Legislator Case Law & Legislation
W19602200225 DK

Maksimalpriser - udnyttelse af mulighederne for forhandlingsløsning (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1960 22002 Valid

Maksimalpriser - udnyttelse af mulighederne for forhandlingsløsning (* 1)

KENDELSE

Ved skrivelse af 5. august 1960 har Storkøbenhavns Detailmejerier og Københavns Bagerlaug klaget over, at monopoltilsynet i en under 29. juli 1960 udfærdiget bekendtgørelse i medfør af monopollovens § 12, stk. 2, har udstedt pålæg om, at de nedennævnte forbrugerpriser på hele, halve og kvarte rugbrød samt på rugbrødsskiver i pakker fra og med den 1. august 1960 ikke må overskrides i området øst for Store Bælt.

Sagen har været behandlet på møder i nævnet den 21. oktober og den 4. november 1960. På det første møde var såvel klagerne som monopoltilsynet repræsenteret.

Klagerne har nedlagt påstand om, principalt at det påklagede pålæg ophæves, subsidiært at pålæget ophæves for så vidt angår det storkøbenhavnske område.

Monopoltilsynet har påstået pålæget stadfæstet.

Det bemærkes, at handelsministeren den 11. august 1960 i folketinget har besvaret et i anledning af den påklagede afgørelse stillet spørgsmål, jfr. folketingstidende 1959/60 sp. 6708-6714.

Den af monopoltilsynet under 29. juli 1960 udfærdigede bekendtgørelse er sålydende

»Nye højestepriser for rugbrød

gældende øst for Store Bælt.

I medfør af § 12, stk. 2, i lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger har monopoltilsynet udstedt pålæg om, at følgende forbrugerpriser på hele, halve og kvarte rugbrød samt på rugbrødsskiver i pakker fra og med mandag den 1. august 1960 ikke må overskrides i området øst for Store Bælt

Pris ved salg til forbruger af uindpakket umaltet rugbrød i området øst for Store Bælt

1/1 rugbrød (groft a 4000 g

eller halvsigtet a 2750 g) 287 øre 1/2 rugbrød 144 øre 1/4 rugbrød 72 øre Ud over de anførte priser må der beregnes følgende tillæg pr. 1/2 rugbrød a 2 kg/1375 g: Maltet rugbrød 2 øre Fuldkornsrugbrød 4 øre Dampgisnet rugbrød 8 øre

For indpakning på produktionsstedet i fedttæt papir må der beregnes et tillæg på 7 øre pr. 1/2 rugbrød og 5 øre pr. 1/4 rugbrød.

For rugbrødsskiver i pakker må følgende priser ikke overskrides

7 skiver 35 øre 14 skiver 64 øre

For de til monopoltilsynets register anmeldte brancheorganisationer, hvis vedtagelser omfatter området øst for Store Bælt samt for en til registeret anmeldt enkeltvirksomhed, er der den 29. juli 1960 sket tilførsel til registeret om foranstående pålæg. Pålæget gælder iøvrigt for alt salg til forbruger øst for Store Bælt af hele, halve og kvarte rugbrød samt rugbrødsskiver i pakker.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. august 1960.«

De i bekendtgørelsen nævnte brancheorganisationer er Den danske Bagerstands Fællesorganisation og De sammensluttede Fællesbagerier. Fællesorganisationen, der omfatter 4 centralforeninger - herunder for området øst for Storebælt Københavns Bagerlaug og Centralforeningen for Sjællands og Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforeninger - og har ca. 80 pct. af de danske bagerivirksomheder som medlemmer, har vedtaget bestemmelser, hvorefter der af organisationerne kan fastsættes for medlemmerne bindende mindstepriser på rugbrød, sigtebrød og franskbrød ved salg til forbruger. Fællesbagerierne har for medlemmer i området øst for Store Bælt nedsat et prisudvalg, der ligesom den indenfor branchen registrerede enkeltvirksomhed - A/S Københavns Brødfabrikker - indtil fornylig har udsendt vejledende forbrugerpriser på stort brød.

