Bod 2.3.2., Kollektiv overenskomst 3. Organisationsansvar 2.2. Underbetaling(* 1)(* 2) Ej godtgjort, at der forelå underbetaling Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ane K. Lorentzen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Linjebus A/S, Blushøjvej, København (advokat Henrik Uldal) Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod, Preben Albæk Petersen, Riis (retsformand) og Rosberg.

Bod 2.3.2., Kollektiv overenskomst 3. Organisationsansvar 2.2. Underbetaling(* 1)(* 2) Ej godtgjort, at der forelå underbetaling Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ane K. Lorentzen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Linjebus A/S, Blushøjvej, København (advokat Henrik Uldal) Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod, Preben Albæk Petersen, Riis (retsformand) og Rosberg.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark ved klageskrift af 2. maj 1994 indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Linjebus A/S, Blushøjvej, København, og nedlagt følgende påstande

Indklagede, Linjebus A/S, begår brud på gældende Landsoverenskomst for rutebilkørsel ved i strid hermed ikke at aflønne et antal ansatte chauffører for den faktisk medgåede arbejdstid, jfr. § 9, stk. 2, samt brud på gældende tillægsoverenskomst til Landsoverenskomst for rutebilkørsel ved ikke at afregne med overtidsbetaling for nævnte arbejdstid som måtte gå ud over den daglige arbejdstid.

Indklagede virksomhed tilpligtes for overenskomstbrud at betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

Indklagede tilpligtes at efterbetale manglende løn fra den 25. oktober 1992, eller et efter Arbejdsrettens skøn fastsat senere tidspunkt.

Efterbetalingsspørgsmålet henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.

Rutebilejernes Arbejdsgiverforening tilpligtes for delagtighed i overenskomstbrud at betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende

Linjebus A/S er medlem af Rutebilejernes Arbejdsgiverforening.

Tillægsoverenskomsten til landsoverenskomsten for rutebilkørsel mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark vedrørende København, Frederiksborg og Roskilde amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner indeholder i §§ 1 og 3 blandt andet følgende bestemmelse

Ȥ 1

Arbejdstid

1) Den normale ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer. -- § 3

Overarbejde

1) Ved overarbejde forstås arbejde ud over det antal timer, der efter § 1 er aftalt som normal arbejdstid for den enkelte arbejdsdag.«

Landsoverenskomsten for rutebilkørsel indeholder i § 9, stk. 2, følgende bestemmelse

»Selv om en chauffør overvejende anvendes til tjeneste på en bestemt rute, skal han/hun uden særligt vederlag være pligtig at forrette tjeneste på andre bilruter for samme arbejdsgiver. Chaufførens arbejdstid regnes i såfald dog fra hans/hendes normale mødested.«

Sagen blev den 7. juli 1993 behandlet på et lokalt møde. Referatet herfra er sålydende

»Der er d.d. afholdt møde mellem Chaufførernes fagforening, Vibevej og Linjebus København angående transporttid.

Der var enighed om at transporttiden er den faktisk medgåede tid.

Det vil blive undersøgt hvor mange tjenester det drejer sig om.

Der var ikke enighed p.t., om tilbagebetaling tilbage fra den 25/10.

Linjebus København Chaufførernes Fagforening Keld Madsen Jørgen Lorentzen«

Sagen blev den 25. november 1993 behandlet på et fællesmøde. Referaterne herfra er sålydende

»Ved fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes uoverensstemmelse mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og Linjebus A/S, Blushøjvej, København, vedrørende betaling for brug af tid ved opstart og slut af vagter på Italiensvej.

Sagen forhandledes.

Enighed kunne ikke opnås.

Fra arbejdstagerside fastholdt man, at ovennævnte virksomhed i forbindelse med start og afslutning af nogle vagter på Italiensvej, ikke ønsker at dække det faktiske timeforbrug og da Tillægsoverenskomsten til Landsoverenskomsten for Rutebilkørsel ikke omhandler dette spørgsmål, skal Landsoverenskomsten for Rutebilkørsel § 9, stk. 2, anvendes.

Fra arbejdsgiverside anførte man at sagen drejede sig om rækkevidden af overenskomsten og de der indgåede lokalaftaler, hvorfor sagen rettelig bør behandles i det fagretlige system.

Fra arbejdstagerside forbeholder man ret til at videreføre sagen ved Arbejdsretten og gøre organisationsansvar gældende.«

»Ved fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes uoverensstemmelse mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og Linjebus A/S, Blushøjvej, København, vedrørende brud på overenskomstens regler vedrørende overtidsbetaling.

Sagen forhandledes.

Enighed kunne ikke opnås.

Fra arbejdstagerside fastholdt man, at ovennævnte virksomhed underbetaler ved beregning af den faktiske arbejdstid, herunder overtidsbetaling, hvor den daglige arbejdstid overstiger 7 timer og 30 min.

Fra arbejdsgiverside bestred man, at der skete underbetaling ved beregning af den faktiske beregningstid, idet man er af den opfattelse, at sagen drejer sig om rækkevidden af overenskomsten og de der indgåede lokalaftaler, hvorfor sagen rettelig skal behandles i det fagretlige system. Under henvisning til sagens beskaffenhed, gjorde arbejdsgiversiden derudover gældende, at forholdet må være omfattet af Landsoverenskomstens § 10, stk. 3.

Fra arbejdstagerside bestred man, at Landsoverenskomstens § 10, stk. 3 finder anvendelse.

Fra arbejdstagerside tog man forbehold for at videreføre sagen for Arbejdsretten og gøre organisationsansvar gældende.«

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af daværende tillidsrepræsentant Flemming Petersen, faglig sekretær Jørgen Lorentzen og trafikchef Keld Madsen.

Flemming Petersen har forklaret, at han fra den 1. april 1990 har været ansat i De Samvirkende Vognmænd, hvorfra han i 1992 overgik til Linjebus A/S, der overtog den rute, han kørte. Fra efteråret 1990 til foråret 1995 var han tillidsrepræsentant. Medens De Samvirkende Vognmænd havde ruten, skete der korrekt afregning for arbejdstiden. Mødestedet var Ryvangen, og der blev foretaget betaling for transporttiden. Da Linjebus A/S overtog ruten, blev mødestedet flyttet til Blushøjvej i Valby, hvor administrationen blev placeret, og hvor busserne overnattede. På Italiensvej kan der alene købes billetter de fem hverdage fra kl. 11 til kl. 17. Der er tyverisikrede skabe på Blushøjvej, men ikke på Italiensvej. Linjebus A/S forlanger, at chaufførerne skal tage penge og billetter med hjem, når de fratræder på Italiensvej. De fleste busser udgår fra Blushøjvej. Ingen chauffører har fået besked om, at arbejdstiden kun blev beregnet fra Italiensvej. Der blev ikke indgået nogen aftale om, at den kompensation, der indtil den 26. oktober 1992 var ydet med 50 minutter for at møde og fratræde på Italiensvej, fremover skulle nedsættes til 35 minutter. Han har sammen med en sikkerhedsrepræsentant opmålt den faktisk medgåede tid til 65 minutter. Man var på mødet den 7. juli 1993 enige om, at transporttiden var den faktisk medgåede tid. Linjebus A/S ville imidlertid kun foretage en efterregulering for de sidste fem uger. Linjebus A/S har nu 243 chauffører. Der blev i 1992 overført omkring 100 chauffører fra De Samvirkende Vognmænd til Linjebus A/S. Omkring halvdelen af chaufførerne er berørt af sagens problem.

Jørgen Lorentzen har forklaret, at han har været faglig sekretær i Chaufførernes Fagforening i 10 år. Den 7. juli 1993 var der enighed mellem parterne om, at den faktisk medgåede arbejdstid var 65 minutter. Linjebus A/S gav ikke tilbagemelding om, hvor mange det drejede sig om. Der var ikke enighed om stillingen, når der både blev mødt og startet på Italiensvej. Der er efter ansættelsesaftalerne kun et ansættelsessted.

Keld Madsen har forklaret, at han i 1992 som trafikchef i De Samvirkende Vognmænd fulgte med over til Linjebus A/S. Under De Samvirkende Vognmænd var ordningen den, at der blev givet 50 minutter i kompensation, såfremt chaufførerne startede og sluttede forskellige steder. Linjebus A/S foreslog kompensationstiden nedsat til 29 minutter, og der blev indgået en mundtlig aftale med tillidsrepræsentanten om en kompensation på 35 minutter fra den 26. oktober 1992. Han har ikke kendskab til ansættelsesbreve med Linjebus A/S, hvor Blushøjvej er fastsat som mødested. En chauffør kan godt have to forskellige mødesteder.

Klageren har anført, at begrebet »normalt mødested« i overenskomstens § 9, stk. 2, efter ansættelsesbeviserne alene omfatter Blushøjvej og ikke Italiensvej, som ikke har tilstrækkelige faciliteter til at blive karakteriseret som »normalt mødested.« Dette resultat følger også af resultatet af mødet den 7. juli 1993. Der bør pålægges Linjebus A/S bod for ikke at efterleve resultatet af mødet den 7. juli 1993 og Rutebilejernes Arbejdsgiverforening bod for ikke at pålægge medlemmet at efterleve resultatet af det pågældende møde.

Indklagede har anført, at de tilfælde, hvor chaufførerne møder og slutter forskellige steder, foreligger der en aftale om, at der fra den 26. oktober 1992 skal ydes en kompensation på 35 minutter og ikke - som tidligere - 50 minutter. Denne aftale skal respekteres, og der foreligger i disse tilfælde selvfølgelig ikke overenskomstbrud. Møder og slutter chaufførerne samme sted, er situationen omfattet af § 9, stk 2, i overenskomsten. Både Blushøjvej og Italiensvej må i denne relation anses for normale mødesteder. Under alle omstændigheder er sagen i hvert fald så tvivlsom, at der ikke er grundlag for at pålægge bod.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Der må sondres mellem, om chaufførerne har forskelligt møde- og slutsted, eller om chaufførerne starter og slutter samme sted, men udenfor Blushøjvej.

I det førstnævnte tilfælde er parterne enige om, at den faktiske medgåede tid er afgørende. Da der ikke foreligger tilstrækkelig sikkert grundlag for at tilsidesætte trafikchef Keld Madsens forklaring om, at han har indgået en aftale med den daværende tillidsrepræsentant om 35 minutters kompensation, må denne aftale lægges til grund.

I det sidstnævnte tilfælde starter og slutter chaufførerne samme sted, men udenfor Blushøjvej, f.eks. på Italiensvej. Dette tilfælde er omfattet af Landsoverenskomstens § 9, stk. 2, som imidlertid kun giver klageren medhold, såfremt der er tale om at forrette tjeneste på andre bilruter end den, chaufføren overvejende anvendes til. Dette kan efter det oplyste ikke lægges til grund.

Som følge af det anførte må indklagede frifindes.

Thi kendes for ret

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Linjebus A/S, Blushøjvej, København, frifindes.

Klageren, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, skal betale 2.000 kroner i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) (Ingen henvisninger)

En rutebilvirksomhed var indklaget for Arbejdsretten for ikke at aflønne et antal chauffører for den faktisk medgåede i strid med en bestemmelse i overenskomsten, hvorefter en chauffør, der overvejende anvendes til tjeneste på en bestemt rute, uden særligt vederlag skal være pligtig at forrette tjeneste på andre bilruter, dog således, at chaufførens arbejdstid i så fald regnes fra det normale mødested. Indklagedes trafikchef afgav i Arbejdsretten forklaring om, at der var indgået en aftale med tillidsrepræsentanten om kompensation om 35 minutters kompensation for transporttiden, hvilket blev bestridt af klagernes vidner. For så vidt angik de tilfælde, hvor chaufførerne havde forskelligt møde- og slutsted var parterne enige om, at den faktiske medgåede tid er afgørende. Der fandtes ikke at foreligge tilstrækkelig sikkert grundlag for at tilsidesætte trafikchefens forklaring om aftalen om 35 minutters kompensation, hvorfor denne aftale måtte lægges til grund. For så vidt angår øvrige tilfælde fandtes den pågældende overenskomstbestemmelse kun at give klageren medhold, såfremt der var tale om at forrette tjeneste på andre bilruter end den, chaufføren overvejende anvendtes til. Dette kunne efter det oplyste ikke lægges til grund. Som følge heraf frifandtes den indklagede virksomhed, ligesom dennes arbejdsgiverorganisation frifandtes for en påstand om bod for organisationsansvar.