Invalidepension til kriminel afviger (* 1) (* 3)

Invalidepension til kriminel afviger (* 1) (* 3)

MEDDELELSE OM AFGØRELSEN

En ca. 40-årig ugift og ufaglært mand fik den 28. januar 1974 tilkendt laveste invalidepension med virkning fra begæringens indgivelse den 7. maj 1973.

Pågældende havde som barn og ung været anbragt på en lang række institutioner. På grund af berigelseskriminalitet havde han flere gange været i fængsel, herunder ungdomsfængsel, særfængsel samt forvaring. Sidst var han i januar 1976 idømt fængsel i 1 år og 3 måneder. Han havde sidst haft arbejde i 1970, men havde ikke været kriminel i en periode fra 1969 til 1976.

Pågældende klagede over dårlig ryg og dårligt knæ.

Pågældende blev på ankestyrelsens foranledning undersøgt af en speciallæge i psykiatri. Ifølge dennes erklæring led pågældende af karakterinsufficiens (sensitiv, holdningsløs konstitution) og langvarig kriminalitet. Speciallægen fandt ikke, at der kunne anvises psykisk terapi. Det tilrådedes at yde mellemste invalidepension, idet speciallægen mente, at det ville have en afkriminaliserende effekt netop i pågældendes tilfælde.

Ankestyrelsen tilkendte mellemste invalidepension fra den 1. januar 1977 med den begrundelse, at det nu måtte anses for fastslået, at karakterafvigelsen forringede pågældendes erhvervsevne svarende til mellemste invalidepension.

Mellemste invalidepension tilkendt 40-årig karakterafviger med den begrundelse, at det efter modtagelsen af en ny speciallægeerklæring måtte anses for godtgjort, at hans karakterafvigelse forringede hans erhvervsevne svarende til mellemste invalidepension.