Det er oplyst, at hele, halve og kvarte rugbrød samt rugbrødsskiver i pakker i det storkøbenhavnske område forhandles af ca. 900 bagere, hvoraf ca. 600 er medlemmer af Københavns Bagerlaug, af ca. 1050 detailmejerier, hvoraf ca. 950 er medlemmer af Storkøbenhavns Detailmejerier - hvis vedtægter ikke indeholder prisbestemmelser - samt af 54 bagerforretninger indenfor Hovedstadens Brugsforening. Yderligere forhandles rugbrødsskiver i pakker af ca. 2300 forhandlere, såsom viktualieforretninger, IRMA-forretninger o. s. v. I det øvrige område øst for Store Bælt forhandles hele, halve og kvarte rugbrød samt rugbrødsskiver i pakker af et stort antal bagere, hvoraf ca. 650 er tilsluttet Centralforeningen for Sjællands og Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforeninger, af ca. 300 detailmejerier, hvoraf de fleste er tilsluttet Landsforeningen af Detailmælkehandlere i Danmark samt af et betydeligt antal viktualiehandlere, købmænd og brugsforeninger.

Det fremgår af sagen, at der indtil oktober 1959 for hele landet gjaldt pålæg, udstedt af monopoltilsynet om, at de priser på hele, halve og kvarte rugbrød samt rugbrødsskiver i pakker, der godkendtes af tilsynet, ikke måtte overskrides, at denne højesteprisordning efter dette tidspunkt blev ophævet for området øst for Store Bælt, at de af de to centralforeninger øst for Store Bælt herefter for salg til forbruger opretholdte bindende mindstepriser har ligget på linie med de i området vest for Store Bælt gældende højestepriser, samt at tilsynet efter forhandling med de foran nævnte brancheorganisationer med virkning fra 18. juli 1960 har fastsat nye højestepriser for området vest for Store Bælt og med virkning fra 1. august 1960 har godkendt tilsvarende forhøjelser af de af centralforeningerne øst for Store Bælt vedtagne mindstepriser.

Af det oplyste fremgår det endvidere, at fællesbagerierne og A/S Københavns Brødfabrikker ikke længere ønskede at fastsætte vejledende forbrugerpriser, og at Centralforeningen for Sjællands og Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforeninger den 13. juli 1960 udsendte meddelelse til sine medlemmer om de således fra 1. august 1960 godkendte mindstepriser, medens Københavns Bagerlaug ikke har givet sine medlemmer en tilsvarende meddelelse. Den 23. juli 1960 fremkom der i bladene meddelelser om, at rugbrødsprisen måtte forventes at ville stige med det dobbelte af den godkendte forhøjelse. Således udtalte formanden for Storkøbenhavns Detailmejerier, mejeriejer H. Fredholm, til Ekstrabladet bl. a.

»Man kan regne med, at et kvart indpakket rugbrød, der nu koster 77 øre, vil stige til 81-83 øre. Et halvt indpakket rugbrød til 1,50 kr. vil komme til at koste 1,56-1,60 kr. I min egen forretning bliver prisen 1,58. Syv skivers pakker stiger formentlig til 36 øre og 14 skivers pakker til 66 øre.« og til Roskilde Dagblad udtalte formanden for detailmejerierne i Roskilde, Aage Petersen, Højvang

»Jeg vil tro, at prisen for et halvt indpakket rugbrød, som nu koster 1,50 kr., vil komme op på 1,56-1,60 kr.«

