Dagpenge - beregning - arbejdsgiver - søgnehelligdage - landsretsdom

Dagpenge - beregning - arbejdsgiver - søgnehelligdage - landsretsdom

Sagsfremstilling

En lønmodtager var sygemeldt i 2 måneder fra den 15. december 1997. Beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren var opfyldt, og arbejdsgiveren skulle derfor udbetale dagpenge i de første 2 uger.

Arbejdsgiveren udbetalte ikke dagpenge for dagene 25. og 26. december 1997, idet disse dage var arbejdsfri søgnehelligdage, hvor lønmodtageren ikke ville have haft nogen timeindtægt, selvom han ikke havde været syg. Dette blev tiltrådt af kommunen.

I anken havde lønmodtagerens fagforening gjort gældende, at foreningen ikke mente, at arbejdsgiveren havde betalt dagpenge i 2 uger, når der ikke var betalt dagpenge de sidste 2 dage i 2-ugers perioden. Fagforeningen mente endvidere, at arbejdsgiveren var forpligtet til at udbetale dagpenge for de 2 dage, uanset at lønmodtageren ikke mistede nogen timeindtægt disse dage.

Dagpengeudvalgets Afgørelse

Lønmodtageren havde ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for fravær på søgnehelligdagene 25. og 26. december 1997, jf. dagpengelovens § 9, stk. 1.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at dagene 25. og 26. december 1997, var arbejdsfri søgnehelligdage, hvor lønmodtageren ikke ville have haft nogen timeindtægt fra arbejdsgiveren.

Dagpengeudvalget bemærkede, at der ikke ydes dagpenge, når der i den periode, hvor arbejdsgiveren skal udbetale dagpenge, indtræder arbejdsfri dage, fx søgnehelligdage. Dette gælder hvad enten den sygemeldte er omfattet af en søgnehelligdagsopsparingsordning eller ikke har en sådan ordning.

Dagpengeudvalget bemærkede ligeledes, at private arbejdsgiveres forpligtelse altid er begrænset til de første 2 uger regnet fra 1. fraværsdag, uanset at der i denne periode måtte være arbejdsfri dage.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.

Østre Landsrets dom af 7. april 2000.

Ankestyrelsen (Dagpengeudvalget) blev frifundet.

Landsretten fandt, at såvel efter ordlyden af dagpengelovens § 9, stk. 1, 1. pkt. som efter forarbejderne til loven fandtes betaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren alene at udgøre kompensation for mistet lønindtægt.

Ved Østre landsrets dom af 7. april 2000 tiltrådte retten Ankestyrelsens afgørelse. Retten fandt såvel efter ordlyden i lovbestemmelsen som efter forarbejderne til loven, at betaling af sygedagenge fra arbejdsgiveren alene skal udgøre kompensation for mistet lønindtægt.

Det daværende dagpengeudvalg havde truffet afgørelse om, at en arbejdsgiver ikke havde pligt til at udbetale dagpenge i de sidste 2 dage af 2-ugers perioden, som var søgnehelligdage.

Dagpengeudvalget lagde vægt på, at der var tale om arbejdsfri dage, hvor lønmodtageren ikke ville have haft nogen timeindtægt fra arbejdsgiveren.

Dagpengeudvalget bemærkede, at det er uden betydning, om den sygemeldte er omfattet af en søgnehelligdags-opsparing, og at private arbejdsgiveres pligt til at udbetale dagpenge altid er begrænset til de første 2 uger regnet fra 1. fraværsdag, uanset at der i denne periode måtte være arbejdsfri dage.