Legislator Case Law & Legislation
W19781906625 DK

Sygemelding under effektiv karantæne i arbejdsløshedskasse (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1978 19066 Historic

Sygemelding under effektiv karantæne i arbejdsløshedskasse (* 1) (* 2)

MEDDELELSE OM AFGØRELSEN

En kvinde indankede en afgørelse truffet af amtsankenævnet, hvorefter hun ikke var berettiget til dagpenge under sygdom i perioden 16. januar til 1. marts 1976.

Det fremgik af sagen, at kvinden fra den 7. juli 1975 modtog arbejdsløshedsdagpenge. Udbetaling af disse blev indstillet fra den 24. november 1975, fordi hun på grund af en forseelse over for arbejdsløshedskassen blev idømt en effektiv karantæne i 60 dage fra denne dato. Medens hun gennemgik denne effektive karantæne modtog hun hjælp efter bistandsloven, som blev ydet med tilbagebetalingspligt.

I tiden 16. januar til 1. marts 1976 var hun sygemeldt og den effektive karantæne i arbejdsløshedskassen blev herefter først afsluttet den 22. marts 1976. I hele karantæneperioden, bortset fra perioden under sygemeldingen, var hun tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Amtsankenævnet havde begrundet sin afgørelse med, at hun ikke havde lidt noget indtægtstab i sygeperioden, idet denne faldt i den periode, hvor hun gennemgik den effektive karantæne i arbejdsløshedskassen og derfor modtog hjælp efter bistandsloven, som ikke er en dagpengegivende indtægt. Nævnet havde herved henvist til dagpengelovens § 1, stk. 1, hvorefter dagpenge ydes som erstatning for tab af indtægt ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Endvidere var der henvist til sikringsstyrelsens cirkulærskrivelse af 16. maj 1974 om hvornår betingelsen om, at der skal være et indtægtstab, kan anses for opfyldt.

Ved sagens indankning havde kvinden blandt andet anført, at da hun havde tilbagebetalt al den hjælp hun fik efter bistandsloven, mente hun også, at hun havde lidt et indtægtstab i de 6 uger, hun var syg.

Ankestyrelsen henviste i sin afgørelse til arbejdsdirektoratets AK- cirkulære nr. 20/78 af 17. marts 1978, hvorefter der ved »effektiv karantæne« i en arbejdsløshedskasse forstås bortfald af ret til arbejdsløshedsdagpenge for et nærmere angivet antal iøvrigt dagpengeberettigede uger eller dele heraf (modsat den almindelige karantæne, der løber i et bestemt tidsrum uanset om vedkommende iøvrigt er dagpengeberettiget).

I tiden 16. januar - 1. marts 1976 ville pågældende selv om hun ikke havde været karantæneramt ikke være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge allerede fordi hun var sygemeldt. Herefter fandt ankestyrelsen, at den effektive karantæne ikke kunne udelukke hende fra dagpenge i sygeperioden, jfr. dagpengelovens § 1, stk. 1.

Endelig adm. afgørelse 1978 19066 Historic

En kvinde blev sygemeldt på et tidspunkt, hvor hun gennemgik en effektiv karantæne på 60 dage i sin arbejdsløshedskasse.

Ankestyrelsen fandt, at hun var berettiget til sygedagpenge i sygeperioden, fordi hun led et indtægtstab, da der var tale om effektiv karantæne, der suspenderes under sygemelding.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →