Erhvervssygdom - maler (* 1) (* 3)

Erhvervssygdom - maler (* 1) (* 3)

En læge indankede en afgørelse truffet af sikringsstyrelsen, arbejdsskadeforsikringen, hvorefter en 50-årig maler ikke var berettiget til erstatning efter ulykkesforsikringsloven.

Det var oplyst, at forsikrede var udlært som skilte- og dekorationsmaler i 1952. Han var herefter ansat i et firma, hvor han var beskæftiget med reparationsmaling. Fra 1960 til 1974 var han selvstændig malermester med reparationsmaling og bagerier som speciale, og fra august 1974 til maj 1977 var han ansat i et firma, hvor han navnlig havde været beskæftiget med reparationsmaling af vogne. Han havde ikke siden arbejdet som maler.

Den ovenfor nævnte læge havde i februar og marts 1977 foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse af forsikrede. I lægens erklædring af 1. april 1977 oplystes, at forsikrede, efter at han i 1960 startede med sprøjtning med alkydmaling og antimugmidler, gentagne gange i tilknytning til arbejdet havde haft svære akutte forgiftningssymptomer i form af hovedpine, rustilstande, svimmelhed og bevidsthedstab. Gennem de sidste par år havde der endvidere været tiltagende humørændringer, dårlig koncentrationsevne og hukommelse, træthed og åndedrætsbesvær. Der havde været en bedring af tilstanden i forbindelse med fravær fra arbejdet. Det var anført, at forsikrede ophørte som selvstændig malermester på grund af symptomerne.

En psykologisk undersøgelse fra februar 1977 havde bekræftet klagerne over nedsat hukommelse og koncentrationsevne.

I en erklæring af 14. september 1977 fra en speciallæge i neuro- medicin oplystes bl.a., at der hos forsikrede var konstateret et betydeligt hjernebarksvind. I erklæringens konklusion udtaltes, at der ikke ved undersøgelserne var funden anden sandsynlig forklaring på den intellektuelle reduction end det mangeårige arbejde med malervarer indeholdende organiske opløsningsmidler.

Som begrundelse for sin afgørelse, hvorefter forsikredes lidelse ikke begrundede noget krav efter ulykkesforsikringsloven, da den måtte anses for opstået under arbejdet som selvstændig malermester, havde sikringsstyrelsen henvist til oplysningerne om arbejdsforholdene i lægeerklæringen af 1. april 1977, bl.a. at forsikrede ophørte som selvstændig på grund af sygdomsymptomerne. Sikringsstyrelsen havde endvidere henvist til, at forsikredes arbejde med sprøjtemaling under hans ansættelse fra 1974 til 1977 foregik i godkendt kabine.

Lægen havde efter sagens indankning anført, at forsikrede i hele den periode, han havde arbejdet som maler, havde være eksponeret for organiske opløsningsmidler, og at lidelsen lige så godt kunne være opstået i perioden, inden han blev selvstændig. Lægen havde endvidere fundet det godtgjort, at lidelsen var forværret under ansættelsen fra 1974 til 1977, idet forsikrede også da havde haft akutte forgiftningssymptomer.

Sagen havde herefter påny været forelagt sikringsstyrelsen, der ikke havde fundet anledning til at ændre sin afgørelse.

Efter oplysningerne om forsikredes arbejdsmæssige forhold fandt ankestyrelsen, at hans lidelse var opstået i den periode, han arbejdede som selvstændig malermester.

Da der under ansættelsen fra 1974 til 197 havde været akutte forgiftningstilfælde, fandt ankestyrelsen det imidlertid ikke overvejende sandsynligt, at der ikke var sket en vis forværring af lidelsen i denne periode. Den anmeldte lidelse fandtes derfor at burde anerkendes som erstatningsberettigende erhvervssygdom, men dog alene for så vidt angik den forværring, der var indtrådt efter 1974.

Sagen hjemvistes til sikringsstyrelsen til afgørelse af, hvilken erstatning der herefter måtte tilkomme forsikrede.

En maler, som gennem mange år indtil 1974 havde haft selvstændig virksomhed, men fra 1974 til 1977 havde været ansat som maler i et firma, havde indgivet anmeldelse om, at han havde pådraget sig en lidelse (organisk demens) som følge af forgiftning under sit arbejde som maler. De første symptomer var fremkommet omkring 1974.

Sikringsstyrelsen fandt, at lidelsen måtte anses for opstået ved pågældendes arbejde som selvstændig malermester. Der tilkom ham derfor efter sikringsstyrelsens afgørelse ingen erstatning.

Ankestyrelsen fandt efter oplysningerne om ansøgerens arbejdsmæssige forhold, at lidelsen var opstået i den periode, hvor han havde arbejdet som selvstændig. Ankestyrelsen fandt det imidlertid ikke overvejen sandsynligt, at der i perioden under hans ansættelse fra 1974 til 1977, hvor der havde været akutte forgiftningstilfælde, ikke var sket en vis forværring af lidelsen. Lidelsen fandtes herefter at kunne begrunde, at der ydedes pågældende erstatning, dog kun for så vidt angik den efter 1974 indtrådte forværrelse.