Bod 2.3.1. Organisationsansvar 2.2. Særoverenskomst. Til lidsrepræsentant. Brud på reglerne om orientering af tillidsrepræsentanter om overarbejde i Industriens overenskomst.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Aalborg Portland (advokat Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Thorkild E. Jensen, Kiil (retsformand), Henrik Lind, Sløk og Nicolai Westergaard.

Bod 2.3.1. Organisationsansvar 2.2. Særoverenskomst. Til lidsrepræsentant. Brud på reglerne om orientering af tillidsrepræsentanter om overarbejde i Industriens overenskomst.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Aalborg Portland (advokat Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Thorkild E. Jensen, Kiil (retsformand), Henrik Lind, Sløk og Nicolai Westergaard.

På en virksomhed var der i ca. et halvt år kun blevet givet tillidsmanden orientering om overarbejdets omfang hver 14. dag i form af lister med angivelse af den enkelte medarbejders tilgodehavende afspadseringspligtige timer. Herefter suppleredes listerne med afdelingsledernes optegnelser, der var ufuldstændige og først fremkom med mellemrum nogen tid efter overarbejdets udførelse. Denne orientering opfyldte ikke overenskomstens krav. I den konkrete sag var endvidere ikke alt overarbejde blevet afspadseret som fastsat i en lokalaftale. Det var ikke godtgjort, at virksomheden havde iværksat systematisk overarbejde, og der var ikke grundlag for organisationsansvar. Virksomheden idømtes en bod på 50.000 kr.

1. Ved klageskrift af 13. december 1993 har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Dan mark, indklaget Dansk Arbejdsgiverforening såvel for Dansk Industri som for Dansk Industri for virksomheden Aalborg Portland i anledning af, at virksomheden efter klagernes opfattelse har brudt både Industriens overenskomst og en gældende lokalaftale i forbindelse med udførelsen af overarbejde i virksomhedens afdeling PRO2, ligesom Dansk Industri efter klagernes opfattelse har gjort sig delagtig i dette overenskomstbrud ved ikke på det afholdte fællesmøde at have pålagt virksomheden at overholde overenskomsten.

Klagerne har nedlagt følgende påstande

Den indklagede virksomhed har begået brud på gældende overenskomst § 12, stk. 1.

Den indklagede virksomhed har begået brud på gældende lokalaftale vedrørende afspadsering.

Den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

Medindklagede Dansk Industri har gjort sig delagtig i overenskomstbruddet.

Medindklagede Dansk Industri skal betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

De indklagede har påstået frifindelse.

2. Den indklagede virksomhed, der indtil den 1. marts 1993 var omfattet af den såkaldte Fællesoverenskomst, indgik den 30. april 1985 en endnu gældende lokalaftale med cementarbejderne, hvori det bl.a. hedder

»Med tillidsmandsområdet Kridtgrav, Gl. Lergrav, Slemmeri og Ovnafdeling II er der opnået enighed om følgende

I prøvetid på 3 måneder skal alt overarbejde afspadseres som hele fridage så vidt mulig næste lønningsperiode dog inden 1 måned efter den lønperiode, hvor overarbejdet er udført.

-Overarbejdstimerne registreres i EDB, og der trækkes kr. 40,00 pr. time til udbetaling ved afspadseringen. --»

Fællesoverenskomsten indeholdt - modsat Jernets overenskomst - ingen bestemmelse om, at tillidsmanden skulle holdes orienteret om overarbejdets omfang. Som det fremgår af lokalaftalen, bliver samtlige overarbejdstimer imidlertid registreret i lønningsregnskabet, og virksomheden har stedse siden den 30. april 1985 fulgt og følger stadig den praksis, at tillidsrepræsentanterne - herunder tillidsrepræsentant Finn Thomsen i produktionsområde 2, PRO2 - får i hvert fald en vis oversigt over overarbejdets omfang ved efter hver lønperiode - d.v.s. hver 14. dag - at udlevere EDB-udskrifter indeholdende bl.a. »saldotimer« til afspadsering for hver enkelt medarbejder.

Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 1993 blev virksomheden omfattet af Industriens overenskomst, der er en sammenskrivning af Fællesoverenskomsten og Jernets overenskomst, og som i § 12, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse, svarende - med tilføjelsen af ordet »skal« - til bestemmelsen i den tidligere Jernoverenskomsts § 12, stk. 2

»Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang.«

Industrioverenskomstens § 12, stk. 1, indeholder i øvrigt følgende forbud mod systematisk overarbejde

»Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.«

3. I august 1993 rettede tillidsrepræsentant Finn Thomsen efter det oplyste henvendelse til afdelingslederen for at gøre denne opmærksom på, at overenskomstens § 12, stk. 1, efter hans mening ikke blev overholdt. Ganske vist modtog han nu håndskrevne lister med navnene på medarbejdere i afdelingen, der i en forudgående periode havde udført overarbejde, tillige med oplysning om tidspunktet for overarbejdets udførelse og om årsagen hertil, men listerne var både efterfølgende i forhold til de tidspunkter, hvor overarbejdet havde fundet sted, og indeholdt - ubestridt - ikke altid samtlige de medarbejdere, som havde arbejdet over i den pågældende periode.

Henvendelsen gav anledning til, at der den 30. august 1993 blev afholdt en lokal forhandling. I referatet herfra hedder det bl.a.

»Redegørelse for sagen

Arbejderpartens påstand og oplysninger

Under henvisning til Industrioverenskomsten § 12, protesterer vi på det kraftigste over virksomhedens brud på overenskomsten ved overarbejde og manglende information af tillidsmanden af ovennævnte, samt brud på Arbejdsmiljøloven kapitel 9 og bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980.

(Hviletid og fridøgn)

Virksomhedens påstand og oplysninger

Der har ikke været aftalt en fast procedure vedr. information til tillidsrepræsentanten om overarbejdets omfang.

Tillidsrepræsentanten har, hver 14. dag, modtaget en liste med medarbejdernes afspadseringssaldo. Det bemærkes, at der foreligger en lokalaftale om afspadsering af al overarbejde. - Der er for ca. 2 uger siden aftalt med tillidsrepræsentanten, at han modtager skriftlig meddelelse om overarbejde. Da tillidsrepræsentanten nu ønsker en anden procedure, er vi naturligvis indstillet på dette, da Aalborg Portland ikke har til hensigt at tilsidesætte Industrioverenskomstens §12. --»

4. Fællesmøde afholdtes den 19. oktober 1993. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Fra arbejdstagerside anførte man, at der var begået brud på overenskomstens § 12, herunder orientering af tillidsmændene om overarbejde.

Fra arbejdsgiverside anførte man, at man havde orienteret tillidsmanden om overarbejde i overensstemmelse med overenskomsten § 12, men var indstillet på, såfremt det hidtidige lokalt aftalte informationssystem efter tillidmandens opfattelse ikke havde fungeret tilfredsstillende, at påbegynde forhandlinger med tillidsmanden om at udarbejde et system, som sikrer, at tillidsmanden er bedre orienteret om overarbejdets omfang.

Fra arbejdstagerside bestred man, at tillidsmanden var blevet orienteret om overarbejde i overensstemmelse med § 12 og forbeholdt sig ret til at indbringe sagen for Arbejdsretten og herunder gøre organisationsansvar gældende.

Fra arbejdsgiverside anførte man, at der ikke var grundlag for at gøre organisationsansvar gældende.«

5. Efter fællesmødet har virksomheden alene orienteret om overarbejdets omfang på den oprindelige måde, d.v.s. ved hjælp af saldolisterne over tilgodehavende afspadsering, men har - ifølge svarskriftet forgæves - opfordret Finn Thomsen til sammen med de øvrige tillidsrepræsentanter at komme med forslag til udformningen af en eventuel ændret information.

