Merudgifter til diætkost i forbindelse med sukkersyge (* 2) (* 4)

Merudgifter til diætkost i forbindelse med sukkersyge (* 2) (* 4)

En 27-årig mand indankede en afgørelse truffet af amtsankenævnet, hvorved nævnet stadfæstede en af det sociale udvalg truffen afgørelse, hvorefter udvalget havde meddelt afslag på en ansøgning om hjælp til betaling af merudgifter til diætkost i forbindelse med sukkersyge.

Det fremgik af sagen, at ansøgeren led af sukkersyge, der behandledes med insulin og diæt.

Ansøgeren havde i 1976 haft en arbejdsintægt på ca. 73.000 kr. Hustruen havde ikke erhvervsarbejde. Der var to mindreårige børn i hjemmet.

Ansøgeren havde søgt om hjælp til dækning af merudgifter i forbindelse med sukkersygen. Det sociale udvalg havde refunderet udgifterne til medicin i henhold til bistandslovens § 58, men udvalget fandt ikke grundlag for at yde hjælp til diætkost og standardsprøjter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved kørsel til undersøgelse på sygehus. Udvalget var af den opfattelse, at ansøgeren selv var i stand til at afholde udgifterne, ligesom man ikke fandt, at der var lovhjemmel til at yde erstatning for udgifterne i forbindelse med sygdommen.

Amtsankenævnet havde tiltrådt det sociale udvalgs afslag på ansøgningen om at yde hjælp til diætkost, da udgiften til diætkost ikke i ansøgerens situation sås at kunne indeholdes i nogen bestemmelse i loven.

Ankestyrelsen henviste i sin afgørelse til bistandslovens § 46, stk. 1, hvorefter der i tilfælde, hvor en person har udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke dækkes efter lovgivningen om offentlig sygesikring eller social ulykkesforsikring, kan ydes hjælp hertil, såfremt pågældende ikke selv har midler til at afholde udgiften.

Ankestyrelsen fandt, at der i det foreliggende tilfælde, hvor ansøgeren var i insulinbehandling som følge af sukkersyge, var hjemmel i den nævnte bestemmelse til at yde støtte til diætkost.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at ansøgeren selv havde midler til at afholde de med diætkosten forbundne merudgifter.

(* 1) Jfr. SM O-041-78 og SM O-161-77.

Udtalt, at der i tilfælde, hvor en ansøger er i insulinbehandling som følge af sukkersyge, er hjemmel til at yde støtte til diætkost. I den foreliggende sag skønnedes det dog, at ansøgeren havde midler til selv at afholde de med diætkosten forbundne merudgifter (* 1)