Leveringsstandsning - håndhævelse af videresalgspriser - boykot (* 1)

Leveringsstandsning - håndhævelse af videresalgspriser - boykot (* 1)

K E N D E L S E

Ved skrivelse af 20. januar 1961 har højesteretssagfører Povl Melchior som advokat for Hede Nielsens Fabrikker A/S, Horsens, advokat Knud Lund Thoft som advokat for Linnet & Laursen A/S, København, overretssagfører P. Olufsen som advokat for Handelsaktieselskabet Bang & Olufsen, Struer, og højesteretssagfører Kjeld Rørdam som advokat for TO-R Radio A/S, København, klaget over en af monopoltilsynet under 19. januar 1961 truffen afgørelse, hvorefter der i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, er meddelt hver enkelt af disse fire selskaber pålæg om inden 21. januar 1961 at genoptage leverancer af fjernsynsapparater og andre af branchens varer til Fona Radio A/S på selskabets sædvanlige betingelser for tilsvarende salg, dog således, at selskabet er berettiget til at kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed for betalingen.

Indgivelse af klagen har i medfør af monopollovens § 18, stk. 7, haft opsættende virkning.

Sagen har været behandlet på møder i nævnet den 9. februar, den 17. februar, den 18. marts og den 24. marts 1961. På møderne den 17. februar og den 18. marts var såvel klagerne som monopoltilsynet og Fona Radio A/S repræsenteret.

Klagerne har nedlagt påstand om, at de meddelte pålæg ophæves. Subsidiært har TO-R Radio A/S nedlagt påstand om, at omfanget af leverancer til Fona Radio A/S ikke skal overstige den procent af TO-R Radio A/S's til enhver tid værende produktion af TO-R og Superphone radio- og fjernsynsmodtagere, som leverancerne fra TO-R Radio A/S til Fona Radio A/S har udgjort i sæsonen 1959/60 (1. juli 1959-30. juni 1960) og skal afvikles som i nævnte sæson.

Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet, og højesteretssagfører Jon Palle Buhl har som advokat for Fona Radio A/S sluttet sig hertil.

Som begrundelse for det meddelte pålæg har monopoltilsynet anført, at klagerne ved standsningen af leverancerne til Fona Radio A/S har håndhævet og vedblivende håndhæver bestemmelser om mindstepriser ved videresalg i strid med bestemmelserne i monopollovens § 10, og at leveringsstandsningen tillige har de i lovens § 11, stk. 1, omhandlede urimelige virkninger.

Det er oplyst, at der her i landet foruden de af klagerne forhandlede fjernsynsapparater af mærkerne Arena, B & O, LL og TO-R sælges apparater af mærkerne Allways, Aristona, Philips, Sonofon, S. P. Radio, TIK Radio og Unica samt udenlandske mærker, hvoraf f.eks. kan nævnes Siemens, Blaupunkt og Grundig, at Fona Radio A/S, der har 30 detailforretninger, hvoraf 17 i København og 13 i provinsen, i 1960 solgte .... fjernsynsapparater, hvilket efter licenstallene svarer til ....% af fjernsynssalget i Danmark mod ....% af den samlede omsætning i 1959, og at klagernes andel henholdsvis i denne omsætning og i den samlede omsætning af fjernsynsapparater her i landet i 1959 har været følgende

andel i andel i Fonas samlet dansk omsætning omsætning Bang & Olufsen .... .... Hede Nielsen .... .... Linnet & laursen .... .... TO-R Radio .... ....

Philips A/S havde samme år ca. ....% af den samlede omsætning af fjernsynsapparater her i landet.

Det fremgår endvidere af sagen, at Fona Radio A/S under 4. januar 1961 overfor monopoltilsynet har besværet sig over, at klagerne umiddelbart forinden med øjeblikkeligt varsel havde standset leverancerne af fjernsynsapparater og andre varer. Dette skete efter at Fona Radio A/S den 27. december 1960 gennem annoncer i dagspressen havde meddelt, at selskabet havde foretaget betydelige nedsættelser af priserne for samtlige af selskabet forhandlede fabrikater af fjernsynsapparater. I annoncerne var under betegnelsen almindelig pris anført såvel de af fabrikkernes fastsatte vejledende detailpriser som de priser, Fona Radio A/S tilbød de pågældende fabrikater til. Nedsættelserne i forhold til fabrikkernes vejledende detailpriser udgjorde for fjernsynsapparater med 17 tommer, 21 tommer og 24 tommer billedrør cirka 15 pct. og for apparater med 23 tommer billedrør cirka 5 pct. Samtidig med disse nedsættelser blev det i annoncerne angivet, at der ved kontant betaling blev ydet en rabat på 10 pct., og at der ved betaling inden 12 måneder blev ydet rentefri kredit. Yderligere blev apparaterne tilbudt solgt på afbetaling med månedlige afdrag fra 48 kr. Fona Radio A/S har i sagen motiveret prisnedsættelserne med ønsket om for 17 tommer, 21 tommer og 24 tommer apparaterne at nedbringe lageret af disse, for hvilke typer efterspørgslen er faldet stærkt, og for 23 tommer apparatet at etablere en fast konkurrencedygtig pris, der kan virke overfor den efter selskabets opfattelse for forbrugerne uheldige, skjulte og tilfældige rabatgivning, som er blevet almindelig i branchen, og som bl.a. skyldes, at fabrikkernes rabatter til forhandlerne er øget, og at konkurrencen i detailhandelen er intensiveret, da salget i hvert fald i hovedstadsområdet viser tegn på stagnation.

Fona Radio A/S's prisnedsættelser har foruden de nævnte leveringsstandsninger bevirket, at Radiobranchens tekniske og kommercielle sammenslutning (Rateksa) samtidig med at ekskludere Fona Radio A/S har søgt at etablere en boykot overfor dette selskabs leverandører. Efter at monopoltilsynet har skredet ind her overfor, er også denne sag forelagt nævnet til afgørelse.

Klagerne, der bestrider, at det har været nødvendigt for Fona Radio A/S af afsætningsmæssige grunde at nedsætte priserne, gør bl.a. gældende, at beslutning om leveringsstandsning er truffet af de enkelte fabrikker hver for sig og uden indbyrdes aftale eller forhandling herom, at motiveringen for standsningen især har været prisnedsættelsernes og annonceringens særlige karakter og skadelige virkninger for klagerne og disses forhandlere, hvem klagerne har ydet meget betydelige kreditter, at leveringsstandsningen ikke har tilsigtet en håndhævelse af mindstepriser i efterfølgende omsætningsled i strid med monopollovens § 10, og at klagerne har været bekendt med og aldrig har skredet ind imod, at Fona Radio A/S og andre forhandlere tidligere har solgt til lavere priser end de af klagerne ansatte bruttopriser.

Hede Nielsens Fabrikker A/S anfører især, at selskabet ikke har fastsat bestemmelser om mindstepriser i efterfølgende omsætningsled, men alene i prislister angivet en bruttopris, på hvilken der ydes en med forhandleren aftalt rabat, og at der allerede af den grund ikke er basis for antagelse af en overtrædelse af monopollovens § 10. Selskabets priser, der som vejledende ikke kan anses for at være i strid med monopolloven, er ansat ud fra rene kommercielle hensyn, og selskabet er af den opfattelse, at det, når monopolloven anerkender vejledende bruttopriser, ikke er pligtig at affinde sig med, at en sådan legitim vejledende prisansættelse bevidst udhules af Fona Radio A/S ved det i sagen omhandlede reklamebrøl . Der foreligger efter selskabets opfattelse heller ikke en efter lovens § 11 urimelig konkurrencebegrænsning, idet importen af fjernsynsapparater er fri, og en væsentlig del af det danske marked for fjernsyn er dækket af fabrikater, som ikke omfattes af den i denne sag omhandlede leveringsstandsning. Selskabet finder det udelukket, at det alene eller sammen med de andre klagere i sagen kan udøve en sådan væsentlig indflydelse, som forudsættes for, at monopolloven kan finde anvendelse. Hertil kommer, at den begrænsning i erhvervsudøvelsen, som monnopoltilsynet finder, at leveringsstandsningen indebærer, i hvert fald ikke kan anses for at være urimelig, idet Fona Radio A/S uden klagernes mærker har mulighed for at drive - og i den forløbne tid har drevet - normal handel med fjernsynsapparater. Derimod er leveringsstandsningen sagligt begrundet først og fremmest for varetagelse af samtlige forhandleres økonomiske interesser, idet fabrikkens samlede tilgodehavende hos dens forhandlere er cirka .... mill. kr.

