Hjemtagelse af barn (* 1) (* 2)

Hjemtagelse af barn (* 1) (* 2)

MEDDELELSE OM AFGØRELSE

En fader til et barn født i 1973 uden for ægteskab indankede en af det sociale udvalg truffet afgørelse, hvorved udvalget gav afslag på hans ansøgning om plejetilladelse vedrørende barnet. Han beklagede sig herved over, at udvalget havde undladt at træffe beslutning i medfør af bistandslovens § 124 om, at barnet ikke måtte hjemtages af moderen, eller at udleveringen dog skulle stilles i bero på en udtalelse fra en børnerådgivningsklinik.

Det fremgik af sagen, at barnets moder, som havde forældremyndigheden over barnet, havde boet sammen barnets fader siden foråret 1971, men fraflyttede deres fælles hjem i august 1974. Hun havde herefter skiftende bopæl og arbejdsforhold og var i en periode gift med en studerende. I september 1976 flyttede hun sammen med sin nuværende forlovede, som hun angav at have kendt et års tid og ventede nu et barn med ham.

Det var endvidere oplyst, at barnet sammen med faderen i 1975 flyttede til et kollektiv, hvor barnet blev passet sammen med en jævnaldrende dreng. Efter i forsommeren at have begæret barnet udleveret af faderen, som ikke efterkom begæringen, søgte moderen i midten af juli 1976 fogedens bistand til udlevering af barnet. Da faderen fortsat nægtede dette, blev det ved kendelse af fogedretten pålagt faderen under tvang af dagbøder at udlevere barnet til moderen. Ved en senere kendelse bestemte fogedretten, at faderen, da han nægtede at oplyse barnets opholdssted, skulle underkastes hæfte. Disse kendelser blev stadfæstet af Vestre Landsret.

Det sociale udvalg havde anført, at udvalget ikke fandt, at bistandslovens § 124 var anvendelig på den foreliggende situation, og at det iøvrigt ikke skønnedes at ville stride mod barnets tarv at blive hjemtaget af moderen.

Under sagens behandling i ankestyrelsen havde ankestyrelsens rejseinspektør aflagt besøg på stedet og herunder talt med begge barnets forældre.

Ankestyrelsen henviste i sin afgørelse til, at efter bistandslovens § 124 kan det sociale udvalg, når et barn er anbragt uden for hjemmet uden medvirken af udvalget, nægte hjemtagelse, såfremt hjemtagelse ville stride mod barnets tarv. Efter 2 års ophold i et privat plejehjem kan hjemtagelse kun ske efter forudgående tilladelse fra det sociale udvalg.

Ankestyrelsen fandt, at bistandslovens § 124 kunne finde anvendelse i det foreliggende tilfælde, hvorfor det sociale udvalg burde have taget stilling til sagen under iagttagelse af de i bistandsloven herom særligt fastsatte regler i § 125 og § 126, hvoraf bl.a. følger, at dommeren i den stedlige underretskreds og den af amtsrådet beskikkede pædagogiske-psykologiske konsulent skal tiltræde udvalget ved sagens behandling.

På grund af sagens hastende karakter mente ankestyrelsen imidlertid selv at burde tage stilling til sagen i medfør af bistandslovens § 35 og § 9 i loven om den sociale ankestyrelse, hvorefter ankestyrelsens afgørelse bl.a. kan gå ud på en ændring af den påklagede afgørelse.

Efter de foreliggende oplysninger fandt ankestyrelsen det herefter ikke godtgjort, at moderens hjemtagelse af barnet ville stride mod barnets tarv. Ankestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for i medfør af bistandslovens § 35, jfr. § 124, at nedlægge forbud mod barnets udlevering til hende eller for at undlade at give forudgående tilladelse til hjemtagelsen. ..BI.-Ankestyrelsen henstillede dog, at det sociale udvalg nøje fulg barnets forhold i forbindelse med hjemtagelsen.

Faderen indbragte ankestyrelsens afgørelse for Vestre Landsret, idet han nedlagde påstand om, at retten skulle træffe beslutning om, at barnet skulle anbringes hos ham.

Ankestyrelsen påstod sagen afvist under henvisning til, at faderen alene kunne påstå, at ankestyrelsen burde have nedlagt forbud efter § 124, og at faderens påstand ville medføre, at landsretten skulle træffe afgørelse efter § 123, uden at dette spørgsmål forinden havde været behandlet af de sociale myndigheder. Landsretten fulgte ankestyrelsens påstand og afviste sagen.

En fader til et barn født uden for ægteskab havde klaget over, at socialudvalget havde nægtet at give ham plejetilladelse til barnet, som havde boet hos ham siden moderen i 1974 var fraflyttet det fælles hjem. Han havde samtidig klaget over, at socialudvalget havde undladt at træffe beslutning efter bistandslovens § 124 om, at barnet ikke måtte hjemtages af moderen. Moderen havde begæret barnet udleveret og havde, da faderen nægtede dette, søgt fogedens bistand. Faderen blev ved fogedkendelse idømt dagbøder og senere hæfte, men nægtede fortsat at udlevere barnet samt oplyse, hvor det var. På grund af sagens hastende karakter tog ankestyrelsen selv stilling til sagen i medfør af bistandslovens § 35 og § 9 i ankestyrelsesloven. Ankestyrelsen fandt, at bistandslovens § 124 kunne finde anvendelse, men fandt det ikke godtgjort, at moderens hjemtagelse af barnet ville stride mod barnets tarv. Ankestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for at nedlægge forbud mod hjemtagelsen. Ankestyrelsens afgørelse blev af faderen indbragt for Vestre Landsret, idet faderen påstod at retten skule træffe afgørelse om, at barnet skulle anbringes hos ham.

Ankestyrelsen påstod sagen afvist under henvisning til, at faderen alene kunne påstå, at ankestyrelsen burde have nedlagt forbud efter § 124, og at faderens påstand ville medføre, at landsretten skulle træffe afgørelse efter § 123, uden at dette spørgsmål forinden havde været behandlet af de sociale myndigheder. Landsretten fulgte ankestyrelsens påstand og afviste sagen.