Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen.

Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen.

Fra 18/2 til 11/3-94 iværksattes på en virksomhed adskillige kortvarige arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer, der alle ubestridt var overenskomststridige. Arbejdsretten lagde til grund, at arbejdsnedlæggelser den 18/2 og 21/2-94 som baggrund havde utilfredshed med forløbet af de lokale lønforhandlinger og måtte antages iværksat for at lægge pres på virksomhedens ledelse. De måtte derfor - uanset den tidsmæssige udstrækning - bedømmes som sædvanlige arbejdsnedlæggelser og ikke blot som orienteringsmøder, for hvilke boden eventuelt kunne bortfalde eller nedsættes. Det samme gjaldt arbejdsnedlæggelser d. 23/2-94, og der ansås herefter at foreligge systematisk aktion mellem de tre nævnte arbejdsnedlæggelser, uanset at aktionen var iværksat på forskellige tidspunkter af virksomhedens forskellige klubber. For så vidt angår senere arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer bestod der vel en formodning for, at også disse havde baggrund i utilfredshed med de lønforhandlinger, der først afsluttedes et stykke hen i marts måned 1994.

Denne formodning fandtes dog i det foreliggende tilfælde ikke bestyrket i en sådan grad, at der burde ske domfældelse også for disse aktioner.

Den omstændighed, at der alene var tale om ganske kortvarige møder i arbejdstiden, der var blevet begrundet i trivselsmæssige problemer, gav ikke er grundlag for at fravige de sædvanlige bodstakster.

1. I perioden fra den 18. februar til og med den 11. marts 1994 iværksatte et antal medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, alle beskæftiget hos virksomheden Århus Flydedok A/S, flere kortvarige arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer, der alle ubestridt var overenskomststridige.

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S, har herefter ved klageskrift af 11. marts 1994 indbragt sagen herom for Arbejdsretten med påstand om, at de indklagede arbejdstagere til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de pågældende har deltaget i de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer.

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for de pågældende medlemmer af de 3 forbund, har påstået frifindelse, subsidiært bodsfritagelse eller - nedsættelse. De har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at der ikke forelå systematik mellem de enkelte arbejdsnedlæggelser.

2. Til belysning af baggrunden for de iværksatte arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer er fremlagt forskelligt materiale og afgivet vidneforklaringer af virksomhedens tekniske direktør Per Sieg, skibsbygger Arne Sørensen, afdelingsformand Hans Max, skibstømrer Steen Nikolajsen, maskinarbejder Torben Jørgensen og rørlægger Arne Jørgensen. Materialet og de afgivne vidneforklaringer gengives i det følgende i tilslutning til omtalen af de stedfundne arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer i kronologisk orden.

2.1. Fredag den 18. februar 1994.

81 medlemmer af Dansk Metal (skibsbyggere) nedlagde arbejdet kl. 13.00 - 13.45, ubestridt på grund af utilfredshed med de lokale lønforhandlinger.

Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at han er formand for virksomhedens lønudvalg, der forestår lønforhandlingerne. Forhandlingerne var indledt medio februar 1994, og man havde holdt to møder med tillidsrepræsentanterne inden den første arbejdsnedlæggelse. Virksomheden beskæftiger ca. 630 timelønnede medarbejdere. For dagholdet er frokostpausen fra kl. 11.30 til kl. 12.00. Arbejdsnedlæggelsen skete således ikke i tilslutning til pausen.

Skibsbygger Arne Sørensen, der er tillidsrepræsentant for skibsbyggerne, har forklaret, at det var træghed i lønforhandlingerne, som fik folkene til at forlange et møde for at blive orienteret om forløbet af forhandlingerne.

2.2. Mandag den 21. februar 1994.

44 medlemmer af Dansk Metal (svejsere og skibsbyggere) nedlagde arbejdet kl. 9.30 - 10.30 og 32 medlemmer af Dansk Metal (svejsere og skibsbyggere) nedlagde arbejdet kl. 12.00 - 12.30.

78 medlemmer af SiD (arbejdsmænd) nedlagde arbejdet kl. 12.15 - 13.20.

Arbejdsnedlæggelserne havde ubestridt samme baggrund som arbejdsnedlæggelsen den 18. februar 1994, nemlig utilfredshed med forløbet af lønforhandlingerne.