Linnet & Laursen A/S, der karakteriserer den af Fona Radio A/S anvendte fremgangsmåde som lokkevaresalg, anfører bl.a., at selskabet vel har ansat vejledende bruttopriser, men at selskabet ikke har fastsat mindstepriser ved videresalg i efterfølgende omsætningsled og ej heller håndhævet nogen pris- eller avanceordning, som kan henføres under eller sidestilles med de i monopollovens § 10 nævnte aftaler, vedtagelser eller bestemmelser om mindstepriser eller -avancer. Selskabet finder, at der ejheller foreligger en konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 11, dels har selskabet ikke truffet aftale med nogensomhelst om leveringsstandsningen, men iværksat denne af hensyn til andre forhandlere, der aftager 92 1/2 pct. af selskabets produktion, dels har leveringsstandsningen i hvert fald ikke medført eller behøvet at medføre nogen væsentlig indskrænkning i Fona Radio A/S's erhvervssudøvelse, idet dette selskab let kan skaffe sig andre salgsvarer. Selskabet bemærker, at monopolloven også beskytter mod for lave priser, og at leveringsstandsningen har været berettiget, da Fona's priser ikke blot har været tabgivende for Fona selv og de andre forhandlere, men også har medført, dels at Linnet & Laursen A/S har måttet nedsætte sine priser til de af Fona annoncerede priser, dels har måttet kreditere sine andre forhandlere differencen mellem de nedsatte priser og de før nedsættelsen gældende vejledende bruttopriser for de apparater, som forhandlerne har haft på lager. Fona's aktion har i henhold til skrivelse af 24. februar 1961 foreløbig kostet selskabet cirka .... kr.

Handelsaktieselskabet Bang & Olufsen har for sit vedkommende særlig bemærket, at leveringsstandsningen skyldes den illoyale måde, hvorpå Fona Radio A/S har foretaget sine prisnedsættelser ved at avertere med almindelige priser og Fona priser , at der ikke foreligger et urimeligt forhold overfor Fona Radio A/S, idet det ikke er påvist, at de af dette selskab foretagne prisnedsættelser er forenelige med en teknisk og kommerciel hensigtsmæssig drift af en detailforretning indenfor radiobranchen, og at Fona Radio A/Ss samlede omsætning af artikler fra Handelsaktiselskabet Bang & Olufsen kun udgør en så lille del af Fona's samlede omsætning, at dette ikke kan være af afgørende betydning for Fona's erhvervsudøvelse. Selskabet bemærker, at leveringsstandsning er den eneste virkningsfulde sanktion overfor den illoyale annoncering med prisnedsættelser, og når de fire klagere har standset leverancerne til Fona Radio A/S samtidig, skyldes dette alene, at annonceringen virkede samtidig overfor alle klagerne.

TO-R Radio A/S påpeger den skarpe konkurrence indenfor branchen og bestrider, at leveringsstandsningen skulle være en urimelig indskrænkning i Fona's frie erhvervsudøvelse. Selskabet bemærker, at leveringsstandsningen især må ses på baggrund af det særligt overfor dette selskab illoyale i annoncerningen ved, at 21 tommer apparater annonceres som gængse på et tidspunkt, hvor produktionen af disse er ophørt, og hvor Fona ialt kun har 33 sådanne apparater på lager. Denne prisnedsættelse er efter selskabets opfattelse ikke en udsalgsdisposition og iøvrigt ikke sagligt begrundet således som f.eks. en af Fona Radio A/S i 1959 på tilsvarende måde annonceret prisnedsættelse, der var motiveret i den da forestående omlægning af tolden på disse varer. Den eneste mulige reaktion overfor Fona Radio A/S har været leveringsstandsningen. Mundtlig eller skriftlig misbilligelse ville formentlig have været virkningsløs, og ligeså utilfredsstillende ville det for selskabet have været at optræde som anmelder for overtrædelse af konkurrencelovens §§ 1 og 5. Når TO-R Radio's leveringsstandsning er så velmotiveret, som tilfældet er, vil monopoltilsynet efter selskabets opfattelse ikke her over for kunne give leveringspålæg i henhold til monopollovens § 12, stk. 3, idet denne bestemmelse, som har karakter af en undtagelsesbestemmelse, kun skulle være nødhjælp i visse specielle situationer.

Med hensyn til den af TO-R Radio A/S nedlagte subsidiære påstand anfører selskabet især, at det meddelte pålæg må anses for uklart, idet det ikke angiver det nærmere omfang, i hvilket selskabet forpligtes til at levere til Fona Radio A/S, at pålæget ikke bør gå videre end at genoprette de tidligere frie forhold, hvor selskabet kun sæsonmæssigt har leveret til Fona Radio A/S, og hvor leverancerne i 1960 kun udgjorde 2 1/2 pct. eller for .... kr. af selskabets produktion, samt at man ved at følge den subsidiære påstand ikke går videre, end Philips A/S uden indskriden fra monopoltilsynet har kunnet gøre ved i sin pressemeddelelse den 8. januar 1961 at have meddelt, at selskabet fortsat leverer Fona Radio A/S varer i samme omfang som hidtil.

