Ankestyrelsens principafgørelse O-160-77 om opholdskommune - børn

Ankestyrelsens principafgørelse O-160-77 om opholdskommune - børn

Resume

En far, som havde forældremyndigheden over 2 børn, der var anbragt i plejehjem, boede i A kommune.

A kommune var fortsat børnenes opholdskommune efter at moderen, der boede i B kommune, havde beholdt børnene efter et weekendbesøg.

B kommune havde dog hjemmel til at træffe foreløbig beslutning ifølge bistandslovens § 127 (nu servicelovens § 45 c).

Den endelige beslutning om børnenes fremtidige opholdssted skulle træffes af A kommune.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

05-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 10, stk. 1, § 10, stk. 4 og § 127

Vejledninger

Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser - pkt. 19

Sagsfremstilling

2 børn, som faderen, der boede i A kommune, efter skilsmisse havde forældremyndigheden over, var med hans samtykke anbragt i privat familiepleje af A kommune.

Efter et aftalt weekendbesøg hos moderen, der boede i B kommune, nægtede hun den 6. februar 1977 at udlevere børnene til plejehjemmet.

Plejeforældrene ønskede herefter ikke at modtage børnene igen.

Faderen havde begæret børnene udleveret ved fogeden, som den 8. marts 1977 traf afgørelse om, at børnene skulle udleveres til ham.

Vestre Landsret afslog den 17.marts 1977 at give en anke herover opsættende virkning.

Den 18. marts 1977 meddelte Socialstyrelsen efter telefonisk forhandling med Socialministeriet, at B kommune på det foreliggende grundlag nu måtte anses at være børnenes opholdskommune, jf. bistandslovens § 10, stk. 3, hvorefter et barn, der kun lever sammen med den ene af forældrene, har opholdskommune, hvor denne bor.

A kommune traf samme dag foreløbig afgørelse om, at børnene skulle blive hos deres moder, bl.a. under hensyn til en verserende retssag om forældremyndighedens overførelse til hende.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at der måtte lægges vægt på Socialministeriets cirkulære af 15. august 1975, pkt. 19, hvorefter bistand til et barn tillige opfattes som bistand til forældremyndighedens indehaver.

A kommune, der udøvede forsorgen i samarbejde med forældremyndighedens indehaver, var således fortsat opholdskommune.

Da der imidlertid på det tidspunkt, hvor B kommune traf foreløbig beslutning i sagen, bestod risiko for, at børnene kunne blive afhentet ved en fogedforretning, uden at det var klarlagt, hvor børnene så i givet fald skulle have ophold, havde B kommune haft hjemmel til at træffe den omhandlede foreløbige beslutning efter bistandslovens § 10, stk. 4, om øjeblikkelig bistand til en person, der befinder sig udenfor opholdskommunen.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at betingelserne for konkret at anvende § 127, jf. § 123, stk. 1, nr. 4 i det foreliggende tilfælde var opfyldt.