Afdelingsformand i SiD-Fabrik, Århus, Hans Max har forklaret, at han i februar 1994 var fællestillidsmand i virksomheden. Efter et par møder med ledelsen forlød det, at ledelsen ikke ønskede at »give noget«. Medarbejderne ønskede derfor at blive orienteret, hvilket skete på mødet den 21. februar 1994 kl. 12.15 - 13.20.

2.3. Onsdag den 23. februar 1994.

5 medlemmer af Dansk Metal (riggere) og 5 medlemmer af Snedker- og Tømrerforbundet nedlagde arbejdet kl. 13.35 - 15.00.

54 medlemmer af Dansk Metal (maskinarbejdere) nedlagde arbejdet kl. 14.00 - 15.00.

Om årsagen til arbejdsnedlæggelserne har de indklagede anført, at disse var en reaktion mod virksomhedens brud på § 3, stk. 3, i en lokalaftale af 19. maj 1993 om løn- og arbejdsforhold, hvorefter der en gang årligt skal foretages en kvalifikationsvurdering af de ansatte.

I et af de indklagede fremlagt - ikke underskrevet - bilag, som er dateret 23. februar 1994, men som ikke er påført nogen modtagelsespåtegning af virksomhedens ledelse, hedder det

ȁrhus Flydedok

Lønudvalget

Klub 37 forsamlet til møde den 23. februar 1994, kl. 14,00 udtaler følgende

Klubben må på det skarpeste tage afstand fra værftets brud på gældende lokalaftale § 3, stk. 3.

Såfremt aftalen ikke straks efterleves, forbeholder vi os ret til at indbringe sagen for fagretlig behandling.

---»

Ved et ALU-møde på virksomheden den 1. marts 1994 blev bl.a. denne arbejdsnedlæggelse drøftet mellem ledelsen og medarbejderne. I referatet fra mødet hedder det herom

»Arbejdsnedlæggelse den 23/2-94 - mask.arb.

Angivet årsag - Brud på lokalaftale vedrørende tidspunktet for den årlige kvalifikationsvurdering.

På ALU-møde den 18. februar 1994 blev det meddelt, at p.g.a. en forglemmelse var den årlige kvalifikationsvurdering ikke blevet iværksat tidsnok til at give medarbejderne meddelelse senest den 14. februar, men at arbejdet omkring vurderingerne var sat i gang og at aftalen om ikrafttræden den 1. marts vil kunne blive overholdt.

A-siden var derfor uforstående overfor den arbejdsnedlæggelse, der fandt sted.

B-siden mente, det var forståeligt, da der ikke var udkommet en information om forsinkelsen.«

Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at det er en del af lønaftalerne, at der skal foretages kvalifikationsvurdering. Det havde man glemt, men forsinkelsen fik ingen praktisk betydning, således som det også er anført i referatet fra ALU- mødet.

Skibstømrer Steen Nikolajsen har bekræftet at være med i klub 37.

Maskinarbejder Torben Jørgensen har forklaret, at folkene var utilfredse med, at de ikke i tide kunne få at vide, hvordan deres vurdering var, således at de i givet fald kunne nå at få rettet eventuelle fejl.

Samme dag - den 23. februar 1994 - afholdtes fællesmøde til behandling af arbejdsnedlæggelserne den 18. og 21. februar 1994. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at holde arbejdet normaliseret.

Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne kan betragtes som led i en systematisk aktion.

Fra arbejdstagerside bestred man, at der forelå systematik----»

2.4. Torsdag den 24. februar 1994.

65 medlemmer af Dansk Metal (rørsmede) og et medlem af SiD (skibsmaler) nedlagde arbejdet kl. 14.00 - 15.00.

Om årsagen til arbejdsnedlæggelsen har de indklagede anført, at denne var en reaktion mod virksomhedens overtrædelse af gældende sikkerhedsbestemmelser samt arbejdsmiljøloven. De indklagede har henvist til en af klub 46 underskrevet »udtalelse«, der er modtaget af virksomhedens ledelse den 24. februar 1994, og hvori det hedder

»Klubben har behandlet en henvendelse om brud på arbejdsmiljølovens paragraf 50-51-52.

søndag d. 20/2 94 fra kl. 10.00 til kl. 23.00.«

I referatet fra det foran omtalte ALU-møde den 1. marts 1994 hedder det om denne arbejdsnedlæggelse

»Arbejdsnedlæggelse den 24/2-94 - rørsmede - angivet årsag

Brud på arbejdsmiljølovens bestemmelser § 50, 51 og 52.

Tillidsrepræsentant Arne Jørgensen blev tilkaldt og oplyste, at klubben havde holdt møde, da der i forbindelse med noget overarbejde var utilfredshed, idet man mente ikke, at 11 timers reglen blev overholdt, og at den pågældende mester havde forsømt at notere sagen i tilsynsbogen og havde ikke informeret tillidsmanden.

A-siden havde undersøgt sagen, der var som følge

»2 medarbejdere var varskoet til overarbejde søndag, den 20/2-94 i tidsrum kl. 10.00 - 22.00 = 13 timer. Om mandagen, den 21/2-94 afspadserede de 2 medarbejdere 3 timer forud for normal arbejdstidsbegyndelsen kl. 07.00 - d.v.s. at denne dag var der arbejdstid kl. 10.00 - 15.00. Varskoseddel, hvoraf tillidsrepræsentanten burde have modtaget en kopi, var opfyldt i henhold til gældende regler.«

A-siden mente at ved det omtalte tilfælde, var det et fortolknings spørgsmål og oplyste, at der er enighed om, at arbejdsmiljølovens bestemmelser skal efterleves, og at der skal checkes op på, at de retningslinier vi har aftalt lokalt er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens bestemmelserne. Værftets sikkerhedsleder blev tilkaldt til mødet og blev bedt om at checke op på retningslinierne, og melde til bage til ALU.

Det blev aftalt at fremover skal tilsynsbogen opbevares inden for normal arbejdstid hos sikkerhedslederen og udenfor normal arbejdstid hos portvagten.'

Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at det hænder, at 11-timers reglen ikke bliver overholdt, men det plejer ikke at give anledning til arbejdsnedlæggelser.

Rørlægger Arne Jørgensen, der er tillidsrepræsentant for rørsmedene, har forklaret, at han blev kaldt til møde med kollegerne, som ønskede, at der skete påtale af det skete brud på 11-timers reglen. Der skete efterfølgende en »opstramning« for så vidt angår tilsynsbogen.

2.5. Fredag den 25. februar 1994.

251 medlemmer af Dansk Metal, 63 medlemmer af SiD og 18 medlemmer af Snedker- og Tømrerforbundet nedlagde arbejdet kl. 13.30 - 14.30.

Den angivne årsag til arbejdsnedlæggelsen var manglende varmt vand. I en udtalelse herom fra fællesklubben, som virksomheden modtog samme dag den 25. februar 1994, hedder det

»Gennem det sidste halve år har vi gentagne gange oplevet situationer uden eller med meget lidt varmt vand i omklædningsrummene.

Vi har flere gange gjort opmærksom på problemet - bl.a. på ALU-møder - og er senest på SU-møde 22/2-94 blevet garanteret en løsning.

Trods dette var der igen efter fyraften torsdag 24/2-94 kun koldt vand til de sidste i omklædningsrummene.

Vi kræver at Aarhus Flydedok stopper alle eksperimenter og sikrer rigeligt varmt vand så alle ansatte kan få et velfortjent bad efter fyraften.«

I referatet fra det foran omtalte ALU-møde den 1. marts 1994 hedder det om denne arbejdsnedlæggelse

»Arbejdsnedlæggelse kl. 13.30 den 25/2-94 af samtlige timelønnede medarbejdere - angivet årsag mangel på varmt badevand

Udtalelse fra mødet som følger:-- A-siden var enige i, at der i begyndelsen af 1994 havde desværre uregelmæssige varmtvandsforsyninger i baderummene grundet øget bemanding med følgende aktivitet på skiftehold. Disse uregelmæssige forsyninger har man forsøgt at løse, og i uge 7 blev der installeret pladevarmevekslere, og der var derefter varmt vand til alles tilfredshed.

A-siden oplyste, at det derfor var meget beklageligt, at der torsdag, den 24. februar 1994 opstod et problem med det varme vand ved enkelte brusere. Dette problem blev allerede løst fredag formiddag den 25/2-94, og mindst en af tillidsrepræsentanterne var bekendt med dette.

A-siden stod derfor uforstående overfor arbejdsnedlæggelsen, og at arbejdet ikke blev normaliseret inden fyraftenen, hvilket resulterede i, at arbejde varskoet til at blive udført fredag aften, om både lørdagen og om søndagen samt om mandagen inden kl. 07.00 ikke blev udført.«

Teknisk direktør Per Sieg har bekræftet, at problemet med varmtvandsforsyningen var løst allerede fredag formiddag. Det har derfor næppe været den egentlige anledning til arbejdsnedlæggelsen.

Afdelingsformand Hans Max har forklaret, at folkene til sidst tabte tålmodigheden, fordi problemet med utilstrækkeligt varmt vand ikke blev løst, uanset at det flere gange var blevet lovet. De besluttede derfor at gå hjem fredag eftermiddag og først møde igen mandag morgen ved normal arbejdstids begyndelse kl. 7.00. De, der var varslet til overarbejde lørdag den 26., søndag den 27. samt mandag morgen den 28. februar 1994, gav derfor ikke møde.

2.6. Mandag den 28. februar 1994 afholdtes fællesmøde til behandling af arbejdsnedlæggelsen den 25. februar 1994 blandt medlemmer af Snedker- og Tømrerforbundet. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at fortsætte arbejdet uforstyrret.

Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at arbejdsnedlæggelsen sammenholdt med arbejdsnedlæggelser blandt medlemmer af SiD og Dansk Metalarbejderforbund var led i en systematisk aktion. Fra arbejdstagerside bestred man dette.--- »

2.7. Torsdag den 10. marts 1994.

71 medlemmer af Dansk Metal nedlagde arbejdet kl. 10.00 - 11.15 og 77 medlemmer af SiD nedlagde arbejdet kl. 13.00 - 14.20.

Afdelingsformand Hans Max har forklaret, at arbejdsnedlæggelsen skyldtes utilfredshed med, at medarbejdere, som var varslet til at male i påsken, hvad de havde indvilget i, kort efter fik at vide, at arbejdet var givet til en underentreprenør. Det var man skuffet over ikke mindst, fordi medarbejderne ellers altid har udført alt arbejde selv, også malerarbejde.

Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at de var blevet forsinket med arbejdet på et skib og derfor var nødt til at lade malerarbejdet på et andet skib udføre af en underentreprenør, således at de medarbejdere, der var varslet til arbejde i påsken, kunne indhente forsinkelsen. De arbejdede således i påsken.

Afdelingsformand Hans Max har fastholdt, at de pågældende medarbejdere ikke kom til at arbejde i påsken.

Samme dag - den 10. marts 1994 - sendte Dansk Arbejdsgiverforening en telefax til Landsorganisationen i Danmark, hvori det hedder

»Aarhus Flydedok A/S--Dansk Arbejdsgiverforening

I ovennævnte sag afholdtes fællesmøde den 23. februar 1994, ved hvilken lejlighed man fra arbejderside erkendte, at nogle stedfundne arbejdsnedlæggelser den 18. og 21. februar 1994 var overenskomststridige, og gav tilsagn om at pålægge arbejderne at holde arbejdet normaliseret. På trods af dette fortsatte arbejdsnedlæggelserne imidlertid til og med den 25. februar 1994.

Vi har d.d. modtaget meddelelse om, at de implicerede medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund på ny har nedlagt arbejdet på samme grundlag som tidligere. Da det er vor opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne har systematisk sammenhæng, har vi til hensigt d.d., at indbringe sagen for Arbejdsretten som hastesag.

Vi anser det således for ufornødent, at der i sagen afholdes fornyet fællesmøde, og tillader os at gå ud fra, at Landsorganisationen i Danmark er enig heri, såfremt vi ikke hører nærmere.«

Telefaxen blev ikke besvaret af Landsorganisationen i Danmark.

2.8. Fredag den 11. marts 1994.

170 medlemmer af Dansk Metal nedlagde arbejdet kl. 9.00 - 14.30, 109 medlemmer af samme forbund samt 79 medlemmer af SiD nedlagde arbejdet kl. 12.30 - 14.30 og 20 medlemmer af Snedker- og Tømrerforbundet nedlagde arbejdet kl. 10.00 - 11.30.

De indklagede har anført, at baggrunden for disse ar bejdsnedlæggelser var en skifteholdsmesters uheldige opførsel over for 3 medarbejdere. I en af Fællesklubben udarbejdet redegørelse herfor, der er modtaget af virksomheden den 11. marts 1994, hedder det

»På baggrund af den skærpede situation, i forbindelse med episoden onsdag d. 9.03.1994.

Onsdag d. 9.03.1994 kl. 17:10 på 2. skift i forlængelse med kaffepausen står 3 mand og taler sammen. Skifteholdsmesteren Tony Lenda kommer til, og beder dem om at »passe deres arbejde nu«.

