsynets afgørelse af 6. marts 1978 stdfæstes for så vidt angår spørgsmålet om fortolkning af offentlighedsloven.

En bygmester, der har opført og solgt et større antal parcelhuse på Ringstedegnen, havde ladet tinglyse deklarationer på ejendommene, hvorved det pålagdes ejerne at aftage ejendommenes forbrug af brændstof til opvarmning hos den leverandør, bygmesteren - nu hans arvinger - måtte anvise.

Monopoltilsynet fandt, at denne købsbinding udøvede en væsentlig indflydelse på pris- og omsætningsforholdene inden for det lokale område, som de pågældende parceller repræsenterede, og pålagde bygmesterens arvinger, der fortsætter virksomheden, at aflyse deklarationerne af tingbogen.

Ankenævnet har stadfæstet denne afgørelse, dog med den ændring, at der gives frist med aflysningen indtil udgangen af juni måned 1980.

- - - Virksomheden havde tillige krævet oplysning om navnene på de klagere, der havde rejst sagen over for tilsynet, og begrundede kravet med, at der da kunne træffes en ordning med de pågældende.

Monopoltilsynet afviste at udlevere navnene med henvisning til den offentlige interesse i, at medvirken til at bringe tilsynet på sporet af konkurrencebegrænsninger, bevares og skærmes i størst muligt omfang. Ankenævnet har tilsluttet sig denne opfattelse.