Forhandlerantagelsesbetingelser - udnyttelse af mulighederne for forhandlingsløsning (* 1)

Forhandlerantagelsesbetingelser - udnyttelse af mulighederne for forhandlingsløsning (* 1)

År 1979, den 2. marts, blev i sagen j.nr. 1/78, A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening, afsagt sålydende

K E N D E L S E

I skrivelse af 31. januar 1978 har landsretssagfører Kristian Mogensen som advokat for A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 29. november 1977 truffet afgørelse, hvorved der blev meddelt parterne pålæg om at ophæve en aftale af 30. juni 1975 om forhandling af dansk papir, ligesom der blev meddelt Dansk Papirhandlerforening pålæg om at ophæve den af foreningens medlemmer indgåede aftale, betegnet »papirordningen«.

Klagerne har nedlagt påstand om, at de af monopoltilsynet ved skrivelse af 29. november 1977 til A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening meddelte pålæg ophæves.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 20. juni 1978 fra klagerne og i indlæg af 13. december 1978 fra monopoltilsynet. Parterne er gjort bekendt med hinandens indlæg.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 7. februar og 1. marts 1979.

På det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig. Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 29. november 1977 fra monopoltilsynet til A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening.

»Ved skrivelse af 6. juni 1975 til landsretssagfører Kristian Mogensen udtalte monopoltilsynet, at de af A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening trufne aftaler om forhandlingen af dansk papir uanset påtænkte ændringer fortsat indeholdt bestemmelser, som måtte antages at være uforenelige med monopollovens § 11, stk. 1. Tilsynet fandt det derfor ønskeligt, at aftalerne blev bragt til ophør. Aftalerne med ændringer blev sat i kraft den 30. juni 1975, og der har herefter været ført forhandlinger mellem A/S De forenede Papirfabrikker, Dansk Papirhandlerforening og tilsynet om aftalernes ophør.

De omhandlede aftaler omfatter aftalen mellem A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening, den i tilslutning hertil indgåede aftale mellem Dansk Papirhandlerforenings medlemmer samt bestemmelserne i Papirhandlerforeningens love § 4, stk. 1 b, og § 7.

Ved aftalen mellem Papirfabrikkerne og Papirhandlerforeningen er fastlagt et samarbejde om Papirfabrikkernes antagelse af direkte købere og om udsendelse af prislister for videresalg til forhandlere og til forbrugere. Ved aftalen begrænses Papirfabrikkernes antagelse af direkte købere for så vidt angår forhandlere til papirhandlere med papir og branchetilknyttede varer som hovedvirksomhed og for så vidt angår forbrugere til konverterende papirindustri. Endvidere kan Papirhandlerforeningen udtale sig om, hvorvidt et firma kan antages og forblive som direkte køber. Ved aftalen mellem Papirhandlerforeningens medlemmer er fastsat bestemmelser, der dels angiver, hvem der kan købe efter de to prislister, dels antyder at priserne er bindende. Ved bestemmelserne i foreningens love er foreningens medlemmer forpligtede til at overholde »papirordningen«.

Tilsynet finder, at der ved aftalerne er sket en binding af handelsvejene for dansk papir. Aftalerne må herved antages at medføre urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen. Tilsynet finder, at aftalen mellem Papirforhandlerforeningens medlemmer endvidere må antages at medføre en binding af videresalgspriserne.

Ved skrivelse af 10. oktober 1977 har Papirhandlerforeningen fremsendt et forslag til revision af aftalerne. Forslaget er tiltrådt af Papirfabrikkerne.

Efter forslaget ophæves aftalen mellem Papirhandlerforeningens medlemmer om anvendelsen af forhandler- og forbrugerprislisten, og endvidere ophæves bestemmelsen i § 7 i foreningens love. »Papirordningen« vil herefter alene være en aftale mellem Papirfabrikkerne og Papirhandlerforeningen. Denne aftale vil efter forslaget indeholde de samme bestemmelser som den gældende aftale med hensyn til Papirfabrikkernes antagelse af direkte købere. Derimod skal der efter forslaget kun udsendes een videresalgsprisliste, der er vejledende, og efter det oplyste ikke suppleres med bestemmelser om prislistens anvendelse.

Tilsynet finder, at det fremsendte forslag til ændring af aftalerne om forhandlingen af dansk papir fortsat indeholder bestemmelser, som er uforenelige med monopollovens § 11, stk. 1. Tilsynet har herved lagt vægt på aftalens bestemmelser om Papirfabrikkernes antagelse af direkte købere.

