Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Sympatikonflikt. Konfliktvarsel fundet ulovligt(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Thorkild E. Jensen, Kjærgaard, Ross Pedersen, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand)

Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Sympatikonflikt. Konfliktvarsel fundet ulovligt(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Thorkild E. Jensen, Kjærgaard, Ross Pedersen, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand)

Arbejdsretten lagde til grund, at vagt- og sikkerhedsarbejde, der udføres af de virksomheder, der er organiseret i V, i mere end 25 år havde været dækket af overenskomsterne mellem V og L under F. Først med optagelsen af V i E blev vagtarbejde for visse medlemmers vedkommende omfattet af E's område, og af oplysningerne om medlemstallene i F og E kunne ikke udledes, at E nu skulle repræsentere et sådant betydeligt antal medlemmer inden for vægterområdet, at E havde den fornødne stærke interesse i at få gennemført overenskomst inden for dette område. Under disse omstændigheder, og når hensås til, at såvel F som E er medlemmer af LO, fandtes konfliktvarslerne ulovlige.

PÅSTANDE

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening, har nedlagt følgende påstande

Dansk El-Forbund skal anerkende, at det ved brev af 23. januar 1995 til Dansk Arbejdsgiverforening fremsendte første strejke- og blokadevarsel er ulovligt, hvorfor varslet skal tilbagekaldes.

Dansk El-Forbund skal anerkende, at det ved brev af 23. januar 1995 til Dansk Arbejdsgiverforening fremsendte første sympatikonfliktvarsel er ulovligt, hvorfor varslet skal tilbagekaldes.

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Dansk El- Forbund, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

I to skrivelser af 23. januar 1995 til Dansk Arbejdsgiverforening sendte Dansk El-Forbund henholdsvis første strejkevarsel og første sympatikonfliktvarsel med henblik på, at forbundet kunne opnå overenskomst med Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening. I skrivelsen vedrørende første strejkevarsel hed det

»Dansk El-Forbund har gennem længere tid forsøgt at indgå overenskomst med Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening vedrørende de af forbundets medlemmer, der er beskæftiget som vagtfunktionærer.

Da Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening ikke har ønsket at indgå en sådan overenskomst skal vi herved meddele, at vi agter at forelægge vor kompetente forsamling forslag om iværksættelse af strejke og blokade mod Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder.«

Skrivelsen vedrørende første sympatikonfliktvarsel lød således

»Forbundet har med anbefalet skrivelse af d.d. varslet hovedkonflikt over for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening for så vidt angår vagtfunktionærer, der er medlem af forbundet.

Forbundet skal under henvisning hertil meddele, at vi agter at forelægge forbundets kompetente forsamling forslag om, til støtte for ovennævnte hovedkonflikt at etablere sympatistrejke og blokade omfattende alle forbundets medlemmer overfor alle Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder.«

I to skrivelser af 26. januar 1995 til forbundet protesterede Dansk Arbejdsgiverforening mod varslerne, »allerede fordi Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening og dennes medlemsvirksomheder har overenskomstdækning med et LO-forbund for arbejde, som udføres af vagtfunktionærer.«

Den 8. februar 1995 afholdtes fællesmøde, hvorunder der ikke kunne opnås enighed mellem parterne. Der blev fra arbejdsgiverside givet tilsagn om at indbringe uoverensstemmelsen for Arbejdsretten, idet der fra arbejdstagerside samtidig blev givet tilsagn om, at konflikten blev udsat til ikrafttræden 4 dage efter, at Arbejdsretten har afsagt dom i sagen.

Mellem Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning under Dansk Funktionærforbund har der i mere end 25 år været indgået kollektive overenskomster, omfattende det vagt- og sikkerhedsmæssige arbejde, der blandt andet udføres af de virksomheder, der er organiseret i arbejdsgiverforeningen. Der har derimod aldrig bestået nogen kollektiv overenskomst mellem arbejdsgiverforeningen og Dansk El-Forbund omfattende vagt- og sikkerhedsmæssigt arbejde.

Før 1. oktober 1993 havde Dansk El-Forbund ikke organiseret arbejdstagere, hvis arbejdsopgave i det væsentligste eller udelukkende var af vagt- og/eller sikkerhedsmæssig karakter, men den 15. september 1993 besluttede Dansk El-Forbund, der er organiseret under Landsorganisationen i Danmark, at forbundet skulle sammenlægges med Dansk Vagt-Forbund, der stod uden for Landsorganisationen. Denne sammenlægning var i september 1993 blevet godkendt af LO, der tidligere - den 1. november 1988 - havde afslået en anmodning fra Dansk Vagt-Forbund om optagelse i LO som et selvstændigt forbund.

