Bod 2.2.2. Organisationsfjendtlig virksomhed. Afskedigelse af en chauffør var ikke en organisationsfjendtlig handling(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Rutebilselskabet Haderslev A/S (arbejdsretskonsulent Birgitte Kølving). Dommere: Peter Andersen, Henrik Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Henrik Lind og Erik Ross Pedersen.

Bod 2.2.2. Organisationsfjendtlig virksomhed. Afskedigelse af en chauffør var ikke en organisationsfjendtlig handling(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Rutebilselskabet Haderslev A/S (arbejdsretskonsulent Birgitte Kølving). Dommere: Peter Andersen, Henrik Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Henrik Lind og Erik Ross Pedersen.

Arbejdsretten fandt, at der efter tillidsmandens erklæring ikke var grundlag for at antage, at afskedigelsen var en organisationsfjendtlig handling, hvorfor rutebilselskabet blev frifundet.

Under denne arbejdsretssag har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, nedlagt påstand om, at indklagede Rutebilselskabet Haderslev A/S ved afskedigelse af chauffør Egon Nowak har begået brud på § 1 i Hovedaftalen mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening og derfor bør betale en efter rettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

De Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Rutebilselskabet Haderslev A/S, har påstået frifindelse.

Egon Nowak, der havde arbejdet som chauffør i ca. 18 år, heraf de sidste 6-7 år uafbrudt i Rutebilselskabet Haderslev A/S, blev den 6. august 1993 afskediget. Afskedigelsesskrivelsen var begrundet i, at »Selskabets Chauffører har ved underskriftindsamling meddelt mig, at du er ansvarlig for den uro, som på det seneste har præget klimaet på arbejdspladsen. Desuden meddeler de, at de ikke kan acceptere, at du ødelægger arbejdspladsen og anbefaler i øvrigt: »For at forhindre yderligere uro skal vi derfor anmode selskabets ledelse om at fritage dig for arbejde i selskabet«». I forbindelse med afskedigelsen var der indhentet en underskriftsindsamling, som er underskrevet af 25 af de ca. i alt 40 beskæftigede chauffører. Det er heri blandt andet anført, at Egon Nowak ».... uden om kollegaer, tillidsmand og ledelse, men støttet af Chaufførernes Fagforening, har sat ondt på alt og alle. Vi kan ikke acceptere, at fagforeningen og chauffør Nowak ødelægger vores gode arbejdsplads«.

Den 16. september 1993 afgav den daværende tillidsmand Carsten Kindberg en erklæring. I den pågældende erklæring er det anført, at Egon Nowak skulle have fremsat trusler og udtalelser såvel direkte over for de øvrige chauffører som ved opslag i chaufførstuen. Baggrunden for chaufførernes indstilling om afskedigelse af Egon Nowak var, at en del chauffører ville blokere garageanlæggene som protest mod ham. Denne blokade fik tillidsmanden afværget mod til gengæld at søge en anden løsning på de interne stridigheder.

Den 24. september 1993 blev sagen indbragt for Afskedigelsesnævnet af Specialarbejderforbundet i Danmark. Den 19. oktober 1994 meddelte forbundet, at sagen ikke ville blive videreført i Afskedigelsesnævnets regi, da sagen ville blive rejst i Arbejdsretten. Den 4. november 1994 blev der herefter indgivet klageskrift til Arbejdsretten.

Baggrunden for sagen er efter det oplyste, at Egon Nowak, der mente, at han havde for lange vagter i strid med arbejdsmiljølovens regler om hviletid, i 1991 fik problemer med smerter blandt andet i hoved, nakke og skuldre. Han rejste spørgsmålet om hviletid først over for sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten, senere over for virksomhedens ledelse og endelig over for Specialarbejderforbundet's afdeling i Haderslev. Forbundet anmeldte virksomheden til Arbejdstilsynet for brud på arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser.

Vedrørende Arbejdstilsynets behandling af sagen er der fremlagt en del bilag, herunder referatark dateret den 18. juni 1991 i anledning af en henvendelse fra souschefen i rutebilselskabet, Søren Olesen, en henvendelse af 26. august 1992 fra en »anonym forbruger« og en henvendelse af 20. november 1992 fra en anonym chauffør. Endvidere er der fremlagt et mødereferat vedrørende et møde den 19. januar 1993 i Arbejdstilsynet blandt andet med en repræsentant fra Chaufførernes Fagforening i Haderslev. Anonymt deltog Egon Nowak.

Det er under sagen oplyst, at Arbejdstilsynet i juli 1993 traf afgørelse om hviletidsbestemmelserne, der i et vist omfang skulle være overtrådt.

Spørgsmålet om, hvorvidt hviletidsbestemmelserne blev administreret i strid med overenskomsten er også behandlet i den pågældende periode, idet Specialarbejderforbundet i Danmark indgav klage til Arbejdsretten, jf. sagerne 93.055, 93.056 og 93.226. Spørgsmålet om overholdelse af hviletidsbestemmelserne, herunder spørgsmålet om anvendelse af 4 dages uge, blev henvist til faglig voldgift. Den faglige voldgiftsafgørelse gav efter det oplyste klagerne medhold, og den 8. februar 1995 blev der indgået et forlig om betaling af bod i denne anledning.

Der er afgivet forklaring af Egon Nowak, afdelingsformand i Specialarbejderforbundet's Haderslevafdeling Rolf Thagesen, tidligere tillidsmand Carsten Kindberg, direktør Finn Mikkelsen og tidligere souschef, nu direktør Søren Olesen.

