Legislator Case Law & Legislation
W19731101125 DK

Tiltalefrafald - færdselsdrab m.v. (gruppe 5) - 8-årig søn dræbt - spirituskørsel - egenskade(* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1973 11011 Valid

Tiltalefrafald - færdselsdrab m.v. (gruppe 5) - 8-årig søn dræbt - spirituskørsel - egenskade(* 1)

En 33-årig mand kørte på en amtslandevej på

Langeland ud i højre rabat og herefter over vejen og ud i venstre vejside, hvor han kørte ind i en bygning. Hans spirituspromille var 2 timer efter kørslen 1,58. Ved ulykken kvæstedes førerens 8-årige søn så alvorligt, at han afgik ved døden. Føreren pådrog sig en svær hjernerystelse, brud på halshvirvelsøjlen, bækkenbrud, benbrud og beskadigelse af den ene arm og formentlig også kraniebrud. Det var overvejende sandsynligt, at han ville være varigt hjerneskadet, og at der ville opstå en varig lammelse af den ene arm og nedsat gangevne. Det var usikkert, om skaderne var så alvorlige, at de i sig selv ville kunne føre til påtalefrafald i et tilfælde, hvor uagtsomt manddrab var begået i forbindelse med spirituskørsel. Da det var gerningsmandens egen 8-årige søn, der var omkommet ved ulykken, gjorde de retshåndhævelsessynspunkter, der ligger til grund for den strenge praksis ved kombinationen spirituskørsel og uagtsomt manddrab, sig ikke gældende med samme styrke: denne omstændighed kunne tværtimod tale for at skåne denne hårdt ramte mand for den psykiske belastning, som en retssag ville være, og med denne begrundelse blev påtale frafaldet.

Endelig adm. afgørelse 1973 11011 Valid

(* 1) Offentliggjort i Anklagemyndighedens

Årsberetning 1976, side 124.

Endelig adm. afgørelse 1973 11011 Valid

I forbindelse med spirituskørsel ramte sigtede en bygning, hvorved hans 8-årige søn blev dræbt. Sigtede pådrog sig svære kvæstelser med varige men til følge. Tiltalefrafald meddelt, også for spirituskørsel.(* 2)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →