Legislator Case Law & Legislation
W19790901825 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-24-79 om huslejehjælp - huslejeboykot

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1979 9018 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-24-79 om huslejehjælp - huslejeboykot

KEN#LOKDOK23 1979 9018 Historic

Resume

Ankestyrelsen tiltrådte, at en kommune, der ydede huslejehjælp til en lejer, der deltog i en huslejeboykot, udbetalte hjælpen direkte til det pågældende boligselskab.

Ankestyrelsen fandt, at princippet om naturalhjælp i bistandslovens § 49 hjemler mulighed for, at en kommune i undtagelsestilfælde foretager direkte indbetaling af hjælp til boligudgiften til udlejeren.

Der fandtes i det foreliggende tilfælde at have været tilstrækkelige holdepunkter for, at lejeren ikke rettidigt ville fyldestgøreudlejerens krav, således at hjælpen ikke ville blive anvendt i over ensstemmelse med det formål, den blev ydet til.

KEN#LOKDOK23 1979 9018 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 49

Vejledninger

Socialministeriets cirkulære af 3. november 1975 -

Sagsfremstilling

En kvinde klagede over, at kommunen indbetalte hjælp efter bistandslovens § 37 til betaling af husleje inkl.

á conto el og varme direkte til et boligselskab.

Kvinden havde 2 børn og havde oppebåret hjælp efter bistandslovens § 37 omfattende underholdshjælp m.v. og huslejeudgifter, siden hun blev separeret.

Da huslejen blev forhøjet, besluttede et flertal af beboerne at boykotte forhøjelsen ved at indsætte denne på en spærret konto i et pengeinstitut.

Ansøgeren ønskede at deltage i boykotten og ønskede derfor bistandshjælp, herunder hjælp til husleje, udbetalt som hidtil, således at hun selv kunne sætte forhøjelsen ind på en spærret konto.

Socialudvalget fandt, at den fulde husleje m.v. skulle betales direkte fra kommunen til boligselskabet.

Udvalget lagde vægt på, at hele den kontraktmæssige huslejeindbetaling skal betales til udlejeren, for at lejeren kan være sikret mod opsigelse, samt at bistandshjælpen bl.a. har til formål at sikre bevarelsen af boligen for klienten og børnene.

I henhold til bistandslovens § 49 kan det sociale udvalg, hvis en person, der søger hjælp efter bestemmelserne i afsnittet om kontanthjælp, ikke skønnes i stand til ved bistand fra den kommunale rådgivning at administrere kontante beløb, undtagelsesvis beslutte at yde hjælpen som naturalhjælp.

Ifølge pkt. 56 i Socialministeriets cirkulære af 3. november 1975 om kontanthjælp efter bistandsloven kan reglen om naturalhjælp anvendes, når der i en periode forgæves har været ydet bistand til administrationen af kontanthjælp eller omstændighederne i øvrigt viser, at ansøgeren ikke vil anvende hjælpen i overensstemmelse med det formål, den er ydet til.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at princippet om naturalhjælp i bistandslovens § 49 hjemler mulighed for , at en kommune i undtagelsestilfælde foretager direkte indbetaling af hjælp til boligudgiften til udlejeren.

Der fandtes i det foreliggende tilfælde at have været tilstrækkelige holdepunkter for, at lejeren ikke rettidigt ville fyldestgøreudlejerens krav, således at hjælpen ikke ville blive anvendt i over ensstemmelse med det formål, den blev ydet til.

Ankestyrelsen stadfæstede således den af socialudvalget trufne afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →