Klageberrettigelse (* 1)

Klageberrettigelse (* 1)

KENDELSE

Ved skrivelse af 26. november 1958 har Danske Husmødres Forbrugerråd klaget over en af monopolrådet i et møde den 19. november 1958 truffen beslutning, der ligger til grund for monopoltilsynets under 27. s.m. trufne afgørelse, hvorefter tilsynet som ændring i en kalkulationsordning for A/S Margarine-Compagniet M.C. (i det følgende benævnt M.C.) har godkendt et bruttotillæg på ... øre for et nyt mærke bordmargarine, en såkaldt Supermargarine , som er en væsentlig dyrere kvalitet end standardmargarinen.

Sagen har været behandlet på møder i nævnet den 6. og den 14. januar 1959. På det første møde var såvel klageren som monopoltilsynet og M.C. repræsenteret. Proceduren for nævnet har efter M.C.'s begæring ifølge beslutning af nævnets formand efter forudgående forhandling med parterne ikke været offentlig.

Klageren, der ved proceduren for nævnet har været repræsenteret af landsretssagfører, fru L. Victor Hansen, har nedlagt påstand om, at den af monopoltilsynet trufne afgørelse ændres, principalt således at bruttotillæget for den hidtidige bordmargarine, subsidiært således at bruttotillæget for det nye mærke bordmargarine nedsættes væsentligt.

Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet.

Endvidere har højsteretsagfører Gert Jessen for M.C. påstået, principalt at klagen afvises, subsidiært at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Det fremgår af sagen, at monopoltilsynet for M.C. og de heri samarbejdende virksomheder, Otto Mønsted A/S, Solo Fabrikken A/S samt A/S Margarinefabrikken ALfa, efter forhandling med M.C. har fastsat en pris- og kalkulationsordning for bordmargarine med gyldighed for perioden 1/1-1958 til 31/12-1960, hvorefter M.C.'s priser til detailhandler baseres på kalkulationer, der efter nærmere fastsatte regler giver dækning for udgifter til råvarer (olier), hjælpestoffer og emballage og herudover et bruttotillæg på ... øre pr. kg. til dækning af fabrikations- og salgsomkostninger m.v. samt nettoavance. Denne ordning har monopoltilsynet efter forhandling med M.C. tilladt fraveget på forskellige punkter med hensyn til det nye mærke, således at direkte merudgifter til råvarer og emballage dækkes, og således at bruttotillæget forhøjes med ... øre til ..... øre pr. kg., sålænge salget af det nye mærke ikke overstiger ... pct. af M.C.'s samlede salg af bordmargarine....

Til støtte for sin påstand om afvisning har M.C. gjort gældende, at der ikke foreligger nogen afgørelse i lovens forstand - jfr. § 18 - men alene en godkendelse på grundlag af de forhandlinger, der er ført i henhold til bestemmelserne i monopollovens § 11, hvilket efter selskabets opfattelse må sidestilles med et forlig, der ikke kan være genstand for anke, samt at en forbrugerorganisation - som klageren - ikke har adgang til at klage, idet organisationen ikke hører til de erhvervsvirksomheder eller sammenslutninger inden for erhvervslivet, hvis interesser mere direkte berøres af en af monopoltilsynet truffen afgørelse. I så henseende anføres, dels at en klageadgang for andre end dem, der efter almindelige principper anerkendes at have partsinteresser, vil virke særlig urimelig, når hensyn tages til, at loven ikke indeholder frist for klageadgangen, og at denne urimelighed bliver særlig iøjnefaldende, når der som her er tale om en med vedkommende erhvervsvirksomhed truffen ordning, dels at ifølge lovens § 18, stk. 9, kun klageren og monopoltilsynet har ankeret til domstolene, således at M.C. er udelukket fra at indbringe sagen for domstolene, hvis nævnet ikke giver selskabet medhold. Endelig anfører M.C., at når bestemmelserne i lovens § 18, stk. 3, foreskriver, at kun klageren skal have adgang til at gøre sig bekendt med det for nævnet foreliggende materiale, må dette efter M.C.'s opfattelse forudsætte, at kun den, der har direkte partsinteresser, kan være klager.

