Sekretærbistand i arbejdsforhold (* 1) (* 2)
Statutory Text (2 Articles)
Sekretærbistand i arbejdsforhold (* 1) (* 2)
En 27-årig blind mand indankede en afgørelse, hvorved der var givet ham afslag på en anmodning om hjælp til betaling af nødvendig sekretærbistand 15 timer ugentlig.
Klageren, der udførte administrativt arbejde, var ansat i en 20 timers stilling i et almindeligt ansættelsesforhold, og aflønningen var overenskomstmæssig. Det blev ved ansættelsen tilkendegivet, at han selv måtte betale for nødvendig sekretærbistand.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke i den sociale lovgivning var hjemmel til at yde særligt tilskud til sekretærbistand i arbejdsforhold, der ikke - som arbejdsforhold i uddannelses- og oplæringssituationer - var omfattet af bistandslovens § 42.
Udtalt, at der ikke var hjemmel i den sociale lovgivning til at yde en blind mand hjælp til betaling af sekretærbistand i et almindeligt arbejdsforhold.