Dom afsagt den 23/3-1999 af Østre Landsret. Statsamt havde ikke grundlag for at tilbagekalde navnebevis

Dom afsagt den 23/3-1999 af Østre Landsret.

Statsamt havde ikke grundlag for at tilbagekalde navnebevis

Sagens nærmere omstændigheder.

Ved skrivelse af 8. november 1996 meddelte sagsøgte AX følgende

"Vedrørende: Tilbagekaldelse af navnebevis.

Civilretsdirektoratet har nu behandlet Deres klage over Y Statsamts afgørelse af 13. februar 1996.Ved afgørelsen tilbagekaldte statsamtet det navnebevis af 9. november 1995, hvorved De og Deres hustru bl.a. fik tilladelse til for fremtiden at føre efternavnet X.

Civilretsdirektoratet ophæver hermed statsamtets afgørelse af 13. februar 1996, således at navnebeviset af 9. november 1995 fortsat står ved magt.

I det følgende redegøres for sagen og begrundelsen for afgørelsen.

Sagens faktum

Navnet X blev forbeholdt ved udstedelse af navnebevis d. 28. maj 1946. Navnet blev givet som nydannet efternavn til bl.a. BX s familie. I forbindelse med Deres senere ønske om at bruge navnet erklærede bl.a. BX d. 26. december 1973, at han intet havde at indvende imod, at De brugte navnet. Det er oplyst, at De i den forbindelse alligevel aldrig fik tilladelse til at erhverve navnet, men blot har brugt det. Den 15. september 1995 protesterede BX overfor Dem i et anbefalet brev imod, at De brugte navnet. De søgte om navnet på hævdsgrundlag d. 2. oktober 1995 og navnebeviset blev efter statsamtets behandling af sagen udstedt d. 9. november 1995 i medfør af navnelovens § 8, nr. 5. Statsamtet havde lagt Deres forklaring samt erklæringer fra to attestanter til grund for afgørelsen. Attestanterne har erklæret, at De i en periode på over 50 år efter Deres fyldte 15. år uafbrudt og upåtalt havde været kendt under navnet X.

Ved breve af bl.a. 21. november, 6. december 1995, 7., 16., 17. og 29. januar 1996 klagede BX over udstedelsen af ovennævnte navnebevis og anmodede om, at navnebeviset blev tilbagekaldt. BX anførte i sine henvendelser, at han i efteråret 1995 havde gjort indsigelser mod Deres brug af efternavnet X. BX var af den opfattelse, at korrespondancen mellem ham og Dem ikke var kommet til Y Statsamts kundskab.

Den 8. februar 1996 var De indkaldt til møde i Y Statsamt. På mødet forklarede De bl.a., at De ikke før 1995 havde haft problemer med brugen af efternavnet X. De anførte endvidere i forbindelse med gennemgangen af politirapporten, at De overfor politiet havde nævnt, at De søgte navnebevis på efternavnet X, fordi "der var én der havde fået ondt af, at De brugte navnet". Dette fremgår dog ikke af politirapporten.

Den 13. februar 1996 tilbagekaldte Y Statsamt navnebeviset, idet statsamtet fandt, at der forelå en væsentlig retlig mangel ved afgørelsen af 9. november 1995. Statsamtet begrundede dette synspunkt med, at De ikke under statsamtets behandling af sagen oplyste om den verserende korrespondance mellem Dem og BX.

Ved brev af 20. februar 1996 har De påklaget statsamtets afgørelse hertil. Deres advokat har i den forbindelse gjort gældende, at det forhold, at De ikke under samtalerne med amtet har oplyst om korrespondancen med BX er uden betydning, idet De gik ud fra, at erklæringen fra bl.a. BX af 26. december 1973 indeholdt et gyldigt samtykke til, at De kunne bære navnet. De var endvidere af den opfattelse, at politiet var bekendt med BX s protester, idet De har oplyst til politiet, at De havde problemer med klager fra BX, og idet BX havde indgivet politianmeldelse mod Dem som følge af Deres brug af navnet. Deres advokat har endvidere oplyst, at hvis en repræsentant fra statsamtet eller politiet direkte havde spurgt Dem om indsigelserne, ville De have oplyst om korrespondancen med BX.

Under Civilretsdirektoratets behandling af sagen er det kommet frem, at hverken statsamtet eller politiet har informeret Dem om § 18 i Justitsministeriets cirkulære om udfærdigelse af navnebeviser af 1. marts 1982 og betingelserne heri, bl.a. at brugen af navnet i hævdsperioden ikke må have været påtalt. Statsamtet og politiet henviser til indholdet af den blanket, der udleveres til ansøgeren, hvorpå attestanterne skal anføre deres navne og deres kendskab til ansøgeren og dennes navnebrug.

Begrundelse

Efter vores opfattelse forelå der ikke en væsentlig retlig mangel ved statsamtets afgørelse af 9. november 1995, som anført i statsamtets afgørelse af 13. februar 1996. Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at retsgrundlaget for at udstede et navnebevis ikke var opfyldt. Der var derimod alene tale om, at statsamtet var i en vildfarelse om, at Deres brug af navnet ikke havde været påtalt i hævdsperioden.

Vi finder ikke, at det kan lægges Dem til last, at statsamtet var i denne vildfarelse, når det lægges til grund, at De ikke er blevet informeret om, at brugen af navnet skal have været upåtalt.

I den forbindelse bemærkes, at det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at De i øvrigt har været vidende om reglen i cirkulærets § 18, eller om, at det var af betydning for afgørelsen, at brugen af navnet skulle have været upåtalt d.v.s. at der ikke var protesteret imod brugen af navnet i hævdsperioden. Udleveringen af blanketten til brug for attestanterne er efter vores opfattelse ikke tilstrækkelig til at lægge til grund, at De var bekendt med indholdet heraf og dermed indholdet af cirkulærets § 18.

Der var derfor efter vores opfattelse ikke grundlag for at tilbagekalde statsamtets afgørelse af 9. november 1995. Denne afgørelse må derfor stå ved magt.

Med hensyn til grundlaget for statsamtets afgørelse af 9. november 1995 skal vi bemærke, at dette forekommer spinkelt. Vi finder dog ikke, at dette i sig selv kan begrunde en ophævelse af en begunstigende forvaltningsakt.

."

I skrivelse af 27. januar 1999 har sagsøgte refereret nogle eksempler fra praksis, hvorefter Justitsministeriet har meddelt, at navnebevis kunne udstedes på hævdsgrundlag, jf. navnelovens § 8, nr. 5, og dagældende navnelovs § 8, nr. 7, uanset at de ansøgte navne ikke havde været brugt i fulde 50 år.

Forklaringer.

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af AX.

Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at der kun er 9 personer, som bærer efternavnet X, og at de alle er i hans familie. Når han og hans far samt to søskende i 1973 underskrev en erklæring om, at de var indforstået med, at AXZ fremover benyttede X som efternavn, skyldtes det alene et ønske om at få fred for AX, og det var helt bevidst, at sagsøgerens moder undlod at medunderskrive erklæringen. I efteråret 1995 spurgte en af sagsøgerens kammerater fra Varde, om sagsøgeren havde familie i området, idet efternavnet X var opført i en lokal telefonbog. Sagsøgeren, der stort set ikke havde haft kontakt med AX siden 1973, skrev straks til AX og gjorde indsigelse mod hans brug af navnet X som efternavn. Sagsøgeren har efterfølgende gennemset gamle telefonbøger fra TeleDanmark, som viser, at AX kun har benyttet X som efternavn siden 1967.

AX har bl.a. forklaret, at han er født den 2. januar 1931, og at navnet X stammer fra hans mors fødegård. I 1981 ansøgte han første gang om tilladelse til at benytte X som efternavn, men fik afslag herpå, uden at han dog kan huske begrundelsen herfor. Han benyttede desuagtet navnet som efternavn i daglig tale og i erhvervsmæssige sammenhænge m.m., men ikke over for offentlige myndigheder. I efteråret 1995 fik han pludselig ubehagelige breve fra sagsøgeren vedrørende hans brug af efternavnet X, og han rettede derfor henvendelse til Y Statsamt for at få navneforholdet bragt i orden. Det er rigtigt, at han har udfyldt rubrikken i blanketten til brug for attestanternes hævdserklæringer med eget navn, og at han ikke over for statsamtet oplyste om sin korrespondance med sagsøger.

Procedure.

Sagsøgeren har sammenfattende gjort gældende

at der ikke på det foreliggende grundlag er hjemmel i lovgivningen og de i medfør af lovgivningen udarbejdede retningslinjer til at udstede navnebevis på navnet X til AXZ,

at Y Statsamt ved udstedelsen af navnebeviset var i såvel retlig som faktisk vildfarelse, idet AX ikke opfyldte betingelserne for at opnå havnehævd i henhold til de forskrifter, der er udarbejdet i medfør af navnelovens § 8, nr. 5, jf. cirkulæret, hvortil kommer, at AX forholdt statsamtet oplysninger, som han vidste eller burde vide, jf. blanketten til brug for attestanternes hævdserklæringer, var væsentlige for sagens oplysning,

at denne vildfarelse var væsentlig for statsamtet, hvilket dokumenteres af, at statsamtet tilbagekaldte navnebeviset, da oplysningerne kom frem,

