Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 8. Arbejdsgiver pålagt bod for manglende opfyldelse af forlig indgået i et mæglingsmøde(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Schubert Seals A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Pors, Ross Pedersen, Sløk og Westergaard

Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 8. Arbejdsgiver pålagt bod for manglende opfyldelse af forlig indgået i et mæglingsmøde(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Schubert Seals A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Pors, Ross Pedersen, Sløk og Westergaard

Arbejdsretten udtalte, at virksomheden var forpligtet til at opfylde forliget, uanset hvilke skattemæssige konsekvenser det måtte have. Arbejdsretten fandt herefter, at der var forskyldt bod. Ved bodens fastsættelse lagde Arbejdsretten vægt på, at tilsidesættelsen af forliget og den manglende opfyldelse af pålægget givet på fællesmødet var sket bevidst, og at virksomheden under hele handlingsforløbet havde haft mulighed for og var blevet tilskyndet til at rette for sig. Arbejdsretten fandt ingen undskyldning i, at virksomheden efter det oplyste havde fulgt skattemyndighedernes anvisning, allerede fordi forelæggelsen af spørgsmålet for skattemyndighederne ikke var sket på en fyldestgørende måde. Boden fastsattes herefter til 50.000 kr.

Denne arbejdsretssag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede Schubert Seals A/S har handlet overenskomststridigt og har forskyldt bod ved at trække kildeskat - med 13.500 kr. - af et beløb på 22.500 kr., som virksomheden i henhold til et forlig i et mæglingsmøde den 6. april 1994 forpligtede sig til at betale til SID-klubben.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, har nedlagt påstand om, at indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Schubert Seals A/S, tilpligtes at anerkende, at Schubert Seals A/S har begået brud på mæglingsmødereferat af 6. april 1994 samt fællesmødeprotokollat af 10. juni 1994.

Endvidere har klagerne nedlagt påstand om, at Schubert Seals A/S tilpligtes at betale en af Arbejdsretten fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

De indklagede har taget bekræftende til genmæle overfor første led af påstanden og har for så vidt angår bodspåstanden nedlagt påstand om frifindelse.

Det pågældende mæglingsmøde afholdtes som anført den 6. april 1994. Baggrunden herfor var en strid vedrørende holddriftsplanerne, idet virksomheden ikke kunne anerkende det efterbetalingskrav, som Specialarbejderforbundet i Danmark gjorde gældende.

Mødereferatet er sålydende

»Sagen blev diskuteret og der blev opnået enighed om at virksomheden til fuld og endelig afgørelse i sagen indbetaler kr. 22.500,- til SID-klubben inden 3 uger fra dato

Hermed sluttede sagen«

Virksomhedens direktør, Ole Theilvig, var ikke til stede under mødet. Det var hans opfattelse, at det beløb, som forliget vedrørte, udgjorde skyldig løn til medarbejderne, og han rettede henvendelse til skattemyndighederne i Horsens, der efter det oplyste gav udtryk for, at han skulle indeholde skat med 60% i beløbet. Da han ikke fra arbejdstagersiden modtog oplysning om, til hvem og med hvilke beløb, udbetalingen skulle ske, valgte han at foretage udbetaling til klubben med fradrag af det nævnte beløb i kildeskat.

Den 10. juni 1994 blev der afholdt fællesmøde. Fællesmødereferatet lyder således

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes klage fra Specialarbejderforbundet i Danmark over at medlem af Dansk Industri, Gummifabriken Schubert Seals A/S ikke har overholdt mæglingsmødereferat af 6. april 1994, hvor parterne enedes om, at virksomheden inden 3 uger fra dato indbetalte kr. 22.500,00 til SID klubben.

Sagen forhandledes.

Under mødet blev det oplyst, at virksomheden har indbetalt kr. 9.000,00 til SID klubben, der udgør forskellen mellem kr. 22.500,00 og træk af kildeskat.

Fra Dansk Industri erkendte man, at der begået brud på mæglingsmødereferat af 6. april 1994 og pålagde Gummifabriken Schubert Seals A/S senest 8 dage fra d.d. at indbetale den resterende del af forligsbeløbet udgørende forskellen mellem kr. 22.500,00 og kr. 9.000,00 ialt kr. 13.500,00 til SID klubben.

Fra arbejdstagerside tager man forbehold om at indbringe sagen for Arbejdsretten med krav om bod såfremt ovennævnte restbeløb kr. 13.500,00 ikke senest 8 dage fra d.d. er indbetalt til SID klubben.«

Den 14. juni 1994 skrev Ole Theilvig således til Dansk Industri

»Jeg har d.d. modtaget referat af fællesmøde. Det er interessant at notere sig, at DI og LO tilsyneladende sætter sig ud over almindelig dansk lovgivning.

Som tidligere meddelt er der efter aftale med Told og Skat Horsens sket udbetaling i henhold til mæglingsmødet, idet der er tilbageholdt 60% kildeskat som krævet, når der er tale om lønkompensation.

Beløbet er indberettet som A-skat og afventer efter aftale med Told- og Skattestyrelsen alene en individualisering.

Jeg må indtrængende anmode parterne om, såfremt de er i tvivl, selv at rette henvendelse til relevante myndigheder.

Beløbet vil kun blive udbetalt, såfremt der foreligger fuldgyldige garantier fra DI og/eller LO samt en tilsagnsskrivelse fra skattevæsenet.

Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at DI endnu ikke har besvaret spørgsmålene vedrørende KAD og specifikation.

Jeg forventer et relevant svar inden selskabets bestyrelsesmøde den 16. juni 1994.«

Den 26. juli 1994 indgav Landsorganisationen i Danmark klageskrift til Arbejdsretten. Sagen forhandledes i Arbejdsretten i forberedende møder den 15. september, den 27. oktober og den 8. december 1994. I retsmødet den 27. oktober 1994 gav retsformanden udtryk for, at det pågældende beløb, som efter det da oplyste stadig henstod hos virksomheden, skulle betales til klubben. Efter at det i retsmødet den 8. december 1994 var oplyst, at dette ikke var sket, blev sagen berammet til domsforhandling den 6. januar 1995.

Den 15. december 1994 skrev direktør Ole Theilvig et sålydende brev blandt andet til Arbejdsretten

»Efter retsmødet den 9. december 1994 - hvor det står lysende klart, at virksomheden vil blive dømt til betaling af de omstridte 13.500 kr., der i dag henstår til A-skat efter aftale med Told og Skat Horsens - har virksomheden besluttet at udbetale beløbet til tillidsmand Jan Hansen for at kunne afslutte 1994-indberetningen.

Vi har i denne anledning tilskrevet Told og Skat som vedlagt.

Virksomheden forbeholder sig naturligvis regres samt eventuel erstatning fra organisationen, såfremt Deres beslutning i forening med Arbejdsretten skulle medføre krav fra skattevæsenet mod Schubert Seals A/S.

Virksomheden ønsker herefter af ressourcemæssige grunde ikke at deltage i et eventuelt videre forløb.«

Det nævnte brev til skattemyndighederne i Horsens - også dateret den 15. december 1994 - er sålydende

»Vedrørende: Konvertering af løn til 22.500 kr. SID tilskud

Ovennævnte sag har vi tidligere drøftet med Told og Skat og som konsekvens heraf tilbageholdt 60% A-skat, afventende en individualisering.

Sagen er af organisationerne ført til Arbejdsretten, og ved det seneste retsmøde den 9. december 1994 blev det gjort klart for virksomheden, at restbeløbet (60%) - uanset Kildeskattelovens bestemmelser - vil blive krævet indbetalt til SID.

Som dokumentation herfor vedlægges udskrift af retsbogen fra forrige møde. Såfremt organisationerne ønsker en domfældelse, kan denne først finde sted ind i 1995.

For at kunne afslutte indberetning af skat m.m. for 1994 udbetaler vi derfor nu restbeløbet kr. 13.500 til SID-klubben ved hr. Jan Hansen.

