Klage over afgørelses motivering (* 1)

Klage over afgørelses motivering (* 1)

KENDELSE

Ved skrivelse af 29. juli og 9. april 1965 har advokat Jørgen Jacobsen for firma Henrik Hildebrandt, København, klaget over de af monopoltilsynet henholdsvis under 24. juli 1964 og 28. marts 1963 trufne afgørelser vedrørende levering af folkevogne fra Skandinavisk Motor Co. A/S til firma Henrik Hildebrandt beregnet til videresalg til turister.

Den påklagede afgørelse af 28. marts 1963 er indeholdt i sålydende skrivelse fra monopoltilsynet til Skandinavisk Motor Co. A/S: Under henvisning til tidligere brevveksling og forhandlinger angående de af aktieselskabet beregnede priser ved salg i årene 1958-1961 til firmaet Henrik Hildebrandt, Dr. Tværgade 59, her, af i alt 32 folkevogne bestemt til eksport, skal man herved udtale følgende

Monopolloven anses ikke at omfatte salg til eksport, hvorfor monopoltilsynet ikke har hjemmel til at gribe ind over for selskabets priser, når selskabet sælger direkte til valutaudlændinge. Derimod er selskabet efter monopoltilsynets opfattelse underkastet monopollovens bestemmelser, når det sælger til eksportør.

Da selskabets forbugerpriser kun er vejledende for forhandlerne, har tilsynet ikke anset de af selskabet beregnede højere priser end forbrugerpriserne ved salg til eksportør for at være en overtrædelse af bestemmelserne i monopollovens § 24, hvorefter forhøjelser af priser, der skal anmeldes i henhold til lovens § 6, ikke må sættes i kraft uden tilsynets godkendelse. Derimod må tilsynet ud fra en bedømmelse efter bestemmelserne i monopollovens § 11, stk. 1, anse det for urimeligt, at selskabet ved salg til eksportør beregner sig højere priser end ved tilsvarende salg til forbrug på hjemmemarkedet.

Man forventer herefter snarest at modtage bekræftelse af, at selskabet har ændret sine priser ved salg til eksportør, således at de svarer til selskabets priser på hjemmemarkedet.

Under 13. september 1963 svarede Skandinavisk Motor Co. A/S monopoltilsynet således: ......

I den anledning skal vi meddele, at vi mener, at de forhold, som tilsynet har lagt til grund for bedømmelsen af den omhandlede sag, ikke er stemmende med de faktiske forhold, og at det således blandt andet er urigtigt, når tilsynet er gået ud fra, at vort selskab i årene 1958-1961 ved salget af ialt 32 VW til firma Henrik Hildebrandt har beregnet os højere priser end de til enhver tid ved salg til forbruger på hjemmemarkedet gældende priser (excl. leveringsomkostninger og ekstra udstyr). Der er derfor rimelig grund for vort selskab til at påanke tilsynets afgørelse til ankenævnet. - Imidlertid sælger vort selskab for tiden ikke til eksportør, og vi har derfor ikke for øjeblikket anledning til at tage spørgsmålet op. Skulle forholdene ændre sig, således at salg til eksportør påny bliver aktuelt, vil vi, forinden sådant salg gennemføres, vende tilbage til spørgsmålet overfor Monpoltilsynet, jfr. herved bestemmelsen i monopollovens § 18. Vi forbeholder os endvidere at påanke tilsynets afgørelse, såfremt vort mellemværende med firma Henrik Hildebrandt eller andre firmaer, der tidligere har aftaget VW med eksport for øje, måtte give anledning hertil .

Den påklagede afgørelse af 24. juli 1964 er indeholdt i sålydende skrivelse fra monopoltilsynet: Ved skrivelse af 22. juli 1964, j.nr. 1986/61, har De som advokat for firmaet Henrik Hildebrandt, Dronningens Tværgade 59, her, forespurgt, om monopoltilsynet fra Skandinavisk Motor Co. A/S, her, har modtaget den ved tilsynets skrivelse af 28. marts 1963 udbedte bekræftelse af, at selskabet har ændret sine priser ved salg af folkevogne til eksportører, således at de svarer til selskabets priser på hjemmemarkedet

Samtidig har De klaget over, at selskabet ved skrivelse af 20. maj 1964 har nægtet at levere firmaet Henrik Hildebrand en fabriksny folkevogn beregnet til videresalg til en valutaudlænding.