Hvorefter en diskussion udvikler sig mellem de fire mand, med følgende resultat, at 2 mand siger op og en fyret p.g.a. arbejdsvægring med følgende 5 ugers karantæne.

Tillidsmanden for skibsbyggerne har i dag prøvet at mægle, men blev afvist.

På baggrund af dette hændelsesforløb, har fællesklubben haft møde i dag og opfordrer ledelsen til at belære den pågældende mester om værftets personalepolitik. Så lignede situationer ikke opstår i fremtiden.

Fællesklubben vil men denne henvendelse fralægge sig alt ansvar for roen på arbejdspladsen, hvis lignende episoder opstår i fremtiden.'

Teknisk direktør Per Sieg har forklaret, at den angivne baggrund for arbejdsnedlæggelserne virker temmelig søgt. To af de 3 mand, som omtales i redegørelsen fra Fællesklubben, havde fået arbejde i Aalborg og ville derfor rejse, og den tredje ønskede i så fald ikke at blive. Alt i alt har den egentlige årsag til samtlige arbejdsnedlæggelser således efter vidnets opfattelse helt klart været lønuoverensstemmelserne. Nogen har så hvisket dem i øret, at de skulle påberåbe sig andre årsager. Lønforhandlingerne blev afsluttet i løbet af marts 1994. Virksomhedens tab som følge af aktionerne anslås til 250.000 kr.

Skibsbygger Arne Sørensen har forklaret, at den nye natmester var ret frembrusende i starten. Ved den omhandlede lejlighed var han røget uklar med de pågældende medarbejdere på grund af den måde, han talte til dem på. Det var utilfredshed med, at han uden drøftelse med tillidsrepræsentanten afskedigede de pågældende, der var anledningen til mødet den 11. marts 1994, hvor de drøftede situationen.

2.9. Torsdag den 17. marts 1994 blev sagen behandlet i et forberedende retsmøde i Arbejdsretten i henhold til klage skriftet af 11. marts 1994. I retsmødet, i hvilket de indklagede erkendte, at arbejdsstandsningerne havde været overenskomststridige, blev spørgsmålet om systematik ikke rejst.

3. Klagerne har til støtte for påstanden om bod anført, at de omhandlede arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer i perioden fra den 18. februar til og med den 11. marts 1994 alle må betragtes som led i en systematisk aktion til støtte for de lønkrav, hvorom man dengang havde indledt forhandlinger. Der var således tale om aktioner, som fandt sted inden for et kortere tidsrum og havde samme baggrund. Fra arbejdstagerside har man så blot opfundet andre årsager, der imidlertid alene er påskud, som ikke normalt ville have givet anledning til arbejdsnedlæggelser. Landsorganisationen i Danmark reagerede da heller ikke på Dansk Arbejdsgiverforenings telefax af 10. marts 1994, hvori Landsorganisationen blev opfordret til at begære nyt fællesmøde afholdt, hvis man ikke var enig i, at de nye arbejdsnedlæggelser havde systematisk sammenhæng med de tidligere aktioner. Indsigelse herimod fremkom heller ikke under det forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 17. marts 1994. Af Arbejdsrettens dom af 25. august 1987 i sag nr. 10.554 (AT 1987.13) fremgår, at bevisbyrden for manglende systematik påhviler arbejdstagersiden, når der - som tilfældet er også i nærværende sag - består en formodning for, at de påtalte arbejdsnedlæggelser har samme baggrund. Subsidiært gøres det gældende, at dette i hvert fald er dokumenteret for så vidt angår arbejdsnedlæggelserne i tiden fra den 18. til og med den 23. februar 1994.

4. De indklagede har bestridt, at de erkendt overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer har været led i en systematisk aktion. De første såkaldte arbejdsnedlæggelser var ikke egentlige arbejdsnedlæggelser, men korte orienteringsmøder, som nok fandt sted i arbejdstiden, men med deltagelse af medlemmer af forskellige klubber, som hver for sig havde anmodet om en orientering om forløbet af lønforhandlingerne. Allerede af den grund kan der heller ikke være tale om systematik mellem de første arbejdsnedlæggelser, uanset at disse for så vidt havde samme baggrund. Det samme gælder de senere arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer, der alle havde helt andre - reelle - årsager end utilfredshed med forløbet af lønforhandlingerne. Disse årsager, hvorom vidnerne har afgivet forklaring, var for nogles vedkommende fremme allerede på ALU-mødet den 1. marts 1994 og er således ikke årsager, som er »opfundet« efterfølgende. Det samme gælder om baggrunden for arbejdsnedlæggelserne den 10. og 11. marts 1994. Den undladte reaktion over for Dansk Arbejdsgiverforenings telefax af 10. marts 1994 er ikke udtryk for, at de indklagede har frafaldet at påberåbe sig manglende systematik. I givet fald bør der ske bodsfritagelse eller -nedsættelse, da der alene er tale om ganske kortvarige møder i arbejdstiden begrundet i trivselsmæssige problemer.

5. ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Arbejdsnedlæggelserne den 18. og 21. februar 1994 havde som baggrund medarbejdernes utilfredshed med forløbet af de lokale lønforhandlinger og må antages iværksat for at lægge pres på virksomhedens ledelse. De må derfor - uanset den tidsmæssige udstrækning - bedømmes som sædvanlige arbejdsnedlæggelser og ikke blot som orienteringsmøder, for hvilke boden eventuelt kunne bortfalde eller nedsættes. Da det samme gælder arbejdsnedlæggelserne den 23. februar 1994, der ligesom de tidligere arbejdsnedlæggelser må tilskrives den fortsatte utilfredshed med forløbet af lønforhandlingerne, herunder utilfredshed med den forsinkede kvalifikationsvurdering, må arbejdsnedlæggelserne i perioden fra den 18. til og med den 23. februar 1994 betragtes som led i en systematisk aktion. Dette gælder, uanset at aktionen er iværksat på forskellige tidspunkter af virksomhedens forskellige klubber.

For så vidt angår de senere arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer består der vel en formodning for, at også disse havde baggrund i utilfredshed med de lønforhandlinger, der først afsluttedes et stykke hen i marts måned 1994, ikke mindst henset til, at korte arbejdsnedlæggelser i perioder med lokale lønforhandlinger erfaringsmæssigt er et ofte an vendt middel til at lægge pres på arbejdsgiveren. I den foreliggende sag fremgår det imidlertid både af det fremlagte materiale, herunder af referatet fra ALU-mødet den 1. marts 1994, og af de afgivne forklaringer, at man fra virksomhedens side i et vist omfang har erkendt tilstedeværelsen af de omstændigheder, som af medarbejderne er blevet påberåbt som årsag til arbejdsnedlæggelserne og overarbejdsvægringerne, omend man har bestridt, at disse omstændigheder med rette kan anses for den egentlige årsag til de fortsatte aktioner.

Som sagen herefter foreligger, findes formodningen for, at også arbejdsnedlæggelserne og overarbejdsvægringerne i perioden fra den 24. februar til og med den 11. marts 1994 var led i den systematiske lønaktion, ikke bestyrket i en sådan grad, at der bør ske domfældelse også for disse aktioner. Det bemærkes herved, at den manglende reaktion på Dansk Arbejdsgiverforenings telefax af 10. marts 1994 ikke kan føre til andet resultat, idet man fra arbejdstagerside under fællesmøderne klart havde bestridt, at der forelå systematik, og ikke efterfølgende positivt havde tilkendegivet at have ændret opfattelse. De indklagede medarbejdere vil derfor for så vidt være at frifinde.

Den forskyldte bod for arbejdsnedlæggelserne fra den 18. til og med den 23. februar 1994 fastsættes til 27 kr. og 32 kr. i timen for henholdsvis ufaglærte og faglærte medarbejdere, idet der ikke er grundlag for at fravige de sædvanlige bodstakster.

Thi kendes for ret

Til Dansk Arbejdsgiverforening skal de indklagede medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark hver især betale en bod, der for medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark fastsættes til 27 kr. og for medlemmer af de øvrige to forbund til 32 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i dagene fra den 18. til og med den 23. februar 1994. I øvrigt frifindes de pågældende for bodspåstanden for så vidt angår dagene fra den 24. februar til og med den 11. marts 1994.

I sagsomkostninger skal de indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Vedr. systematisk aktion: Per Jacobsen, s. 465 ff., Kommentar, s. 159, AD 10.554 (A 1987, s. 13). Vedr. bodsstørrelse: Kommentar, s. 159.

Arbejdstagere delvis frifundet for bodspåstand, idet formodningen for, at der forelå systematisk aktion mellem nogle af de i sagen omhandlede arbejdsnedlæggelser, blev afkræftet: at arbejdsnedlæggelserne bestod i kortvarige møder i arbejdstiden kunne ikke føre til en fravigelse af de sædvanlige bodstakster