Hjælp til betaling af tandregulering hos barn (* 1) (* 3)

Hjælp til betaling af tandregulering hos barn (* 1) (* 3)

En fader indankede en afgørelse truffet af amtsankenævnet, hvorefter der ikke kunne ydes ham hjælp i henhold til bistandslovens § 46, stk. 1, til betaling af tandregulering for hans søn, født i 1966.

Det var oplyst, at sønnen gik i en privat skole i en anden kommune, og at der var indgået aftale med en derværende specialtandlæge om tandregulering for et honorar på 4.200 kr.

Kommunen havde oplyst, at den pågældende behandling vederlagsfrit ville kunne ydes i henhold til reglerne i lov om børnetandpleje. Dette var over for ankestyrelsen bekræftet af indenrigsministeriet.

Ankestyrelsen henviste i sin afgørelse til bistandslovens § 46, stk. 1, hvorefter der kan ydes hjælp til bl.a. tandbehandling, hvortil udgifterne ikke dækkes efter lovgivningen om offentlig sygesikring eller social ulykkesforsikring.

Ankestyrelsen fandt, at det forhold, at udgift til tandregulering kan afholdes efter lov om børnetandpleje, ved vurderingen af, om der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1, måtte ligestilles med, at udgiften kan dækkes efter den i § 46, stk. 1, nævnte lovgivning, og at der derfor ikke efter bistandslovens § 46, stk. 1, kunne ydes hjælp til den omhandlede tandregulering.

Ankestyrelsen tiltrådte herefter amtsankenævnets afgørelse.

Tiltrådt, at der ikke kunne ydes hjælp til betaling af tandregulering hos et barn. Det var oplyst, at behandlingen var foretaget af en specialtandlæge efter aftale med forældrene. Kommunen havde oplyst, at den pågældende behandling vederlagsfrit ville kunne ydes i henhold til lov om børnetandpleje. Ankestyrelsen fandt, at det forhold, at udgiften kunne afholdes efter lov om børnetandpleje, ved vurdering af om udgiften kunne afholdes efter bistandslovens § 46, stk. 1, måtte ligestilles med, at udgiften kunne dækkes efter den i § 46, stk. 1, nævnte lovgivning.