Kollektiv arbejdsret, generelt. Processuelle spørgsmål 1., 2.5., 3.4(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma- Funktionærer (advokat Kåre Mønsted) Dommere: Max Bæhring, Arnold Hansen, Lind, Allan Nielsen, Riis (retsformand), Benny Rosberg og Sløk.

§ 2. Arbejdsretten sammensættes ved valg, jfr. dog §§ 5 og 6.

§ 3. Rettens ordinære medlemmer og suppleanter vælges så ledes

Dansk Arbejdsgiverforening vælger

3 ordinære medlemmer og

6 suppleanter.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Danske Bankers Forhandlingsorganisation, Sparekassernes Forhandlingsorganisation og Danske Forsikringsselskabers Forhandlingsorganisation i fællesskab vælger

1 ordinært medlem og 4 suppleanter.

Økonomi- og budgetministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune i fællesskab vælger

2 ordinære medlemmer og 4 suppleanter.

Landsorganisationen i Danmark vælger

4 ordinære medlemmer og 7 suppleanter.

Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionær-organisationer, Akademikernes Centralorganisation og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab vælger

2 ordinære medlemmer og 7 suppleanter.

Stk. 2. Valget, som gælder for 3 år, regnet fra en 1. november, foretages hvert 3. år i september måned. Resultatet af valget skal straks meddeles rettens sekretær.

§ 4. Rettens formand og næstformænd samt suppleanterne for disse vælges af de efter § 3, stk. 1, valgte ordinære medlemmer.

Stk. 2. Rettens sekretær indkalder til valget, så snart han har modtaget meddelelse efter § 3, stk. 2, om valg af rettens medlemmer og suppleanter. Bliver et eller flere af de ordinære medlemmer forhindret i at deltage i valget, tilkaldes suppleanter for disse.

Stk. 3. Rettens formand, næstformænd og suppleanterne for disse vælges for 3 år, regnet fra en 1. januar. Valget, der sker ved stemmeflerhed, foretages hvert 3. år inden udgangen af december måned.

§ 5. Foretages valg af ordinære dommere eller suppleanter for disse ikke inden det tidspunkt, der er nævnt i § 3, stk. 2, gør sekretæren derom indstilling til arbejdsministeren, der med behørigt hensyn til en ligelig repræsentation af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser erstatter det manglende valg ved udnævnelse.

Stk. 2. Foretages valg af formand eller næstformænd og suppleanter for disse ikke inden det tidspunkt, der er nævnt i § 4, stk. 3, gør sekretæren derom indstilling til præsidenten for højesteret, der i forening med præsidenterne for de øvrige kollegiale retter i København foretager valget blandt disse retters juridiske medlemmer.

Artikel 6 i Den europæiske Menneskeretskonvention retter sig efter sit indhold udtrykkeligt til domstolene. Arbejdsretten er herefter forpligtet til at efterprøve, om arbejdsretsloven strider mod artikel 6 i Den europæiske Menneskeretskonvention. Arbejdsretten lægger herved vægt på, at in gen af Arbejdsrettens medlemmer er undergivet instruktionsbeføjelser fra udenforstående med hensyn til udøvelsen af deres konkrete afgørelsesmyndighed. Arbejdsretten finder herefter ikke grundlag for at statuere, at Arbejdsretten ikke er uafhængig. Arbejdsretten lægger endvidere vægt på, at de arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og offentlige instanser, der efter arbejdsretslovens § 3 vælger Arbejdsrettens fagdommere, dækker langt den største del af det danske arbejdsmarked. At Sammenslutningen af Firma-Funktionærer ikke også deltager i dette valg, giver ikke Arbejdsretten grundlag for at statuere, at Arbejdsretten ikke er upartisk.

Som følge heraf frifinder Arbejdsretten klageren for den af indklagede nedlagte afvisningspåstand.

Thi bestemmes

Klageren, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, frifindes for den af indklagede, Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma-Funktionærer, nedlagte afvisningspåstand.

I sagsomkostninger skal indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

§ 6. Rettens sekretær udnævnes af arbejdsministeren efter rettens indstilling. Ministeren kan efter rettens indstilling udnævne en assisterende sekretær til i sekretærens forfald at varetage sekretærhvervet og i øvrigt bistå retten.

§ 7. Formanden og næstformændene samt suppleanterne for disse skal opfylde de almindelige betingelser for at være dommer.

§ 8. I den enkelte sags behandling deltager en retsformand samt fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside 3 or dinære dommere eller suppleanter. Er parterne inden sagens indbringelse for retten enige derom og rettens formandskab tiltræder det, skal rettens formandskab ved domsforhandlingen bestå af 3 i stedet for 1. En sådan udvidelse kan også besluttes af den i den pågældende sag fungerende retsformand.

Stk. 2. Sagernes fordeling mellem rettens formand og næstformænd bestemmes efter forhandling mellem disse.

§ 9. For Arbejdsretten indbringes sager om

1) overtrædelse og fortolkning af en af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark vedtaget hovedaftale samt af tilsvarende hovedoverenskomster og hovedaftaler,

2) overtrædelse af kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold,

3) lovligheden af varslede kollektive kampskridt eller af de i denne anledning udstedte varsler, såfremt den berørte parts hovedorganisation eller, dersom parten ikke er medlem af en sådan, parten selv ved anbefalet brev inden 5 dage har protesteret over for vedkommende organisation eller enkeltvirksomhed mod lovligheden af kampskridtet eller varslet,

4) hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, og

5) lovligheden af anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for krav om overenskomst på områder, hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået.

Stk. 2. Arbejdsstandsninger skal straks indberettes til organisationerne, og fællesmøde under organisationernes medvirken til drøftelse af en arbejdsstandsning skal afholdes dagen efter dennes iværksættelse, medmindre arbejdsstandsningen er ophørt forinden fællesmødets afholdelse.

Stk. 3. Sager efter stk. 1, nr. 1-3, kan kun indbringes for arbejdsretten, hvis overtrædelsen er foretaget eller kampskridtet er varslet eller iværksat af en arbejdsgiverorganisation eller et eller flere medlemmer af en sådan, af en enkeltvirksomhed (enkeltmand, firma, aktieselskab eller offentlig institution) eller af en lønmodtagerorganisation eller af medlemmer af en sådan i fællesskab. Adgangen til at indbringe sager er endvidere betinget af, at der ikke i det pågældende overenskomstforhold er indeholdt bestemmelser i modsat retning.

Stk. 4. Udover de i stk. 1 nævnte sager kan sager vedrørende uoverensstemmmelser mellem arbejdsgivere og lønmodtagere indbringes for arbejdsretten, når retten billiger det, og der mellem en arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisation eller mellem en enkeltvirksomhed og en lønmodtagerorganisation derom er truffet aftale.

§ 10. Hører en sag i sin helhed under faglig voldgift, kan retten afvise sagen. Er parterne enige derom, kan retten dog afgøre sagen. Hører sagen delvis under faglig voldgift, kan retten udsætte sagens behandling, til voldgiftskendelse er afsagt.

Stk. 2. Såfremt en sag skønnes at være af så ringe betydning, at den ikke står i rimeligt forhold til de med behandlingen forbundne omkostninger, kan retten afvise sagen.

§ 11. Sager, der efter § 9 hører under arbejdsretten, kan ikke anlægges ved de almindelige domstole, jfr. dog § 10, stk. 2.

Stk. 2. En lønmodtager kan dog anlægge sag om tilkendelse af tilgodehavende løn ved de almindelige domstole, medmindre lønmodtagerens faglige organisation under en sag, der er anlagt ved arbejdsretten, har frafaldet retten hertil på lønmodtagerens vegne, eller den manglende betaling af lønkravet skyldes uenighed af faglig karakter.

§ 19. Om procesmåden i øvrigt gælder med de nødvendige tilpasninger de for borgerlige sager gældende grundsætninger i retsplejelovens 2. bog samt kap. 23 og 27-30. Den i lovens kap. 39 angivne særlige procesmåde er anvendelig.«

Arbejdsrettens afgørelser kan ikke appelleres. Rettens formand, næstformænd og suppleanter for disse har siden 1990 alle været dommere i Højesteret.

Indklagede har i relation til anbringendet om inhabilitet anført, at selv om lovgivningsmagten har ønsket at organisere Arbejdsretten som en domstol, er resultatet ikke blevet vellykket, idet Arbejdsretten mere har karakter af en voldgiftsret end en domstol. Medlemmerne af Arbejdsretten vælges for 3 år og kan genvælges. Herved mister Arbejdsretten den personelle uafhængighed, grundlovens § 64 kræver af en dommer. Dette er særlig betænkeligt i denne sag, hvor klageren har væsentlig indflydelse på valgene, som indklagede er uden indflydelse på.