Monopoltilsynet, der ikke bestrider, at det kan være underkastet tvivl, om en forbrugersammenslutning i et tilfælde som det foreliggende har adgang til at klage, har dog for sit vedkommende ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at påstå sagen afvist, idet tilsynet herved har lagt vægt på, at forbrugerrådet efter tilsynets skøn har en væsentlig berettiget interesse i at få den trufne afgørelse prøvet, og at lovens bestemmelser ikke udelukker dette. Efter tilsynets opfattelse kan bestemmelserne i monopollovens § 18 ikke være begrænset til at omfatte pålæg, men må også omfatte monopolrådets og monopoltilsynets stillingtagen til, om resultatet af en i henhold til lovens § 11 ført forhandling med en erhvervsvirksomhed eller erhvervsorganisation er tilstrækkelig til at bringe de i § 11 omhandlede skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger til ophør.

Klageren, der har kunnet tilslutte sig det af monopoltilsynet i denne henseende anførte, har yderligere henvist til, at lovens manglende klagefrist må forekomme lige urimelig, hvem der end måtte have adgang til at klage, og at man må gå ud fra, at tilsynet næppe ville nægte at imødekomme en begæring fra M.C. om at indbringe nævnets afgørelse for domstolene, under hvilken sag M.C. i så fald ville kunne intervenere til støtte for tilsynets standpunkt. Videre har klageren gjort gældende, at forbrugerorganisationer i monopollovens § 13, stk. 2, ligestilles med brancheorganisationer og i lov nr. 135 af 25/5-1956 om indseende med priser ligestilles med producent- og handelsorganisationer, samt at forbrugerrådet ved bekendtgørelse nr. 179 af 25/5-1955 har fået bemyndigelse til at begære forfølgning for overtrædelse af konkurrencelovens § 1, jfr. § 2, og således i denne relation er ligestillet med erhvervsorganisationer.

Klageren, der ikke bestrider M.C.'s ret til at få dækket de direkte merudgifter til råvarer og emballage, finder, at M.C. ikke har dokumenteret at have et berettiget krav på at opnå monopoltilsynets godkendelse af en forhøjelse af bruttotillæget med ... øre, og har til støtte for sine påstande særligt anført, at der til denne stigning ikke svarer nogen kompensation for forbrugerne i form af bedre kvalitet og service, men kun en omkostningsfordyrende deling af markedet. Klagerne bemærker, at den nedgang i produktiviteten, som fremstilling af flere mærker fremfor eet altid vil medføre, i sig selv er beklagelig, at eventuelle øgede omkostninger til .... bør dækkes af ... ved en øget omsætning, og at de i forhøjelsen indeholdte ... øre pr. kg. til reklameudgifter, der lægges til de allerede i henhold til den hidtil gældende ordning kalkurede ... øre pr. kg. til reklameudgifter, er et exorbitant stort beløb...

Monopoltilsynet anfører, at M.C. også ved sin prisfastsættelse for det nye mærke margarine vil øve en væsentlig indflydelse på prisdannelsen for bordmargarine, og at denne prisfastsættelse derfor er omfattet af monopollovens bestemmelser. Tilsynet har på grundlag af samtlige foreliggende oplysninger ikke ment at kunne kræve bruttotillæget ansat lavere end ... øre pr. kg., idet tilsynet ikke har fundet anledning til at nægte M.C. dækning for direkte merudgifter i forbindelse med den nye vares produktion og pakning. Med hensyn til indregning af salgs- og reklameomkostninger har tilsynet været henvist til at udøve et skøn, hvorved tilsynet bemærker, at der til fastsættelsen af det rimelige beløb pr. kg. yderligere knytter sig vanskeligheden ved at bedømme, hvilken størrelse salget af den nye vare vil opnå, hvorhos der efter tilsynets opfattelse under skønnet endvidere må inddrages spørgsmålet om, hvorledes salget af det nye mærke vil påvirke selskabets totale omsætning af bordmargarine, idet det er sandsynligt, at et vist salg af det nye mærke opnås på beskostning af salget af selskabets standardkvalitet ( Oma ). Efter de af selskabet over for tilsynet afgivne oplysninger om størrelsen af de budgetterede indarbejdelsesomkostninger vil disse ikke inden for de to år, for hvilke godkendelsen, foreløbig er meddelt, kunne dækkes, selv om der måtte opnås en samlet produktionsforøgelse på ... pct. Ved godkendelsen af ordningen har tilsynet derhos taget i betragtning, at omsætningen af det nye mærke i de første to år højest vil kunne andrage .. pct. af den samlede omsætning af bordmargarine, og at fremstilling af den nye margarinekvalitet efter tilsynets opfattelse ikke bør hindres, især da en sådan må anses for at være et rimeligt led såvel i margarineindustriens bestræbelser for at øge salget som i forberedelserne til en eventuel kommende ændring i markedsforholdene, hvorunder det vil være påkrævet, at den danske industri er på højde med den udenlandske.