Dansk Vagt-Forbund blev stiftet den 26. januar 1988. Den 25. januar 1988 havde der været afholdt delegeret møde i Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, der kort tid forinden havde meddelt Dansk Funktionærforbund, at samtlige landssammenslutningens medlemmer måtte betragtes som udtrådt af forbundet. På det pågældende delegeret møde blev det vedtaget, at landssammenslutningen skulle videreføres under navnet Dansk Vagt-Forbund, hvilket skete i form af stiftelsen den 26. januar 1988.

Ved Højesterets dom af 4. juni 1991 (U 1991, side 624) blev det fastslået, at landssammenslutningens udmeldelse af Dansk Funktionærforbund var uden retsvirkning. En konsekvens heraf var blandt andet, at Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning under Dansk Funktionærforbund fortsat var overenskomstpart i forhold til Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening. Indtil sammenlægningen med Dansk El-Forbund den 1. oktober 1993 stod Dansk Vagt-Forbund derefter uden for LO.

I 1990 indklagede Dansk Vagt-Forbund Vagt- og Alarmbran chens Arbejdsgiverforening for en medlemsvirksomhed for Arbejdsretten med påstand om, at arbejdsgiverforeningen og medlemsvirksomheden skulle anerkende, at der forelå en kollektiv overenskomst mellem virksomheden og forbundet. Ved Arbejdsrettens dom af 16. juni 1993 (Sag nr. 90.083) blev arbejdsgiverforeningen frifundet.

Efter at Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening var blevet bekendt med, at Dansk El-Forbund havde besluttet at slå sig sammen med Dansk Vagt-Forbund, rettede arbejdsgiverforeningen ved brev af 20. september 1993 henvendelse til forbundet, hvori det blev præciseret, at de gældende overenskomster for vagt- og sikkerhedsarbejde var indgået med Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning under Dansk Funktionærforbund, og at arbejdsområdet således var »fuldt og helt overenskomstdækket med et andet forbund under Landsorganisationen i Danmark«.

I skrivelse af 29. september 1993 til LO's forretningsudvalg protesterede Dansk Funktionærforbund »på det kraftigste« mod forretningsudvalgets beslutning om at godkende, at Dansk El-Forbund blev sammenlagt med Dansk Vagt-Forbund. Funktionærforbundet tilkendegav som sin opfattelse, »at godkendelsen er stridende mod LO's love og i øvrigt i allerhøjeste grad urimelig og ubillig overfor forbundet«.

Den 14. december 1994 skrev Dansk El-Forbund blandt andet således til Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening

»Som det er dem bekendt, blev Dansk Vagt-Forbund pr. 1. oktober 1993 lagt sammen med Dansk El-Forbund, med Dansk El- Forbunds love som grundlag.

Forbundet har accepteret, at de vagtfunktionærer vi optog som medlemmer, samt dem vi senere har organiseret, som arbejder indenfor VABA's medlemsvirksomheder indtil overenskomsterne udløb, hvilket vil sige den 28. februar 1995, er omfattet af de overenskomster VABA har indgået med Dansk Funktionærforbund for vagtarbejde.

Da Dansk El-Forbund imidlertid organiserer en væsentlig del af de beskæftigede vagtfunktionærer indenfor VABA's medlemsvirksomheder, skal vi hermed anmode om, at der optages forhandlinger om indgåelse af overenskomst for forbundets vagtfunktionærer med virkning fra og med 1. marts 1995.«

Arbejdsgiverforeningen svarede den 5. januar 1995, at man allerede havde fuld og hel overenskomstdækning for den pågældende personalegruppe med et LO-forbund (Dansk Funktionærforbund), hvorfor foreningen ikke havde noget ønske om at indgå yderligere overenskomster.

Den 8. februar 1995 meddelte Finansministeriet Dansk Funktionærforbund, at ministeriet samme dag havde meddelt Dansk El-Forbund, at man ikke var indstillet på at optage forhandlinger om indgåelse af overenskomster for medlemmer af el- forbundet, der er ansat som vagtfunktionærer og parkeringskontrollører i staten.