Indklagede har i relation til anbringendet om artikel 6 i Den europæiske Menneskeretskonvention anført, at konventionen ved lov nr. 285 af 29. april 1992 er blevet inkorporeret i dansk ret. Konventionen må derfor som inkorporeret i dansk ret ved en yngre lov end arbejdsretsloven fra 1973 have forrang for denne. Artikel 6 i konventionen foreskriver, at enhver har ret til at få sin tvist afgjort af en uafhængig og upartisk domstol. Arbejdsretten er hverken uafhængig eller upartisk. I uafhængighedskravet ligger, at ingen udenforstående må have adgang til at øve nogen direkte indflydelse på de afgørelser, der træffes af organet. Det er således utvivlsomt, at uafhængighedskravet udelukker, at nogen af domstolsorganets medlemmer er undergivet tjenestebefalinger med hensyn til stemmeafgivningen. Upartiskhedskravet skal efter Den europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis prøves ud fra to principielt forskellige kriterier: Den subjektive og den objektive test. Det gøres ikke gældende, at Arbejdsretten er partisk efter den subjektive test, som efterprøver, om dommerens afgørelse i en konkret sag er påvirket af uvedkommende hensyn. Det gøres derimod gældende, at Arbejdsretten er partisk efter den objektive test, som efterprøver, om Arbejdsretten uden rimelig tvivl fremstår som ikke påvirket af uvedkommende hensyn. Også her får det betydning, at indklagede er uden indflydelse på valgene af Arbejdsrettens medlemmer, hvad klagerne har, og at indklagede på væsentlige punkter har fra de på arbejdsmarkedet etablerede parter afvigende standpunkter.

Klageren har anført, at den foreliggende sags materielle indhold er af en art, som Arbejdsretten har afgjort adskillige af, og som Arbejdsretten derfor uden besvær kan afgøre. Den kan ikke afgøres af andre organer end Arbejdsretten, og retsformanden i Arbejdsretten er en højesteretsdommer. Det er derfor vanskeligt at se, at sagen rejser et reelt problem. Det er rigtigt, at juridiske forfattere har været betænkelige ved den gældende retstilstand. Ingen af dem har imidlertid gjort sig til talsmænd for, at problemet skulle løses ved retspraksis. Det kan ikke være Arbejdsrettens opgave at underkende dansk lovgivning.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Siden 1920 har domstolene anset sig for kompetente til at efterprøve, om love er uforenelige med grundloven. Arbejdsretten er herefter forpligtet til at efterprøve, om arbejdsretsloven strider mod grundlovens § 64. Arbejdsretten lægger ved afgørelsen af dette spørgsmål vægt på, at Arbejdsretten alene afgør de i lovens §§ 9-11 nævnte sager, og at grundlovens § 3 ikke foretager en præcis bestemmelse af begrebet »Den dømmende magt«. Arbejdsretten finder herefter ikke, at der foreligger tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at arbejdsretsloven er i strid med grundlovens § 64.

Kollektiv arbejdsret, generelt. Processuelle spørgsmål 1., 2.5., 3.4(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma- Funktionærer (advokat Kåre Mønsted) Dommere: Max Bæhring, Arnold Hansen, Lind, Allan Nielsen, Riis (retsformand), Benny Rosberg og Sløk.

En uorganiseret arbejdsgiver var indklaget for Arbejdsretten med påstand om at anerkende at være omfattet af en kollektiv overenskomst og om bod for overenskomstbrud. Indklagede påstod sagen afvist, idet man gjorde gældende, at Arbejdsretten var inhabil i forhold til indklagede, som ikke er blandt de faglige organisationer, der vælger Arbejdsrettens medlemmer, og da indklagede har fra de etablerede parter på arbejdsmarkedet på både arbejdsgiver- og lønmodtagerside på væsentlige punkter afvigende standpunkter, og at det ville være i strid med artikel 6 i Den europæiske Menneskeretskonvention, såfremt sagen behandles og afgøres af Arbejdsretten og ikke de almindelige domstole, idet Arbejdsretten ikke sikrer en retfærdig offentlig rettergang.