I denne anledning skal man herved meddele, at Skandinavisk Motor Co. A/S som svar på tilsynets ovennævnte skrivelse af 28. marts 1963 har meddelt, at selskabet for tiden ikke sælger folkevogne til eksportører, og at monopoltilsynet herefter ikke har fundet tilstrækkeligt grundlag for at pålægge Skandinavisk Motor Co. A/S at levere firmaet Henrik Hildebrandt folkevogne beregnet til videresalg til turister.

Der er mellem parterne og Skandinavisk Motor Co. A/S enighed om, at nævnet ikke på det foreliggende grundlag vil kunne tage stilling til afgørelsen af 28. marts 1963, for så vidt den fastslår, at selskabet bør ændre sine priser på den i afgørelsen anførte måde.

Derimod har klageren nedlagt påstand om, at afgørelsen af 28. marts 1963 begrundes med henvisning til monopollovens § 24 i stedet for § 11, og at afgørelsen af 24. juli 1964 ændres, således at det i medfør af monopollovens §§ 11 og 12 pålægges Skandinavisk Motor Co. A/S at sælge til eksportører - herunder klageren - på selskabets sædvanligt gældende vilkår for salg til hjemmemarkedet.

Monopoltilsynet har påstået de påklagede afgørelser stadfæstet.

Højesteretssagfører Eigill Michelsen har som advokat for Skandinavisk Motor Co. A/S meddelt, at selskabet ikke ønsker at intervenere i sagen forsåvidt angår klagen over afgørelsen af 28. marts 1963, men opretholder forbeholdet om selvstændig at påklage denne afgørelse. Forsåvidt angår klagen over afgørelsen af 24. juli 1964 har Skandinavisk Motor Co. A/S derimod sluttet sig til monopoltilsynets påstand om stadfæstelse.

Sagen har været behandlet på møder i nævnet den 17. februar, 6. april, 10. juni og 23. juni 1965. På møderne den 17. februar og 10. juni 1965 var såvel monopoltilsynet og klageren som Skandinavisk Motor Co. A/S repræsenteret.

For nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 6. august 1964 og 7. maj 1965 fra monopoltilsynet, i indlæg af 5. marts 1965 fra klageren samt i indlæg af 14. december 1964 og 3. juni 1965 fra Skandinavisk Motor Co. A/S. Såvel parterne som Skandinavisk Motor Co. A/S er gjort bekendt med hinandens indlæg.

Det er oplyst, at klageren dels handler med klæde en gros, dels driver automobiludlejningsforretning, at klageren til brug i udlejningsforretningen køber folkevogne hos Skandinavisk Motor Co. A/S, og at klageren i årene 1959-1961 til videresalg til turister har købt ialt 32 folkevogne, der alle er leveret gennem selskabets detailforretning i København.

Skandinavisk Motor Co. A/S, der er anmeldt til monopoltilsynets register som dominerende enkeltvirksomhed for sine priser og bestemmelser vedrørende de fra Vest-Tyskland importerede folkevogne, sælger vognene dels en gros gennem en kreds af eneforhandlere, dels detail fra egne udsalg. Tilsynet har i henhold til monopollovens § 24 godkendt de af selskabet fastsatte vejledende priser til forhandler. Priserne til forbruger vil som vejledende kunne overskrides af den enkelte forhandler, medens priserne til forhandler er højestepriser.

Klageren finder, at afgørelsen af 28. marts 1963 burde være truffet i henhold til monopollovens § 24 og anfører til støtte herfor principalt, at Skandinavisk Motor Co. A/S's stilling som eneste importør af folkevogne bevirker, at de af selskabets detailforretning beregnede priser er vejldende for selskabets øvrige forhandlere og derfor omfattet af monopollovens § 24, subsidiært at han i forhold til Skandinavisk Motor Co. A/S må betragtes som grossist og salget af folkevogne som en gros salg, der er omfattet af § 24.