I skrivelse af 3. marts 1995 til Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening har Dansk Funktionærforbund oplyst, at Vagt- og Sikkerhedsfunktionærers Landssammenslutning med sine 1552 organiserede medlemmer inden for vagtområdet dækker mere end 75% af de totalt organiserede vægtere.

De indklagede har oplyst, at der ifølge de oplysninger, Dansk El-Forbund er i besiddelse af, hos Falck Securitas er beskæftiget ca. 840 vægtere. Heraf er ca. 300 deltidsansatte, der kun i begrænset omfang er organiserede. Af de resterende ansatte er ca. 300 medlemmer af Dansk Funktionærforbund, medens ca. 340 skulle være organiseret i Dansk El-Forbund.

Klagerne har om relevansen af disse tal anført, at de alene vedrører ansatte hos Falck Securitas A/S, for hvem der er indgået en særskilt overenskomst mellem Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening og Dansk Funktionærforbund, at konfliktvarslerne i denne sag vedrører det resterende overenskomstområde, det vil sige brancheoverenskomsten, medens Falck Securitas A/S slet ikke er indklaget under denne sag, og at tallet 340 rettelig må være 240, da det samlede antal ansatte i Falck Securitas A/S er ca. 840.

Af sagen fremgår endelig, at overenskomsten mellem Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening og Dansk Funktionærforbund blev opsagt den 21. februar 1995 i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har anført, at denne sag alene udspringer af en magtkamp mellem to lønmodtagerorganisationer hørende under to forskellige forbund, der begge er medlemmer af LO. I mere end 25 år har området været dækket af overenskomsten mellem arbejdsgiverforeningen og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning under Dansk Funktionærforbund. En gennemførelse af overenskomstkravet over for arbejdsgiverforeningen forudsætter derfor, at Dansk El-Forbund har en overordentlig stærk faglig interesse heri, og en sådan interesse har forbundet ikke godtgjort. Det standpunkt, LO indtager under denne sag, er da også i modstrid med det standpunkt, landsorganisationen indtog under en lignende sag i 1988 mellem Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark og Dansk Vagt-Forbund. Under den pågældende sag havde Dansk Vagt-Forbund fremsat strejke- og blokadevarsel for at opnå overenskomst for diverse betjente og vagter beskæftiget ved Grønlands Handel. Der var enighed mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening om, at området, som var omfattet af strejkevarslet, allerede var overenskomstdækket, og LO tilkendegav i denne forbindelse, at en eventuel iværksættelse af den varslede konflikt ville være overenskomststridig. LO's daværende standpunkt er netop det standpunkt, som klagerne indtager i denne sag.

Ikke mindst på baggrund af, at de to konkurrerende forbund i denne sag begge er medlemsorganisationer i LO, har arbejdsgiverforeningen med rette kunnet gå ud fra, at der skal overordentligt meget til for at ændre den gældende overenskomstdækning. Det må herved fremhæves, at Dansk El-Forbund ikke befinder sig i en situation, hvor forbundet søger at forsvare en etableret position i et allerede etableret overenskomstforhold eller i en situation, der kan sidestilles hermed. Netop på grund af det fælles tilhørsforhold til hovedorganisationen er det i princippet uden betydning, om Dansk Vagt-Forbund har flere eller færre medlemmer end Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning. Hertil kommer dog, at de indklagede ikke med de oplysninger, der er fremlagt under sagen, har godtgjort, at Dansk El-Forbund repræsenterer et sådant antal medlemmer på området, at det er rimeligt at udsætte overenskomstparterne for en konfliktsituation som den foreliggende. Kun et lille antal af El-Forbundets medlemmer, i alt 1100, udfører vagt-, alarm- og sikkerhedsarbejde, der således ikke henhører til forbundets naturlige faglige område.

Klagerne har endelig gjort gældende, at Dansk El-Forbund som følge af passivitet har afskåret sig fra at iværksætte den varslede strejke og blokade, idet den overenskomst, der er indgået mellem Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning er forlænget og ikke har været opsagt.

De indklagede har gjort gældende, at indgåelsen af overenskomst for Dansk El-Forbunds medlemmer er nødvendig, for at forbundet skal kunne varetage medlemmernes faglige interesser på tilfredsstillende måde. Arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder beskæftiger i forvejen mange af Dansk El-Forbunds medlemmer, men hovedparten af vægterne er på grund af de gældende overenskomstforhold sat uden for indflydelse. Et betydeligt antal vægtere er medlemmer af El- Forbundet og såfremt forbundet får medhold i sit krav, vil en væsentlig del af de ansatte inden for området søge medlemsskab i forbundet. Dansk El-Forbund har således en aktuel faglig interesse i at blive overenskomstpart.

Den omstændighed, at området i forvejen er overenskomstdækket med et andet LO-forbund, er ikke til hinder for, at Dansk El-Forbund får medhold. Ganske vist gælder ifølge arbejdsretlig praksis, at arbejdsgiveren i den løbende overenskomstperiode har en berettiget forventning om ikke at blive mødt med yderligere overenskomstkrav, når to stridende forbund er medlemmer af samme hovedorganisation. I denne sag er overenskomstkravet imidlertid rejst pr. 1. marts 1995, og pr. denne dato havde arbejdsgiverne ikke nogen berettiget forventning om ikke at blive mødt med nye overenskomstkrav, fordi overenskomsten var opsagt til dette tidspunkt.

Heller ikke passivitetsbetragtninger kan føre til at afskære forbundets krav. Først ved Arbejdsrettens dom af 16. juni 1993 blev det fastslået, at der ikke forelå et overenskomstforhold mellem Dansk Vagt-Forbund og ISS Securitas A/S (nu Falck Securitas A/S), og så længe der var tvivl herom, havde Dansk El-Forbund ikke anledning til at rejse et overenskomstkrav. Efter afsigelsen af Arbejdsrettens dom har forbundet løbende over for arbejdsgiverforeningen tilkendegivet sit ønske om at indgå overenskomst og om at indlede drøftelser.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Gennem en lang årrække - mere end 25 år - har vagt- og sikkerhedsarbejde, der udføres af de virksomheder, der er organiseret i Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening, været dækket af overenskomsterne mellem denne arbejdsgiverforening og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning under Dansk Funktionærforbund. Først med optagelsen af Dansk Vagt-Forbund i Dansk El-Forbund blev vagtarbejde for visse medlemmers vedkommende omfattet af Dansk El-Forbunds område, og af oplysningerne om medlemstallene i Dansk Funktionærforbund og Dansk El-Forbund kan ikke udledes, at Dansk El-Forbund nu skulle repræsentere et sådant betydeligt antal medlemmer inden for vægterområdet, at Dansk El-Forbund har den fornødne stærke interesse i at få gennemført overenskomst inden for dette område. Under disse omstændigheder, og når henses til, at såvel Dansk Funktionærforbund som Dansk El-Forbund er medlemmer af Landsorganisationen i Danmark, må der gives klagerne medhold i, at Dansk El-Forbunds strejke- og blokadevarsel af 23. januar 1995 og dermed også sympatikonfliktvarslet af samme dato til Dansk Arbejdsgiverforening er ulovlige. Klagernes påstande tages derfor til følge.

Thi kendes for ret

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Dansk El- Forbund, skal anerkende, at forbundets første strejke- og blokadevarsel og første sympatikonfliktvarsel af 23. januar 1995 til Dansk Arbejdsgiverforening er ulovlige.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Kommentar, s. 88 f., Per Jacobsen, s. 286 f., AD 92.125 (A 1993, s. 46), AD 92.297 (A 1993, s. 90) AD 90.083 (A 1993.s. 1), AD 10.964 (A 1986, s. 120) Højesteret dom i UfR 1991, s. 624.

23/1-95 sendte Dansk El-Forbund (E) under LO strejkevarsel og sympatikonfliktvarsel til DA med henblik på at kunne opnå overenskomst med Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening (V).

DA indbragte konfliktvarslernes lovlighed for Arbejdsretten under henvisning til, at V og dennes medlemsvirksomheder allerede havde overenskomstdækning med et LO-forbund for arbejde, som udføres af vagtfunktionærer. E var i september 1993 med LO's samtykke blevet sammenlagt med Dansk Vagt-Forbund (D), der stod uden for LO, og som var en videreførelse af Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (L), der vedtog at melde sig ud af Dansk Funktionærforbund (F) i 1988. Højesteret bestemte i 1991, at denne udmeldelse var uden retsvirkning, hvilket indebar, at L under F fortsat var overenskomstpart i forhold til V.