Da de ovenfor nævnt skadelige virkninger ikke har kunnet bringes til ophør ved forhandling, skal man herved i medfør af monopollovens § 12, stk. 2, meddele A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirforhandlerforening pålæg om at ophæve den af dem indgåede aftale af 30. juni 1975 om forhandlingen af dansk papir. Endvidere skal man i medfør af monopollovens § 12, stk. 2, meddele Dansk Papirhandlerforening pålæg om at ophæve den af foreningens medlemmer indgåede aftale, betegnet »papirordningen«. De meddelte pålæg vil være at efterkomme inden den 1. februar 1978.

Med hensyn til ændringer af Papirfabrikkernes betingelser for antagelse af direkte købere vil der være at optage forhandlinger mellem Papirfabrikkerne og tilsynet.

Det bemærkes, at de meddelte pålæg ikke er til hinder for, at der af A/S De forenede papirfabrikker eller af Dansk Papirhandlerforening udsendes en vejledende videresalgsliste uden supplerende bestemmelser om prislistens anvendelse.'

Klagerne har præciseret, at anken kun omfatter de to pålæg og ikke monopoltilsynets tilkendegivelse af, at der skal optages forhandlinger mellem tilsynet og klagerne om betingelserne for antagelse af direkte købere og tilsynets bemærkning om, at de meddelte pålæg ikke er til hinder for, at der af klagerne udsendes en vejledende vidersalgsliste uden supplerende bestemmelser om prislistens anvendelse.

Om sagens baggrund er det oplyst, at den såkaldte papirordning blev oprettet i 1894 og i en meget lang årrække har været inddraget i forhandlinger først med prisdirektoratet og priskontrolrådet og senere med monopoltilsynet. Resultater af disse forhandlinger var blandt andet omfattende revisioner af ordningen i 1953 og påny i 1975. Papirordningen har igennem næsten 85 år opstillet nogle regler for salg på det danske marked af De forenede Papirfabrikkers produkter. Ordningen, som er en aftale mellem Dansk Papirhandlerforenings medlemmer, er i hovedtræk gået ud på at fastlægge, hvilke forhandlere og forbrugere der kunne opnå rabatter efter nærmere bestemte regler. Til ordningen er knyttet nogle vejledende prislister, senest - efter revisionen i 1975 - en forhandlerprisliste og en forbrugerprisliste. Til ordningen er knyttet en aftale mellem A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening; det væsentligste indhold af denne aftale er at opstille nogle kriterier for, hvem fabrikkerne kan antage som direkte købere, på vilkår, som i øvrigt ikke er omfattet af papirordningen.

Revisionen i 1975 af papirordningen skete på klagernes initiativ uden opfordring fra monopoltilsynet og uden at der var fremkommet klager over papirordningen. Den nye papirordning blev optaget i monopoltilsynets register i 1976.

Ved en tillægsaftale af 12. oktober 1976 enedes klagerne om at udvide kredsen af direkte købere hos De forenede Papirfabrikker, for såvidt angår A4 kontorpapir samt ark og hånd- og økonomruller i emballagepapir.

I foråret 1977 meddelte monopoltilsynet, at man nu ønskede optaget forhandlinger med parterne om eventuel ophævelse af papirordningen eller i alt fald om en yderligere liberalisering af den. Der blev herefter afholdt 3 møder med monopoltilsynet, først møde med hver af klagerne og derefter et møde med begge klagere. Det sidste møde, der blev afholdt den 20. september 1977, sluttede med, at klagerne bemærkede, at de opfattede mødet som informerende, og bebudede, at de ville vende tilbage til sagen, eventuelt med forslag til en revideret papirordning.

Herefter indsendte klagerne den 10. oktober 1977 et forslag, der på de væsentligste punkter imødekom monopoltilsynets indvendinger med den gældende papirordning. Klagerne hørte herefter intet fra monopoltilsynet, før de påankede pålæg blev tilsendt klagerne.

Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at de i skrivelser af 10. oktober 1977, har tilbudt at ophæve papirordningen. Tilsynet har således udstedt pålæg om et spørgsmål, som der under forhandlingerne er opnået enighed mellem parterne om. Tilsynet kan ikke med hjemmel i monopollovens § 12 udstede et pålæg, der stadfæster et forhandlingsresultat, og pålægget er derfor i bedste fald overføldigt.

I klagernes forslag af 10. oktober 1977 har monopoltilsynet fundet anledning til at kritisere bestemmelserne om papirfabrikkernes antagelse af direkte købere.

Dette har imidlertid ikke ført til, at monopoltilsynet i henhold til monopollovens § 12 har givet papirfabrikkerne pålæg om at sælge til nærmere angivne købere, idet tilsynet kun har bestemt, at der skal optages forhandlinger om betingelserne for antagelse af direkte købere, og denne bestemmelse har klagerne tilsluttet sig.