at statsamtets afgørelse af 9. november 1995 ville have haft et andet indhold, dersom statsamtet havde været opmærksom på, at AX ikke var fyldt 65 år, da han ansøgte om navnet, og dersom statsamtet havde fået oplysningerne fra AX om hans korrespondance med sagsøgeren,

at AX oplysninger til politirapport om, hvorledes han er noteret i telefonbogen, ikke er korrekte,

at sagsøgtes afgørelse af 8. november 1996 er ugyldig, fordi der er tale om en væsentlig retlig mangel ved statsamtets afgørelse af 9. november 1995,

at et over 20 år gammelt samtykke, der er tilbagekaldt over for AX ikke kan gøres gældende, og

at et navnebevis ikke udelukkende er en begunstigende forvaltningsakt, idet navnebeviset er bebyrdende for den, hvis navn det går ud over.

Sagsøgte har sammenfattende gjort gældende

at det, der skal prøves, er spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte korrekt har statueret, at Y Statsamt ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at tilbagekalde navnebeviset, og ikke spørgsmålet om, hvorvidt navnebeviset er korrekt udstedt,

at sagsøgtes afgørelse af 8. november 1996 er korrekt og har hjemmel i almindelige forvaltningsretlige grundsætninger,

at der må kræves et vægtigt grundlag for tilbagekaldelse af Y Statsamts afgørelse af 9. november 1995, da afgørelsen er en for adressaten, AX, begunstigende forvaltningsakt, da: AX havde berettigede forventninger om, at afgørelsen stod ved magt, og da AX interesse i fortsat at kunne anvende navnet langt overstiger sagsøgerens interesse i at undgå, at en anden bærer samme navn,

at statsamtets ukendskab til sagsøgerens indsigelse mod AX s navneanvendelse ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for tilbagekaldelse af navnebeviset, da ukendskabet ikke kunne bebrejdes AX og da indsigelsens betydning for spørgsmålet om navnehævd under alle omstændigheder svækkes af sagsøgerens samtykke fra 1973 til brug af efternavnet X.

at der ikke er oplysninger, som tyder på, at statsamtets afgørelse af 9. november 1995 ligger uden for rammerne af det ved navnelovens § 8, nr. 5, hjemlede skøn,

at der efter administrativ praksis kan udstedes navnebevis, uanset der mangler nogle få måneder i, at ansøgeren opfylder kriteriet i navnebeviscirkulærets § 18 om, at navneansøgeren i 50 eller mere uafbrudt og upåtalt har været kaldt ved og almindelig kendt under det ansøgte navn, hvilken praksis er i overensstemmelse med navnelovens § 8, nr. 5,

at der på tidspunktet for Y Statsamts tilbagekaldelse af navnebeviset var hengået mere end 50 år, hvorfor navnebeviscirkulærets tidsmæssige kriterium under alle omstændigheder var opfyldt på dette tidspunkt, og

at Y Statsamts afgørelse om udstedelse af navnebevis ikke er ugyldig, hvorved bemærkes, at afgørelsen er baseret på et lovhjemlet skøn, der af domstolene alene kan underkastes en legalitetskontrol.

Landsrettens bemærkninger.

Y Statsamts afgørelse af 9. november 1995 om udstedelse af navnebevis til AX og hustru findes at ligge inden for rammerne af det skøn, som efter navnelovgivningen og praksis tilkommer statsamtet.

Landsretten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tillægge AX risikoen for, at statsamtet ved behandlingen af hans ansøgning om navneændring ikke havde oplysning om hans korrespondance med sagsøgeren vedrørende hans brug af efternavnet X. Landsretten har herved navnlig henset til, at bl.a. sagsøgeren i en erklæring af 26. december 1973 tilkendegav, at han intet havde at indvende imod, at AXZ fremover bar efternavnet X.

Landsretten finder herefter ikke, at Y Statsamt har haft grundlag for at tilbagekalde navnebeviset, og sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

THI KENDES FOR RET

Sagsøgte, Civilretsdirektoratet, frifindes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til statskassen eller til den anden part.

Den 9. november 1995 meddelte Y Statsamt i medfør af navnelovens § 8, nr. 5, AXZ og hans hustru tilladelse til at føre navnet X som efternavn. Den 13. februar 1996 tilbagekaldte Y Statsamt navnebeviset, og den 8. november 1996 ophævede sagsøgte, Civilretsdirektoratet, statsamtets afgørelse af 13. februar 1996, således at navnebeviset af 9. november 1995 fortsat står ved magt.

Under denne sag, der er anlagt den 24. november 1997, har sagsøgeren, BX nedlagt påstand om, at sagsøgtes afgørelse af 8. november 1996 er ugyldig, således at Y Statsamts afgørelse af 13. februar 1996, hvorefter navnebevis af 9. november 1995 til AX og hustru tilbagekaldes, står ved magt.

Sagsøgte har påstået frifindelse.