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at det påklagede pålæg ikke har hjemmel i monopolloven, idet der hverken foreligger konkurrencebegrænsning eller urimelig avancefastsættelse. Klagerne bemærker i så henseende, at Centralforeningen for Sjællands og Lolland-Falsters Stifters Bagermesterforeninger kun har »meddelt« sine medlemmer de nye mindstepriser, at Københavns Bagerlaug ikke har gjort dette, at Storkøbenhavns Detailmejerier end ikke har kunnet fastsætte prisbestemmelser for medlemmerne, og at der i det hele ikke i dette prisspørgsmål foreligger kollektiv optræden fra forhandlernes side. Efter klagernes opfattelse har der - udover de rent private udtalelser til pressen af formanden for Storkøbenhavns Detailmejerier og af formanden for detailmejeriernes organisation i Roskilde - for monopoltilsynet kun foreligget ubestemte fornemmelser af, at priserne ville stige, og dette kan ikke være tilstrækkeligt til at gribe ind i medfør af monopolloven. Hertil kommer, at pålæget må anses for ugyldigt, fordi monopoltilsynet ikke, forinden pålæget blev givet, som foreskrevet i monopollovens § 11, stk. 1, jfr. § 12, stk. 1, ved forhandling har søgt de efter tilsynets opfattelse skadelige virkninger bragt til ophør. For så vidt monopoltilsynet efter pålægets udstedelse, men inden dets ikrafttræden, har henvist klagerne til overfor tilsynet at rejse spørgsmål om en forhøjelse af de i de fastsatte højestepriser indregnede detailavaner, bemærker klagerne, at efter at priserne fra oktober 1959 var blevet frigivet, var en ansøgning om højere avancer ikke nødvendig. En sådan ansøgning har man ej heller anset for nødvendig efter udfærdigelsen af bekendtgørelsen af 29. juli 1960, idet man anser den udfærdigede bekendtgørelse for ulovlig.

Monopoltilsynet anfører, at meddelelse om, at fællesbageriernes prisudvalg øst for Store Bælt samt A/S Københavns Brødfabrikker ikke længere ønskede at fastsætte vejledende forbrugerpriser, affødte en aktion blandt forhandlerne for fra og med 1. august 1960 at forbedre deres avance på rugbrød ved at gennemføre prisforhøjelser ud over de af tilsynet overfor centralforeningen godkendte, hvorved henvises til de ovenfor nævnte af formanden for Storkøbenhavns Detailmejerier og af formanden for detailmejeriernes organisation i Roskilde afgivne samstemmende udtalelser til pressen. Tilsynet mener at have haft hjemmel til at udfærdige det påklagede pålæg, idet der foreligger konkurrencebegrænsninger, som må antages at ville medføre urimelige priser, og tilsynet henviser i så henseende til, at betydelige avanceforhøjelser er søgt gennemført kollektivt uden om tilsynet. Da spørgsmålet om en forbedring af detailavancerne ikke fremførtes under de forhandlinger med bagerorganisationerne, der var gået forud for godkendelsen af prisforhøjelserne, herunder fastsættelse af højestepriser vest for Store Bælt, og da det ikke ville have været muligt gennem forhandling at gøre de igangværende aktioner virkningsløse, finder tilsynet, at det har været tilstrækkeligt til opfyldelse af bestemmelserne om forhandling i monopollovens § 11, stk. 1, jfr. § 12, stk. 1, at tilsynet forud for bekendtgørelsens udfærdigelse har gjort repræsentanter for de anmeldte organisationer samt den anmeldte enkeltvirksomhed bekendt med de pågældende overvejelser. Herunder protesterede oldermanden for Københavns Bagerlaug, med hvem man var i telefonisk forbindelse, ikke mod de af tilsynet påtænkte forholdsregler. Detailmejeriernes organisation blev ikke underrettet, idet der ikke var forhandlet med disse om godkendelse af prisforhøjelsen. Dette har ej heller tidligere været tilfældet, idet tilsynet ikke er bekendt med aftaler, vedtagelser eller bestemmelser af konkurrencebegrænsende karakter inden for denne kreds af brødforhandlere, og disse som følge heraf heller ikke er anmeldt til registeret.

Efter det i sagen oplyste, herunder særligt om de organisationsmæssige forhold og om de af de to nævnte organisationsformænd fremsatte udtalelser til offentligheden, finder nævnet, at der ved salg af rugbrød til forbruger har foreligget sådanne begrænsninger i konkurrencen som omhandlet i monopollovens § 2, stk. 1. Da disse konkurrencebegrænsninger måtte antages at kunne medføre urimelige priser, har betingelserne for en indgriben fra monopoltilsynets side været til stede, og klagernes principale påstand vil derfor ikke kunne tages til følge.

