Tiltalefrafald - allerede undergivet foranstaltning (gruppe 1) - sindssygdom - allerede dømt til behandling - røveri(* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Tiltalefrafald - allerede undergivet foranstaltning (gruppe 1) - sindssygdom - allerede dømt til behandling - røveri(* 1)
En 23-årig mand var i september 1977 dømt for 2
røverier begået med 2 dages mellemrum. Med hånden i lommen omkring sin pibe med spidsen pegende fremad havde han truet sig til udlevering af ialt ca. 2.000 kr. Motivet var at skaffe penge til narkotika. Fra sit 15. år havde han røget hash og var senere gået over til stærkere stoffer. De sidste 4 år forinden havde han været indlagt på forskellige psykiatriske afdelinger og været uden arbejde og fast bopæl. Han blev af Retslægerådet karakteriseret som sindssyg og blev dømt til at undergives behandling i et psykiatrisk hospital eller under tilsyn heraf. Under orlov fra statshospital i oktober 1977 havde han begået et røveri af samme karakter som de tidligere med et udbytte på omkring 1.000 kr. Dagen efter havde han meldt sig selv til politiet og var blevet indlagt på Sct. Hans hospitals lukkede afdeling. Tiltalefrafald for røveri og overtrædelse af eufo.loven blev meddelt.
(* 1) Offentliggjort i Anklagemyndighedens
Årsberetning 1977, side 103-104.
En 23-årig mand, der tidligere for røverier var dømt til behandling på et psykiatrisk hospital, havde under orlov fra hospitalet begået et nyt røveri med udbytte 1000 kr. Var nu blevet anbragt på lukket afdeling. Tiltalefrafald meddelt.(* 2)