Ankestyrelsens principafgørelse O-156-77 om flyttehjælp - personligt tillæg

Ankestyrelsens principafgørelse O-156-77 om flyttehjælp - personligt tillæg

Resume

Vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt ydelse af flyttehjælp som personligt tillæg til pension kunne betragtes som flyttehjælp i bistandslovens forstand.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 47

Sagsfremstilling

Fra en række kommuner er spurgt, om hjælp til pensionister i form af personligt tillæg i forbindelse med flytning skal gå efter bistandslovens procedure (§ 47).

Afgørelse

Socialministeriet finder, at der i det omfang, der foreligger en omgåelseshensigt, det vil sige at kommunen yder tillægget med henblik på at undgå præstation af ydelser efter bistandsloven samtidig med, at der i øvrigt ikke er rimelige hensyn, der taler for pensionistens flytning, må personligt tillæg kunne betragtes som ulovlig flyttehjælp.

I modsat fald kunne bistandslovens bestemmelser om flytning blive illusoriske for en stor persongruppe - pensionisterne - uanset at personligt tillæg i denne relation blot træder i stedet for en ydelse efter bistandsloven.

Konklusionen må herefter være, at personligt tillæg kan ydes som hjælp til flytning, at tillægget kan betragtes som ulovlig flyttehjælp i bistandslovens forstand, såfremt det er ydet i den hensigt at omgå bistandslovens regler, men at bestemmelserne i bistandslovens § 47, stk. 1, ikke kan kræves opfyldt for så vidt angår pensionister.

Flytningen skal blot kunne opfattes som rimelig i relation til den pågældende pensionist.

Kommunen står herefter noget friere med hensyn til ydelse af personligt tillæg til flytning, end ved flyttehjælp efter bistandsloven.

I visse situationer bør samtykke til hjælpen imidlertid indhentes fra tilflytningskommunen, således at fraflytningskommunen i tilfælde af manglende samtykke betragtes som opholdskommune efter bistandsloven.