Legislator Case Law & Legislation
W19771904825 DK

Flytning af barn fra privat familiepleje (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1977 19048 Historic

Flytning af barn fra privat familiepleje (* 1) (* 2)

En plejemoder indankede en af et socialudvalg i møde den 19. april 1977 truffen afgørelse, hvorved socialudvalget besluttede at ophæve den pågældende meddelte tilladelse til i medfør af bistandslovens § 65, stk. 1., at have et 9-årigt barn i familiepleje.

Socialudvalget traf samtidig beslutning om at etablere hjælpeforanstaltninger for barnet i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, med samtykke fra barnets moder. Barnet skulle have ophold hos sin biologiske fader.

Da det af sagen fremgik, at barnet i en årrække havde været anbragt i pleje efter ønske af forældremyndighedens indehaver, uden at barnet var inddraget under forsorg inden mødet den 19. april 1977, fandt ankestyrelsen, at der var tale om en beslutning truffet i henhold til bistandslovens § 65, stk. 5, 2. pkt., hvorefter flytning af et barn efter 2 års ophold i en privat familiepleje kun kan ske efter forudgående tilladelse fra det sociale udvalg.

Dette medførte, at den i bistandslovens § 126 foreskrevne fremgangsmåde skulle følges, når udvalget behandlede sagen, jfr. også socialministeriets cirkulære af 1. oktober 1975 om hjælpeforanstaltninger uden samtykke efter bistandsloven pkt. 11 - 12.

Da ovennævnte regler efter det oplyste ikke var fulgt, tilbagesendtes sagen, idet ankestyrelsen anmodede socialudvalget om snarest at behandle sagen påny i et møde, hvortil såvel forældremyndighedens indehaver som plejemoderen indkaldtes, og hvori dommer og den pædagogisk-psykologiske konsulent deltog.

Det sociale udvalg var ikke enig med ankestyrelsen i, at der var tale om en beslutning efter § 65, stk. 5, og forelagde derfor spørgsmålet for socialministeriet.

Socialministeriet svarede, at formkravet i § 65, stk. 5, 2.pkt., og § 124, 2. pkt., gælder uanset om forældremyndighedens indehaver er enig i en flytning eller hjemtagelse. Bistandslovens § 65, stk. 5, jfr. § 126, betragtes som en retsgaranti for plejeforældrene, og bestemmelserne må derfor bringes i anvendelse, så snart der bliver tale om, at et barn skal forlade plejehjemmet efter mere end 2 års ophold. Socialministeriet var derfor enig med ankestyrelsen i, at sager som den foreliggende må behandles efter lovens § 65, stk. 5, jfr. § 126.

Endelig adm. afgørelse 1977 19048 Historic

En plejemoder klagede over, at det sociale udvalg i hendes opholdskommune havde inddraget hendes plejetilladelse og med tilslutning af forældremyndighedens indehaver truffet beslutning i medfør af bistandslovens § 33, stk.1, nr. 3, om, at inddrage barnet under forsorg med anbringelse hos barnets biologiske fader. Det var oplyst, at barnet havde været i plejehjemmet gennem en længere årrække, og at det var anbragt der af moderen uden medvirken fra det sociale udvalg. Ankestyrelsen fandt, at der var tale om en beslutning efter bistandslovens § 65, stk. 5, 2. pkt., og at sagen derfor skulle behandles under iagttagelse af de formelle regler i bistandslovens § 126. Ankestyrelsen anmodede derfor det sociale udvalg om snarest at behandle sagen påny i overensstemmelse hermed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →