Bod 2.3.2. Organisationsfjendtlig virksomhed. Tillidsrepræsentant. Organisationsfjendtlig virksomhed ikke godtgjort(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Teknisk Landsforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Stebhøj Autolift A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Peter Andersen, Brink, Arnold Hansen, Sløk, Spang-Hanssen, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard

Bod 2.3.2. Organisationsfjendtlig virksomhed. Tillidsrepræsentant. Organisationsfjendtlig virksomhed ikke godtgjort(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Teknisk Landsforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Stebhøj Autolift A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Peter Andersen, Brink, Arnold Hansen, Sløk, Spang-Hanssen, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard

Virksomheden blev indklaget for Arbejdsretten af for organisationsfjendtlig virksomhed, idet det anførtes, at virksomheden efter arbejdsnedlæggelsen i juni, som A ikke deltog i, havde forfulgte det klagende forbund T og dets repræsentant, A, at virksomheden forsøgte at holde T helt ude fra det nye udvalg, og at virksomheden udelukkede A fra at deltage i valget af sikkerhedsrepræsentanter ved at opsige hende forinden. Ved opsigelsen af A fulgte virksomheden endvidere ikke den fremgangsmåde, der var angivet i lokalaftalen.

Arbejdsretten fandt, at det var strukturændringerne af den indklagede virksomhed, hvorved virksomheden blev opdelt i 4 selskaber, og som bevirkede at T nu havde få medlemmer blandt de ansatte i det indklagede selskab, og ikke A's forhold, der medførte, at T ikke længere kunne have en tillidsrepræsentant i samarbejdsudvalget. Heller ikke forklaringerne om forløbet af valget af sikkerhedsrepræsentanter i februar 1994 gav grundlag for at statuere, at der var handlet på en organisationsfjendtlig måde.

Det måtte endvidere lægges til grund, at den ansvarlige for afskedigelsen af A ikke kendte lokalaftalen. Herefter fandtes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at virksomheden på nogen bevidst måde har optrådt organisationsfjendtligt over for T, og de indklagede blev derfor frifundet.

PÅSTANDE

Under denne sag har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Teknisk Landsforbund, nedlagt følgende påstande

Den indklagede virksomhed har begået overenskomstbrud ved at handle organisationsfjendtligt over for Teknisk Landsforbund.

Den indklagede virksomhed skal til Teknisk Landsforbund betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Stenhøj Autolift A/S, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

De aktiviteter, som det indklagede selskab udfører, udgjorde indtil den 10. oktober 1992 en del af den daværende Stenhøj- koncerns samlede aktiviteter. Med virkning fra 11. oktober 1992 blev koncernen og samtlige medarbejdere overtaget af BROEN ARMATUR A/S, og med virkning fra den 10. oktober 1992 blev der dannet et nyt selskab, Stenhøj A/S, der overtog aktiver og passiver fra selskaberne i den tidligere koncern. I den følgende periode blev de ansatte flere gange orienteret om, at selskabet befandt sig i en økonomisk vanskelig situation, og denne resulterede i, at selskabet blev opdelt i 4 selvstændige nye selskaber.

Den 25. maj 1993 meddelte virksomheden medarbejderne, at der ikke var mulighed for forhøjelse af lønningerne i 1993. Dette resulterede i juni 1993 i en kortvarig arbejdsnedlæggelse, og den 25. juni 1993 afholdtes mæglingsmøde med deltagelse af bl.a. Aase Laursen, der er medlem af Teknisk Landsforbund, som tillidsrepræsentant. På mødet udtrykte parterne forståelse for hinandens synspunkter.

Ved brev af 8. oktober 1993 til Teknisk Landsforbund meddelte Dansk Industri, at der i det indklagede selskab pr. 1. januar 1994 kun ville være ansat 2 tekniske assistenter og 2 praktikanter, og at Aase Laursens stilling som tillidsrepræsentant derfor bortfaldt med udgangen af 1993. Ved brev af 10. november 1993 til Dansk Industri meddelte Teknisk Landsforbund, at det var indforstået hermed, og at sagen betragtedes som afsluttet. Samme måned afholdtes et møde i det indklagede selskabs samarbejdsudvalg. Der var ikke tale om et ordinært samarbejdsudvalgsmøde, og der foreligger ikke noget referat herfra. I en erklæring af 29. marts 1994, udarbejdet af Svend Erik Sørensen og Mogens Juhlsen, hedder det om mødet

»På et ikke-ordinært SU-møde hos Stenhøj Autolift A/S afholdt sidst i nov. mdr. 1993, hvorfra der ikke foreligger referat, deltog flg. personer: HTH, MOM, KNL, KBØ, LR samt undertegnede.

Formålet med mødet var, at man skulle finde frem til SU's 4. medlem på B-siden.

Medarbejderrepræsentanterne anbefalede TL's tillidsrepræsentant med begrundelsen, at denne gruppe havde været repræsenteret i SU i en årrække, og at TL pr. 1. januar 1994 ville være medlem af LO.

Ledelsen afviste forslaget, hvorunder HTH udtalte følgende: at TL ikke vil blive repræsenteret i SU på noget tidspunkt. Virksomheden vil sørge for, at der ikke fremover bliver ansat TL-medlemmer i et omfang, der gør at de er berettiget til at vælge en tillidsrepræsentant. I øvrigt mener HTH, at TL-medlem Bodil Lyse Hansen bestrider et job, der normalt ikke hører under TL's område, men bør overflyttes til anden organisation.«

De indklagede har bestridt, at divisionschef Hans Thomsen under mødet skulle have udtalt sig som gengivet i erklæringen, der ikke inden fremlæggelsen under denne sag har været forelagt for ham.

I februar 1994 skulle der vælges nye sikkerhedsrepræsentanter på virksomheden. Ved fristens udløb var den eneste kandidat fra kontorområdet Aase Laursen, der den 8. februar 1994 skriftligt var blevet bragt i forslag af tillidsrepræsentant Lissi Rasmussen på HK-klubbens vegne. Det skriftlige forslag var blevet afleveret til valgudvalgets formand, regnskabschef Kenneth Nielsen Leth. På foranledning af Aase Laursen, der havde gjort opmærksom på en fejl i valgopstillingen, blev valget, der skulle have fundet sted den 14. februar 1994, udskudt til den 17. februar 1994, således at opstillingsfristen udløb den 15. februar. Imidlertid blev Aase Laursen ved en skrivelse af 14. februar 1994 opsagt til fratrædelse den 21. august 1994. I skrivelsen hed det bl.a., at selskabet i løbet af foråret skulle »foretage en organisatorisk ændring indenfor det tekniske område med det formål på den ene side at rationalisere og bespare og herigennem samtidig danne basis for at kunne forstærke vores organisation med yderligere en ingeniør. Vi må desværre meddele dig, at din stilling vil blive nedlagt og arbejdet sammenlagt med andre funktioner.«

Indklagede har oplyst, at beslutningen om at afskedige Aase Laursen blev truffet den 9. februar 1994, idet virksomheden ikke havde mulighed for at tilbyde hende, der var teknisk assistent, ansættelse andetsteds i selskabet.

Som regnskabsansvarlig modtog regnskabschef Kenneth Nielsen Leth kopi af afskedigelsesskrivelsen den 14. februar 1994, hvorefter han undlod at opstille Aase Laursen til valget som sikkerhedsrepræsentant.

I en lokalaftale af 12. august 1986 om »AFSKEDIGELSESRUTINE FOR FUNKTIONÆRER«, indgået mellem den administrerende direktør i den daværende virksomhed - »Barrit« - og repræsentanter for Teknisk Landsforbund og Værkstedsfunktionærforeningen, hed det

»Rutinen i de undtagelsestilfælde, hvor afskedigelser af funktionærer skønnes nødvendige, fastlægges således

1) Når en leder efter moden overvejelse og efter forudgående orientering af den ansatte om de punkter, der giver anledning til opsigelse, stadig finder en afskedigelse nødvendig, orienteres lederens nærmeste foresatte herom for rapportering til den administrerende direktør.

2) Forud for den endelige beslutning om opsigelse skal foretages en indgående vurdering af mulighederne for overflytning til anden afdeling eller stilling i virksomheden.

3) Den ansatte, der står over for afskedigelse, skal, hvis vedkommende ønsker det, have lejlighed til ved et møde at fremkomme med sine synspunkter over for den administrerende direktør.

Efter forudgående aftale med den administrerende direktør kan andre parter, herunder kolleger og andre ledere med berøringsflader til medarbejderen, deltage i mødet.

Medarbejderens tillidsrepræsentant vil normalt deltage i nævnte møde, medmindre medarbejderen modsætter sig dette.

4) Såfremt ingen alternativ løsning er mulig, foretages den ifølge lovgivningen krævede skriftlige opsigelse.«

Det er ubestridt, at afskedigelsen ikke blev drøftet med Aase Laursen, inden hun modtog opsigelsesskrivelsen af 14. februar 1994. I et internt notat af 12. april 1994 vedr. status for konstruktionsafdelingen i virksomheden hedder det bl.a.

»I den situation, som vi nu befinder os i her pr. 5. april, er der følgende status

1) Ny medarbejder, maskiningeniør, er ansat pr. 28. marts 1994.

2) Aase har opsagt sin stilling og fratræder pr. 30. april 1994. De opgaver hun har beskæftiget sig med er

Produktændringer med tilhørende ændring af dokumentation (netop arbejdsopgaven dokumentation vil jeg komme tilbage til).

Derfor skal der nu tages hul på drøftelserne omkring

1) »en organisatorisk ændring inden for det tekniske område med det formål at rationalisere og bespare«

2) De opgaver, Aase udfører i dag skal, da hendes stilling nedlægges, »sammenlægges med andre funktioner«.'

Klagerne har til støtte for påstanden om organisationsfjendtlige handlinger henvist til Hans Thomsens udtalelse på mødet i oktober 1993, til, at virksomheden har forhindret Aase Laursen i at opstille som sikkerhedsrepræsentant, og til, at afskedigelsen af hende er sket uden iagttagelse af lokalaftalen og uden, at der på virksomheden er foretaget sådanne organisatoriske ændringer, som blev anført i opsigelsesskrivelsen.

FORKLARINGER

Aase Laursen har forklaret, at hun var ansat i virksomheden i 10 år, og at hun havde været medlem af samarbejdsudvalget i 4 år. Hun deltog ikke i arbejdsnedlæggelserne i juni 1993, men blev alligevel trukket i løn. Da hun protesterede, fik hun udbetalt det tilbageholdte beløb med en undskyldning. Umiddelbart efter, at medarbejderne var blevet informeret om, at selskabet var blevet opdelt i 4 selskaber, blev hun kaldt ind til divisionschef Hans Thomsen, der bad hende om at underskrive en erklæring om, at Teknisk Landsforbund havde for få ansatte til, at hun kunne fortsætte som tillidsrepræsentant. Efter arbejdsnedlæggelsen i juni 1993 sagde Hans Thomsen, at det ville få konsekvenser for hende, såfremt hun gik videre med lønspørgsmålet. Da hun spurgte, om udtalelsen skulle opfattes som en trussel, svarede han, at der var tale om »et vink med en vognstang«. Hun deltog for sidste gang i samarbejdsudvalgsmøderne i december 1993, hvor det blev sagt, at virksomheden manglede en ingeniør og/eller en teknisk assistent.

Svend Erik Sørensen har forklaret, at han siden 1988 har været tillidsrepræsentant for de ansatte, der er medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund. På det ikke-ordinære møde i oktober 1993 var tillidsrepræsentanterne enige om, at Teknisk Landsforbund fortsat skulle have en repræsentant i samarbejdsudvalget, hvorfor de foreslog, at Aase Laursen skulle være den fjerde deltager. Hans Thomsen udtalte dertil, at Teknisk Landsforbund og forbundets repræsentant aldrig ville komme til at deltage i samarbejdsudvalget igen. Han gav ikke nogen nærmere begrundelse herfor. Han udfærdigede erklæringen om forløbet af mødet den 29. marts 1994 på opfordring af Teknisk Landsforbund.

Leif D. Nielsen, der er administrerende direktør i det indklagede selskab, har forklaret, at Stenhøj-koncernen befandt sig i en katastrofal økonomisk situation, da BROEN ARMATUR A/S overtog den i oktober 1992. Året forinden havde der været et underskud på 16 mio.kr. Efter koncernens opdeling i 4 selskaber med hver sin organisation skulle hvert selskab have et samarbejdsudvalg. Ændringen af arbejdsgangen i den konstruktionsafdeling, hvor Aase Laursen var ansat, bevirkede, at hendes stilling blev overflødiggjort, idet der skulle ansættes en ingeniør til at forestå en række funktioner. Allerede da han tiltrådte som direktør ved BROEN ARMATUR's overtagelse af koncernen i 1992, havde han udarbejdet en plan for, hvorledes rekonstruktionen af selskabet skulle ske. Planen var den samme, som han med held tidligere havde fulgt under en rekonstruktion af det købende selskab. Der gik nogen tid, inden planen var fuldt gennemført, hvorfor afskedigelsen af Aase Laursen først blev aktuel i februar 1994. I januar 1994 var Hans Thomsen fratrådt. Selv var han slet ikke bekendt med, at der omkring tidspunktet for afskedigelsen af Aase Laursen foregik valg af sikkerhedsrepræsentanter. Det var regnskabschef Kenneth Nielsen Leth, der stod for valget. Lokalaftalen blev han først bekendt med, da det blev fremdraget under denne sag. I tiden mellem underskrivelsen af aftalen og hans egen tiltrædelse som direktør har der været 6 direktører i selskabet. Aftalen er ikke blevet iagttaget under en række tidligere afskedigelser af funktionærer.

Kenneth Nielsen Leth, der har været regnskabschef i den indklagede virksomhed, har forklaret, at han var ansvarlig for valget af sikkerhedsrepræsentanter. Direktør Lars Nielsen havde meget travlt på det pågældende tidspunkt og havde ikke tid til at være formand for sikkerhedsudvalget. Han havde ikke selv meget forstand på, hvordan et sådant valg skulle foregå, og den 11. februar 1994 blev han ringet op af Aase Laursen, der spurgte, hvem der var opstillet. Hun henledte samtidig hans opmærksomhed på, at der var sket en fejl. Han ændrede derfor straks fristen for tilmelding af kandidater. Den 14. februar modtog han en kopi af opsigelsesskrivelsen, og da han ikke mente, at Aase Laursen som opsagt kunne opstilles til valget, kontaktede han Lissi Rasmussen fra HK-klubben. Hun gav ham telefonisk besked om, hvem der skulle opstilles som kandidat, og på vidnets udtrykkelige forespørgsel sagde hun, at hun havde informeret Aase Laursen herom. For en sikkerheds skyld bad han dog om at få kandidatens navn oplyst skriftligt, og det kom dagen efter.

Hans Thomsen har forklaret, at det var ham, der indkaldte til mødet i oktober 1993. Han indkaldte tillidsrepræsentanterne fra Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, fordi disse måtte anses for fødte medlemmer af samarbejdsudvalget. Ud af i alt 160 ansatte var der kun 3 fra Teknisk Landsforbund og 4 praktikanter, og på hans forespørgsel oplyste Dansk Industri, at Teknisk Landsforbund ikke skulle have nogen repræsentant i samarbejdsudvalget. I øvrigt viste det sig yderligere, at 1 af de 3 ikke var medlem af Teknisk Landsforbund. Han bestrider, at han på mødet skulle have udtalt sig, således som det er gengivet i erklæringen af 29. marts 1994 fra Svend Erik Sørensen og Mogens Juhlsen. Resultatet blev, at der blev valgt yderligere 1 repræsentant fra Dansk Metalarbejderforbund.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har gjort gældende, at virksomheden efter afholdelsen af det faglige møde den 26. juni 1993 har forfulgt det klagende forbund og dets repræsentant, Aase Laursen. Selv om hun ikke havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen, blev hun uberettiget trukket i løn, og Hans Thomsen forsøgte dels at få hende til at skrive under på, at hun ikke længere skulle være tillidsrepræsentant, dels at true hende til ikke at fortsætte lønsagen. Selv om Teknisk Landsforbund altid havde haft et medlem i samarbejdsudvalget, forsøgte Hans Thomsen at holde forbundet helt ude fra det nye udvalg, og under det senere valg af sikkerhedsrepræsentanter udelukkede virksomheden Aase Laursen fra at deltage i valget, idet den sørgede for at opsige hende forinden. Også den omstændighed, at virksomheden ved afskedigelsen ikke fulgte den fremgangsmåde, der var angivet i lokalaftalen, bestyrker antagelsen af, at der er sket forfølgelse. I denne forbindelse kan virksomheden ikke skubbe ansvaret fra sig ved at henvise til, at den ikke var bekendt med lokalaftalen. Det interne notat af 12. april 1994, hvori afskedigelsen af Aase Laursen blev begrundet, er først udfærdiget efterfølgende, men som det er formuleret, kan det kun forstås på den måde, at det var Aase Laursens fratræden, der bevirkede, at der skulle ske organisatoriske ændringer, og ikke omvendt. Ellers er notatet ukorrekt.

De indklagede har gjort gældende, at klagerne ikke har bevist den meget alvorlige beskyldning om, at virksomheden skulle have handlet organisationsfjendtligt over for Teknisk Landsforbund. I en længere periode forud for afskedigelsen af Aase Laursen havde selskabet alvorlige økonomiske problemer, der nødvendiggjorde væsentlige omstruktureringer og rationaliseringer af driftsøkonomisk karakter. Divisioneringen af de enkelte arbejdsområder og den efterfølgende omdannelse til selvstændige selskaber nødvendiggjorde således indskrænkninger i medarbejderstaben, og da Aase Laursens stilling blev nedlagt, og de arbejdsopgaver, der var knyttet til stillingen, blev fordelt blandt ingeniørerne, blev en afskedigelse af hende nødvendig. Da Teknisk Landsforbund kun havde få ansatte, kunne forbundet ikke få en repræsentant i samarbejdsudvalget, og klagerne har ikke med fremlæggelsen af den efterfølgende erklæring af 29. marts 1994, der ensidigt er udarbejdet til brug for klager, godtgjort, at Hans Thomsen skulle være fremkommet med udtalelser af den art, der er gengivet i erklæringen. I øvrigt havde Hans Thomsen ret i, at forbundet ikke kunne få en repræsentant i samarbejdsudvalget. Heller ikke forløbet af valget af sikkerhedsrepræsentanter kan på nogen måde karakteriseres som organisationsfjendtlig. Kenneth Nielsen Leth, der ikke havde særligt kendskab til afviklingen af et sådant valg, stolede umiddelbart på Aase Laursens oplysning om, at der var begået en fejl, og tog straks konsekvensen heraf. Da han modtog kopien af opsigelsesskrivelsen, kunne han ikke gøre andet end at undlade at tage Aase Laursen med på valglisten og straks sørge for, at en anden kandidat blev opstillet. Direktør Lars Nielsen var ikke klar over, at der foregik valg af sikkerhedsrepræsentanter samtidig med, at beslutningen om afskedigelse af Aase Laursen blev truffet, og da lokalaftalen fra 1986 ikke havde været fulgt i en årrække, kan det ikke bebrejdes Lars Nielsen, at han ikke havde kendskab til den.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Strukturændringerne af den indklagede virksomhed i 1992 og 1993, hvorved virksomheden blev opdelt i 4 selskaber, bevirkede - som også erkendt af Teknisk Landsforbund - at forbundet, der kun havde få medlemmer blandt de ansatte i Stenhøj A/S, ikke længere kunne have en tillidsrepræsentant i samarbejdsudvalget. Det var således denne omstændighed og ikke Aase Laursens deltagelse i drøftelserne omkring lønforholdene i sommeren 1993, der bevirkede, at hun ikke kunne fortsætte som tillidsrepræsentant. Der foreligger ikke noget referat fra det ikke-ordinære møde i oktober 1993, og erklæringen af 29. marts 1994, der er udarbejdet knapt et halvt år senere, kan som bestridt ikke nu anses som tilstrækkeligt bevis for, hvad der skete på det pågældende møde.

Heller ikke forklaringerne om forløbet af valget af sikkerhedsrepræsentanter i februar 1994 giver grundlag for at statuere, at der er handlet på en organisationsfjendtlig måde. Kenneth Nielsen Leth var efter det oplyste uerfaren med hensyn til håndteringen af et sådant valg, og det kan ikke bebrejdes ham, at han efter udsættelsen af valget som følge af Aase Laursens henvendelse undlod at opføre hende på kandidatlisten, da han blev bekendt med opsigelsen af hende. Det må endvidere lægges til grund, at Lars Nielsen, der var ansvarlig for afskedigelsen af Aase Laursen - en afskedigelse, som virksomheden skønnede nødvendig på grund af omorganiseringen - ikke kendte lokalaftalen fra 1986. Under disse omstændigheder findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at virksomheden på nogen bevidst måde har optrådt organisationsfjendtligt over for Teknisk Landsforbund. De indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Thi kendes for ret

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Stenhøj Autolift A/S, frifindes.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Teknisk Landsforbund, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Hasselbalch Tillidsmandsret, s. 44

Den indklagede virksomhed blev i oktober 1992 opdelt i 4 selvstændige selskaber. I maj 1993 foregik en kortvarig arbejdsnedlæggelse på virksomheden. Fra 1/1-94 var der kun ansat 2 tekniske assistenter og 2 praktikanter i det indklage de selskab, hvorfor A's stilling som tillidsrepræsentant bortfaldt. I februar 1994 skulle der vælges nye sikkerhedsrepræsentanter på virksomheden. A var eneste kandidat fra kontorområdet. Valget blev udsat fra den 14. til den 17/2- 94, og den 14/2-94 blev A opsagt til fratrædelse den 21/8- 94.