Arbejdsretten fandt ikke, at arbejdsretsloven er i strid med grundlovens § 64. Med hensyn til menneskeretskonventionens artikel 6 udtalte Arbejdsretten, at ingen af Arbejdsrettens medlemmer er undergivet instruktionsbeføjelser. Arbejdsretten fandt heller ikke grundlag for at statuere, at Arbejdsretten ikke er uafhængig. Arbejdsretten lagde endvidere vægt på, at de arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisation og offentlige instanser, der efter arbejdsretsloven vælger Arbejdsrettens fagdommere, dækker langt den største del af det danske arbejdsmarked. At indklagede ikke også deltager i dette valg gav ikke Arbejdsretten grundlag for at statuere, at Arbejdsretten ikke er upartisk. Herefter frifandtes klageren for den af indklagede nedlagte afvisningspåstand.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma-Funktionærer for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstande

Indklagede, Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma-Funktionærer, tilpligtes at anerkende at være forpligtet af den til enhver tid gældende overenskomst mellem Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og HOREFA samt for overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

Indklagede, Hotel Færgegården Lohals A/S ved Sammenslutningen af Firma-Funktionærer, tilpligtes at efterbetale manglende bidrag til Uddannelsesfonden.

Indklagede har påstået afvisning. Denne påstand er udskilt til særskilt behandling og påkendelse.

Klageren har påstået frifindelse for indklagedes afvisningspåstand.

Sagens omstændigheder er følgende

Klageren har til støtte for de nedlagte påstande anført, at Hotel Færgegården A/S, der tidligere drev Hotel Færgegården, Lohals, i hvert fald indtil oktober 1991 var medlem af HOREFA, hvorfor Hotel Færgegården er omfattet af den mellem HOREFA og Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indgåede overenskomst, som ikke er opsagt.

Hotel Færgegården Lohals A/S er et af Sammenslutningen af Firma-Funktionærer helejet datterselskab. Sammenslutningen af Firma-Funktionærer, der har 14.000 medlemmer, er en politisk neutral faglig organisation med statsanerkendt A-kasse. Sammenslutningen af Firma-Funktionærer er ikke medlem af Landsorganisationen i Danmark og er ikke blandt de faglige organisationer, der i henhold til arbejdsretslovens § 3 vælger medlemmer til Arbejdsretten. Sammenslutningen af Firma- Funktionærer indgår ikke kollektive overenskomster på vegne af sine medlemmer, idet man tværtimod har som sit erklærede mål i videst muligt omfang at lade kollektive overenskomster erstatte af individuelle ansættelsesaftaler, hvorfor man blandt andet af denne grund arbejder for at lade kollektive overenskomster i bredeste forstand erstatte af lovgivning.

Indklagede har til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gjort gældende, at Arbejdsretten er inhabil i forhold til indklagede, idet Sammenslutningen af Firma-Funktionærer ikke er blandt de faglige organisationer, der vælger Arbejdsrettens medlemmer, og da Sammenslutningen af Firma- Funktionærer har fra de etablerede parter på arbejdsmarkedet på både arbejdsgiver- og arbejdstagerside på væsentlige punkter afvigende standpunkter, og at det vil være i strid med artikel 6 i Den europæiske Menneskeretskonvention, såfremt nærværende sag behandles og afgøres af Arbejdsretten og ikke af de almindelige domstole, idet Arbejdsretten ikke sikrer indklagede en retfærdig offentlig rettergang for en uafhængig og upartisk domstol.

Lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten indeholder i §§ 1-11 og § 19 følgende bestemmelser

»§ 1. Arbejdsretten består af 12 ordinære dommere og 28 suppleanter, 1 formand, 3 næstformænd og 2 suppleanter for disse samt rettens sekretær.

(* 1) Henvisninger: Kommentar, s. 35 F., 45 F. Rehof og Trier Menneskeret (1990, s. 292 (note 35) Lorenzen, Rehof og Trier, Den europæiske Menneskeretskonvention med kommentarer (1994) s. 169 ff., Chr. Harlang i »Lov og Ret« nr. 1/1993, s. 27.

Påstand fra uorganiseret arbejdsgiver om sagens afvisning på grund af Arbejdsrettens sammensætning, jf. Menneskeretskonventionens art.

6, ikke taget til følge