To af nævnets medlemmer bemærker, at forinden monopoltilsynet - som sket i nærværende sag - i medfør af monopollovens § 12 griber ind overfor konkurrencebegrænsninger, påhviler det i henhold til lovens § 11, stk. 1, tilsynet at søge det urimelige forhold bragt til ophør ved forhandling med de pågældende enkeltvirksomheder eller sammenslutninger. Da sådanne forhandlinger ikke ses at være ført med klagerne, hvorved bemærkes, at den af monopoltilsynet påberåbte telefonsamtale med oldermanden for Københavns Bagerlaug, om hvis indhold der iøvrigt er tvivl, idet oldermanden overfor ankenævnet har hævdet, at han netop protesterede mod tilsynets påtænkte forholdsregler, ikke fyldestgør lovens krav om forhandling, findes det påklagede pålæg ugyldigt i forhold til disse. Disse medlemmer vil derfor tage klagernes subsidiære påstand til følge.

Et af nævnets medlemmer finder, at den manglende forhandling under hensyn til de af monopoltilsynet anførte grunde savner real betydning og derfor ikke kan påvirke gyldigheden af det givne pålæg. Dette medlem vil derfor stadfæste ovennævnte af monopoltilsynet under 29. juli 1960 udstedte pålæg.

Der vil være at træffe afgørelse efter stemmeflerhed.

Herefter

bestemmes

Det af monopoltilsynet under 29. juli 1960 udstedte pålæg, hvorefter de godkendte forbrugerpriser på rugbrød ikke må overskrides i området øst for Store Bælt, ophæves for så vidt angår det storkøbenhavnske område.

Efter at højesteprisordningen for rugbrød i det storkøbenhavnske område ved foranstående ankenævnskendelse var blevet ophævet ved bekendtgørelse af 7. november 1960, stod tilsynet over for valget mellem enten under iagttagelse af den i monopollovens § 11, stk. 1, angivne fremgangsmåde at udstede et nyt pålæg om højestepriser, gældende i det storkøbenhavnske område, eller at ophæve højestepriserne i hele området øst for Store Bælt eller endelig at bibeholde højestepriserne uden for Storkøbenhavn og lade prisansættelsen for rugbrød i hovedstaden være fri.

Den situation, som i slutningen af juli måned havde dannet baggrund for udstedelsen af pålæget om højestepriser, syntes imidlertid i mellemtiden at have ændret sig, således at der næppe længere kunne konstateres aktuelle forsøg på kollektivt at foretage prisforhøjelser ud over de godkendte. Som følge heraf afstod tilsynet fra på indeværende tidspunkt at genindføre højestepriser for rugbrød i Storkøbenhavn.

For ordningens ophævelse i hele området øst for Store Bælt talte navnlig to synspunkter. For det første omfattede ankenævnets kendelse kun forholdet til klagerne (to københavnske organisationer), og der var ikke taget stilling til, hvorvidt det i juli måned udstedte pålæg var gyldigt uden for Storkøbenhavn. For det andet har de bestræbelser på en kollektiv avanceforhøjelse, der motiverede fastsættelsen af højestepriserne, ikke gjort sig stærkere gældende uden for det storkøbenhavnske område end inden for dette, således at der næppe var grund til at opretholde ordningen uden for hovedstaden, når man ikke agtede at genindføre den i Storkøbenhavn.

Tilsynet har derfor besluttet at ophæve højesteprisordningen for rugbrød i området øst for Store Bælt uden for Storkøbenhavn, hvilket skete med omgående virkning den 17. november 1960. De enkelte detailhandleres prisansættelse for hele, halve og kvarte rugbrød samt rugbrødsskiver i pakker kan herefter foregå frit i hele området øst for Store Bælt. Aftaler og vedtagelser om højere priser end de nugældende, vil dog være at anmelde til tilsynet.

Den i områderne vest for Store Bælt gældende højesteprisordning for rugbrød, der senest er fastsat ved bekendtgørelse af 13. juli 1960, berøres ikke af foranstående.

Endelig adm. afgørelse 1960 22002 Valid

Monopoltilsynet havde efter telefonisk forhandling udstedt pålæg til Københavns Bagerlaug og Storkøbenhavns Detailmejerier om maksimalpriser for rugbrød. Monopol-ankenævnet erklærede dette pålæg for ugyldigt, idet forhandlingerne var sket telefonisk og ikke ved møde og derfor ikke kunne anses for at opfylde lovens krav.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →