Tiltalefrafald - andre sager (gruppe 6) - mentalt normal - fysisk egenskade - spirituskørsel(* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Tiltalefrafald - andre sager (gruppe 6) - mentalt normal - fysisk egenskade - spirituskørsel(* 1)
En 27-årig bilist overskred i et venstredrejende
sving en dobbelt spærrelinie og påkørte en modkørende bil. Sigtede var spirituspåvirket, promillen på kørselstidspunktet ca. 1,43. Ved påkørslen pådrog sigtede sig sådanne kvæstelser, at hans venstre ben måtte amputeres midt på låret. Også højre ben var beskadiget med væsentlig kraftnedsættelse til følge. Sigtede ville blive svært ganginvalideret. Påtale for overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1 m.v. undladt i medfør af retsplejelovens § 723, stk. 2 under henvisning til de kvæstelser sigtede havde pådraget sig samt til, at der ikke ved færdselsuheldet var sket personskade på andre. Påtale kunne være undladt i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 3.
(* 1) Offentliggjort i Anklagemyndighedens
Årsberetning 1974, side 12.
En spritbilist ramte en modkørende og pådrog sig sådanne kvæstelser, at det ene ben måtte amputeres. Tiltalefrafald meddelt.(* 2)