I aftalen mellem papirfabrikkerne og papirhandlerforeningen findes en bestemmelse om, at papirfabrikkerne forinden optagelse af direkte kunder skal høre papirhandlerforeningen. Dette giver ikke papirhandlerforeningen bestemmende indflydelse på, hvem der kan optages som direkte købere, idet der kun er tale om en vejledende høring. Enhver kunde, der opfylder kravene om mindstekøb, vil ved kontant betaling kunne få direkte levering fra fabrikkerne.

Monopollovens § 12 stiller som betingelse for at udstede pålæg, at monopoltilsynet ikke har kunnet bringe skadelige virkninger af en konkurrencebegrænsende aftale til ophør ved forhandlinger i henhold til monopollovens § 11. I forløbet af de afholdte møder og i referaterne af disse er der intet, der tyder på, at møderne har været forgæves, eller at det sidste af dem måtte betragtes som et afsluttende møde. Derimod har parterne efter afholdelsen af det seneste møde fremsendt et komplet skriftligt forslag, som på næsten alle punkter tog monopoltilsynets synspunkter til følge. Monopoltilsynet har ikke meddelt parterne, om man fandt forslaget af 10. oktober 1977 tilfredsstillende. Tilsynet har end ikke indladt sig på at kommentere forslaget over for parterne, men er gået direkte til monopolrådet på et tidspunkt, hvor klageren måtte betragte forhandlingerne som uafsluttede, navnlig så længe klagerne intet vidste om direktoratets reaktion på det vidtgående forslag, der var indsendt efter afholdelsen af det sidste møde. Da forhandlingerne ikke er ført til ende, har monopoltilsynet ikke hjemmel til at udstede pålæg.

Der er ikke fra monopoltilsynets side påvist skadelige virkninger af papirordningen med tilhørende aftale mellem papirfabrikkerne og papirforhandlerne. Der foreligger ingen klager over ordningen, hverken fra papirhandlere eller fra forbrugere, og tilsynet har ikke kunnet påvise, at ordningen må antages at kunne medføre skadelige virkninger. Der er ingen pligt for papirhandlere til at være medlem af papirhandlerforeningen og bestemmelsen i papirhandlerforeningens love om, at et medlem skulle udtræde af foreningen, såfremt medlemmet ikke var omfattet af papirordningen, er ophævet. De danske Papirfabrikker har i de senere år haft dårlige regnskabsresultater. En ophævelse af aftalen mellem papirfabrikkerne og papirhandlerforeningen, der har til formål at fremme et loyalt og rationelt samarbejde mellem parterne, må befrygtes at medføre endnu dårligere resultater for papirfabrikkerne. Da aftalen ikke har de i monopollovens § 11 nævnte skadelige virkninger, er pålægget om aftalens ophævelse uhjemlet.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at aftalen mellem papirfabrikkerne og papirhandlerforeningen indeholdt bestemmelser om, hvilke aftagere fabrikkerne kunne antage som direkte kunder og om udsendelse af prislister for videresalg til forhandlere og forbrugere.

Aftalen mellem papirhandlerforeningens medlemmer indeholdt detaljerede bestemmelser om anvendelsen af prislisterne ved videresalg til forhandlere og forbrugere.

Monopoltilsynet finder, at disse bestemmelser medfører en binding af handelskanalerne ved videresalg og en binding af priserne.

Monopoltilsynet optog i 1977 forhandlinger med parterne om ophævelse af aftalerne. En forhandlingsløsning om dette kunne imidlertid ikke opnås. Parterne fremsendte ved skrivelse af 10. oktober 1977 i stedet et nyt forslag til revision af aftalerne. Forslaget indeholdt fortsat bestemmelser, som var uforenelige med monopollovens § 11, stk. 1, og blev afvist af monopolrådet. På denne baggrund, og da det ved de første forhandlinger ikke havde været muligt at bringe aftalerne til ophør, meddelte tilsynet ved skrivelse af 29. november 1977 fabrikkerne og papirhandlerforeningen pålæg om at ophæve de gældende aftaler.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forhandlingerne med klagerne var ført til ende, anfører monopoltilsynet, at tilsynet under forhandlingerne klart tilkendegav, at man ønskede aftalerne bragt helt til ophør. Tilsynet anførte under forhandlingerne, at når aftalerne var ophævet, kunne fabrikkerne anvende visse objektive og saglige kriterier for antagelse af direkte købere, og at der kunne udsendes en vejledende videresalgsprisliste.

Det forslag, klageren fremsendte den 10. oktober 1977, opfyldte ikke disse krav, hvorfor det var naturligt, at monopoltilsynet udsendte pålæg.

Når klageren anfører, at monopoltilsynet har udstedt pålæg om et spørgsmål, som parterne ved forhandling var nået til enighed om, er det ikke rigtigt. Det meddelte pålæg omfatter en række forhold, som var opretholdt ved parternes forslag. Ifølge forslaget af 10. oktober 1977 var papirfabrikkernes kriterier for antagelse af direkte købere fastlagt i en aftale mellem papirhandlerforeningen. Papirfabrikkerne var ved aftalen forpligtet til som direkte købere kun at optage papirhandlere, der driver handel med papir og branchetilknyttede varer som hovedvirksomhed samt konverterende papirindustri og bogforlag. Antagelseskriterierne kunne ifølge aftalen administreres vilkårligt, idet aftalen fastsætter, at papirfabrikkerne »kan antage« de ovennævnte som direkte kunder. Endelig skulle papirhandlerforeningen høres, inden fabrikkerne optog nye kunder, ligesom papirhandlerforeningen skulle medvirke ved en årlig revision af listen over direkte købere.

Ved det meddelte pålæg er fabrikkernes binding til de i aftalen med papirhandlerforeningen angivne bestemmelser for antagelse af direkte købere bortfaldet. Det er herefter papirfabrikkerne alene, der skal opstille nye antagelseskriterier, hvis rimelighed skal drøftes mellem fabrikkerne og tilsynet.

Efter de hidtil gældende aftaler blev direkte købere udvalgt efter et helt frit skøn. Denne udvælgelse må antages at medføre eller kunne medføre de skadelige virkninger, som er omhandlet i monopollovens § 11, og monopoltilsynet har derfor været forpligtet til at gribe ind.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale.

Nævnet finder, at der ved gennemførelsen af klagernes tilbud af 10. oktober 1977 om ophævelse af væsentlige dele af aftalerne mellem A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening vil ske en sådan begrænsning af aftalernes virkning på konkurrenceforholdene inden for branchen, at de resterende bestemmelser ikke vil have sådanne skadelige virkninger som omhandlet i monopollovens § 11. Nævnet lægger i denne forbindelse også vægt på, at der er enighed mellem parterne om, at der skal optages forhandling mellem A/S De forenede Papirfabrikker og monopoltilsynet om fabrikkernes betingelser for antagelse af direkte købere.

Af de anførte grunde finder nævnet, at betingelserne for udstedelse af det omhandlede pålæg ikke har været til stede. I øvrigt bemærkes, at det efter oplysningerne om de afholdte forhandlinger må henstå som tvivlsomt, om der er givet klagerene tilstrækkelig anledning til at opfatte forhandlingerne som afsluttet med mødet den 20. september 1977, og om tilsynet på sin side ved udstedelsen af pålægget har haft grundlag for at antage, at en acceptabel løsning ikke kunne opnås af forhandlingsvejen.

Herefter bestemmes

Monopoltilsynets pålæg af 29. november 1977 ophæves.

(* 1) Monopoltilsynets Meddelelser 1979. s. 299-305.

(* 2) Afgørelsen vedrører §§ 11, stk. 1 og 12 stk. 1-2, i monopolloven, der blev ophævet 1/1-1990.

Den såkaldte papirordning stammer fra 1894 og består dels af en aftale mellem Dansk Papirhandlerforenings medlemmer, dels af en aftale mellem papirhandlerforeningen og De forenede Papirfabrikker. Ordningen har gennem de mange år fastlagt regler for salget af dansk papir på hjemmemarkedet, herunder regler for, hvem der kan antages som forhandler, hvilke forbrugere der kan købe direkte på fabrikken, og hvilke rabatter der gives forskellige kategorier af købere. Til ordningen er også knyttet en vejledende prisliste.

Ordningen har gennem årene ofte været inddraget i forhandlinger med både prisdirektoratet og monopoltilsynet, og der er flere gange gennemført ændringer, senest i 1975 og 1976. Monopoltilsynet tog derefter ordningen op til fornyet vurdering efter monopollovens bestemmelser. Resultatet blev, at tilsynet anså ordningen for stridende med monopollovens bestemmelser, hvorfor den måtte ophæves eller i hvert fald liberaliseres betydeligt.

Papirhandlerforeningen og fabrikkerne kom med et forslag til en liberalisering, der dog ikke var vidtgående nok efter monopoltilsynets mening, og det endte med, at der blev givet pålæg om ophævelse af papirordningen.

Dette pålæg har monopol-ankenævnet ophævet ved den nedenfor gengivne kendelse. Nævnet fandt for det første, at der ved aftaleparternes ovennævnte tilbud om liberalisering af ordningen ville ske en sådan begrænsning af virkningerne på konkurrenceforholdene, at de resterende bestemmelser ikke ville have skadelige virkninger.

Yderligere tog nævnet i betragtning, at der var enighed om, at der skulle forhandles nærmere mellem papirfabrikkerne og monopoltilsynet om de direkte købere. Endelig fandt nævnet det tvivlsomt, om mulighederne for en forhandligsløsning var helt udtømt, forinden pålægges blev udstedt.