Erhvervsevnetabserstatning efter tilskadekomst ved færdselsuheld. (* 1)

Erhvervsevnetabserstatning efter tilskadekomst ved færdselsuheld. (* 1)

Østre Landsrets dom 12. april 1994 (9. afd.) (* 2)

Højesterets dom (* 3)

Højesterets bemærkninger.

Efter de lægelige erklæringer og det i øvrigt oplyste er der ikke grundlag for at antage, at indstævntes erhvervsevne efter en erstatningsretlig bedømmelse var nedsat forud for færdselsuheldet i 1988. På det tidspunkt havde indstævnte gennem en lang årerække været velfungerende arbejdsmæssigt og socialt, selv om han tidligere havde haft alvorlige psykiske problemer og gener efter uheldet i 1984, for hvilke behandling var søgt og forlængst afsluttet.

Indstævntes erhvervsevnetab må herefter anses forvoldt af piskesmældslæsionen i 1988. At indstævnte i kraft af sin psykiske konstitution og en tidligere, tilsvarende læsion var særlig sårbar, og at erhvervsevnetabets omfang må antages påvirket heraf, er uden betydning for den erstatningsretlige årsags- og adækvansbedømmelse.

Efter de lægelige erklæringer og det i øvrigt oplyste tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastsætte indstævntes erhvervsevnetab til mindre end 75%.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

Thi kendes for ret

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal appellanten, L, betale 90.000 kr. til statskassen.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

Ingen

Resume (udarbejdet af Socialministeriet) Skadelidtes særlige sårbarhed forud for et færdselsuheld er uden betydning for den erstatningsretlige årsags- og adækvansbedømmelse.

Dette gælder såvel fysisk som psykisk sårbarhed og uanset om sårbarheden påvirker omfanget af erhvervsevnetabet.