Monopoltilsynet anfører, at en handlende frit skal kunne sætte sine priser uden indblanding fra leverandørernes side, men at såvel Handelsaktieselskabet Bang & Olufsen som Hede Nielsens Fabrikker A/S og Linnet & Laursen A/S allerede, inden Fona Radio A/S's annoncering var fremkommet i bladene, havde givet klart udtryk for, at nedsættelse af bruttopriserne ville medføre leveringsstandsning. Endvidere har TO-R Radio A/S i skrivelse af 31. december 1960 til Fona Radio A/S motiveret leveringsstandsningen med prisnedsættelserne. Herefter finder tilsynet, at de iværksatte leveringsstandsninger, som ikke efter de foreliggende oplysninger kan anses for saglig begrundet, skyldes Fona's prisnedsættelser, og at standsningerne derfor må anses som en håndhævelse eller forsøg på håndhævelse af fastsatte mindstepriser ved videresalg i strid med monopollovens § 10 eller dennes grundsætning. Tilsynet bemærker, at Fona Radio A/S overfor tilsynet har dokumenteret, at selskabet har drevet forretning med rimeligt overskud, og at der ikke som af Linnet & Laursen A/S anført foreligger lokkevaresalg, idet prisnedsættelserne omfatter samtlige fabrikkers varer og ikke salg af en enkelt »slagvare« til priser, der er tabgivende. Tilsynet bemærker endvidere, at Fona for 23 tommer apparater før nedsættelsen ved kontant salg gennemsnitligt har ydet en rabat på 13-14 pct., medens de nu ansatte priser ved kontant salg ligger 14,5 pct. lavere end de vejledende forbrugerpriser. Ved salg på kredit blev der gennemsnitligt ydet en rabat på 3,5 pct., hvilket må sammenlignes med den gennemførte prisnedsættelse på 5 pct.

En undersøgelse af, hvorvidt Fona Radio A/S efter prisnedsættelsen sælger 17 tommer, 21 tommer og 24 tommer apparater uden avance, vil efter tilsynets opfattelse ikke være rimelig, allerede fordi klagernes leveringsstandsning og efterfølgende prisnedsættelse har forrykket hele situationen for selskabet, men selskabet har opstillet et budget for salget af fjernsynsapparater i 1961 baseret udelukkende på 23 tommer apparater og på en bruttoavance på 26 pct., som er opnået ved salg af disse apparater i januar måned 1961. Dette viser, at selskabets prisnedsættelse for 23 tommer fjernsynsapparater er baseret på et fornuftigt forretningsmæssigt skøn. Iøvrigt har klagerne nu selv nedsat de vejledende udsalgspriser for 23 tommer apparater til samme niveau som de af Fona Radio A/S ansatte priser.

For så vidt det af klagerne gøres gældende, at der ikke foreligger nogen konkurrencebegrænsing som omhandlet i monopolloven, idet beslutningen om leveringsstandsning er truffet af de enkelte fabrikker hver for sig uden indbyrdes forhandling eller aftale, bemærker monopoltilsynet, at klagerne tilsammen dækker over halvdelen af den samlede omsætning af fjernsynsapparater her i landet og mere end tre fjerdedele af Fona's varesortiment under normale forhold, og at den opståede situation er en konsekvens af en forretningsgang og prispolitik, som gennem længere tid er opbygget indenfor branchen, og hvorunder alle klagerne har taget del i etableringen af annonceringstilskudsordninger og - for at holde bruttopriserne »stabile« - har været enige om at foretage efterkreditering til forhandlerne, når der gennemførtes nedsættelser af de vejledende udsalgspriser.- Tilsynet er af den opfattelse, at klagernes standsning af leverancerne til Fona Radio A/S, uanset at der ikke foreligger aftale herom, har virkning som en samlet aktion, og at der således indenfor branchen foreligger en konkurrencebegrænsning, som omfattes af monopollovens § 2, stk. 1.

Monopoltilsynet finder herefter, at de iværksatte leveringsstandsninger tilsigter og må antages at medføre et væsentligt indgreb overfor prisdannelsen i efterfølgende omsætningsled og tillige har medført en væsentlig indskrænkning i Fona Radio A/S's erhvervsudøvelse. Dette må anses for at være urimelige virkninger af konkurrencebegrænsning, jfr. monopollovens § 11, stk. 1, og da disse ikke har kunnet bringes til ophør ved forhandling, finder tilsynet, at der i monopollovens § 12, stk. 3, har været fornøden hjemmel for den trufne afgørelse.