Egon Nowak har forklaret, at han i sommeren 1991 efter et chaufførmøde, hvor hviletidsbestemmelserne blev diskuteret, rettede henvendelse til Arbejdstilsynet. I chaufførmødet var der flertal for at fortsætte som hidtil. Han følte selv, at han havde for lange vagter. Også i 1992 kom spørgsmålet op. Han rettede henvendelse til såvel tillidsrepræsentanten som sikkerhedsrepræsentanten, der oplyste ham om, at flertallet stadig havde samme holdning. Det var hans indtryk, at ingen ville gøre noget ved sagen. I 1993 gik han derfor til den stedlige afdeling af Specialarbejderforbundet, der rejste sagen over for Arbejdstilsynet. Vedrørende tillidsmandens erklæring af 16. september 1993 har Egon Nowak forklaret, at det er rigtigt, at han, der var utilfreds med, at han ikke fik en bestemt vagt, satte forskellige opslag op på opslagstavlen, og at hans ordvalg her ikke var særlig velvalgt. Efter Arbejdstilsynets afgørelse i begyndelsen af juli 1993 var stemningen sådan, at han måtte lade sig sygemelde 3 uger. Inden afskedigelsen var der ingen, der informerede ham om, at der skulle være problemer på arbejdspladsen.

Rolf Thagesen har forklaret, at der i forbindelse med nærværende sag var et betydeligt antal udmeldelser fra Specialarbejderforbundet, i alt 17 til 19.

Carsten Kindberg har vedstået sin erklæring af 16. september 1993. Der var »gnidder i krogene«, og et af de opslag, som Egon Nowak anbragte på rutebilstationen, hvor også DSB chauffører kunne læse det, indeholdt bemærkninger om »rådne fisk«.

Finn Mikkelsen har forklaret, at han var direktør i det indklagede selskab i perioden fra 1986 til 1994. I 1991 rejste selskabet ved Søren Olesen spørgsmålet om hviletid over for Arbejdstilsynet, men fik ikke noget svar. Vagtplanerne blev løbende sendt til Specialarbejderforbundets afdeling, og der kom ingen indsigelse. Da han erfarede, at der havde været en underskriftsindsamling, og at der var tale om blokadetrussel mod selskabet, fandt han ingen anden udvej end at afskedige Egon Nowak.

Søren Olesen, der i den pågældende periode var souschef i selskabet, har forklaret, at han i forbindelse med det pågældende chaufførmøde i 1991 rettede henvendelse til Arbejdstilsynet, der imidlertid ikke var i stand til at give en sikker fortolkning. Han erindrede også et opslag fra Egon Nowak, der indeholdt bemærkninger om »rådne fisk«.

Klagerne har anført, at det er givet, at Egon Nowak ikke ville være blevet afskediget, hvis han blot havde passet sit arbejde. Efter klagernes opfattelse må bevisbyrden for, at der ikke foreligger en organisationsfjendtlig aktion derfor påhvile de indklagede. Egon Nowak har gentagne gange påtalt forholdene omkring hviletid, og det har vist sig, at han fik ret, såvel i relation til arbejdsmiljøregler som i relation til overenskomsten mellem parterne. Afskedigelsen må tages som en manifestation af, at virksomheden accepterede, at han skulle fyres på grund af sin faglige virksomhed. Man har ikke forsøgt nogen alternativ løsning, idet man ikke fandt anledning til at drøfte spørgsmålet med ham inden afskedigelsen.

De indklagede har afvist, at der skulle foreligge en organisationsfjendtlig handling som omhandlet i Hovedaftalens § 1. I øvrigt har klagerne udvist en sådan passivitet, at man allerede af den grund bør statuere frifindelse.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Efter den af tillidsmand Carsten Kindberg i retten vedståede erklæring af 16. september 1993 er der ikke grundlag for at antage, at afskedigelsen af Egon Nowak er en organisationsfjendtlig handling som omhandlet i Hovedaftalens § 1, punkt 2.

Som følger heraf frifindes de indklagede.

Thi kenden for ret

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Rutebilselskabet Haderslev A/S frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal Landsorganisationen i Danmark betale 2.000 kr.

(* 1) (Ingen henvisninger)

Et rutebilselskab var indklaget for Arbejdsretten for brud på § 1 i Hovedaftalen mellem LO og DA ved at have afskediget en chauffør.

Afskedigelsen var blevet skriftligt begrundet med, at kolleger havde meddelt ledelsen, at han var ansvarlig for uro på arbejdspladsen, og at kollegerne havde anmodet selskabets ledelse om at fritage ham for arbejde i selskabet. Tillidsmanden afgav efter afskedigelsen en erklæring, hvorefter chaufføren havde fremsat trusler og udtalelser såvel direkte over for de øvrige chauffører som ved opslag i chaufførstuen, og hvorefter baggrunden for chaufførernes indstilling om afskedigelse af chaufføren var, at en del chauffører ville blokere garageanlæggene som protest mod ham. Denne blokade fik tillidsmanden afværget mod til gengæld at søge en anden løsning på de interne stridigheder. Tillidsmanden vedstod sin erklæring i Arbejdsretten. For Arbejdsretten gjorde klagerne gældende, at chaufføren ikke ville være blevet afskediget, hvis han blot havde passet sit arbejde. Han havde gentagne gange påtalt forholdene omkring hviletid, og det har vist sig, at han fik ret, såvel i relation til arbejdsmiljøregler som i relation til overenskomsten mellem parterne. Bevisbyrden for, at der ikke forelå en organisationsfjendtlig aktion måtte påhvile de indklagede.