M.C., der over for monopoltilsynet principielt har indtaget det standpunkt, at der ikke i monopolloven er hjemmel til og i hvert fald ikke i den foreliggende sag er grundlag for at nægte kalkulationsfrihed for den nye margarine, har oplyst, at M.C. virker i konkurrence med en række større og mindre margarinefabrikker, som ikke er undergivet kontrol af monopoltilsynet, og at M.C.'s omsætning af bordmargarine kun andrager ca. 50 pct. af den samlede omsætning af bordmargarine. ... Videre anfører M.C. til støtte for sin påstand om stadfæstelse af den påklagede afgørelse, at den af selskabet med monopoltilsynet trufne ordning ikke medfører eller kan antages at ville medføre urimelige priser eller andre urimelige følger. Endvidere påpeges, at der ikke i loven er hjemmel til at hindre, at nye varer bringes frem på markedet, og at både forbrugerhensyn, industrihensyn og almindelige erhvervsøkonomiske hensyn tilsiger, at industriens mulighed for at bringe nye og bedre produkter på markedet ikke hæmmes. Efter M.C.'s opfattelse får forbrugerne faktisk kompensation for den højere pris i form af en bedre vare, og der indgår ikke i kalkulationen omkostninger, som ikke er nødvendige til varens fremstilling og afsætning.

Nævnet finder, at den af monopoltilsynet efter forhandling med M.C. godkendte ordning må anses som en af tilsynet i henhold til monopolloven truffen afgørelse, som ifølge lovens § 18 kan påklages til ankenævnet. Herefter, og idet forbrugerrådet, henset til de interesser rådet varetager og til den stilling, som i lovgivningen på forskellig måde er tillagt forbrugerorganisationerne til varetagelse af disses interesser, i et tilfælde som det foreliggende findes at måtte have adgang til at klage til ankenævnet, kan den nedlagte afvisningspåstand ikke tages til følge.

I henhold til de grunde, som efter det foran oplyste har været afgørende for monopoltilsynet ved godkendelsen af den omhandlede ordning, og idet nævnet ikke i det af klageren anførte finder tilstrækkeligt grundlag til at tilsidesætte det af tilsynet udøvede skøn over rimeligheden af et bruttotillæg på ... øre pr. kg for det nye mærke bordmargarine, vil den påklagede afgørelse være at stadfæste.

Et af nævnets medlemmer finder dog, at der ikke af monopoltilsynet er forelagt tilstrækkelige oplysninger til at det kan anses for godtgjort, at de af M.C. påståede omkostningsforøgelser ved produktionen af den nye Supermargarine er nødvendige, ligesom det synes tvivlsomt, om den anslåede udgift til reklame til indarbejdelse af det nye mærke er påkrævet, men under hensyn til at ordningen kun gælder for 2 år, og at det vil stå konkurrerende margarinefabrikker frit for at bringe en tilsvarende kvalitet som Supermargarinen på markedet, har pågældende medlem dog ment at kunne tilslutte sig afgørelsen.

Herefter bestemmes

Den ovennævnte af monopoltilsynet under 27. november 1958 trufne afgørelse stadfæstes.

Monopoltilsynet havde efter forhandling med Margarine-Compagniet godkendt forskellige fravigelser af den gældende pris- og kalkulationsordning for bordmargarine. Danske Husmødres Forbrugerråd indbragte denne afgørelse for Monopol-ankenævnet.

Margarine-Compagniet påstod sagen afvist, bl.a. med henvisning til, at forbrugerrådet ikke kunne anses for klageberettiget, idet organisationen efter selskabets omfattelse ikke hørte til de parter inden for erhvervslivet, hvis interesser mere direkte berørtes af en af Monopoltilsynet truffet afgørelse.

Ankenævnet fulgte ikke afvisningspåstanden, idet nævnet fandt, at forbrugerrådet måtte anses for at have en væsentlig berettiget interesse i at få den trufne afgørelse prøvet, og at loven ikke udelukker dette.