Vi vil tilsvarende ompostere beløbet fra løn til anden driftsudgift: vel vidende at dette ikke er i overensstemmelse med Kildeskattelovens bestemmelser.

Vi håber, at Told og Skat i lyset af den meget vanskelige situation, som virksomheden er bragt i, og i lyset af det relativt beskedne beløb pr. kulance vil acceptere denne løsning.

Skulle man ønske det, kan virksomheden oplyse navnene på de personer, der rettelig burde have haft beløbet udbetalt.

Det skal for god ordens skyld oplyses, at selskabet naturligvis forbeholder sig regres overfor hovedorganisationerne (SID, LO, DI, DA), såfremt der rettes yderligere skattekrav mod virksomheden i denne sag.«

Under sagen er der fremlagt et responsum af 16. november 1994 fra revisionsfirmaet Schøbel & Marholt. Dette responsum er efter det oplyste ikke afgivet i anledning af nærværende sag. Det lyder således

»Efter aftale skal vi hermed kort redegøre for den skattemæssige behandling af udbetalte bodsbeløb, samt hvem oplysningspligten påhviler i forskellige udbetalingssituationer.

Skattemæssig behandling af bodsbeløb

En pålagt bod for overtrædelse af faglige overenskomster er ikke fradragsberettiget. Praksis viser dog, at beløb, der betales til en fagforening som et led i en forligsmæssig løsning af en faglig konflikt, efter omstændighederne kan være fradragsberettiget. Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor boden repræsenterer betaling for en tidligere for lav driftsomkostning.

Til illustration af forskellige afgørelser, hvor virksomhederne har opnået skattemæssigt fradrag, skal vi fra ligningsvejledningen for 1993, afsnit E.B.5.5., citere følgende afgørelser

Et aktieselskab blev anset for berettiget til at fratrække et beløb på 10.000 kr., som var betalt til de respektive fagforbund som led i en bilæggelse af en arbejdsstandsning på selskabets virksomhed. Arbejdsretten havde kendt arbejdsnedlæggelsen for overenskomststridig, og selskabet havde ikke handlet overenskomststridigt, jf. evt. Meddelelser fra Landsskatteretten (Lrs.) 1979.3.

En vognmand havde indgået forlig om betaling af en bod på 20.000 kr. til et fagforbund til afgørelse af en sag om ikke overenskomstmæssig løn til en chauffør. Fagforbundet udbetalte 15.000 kr. til chaufføren. Boden blev i sin helhed sidestillet med efterbetaling af for lidt udbetalt løn og kunne således fradrages som en driftsomkostning. Lrs. 1982.123.

Endvidere kan nævnes Østre Landsrets dom af 8. oktober 1986, som refereret i Tidsskrift for Skatteret 1987, nr. 35: En kroejer fik på et mæglingsmøde med deltagelse af Arbejdsgiverforeningen og Tjenerforbundet pålagt at efterbetale 150.000 kr. til Tjenerforbundet for underbetaling af personale. Beløbet var beregnet på grundlag af skønnede lønbesparelser i de foregående år, men blev ikke af forbundet viderebetalt til de ansatte. Da beløbet var fastsat ud fra et skøn over lønbesparelserne, og da der ikke havde været overvejelser om at fastsætte en bod for overenskomstbrud, fandt landsretten, at efterbetalingen i sin helhed var en fradragsberettiget lønomkostning.

Hvis beløbet udbetales til f.eks. en fællesklub el. lign. i stedet for - som aftalt - til fagforeningen eller dennes medlemmer, vil dette ikke - skattemæssigt - blive anset som afkald på en indtægt. Dette hænger sammen med, at fagforeningen eller dennes medlemmer har erhvervet ret til beløbet, og det efterfølgende afkald tillægges ikke skattemæssig betydning. Er forholdet derimod dette, at der gives afkald på indtægten forud for den endelige retserhvervelse, skal der som udgangspunkt ikke ske beskatning. Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at man efter praksis skal afgive et blankt afkald over for den, der skal udrede beløbet. Hvis afkaldet anses for dispositivt, d.v.s. afgives til fordel for en bestemt modtager, tillægges afkaldet ingen skattemæssig virkning.

Som udgangspunkt påvirkes arbejdsgiverens eventuelle fradragsret ikke af, at modtagerne har afgivet afkald på beløbet. Forudsætningen er blot, at der består en retlig forpligtigelse for arbejdsgiveren til at udrede beløbet, f.eks. på baggrund af dom, kendelse, forlig el. lign.

Oplysningspligt

Oplysningspligten afhænger af, hvem der skal beskattes af beløbet, jf. bemærkningerne ovenfor. Hvis f.eks. medlemmerne af en fagforening afgiver et dispositivt afkald på efterbetaling af for lidt udbetalt løn efter en overenskomst til fordel for en fællesklub, skal udbetalingen oplyses efter de regler, der gælder for udbetaling af løn o.lign. Er betingelserne for afkald derimod opfyldt, skal udbetalingen til fællesklubben ikke (automatisk) oplyses til skattemyndighederne.«

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af forretningsfører Tage Johansen, forhandlingskonsulent Ove Lundt og direktør Ole Theilvig.

Tage Johansen og Ove Lundt har i det væsentligste samstemmende forklaret omkring forliget af 6. april 1994, at efterbetalingsbeløbet ikke kunne opgøres nøjagtigt, i hvert fald ikke uden et større administrativt arbejde. Man blev derfor enige om, at der skulle betales 22.500 kr. i efterbetaling og bod til SID-klubben. Efter Tage Johansens opfattelse kunne efterbetalingskravet meget vel være større end 22.500 kr. Ove Lundt har i så henseende oplyst, at kravet efter hans opfattelse nærmede sig 32.000 kr.

Ole Theilvig har forklaret, at uoverensstemmelsen vedrørte et efterbetalingskrav, som Specialarbejderforbundet i Danmark havde rejst på grundlag af virksomhedens holdplaner. Han var villig til at stille alt materiale til rådighed, men ønskede ikke selv at deltage i det pågældende mæglingsmøde, som han dog ikke havde noget imod blev holdt, såfremt det kunne fremme sagen. Det var hans opfattelse, at forliget alene vedrørte efterbetaling til medarbejderne, og da han ikke var sikker på, om der skulle trækkes kildeskat, rettede han henvendelse til skattemyndighederne i Horsens, idet han formulerede spørgsmålet således: »Er det lovligt at konvertere løn til betaling til klubben.« Svaret var nej, og han fik endvidere at vide, at der skulle trækkes kildeskat. Inden fællesmødet den 10. juni 1994 havde han to møder og en telefonsamtale med skattemyndighederne, og han sendte skattemyndighederne alt relevant materiale, herunder mødereferatet fra den 6. april 1994. Det er rigtigt, at han den 6. maj 1994 modtog en redegørelse fra sin arbejdsgiverorganisation gående ud på, at der ikke skulle foretages skattetræk i en situation som den foreliggende.

Til støtte for klagen er det anført, at det er ubestridt, at organisationerne har kompetence til at afslutte en sag som den foreliggende med bindende virkning for parterne. Det har derfor været uberettiget, at der blev trukket kildeskat, og SID-klubben havde derfor krav på straks at få udbetalt beløbet i dets helhed. Skatteretligt er der ikke pligt til at foretage skattetræk i en situation som den foreliggende. Der foreligger nemlig ikke - som nærmere omtalt i revisionsfirmaet Schøbel & Marholts responsum - et afkald fra medarbejderne til fordel for klubben. Efter den arbejdsretlige doktrin er der ingen tvivl om, at kravet tilkom organisationerne, som i givet fald kunne råde over, hvorledes der skulle forholdes med beløbet. Hertil kommer, at de skattemæssige problemer, som er anført fra virksomhedens side, er aldeles udokumenterede. Disse problemer kan derfor ikke anføres som en undskyldning for, at der blev trukket kildeskat, og at virksomheden fastholdt dette standpunkt under hele sagens forløb indtil den 15. december 1994. Der foreligger derfor særdeles skærpende omstændigheder, hvorfor der bør idømmes en bod af betydelig størrelse.

De indklagede har anført, at sagen er et karakteristisk eksempel på systemsammenstød, i nærværende tilfælde mellem arbejdsret og skatteret. Der er ingen tvivl om, at det pågældende beløb vedrørte efterbetaling af beløb, som efter det foreliggende var forfaldne på udbetalingstidspunktet, og som derfor i normale tilfælde kun kunne udbetales mod skattetræk. Det fremgår også af ordlyden af forliget af 6. april 1994. Det var derfor rigtigt af Ole Theilvig at rette henvendelse til skattemyndighederne, og man kan næppe forlange af nogen, at man i en situation som foreliggende ikke følger de råd og anvisninger, som skattemyndighederne giver. Der er derfor efter de indklagedes opfattelse intet grundlag for at pålægge bod.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Det er ubestridt - og i øvrigt ubestrideligt - at virksomheden ikke har opfyldt forliget af 6. april 1994, hvilket virksomheden var forpligtet til, uanset hvilke skattemæssige konsekvenser det måtte have. Det er ligeledes ubestrideligt, at virksomheden ikke har opfyldt fællesmødeprotokollatet af 10. juni 1994.

Arbejdsretten finder på dette grundlag, at virksomheden har forskyldt bod.

Ved bodens fastsættelse lægger Arbejdsretten vægt på, at tilsidesættelsen af forliget af 6. april 1994 og ikke-opfyldelsen af fællesmødeprotokollatet af 10. juni 1994 er sket bevidst, og at virksomheden under hele handlingsforløbet har haft mulighed for og er blevet tilskyndet til at rette for sig, ligesom Arbejdsretten ikke finder nogen undskyldning i, at virksomheden efter det oplyste har fulgt skattemyndighedernes anvisning, allerede fordi forelæggelsen af spørgsmålet for skattemyndighederne ikke er sket på en fyldestgørende måde.

Boden fastsættes herefter til 50.000 kr.

Thi kendes for ret

Indklagede Schubert Seals A/S har begået brud på mæglingsmødereferat af 6. april 1994 samt fællesmødeprotokollat af 10. juni 1994.

Indklagede tilpligtes at betale en bod på 50.000 kr. til Specialarbejderforbundet i Danmark.

Indklagede tilpligtes endvidere til at betale sagsomkostninger til Arbejdsretten med 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: (Vedr. spørgsmålet om, hvem et bodsbeløb tilkommer:) Kommentar, s. 146 f., Per Jacobsen s. 522.

En virksomhed indgik 6/4-94 i et mæglingsmøde et forlig om betaling af 22.500 kr. til den pågældende SID-klub inden 3 uger.

Virksomheden betalte imidlertid kun 9.000 kr. til SID- klubben, idet resten angaves at være træk af kildeskat for de lønmodtagere, som forliget vedrørte. 10/6-94 afholdtes fællesmøde, hvorunder virksomhedens arbejdsgiverorganisation erkendte at der begået brud på forliget og pålagde virksomheden at betale den resterende del af forligsbeløbet til SID-klubben. Da virksomheden imidlertid ikke opfyldte dette pålæg, blev sagen indbragt for Arbejdsretten.

Arbejdsgiverorganisationen tog bekræftende til genmæle over for klagerens påstand om, at der forelå overenskomstbrud, men påstod frifindelse for den nedlagte bodspåstand. Sagen forhandledes i Arbejdsretten i forberedende møder den 15/9, 27/10 og 8/12 1994. I retsmødet den 27/10 1994 gav retsformanden udtryk for, at det pågældende beløb skulle betales til klubben. 15/12-94 meddelte arbejdsgiveren Arbejdsretten, at beløbet nu ville blive betalt til SID-klubben.