For så vidt angår TO-R Radio A/S's subsidiære påstand bemærker monopoltilsynet, at pålæget nok tilsigter genoprettelse af frie forhold, men ikke tilbagevenden til tilstanden forinden leveringsstandsningen, at påstanden derfor må afvises, da man ellers ville fæstne en vilkårlig tidligere tilstand, og at der ikke er skredet ind overfor den af TO-R Radio A/S påberåbte af Philips A/S anvendte fremgangsmåde, fordi dette selskab ikke har overtrådt monopollovens § 10 og kun midlertidigt under nærværende konfliktsituation har begrænset leverancernes omfang til det hidtidige, samt fordi der ikke har foreligget klager over denne fremgangsmåde.

Fona Radio A/S, der har tilsluttet sig det af monopoltilsynet anførte, bemærker iøvrigt bl.a., at der ikke har været tale om en egentlig generel prisnedsættelse, men alene om et udsalg af 1959 modeller, af hvilke produktionen hos TO-R Radio A/S, og Handelsaktieselskabet Bang & Olufsen da var ophørt samt etablering af en åben pris for de nye modeller (23 tommer apparater). Såfremt klagerne måtte finde den pågældene annoncering illoyal, ville den rette fremgangsmåde være at forfølge dette i henhold til konkurrenceloven. Fona Radio A/S mener, at vejledende priser ikke på nogen måde kan være bindende, men at det netop er dette, klagerne har forsøgt at opnå. Leveringsstandsningen har skadet selskabet betydeligt, og dette belyses ved, at selskabets omsætning i februar 1961 og i første halvdel af marts 1961 har været henholdsvis 27 pct. og 59 pct. mindre end i tilsvarende tidsrum i 1960. Import af fjernsynsapparater begrænses ved en told på 20 pct. og ved, at udenlandske apparater ofte ikke tilfredsstiller den danske smag. I 1960 udgjorde den samlede import kun 4 pct. af den danske omsætning, og selskabet har da også hidtil og til klagernes tilfredshed anlagt sit salg på danske apparater.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale

Nævnet kan under de i sagen foreliggende omstændigheder tiltræde, at der ved det af klageren indtagne, overensstemmende standpunkt til levering af fjernsynsapparater til Fona Radio A/S foreligger en konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 2, stk. 1.

Nævnet finder, at de i sagen omhandlede leveringsstandsninger må anses for en mod monopollovens § 10 stridende håndhævelse af vejledende mindstepriser, for så vidt angår TO-R Radio A/S uanset at dette selskab først efter annoncen om prisnedsættelse gav Fona Radio A/S meddelelse om standsning af leveringerne. Når det af klagerne er gjort gældende, at de ikke har modsat sig, at forhandlerne har solgt varer til priser, der er lavere end de vejledende mindstepriser, og at det kun er den pågående annoncering om lavere priser, man er skredet ind imod, bemærkes, at leveringsstandsning på grund af annoncering om lavere priser end mindstepriserne må anses for en håndhævelse af disse.

Idet en sådan håndhævelse af priser i strid med monopllovens § 10 må anses for en af § 11 omfattet urimelig virkning af en konkurrencebegrænsning, og da denne ikke har kunnet bringes til ophør ved forhandling, finder nævnet, at der i monopollovens § 12, stk. 3, har været fornøden hjemmel for den trufne afgørelse.

Vedrørende den af TO-R Radio A/S nedlagte subsidiære påstand bemærkes, at da der i monopollovens § 12, stk. 3, tales om salg på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg og selskabet efter det foreliggende må antages ikke tidligere at have begrænset sit salg til en bestemt andel af sin produktion, findes påstanden ikke at kunne tages til følge.

Monopoltilsynets afgørelse vil herefter være at stadfæste, dog således at pålæget først træder i kraft den 5. april 1961.

Herefter bestemmes

Den ovennævnte af monopoltilsynet under 19. januar 1961 trufne afgørelse stadfæstes, dog således at pålæget først træder i kraft den 5. april 1961.

4 fjernsynsfabrikker standsede leverancerne til Fona Radio A/S, fordi selskabet annoncerede med betydelige prisnedsættelser for samtlige tv-fabrikater, der forhandledes af Fona. Desuden blev Fona ekskluderet af Radiobranchens tekniske og kommercielle Sammenslutning, der samtidig søgte at etablere en boykot over for Fona's leverandører. Monopoltilsynet skred ind over for såvel leveringsstandsningen som boykotforsøget. Tilsynets leveringspålæg blev af de 4 fabrikker indbragt for Monopol-ankenævnet, der stadfæstede tilsynets afgørelse.