Monopoltilsynet har heroverfor fastholdt det i afgørelsen af 28. marts 1963 anførte og hertil føjet, at Skandinavisk Motor Co. A/S i lighed med de øvrige automobilimportører her i landet kun leverer de importerede folkevogne til videresalg til den kreds af eneforhandlere med hvem selskabet har sluttet kontrakt, og at klageren selv heller ikke tidligere under sagen har bestridt, at han har købt samtlige vogne - såvel de vogne der var bestemt til udlejning som de vogne der blev videresolgt til turister - i Skandinavisk Motor Co. A/S's detailforretning.

Forsåvidt angår den påklagedee afgørelse af 24. juli 1964 anførte klageren til støtte for sin påstand, at Skandinavisk Motor Co. A/S's nægtelse af at levere klageren folkevogne beregnet til videresalg til turister i henhold til monopollovens § 11 må anses for en skadelig virkning af den monopolstilling, som selskabet indtager, at denne leveringsstandsning i hvert fald må anses for ikke at være saglig motiveret, og at det må være selskabet uvedkommende, om klageren anvender folkevogne til udlejning eller videresælger dem.

Monopoltilsynet finder ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for at pålægge Skandinavisk Motor Co. A/S at levere klageren folkevogne til videresalg til turister og bemærker i så henseende, at det næppe kan anses for en urimelig forretningsbetingelse, at en importvirksomhed ved videresalg her i landet klausulerer sine varer, således at de ikke kan reeksporteres, og at det næppe kan anses for stridende mod monopollovens bestemmelser, at Skandinavisk Motor Co. A/S forbeholder sig at videresælge de af selskabet importerede folkevogne til turister fra sine egne detailforretninger.

Skandinavisk Motor Co. A/S, der slutter sig til det af monopoltilsynet anførte, bemærker iøvrigt, at selskabets omlægning af turistvognssalget er generelt, og at klageren ikke kan have en væsentlig erhvervsmæssig interesse i at opnå de ønskede leverancer, idet klageren, der er uden videre tilknytning til automobilbranchen, hverken har udstillingslokaler for automobiler, værksted eller reservedelslager. Endvidere anfører selskabet bl.a., at VW-Werke navnlig ønsker at begrænse eksporten til USA, hvortil der i 1963 privat eksporteredes ca. 100.000 folkevogne. De amerikanske VW-værksteder har ikke kapacitet til at betjene disse mange folkevogne, der indføres efter turistbesøg i Europa, og denne ukontrollerede import bringer væsentlig forstyrrelse ind i VW-Werkes planer for udbygningen af det amerikanske marked.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale

Det fremgår af det foran anførte, at klageren ikke bestrider rigtigheden af monopoltilsynets afgørelse af 28. marts 1963 for så vidt angår denne afgørelses resultat.

I betragtning heraf og med bemærkning, at der ikke i monopolloven ses at være hjemmel til isoleret at påanke motiveringen af en af monopoltilsynet truffet afgørelse, når afgørelsen som sådan ikke ønskes ændret, vil klagen over afgørelsen af 28. marts 1963 være at afvise.

Under hensyn til det af monopoltilsynet og af Skandinavisk Motor Co. A/S anførte vil monopoltilsynets afgørelse af 24. juli 1964 være at stadfæste.

Herefter bestemmes

Klagen over afgørelsen af 28. marts 1963 afvises. Monopoltilsynets under 24. juli 1964 trufne afgørelse stadfæstes.

En klager indbragte en af Monopoltilsynet truffet afgørelse for Monopol-ankenævet med påstand om, at tilsynets begrundelse for afgørelsen skulle ændres. Monpol-ankenævnet afviste klagen, idet der ikke fandtes hjemmel i monopolloven til isoleret at påanke motiveringen af en afgørelse, når afgørelsen som sådan ikke ønskedes ændret