Efter det første forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 3. februar 1994 rettede virksomheden imidlertid på ny henvendelse til Finn Thomsen i et brev af 7. s.m., hvori det hedder

»Vedr.: Information om overarbejdets omfang

Efter det forberedende retsmøde den 03.02.94 vil vi endnu en gang bede dig beskrive, hvordan den information, du hidtil har fået, skal omformes.

Vi har ved møder efter fællesmødet den 19.10.93 gentagne gange opfordret dig til at fremkomme med forslag til, hvordan oplysningen skal udformes, og vi har direkte foreslået, at den liste, du hidtil har fået, kan ændres.

Som anført på fællesmødet den 19.10.93 vil vi ikke længere lave den håndskrevne liste, fordi den - som også anført af dig - kan være behæftet med fejl, hvorimod den, du hidtil har fået, hænger sammen med lønkørslen og derfor altid indeholder de korrekte oplysninger.«

Henvendelsen og efterfølgende mundtlige henvendelser resul terede i, at Finn Thomsen afleverede et skriftligt forslag »til kommunikationsaftale i forbindelse med etablering af overarbejde«. I forslaget hedder det

»I forbindelse med uopsettelig planlagt overarbejde er det aftalt, at den/de berørte tillidsrepræsentanter skal orienteres skriftligt før og senest 2 dage inden afviklingen af overarbejdet.

I forbindelse med force majeure situationer hvor en udsættelse af overarbejde er umuliggjort, skal den/de berørte tillidsrepræsentanter have besked herom så tidlig som mulig og senest 2 dage efter afviklingen af overarbejdet.

Denne aftale kan på ingen måde forringe de i Industrioverenskomsten beskrevne bestemmelser eller de i tilknytning hertil berørte lokalaftaler.

Aalborg Portland A/S SiD

- overarbejdets omfang

- årsag

- medarbejder«

Fra virksomhedens side afviste man forslaget som for vidtgående. I skrivelsen herom af 3. marts 1994 hedder det

»Det fremsendte forslag til kommunikationsaftale er efter vor opfattelse langt ud over såvel teksten som hensigten i overenskomsten.

Vi kan nævne flere problemer med ordene i teksten, eksempelvis vil ordene planlagt og uopsætteligt kræve en nærmere definition og enighed, ligesom vi gør opmærksom på, at tidsgrænsen for orientering ikke er nævnt i overenskomsten.

Vi vil gerne igen tilbyde, at den liste, De hele tiden har modtaget, kan udbygges, eksempelvis som vedlagte lister.«

6. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af følgende vidner

Tillidsrepræsentant Finn Thomsen har forklaret bl.a., at han har været tillidsrepræsentant i 3 år. Overarbejde i hans afdeling er ret udbredt. Indtil august 1993 fik han kun saldolisten med tilgodehavende afspadseringstimer. Den dækker en 14-dages periode og viser ikke, om der i denne periode er udført overarbejde, som er afspadseret i samme periode. Listen har derfor intet at gøre med den orienteringspligt, som nu er gældende efter Industriens overenskomst. Fra begyndelsen af august 1993 fik han så de håndskrevne lister med oplysning også om årsagen til overarbejdet. Han sagde imidlertid til afdelingslederen, at han gerne ville orienteres løbende om overarbejdets omfang. Det skulle være så »tæt på« som muligt, og hvis der ikke var tale om en force majeure- situation, ville han orienteres, inden overarbejdet kom til udførelse. Under lokalforhandlingen den 30. august 1993 protesterede han både mod den manglende orientering og mod omfanget af overarbejdet. Alligevel skete der ingen ændringer. Han blev ikke orienteret om, hvad der var passeret under fællesmødet den 19. oktober 1993, men efter mødet gik virksomheden tilbage til kun at udlevere saldolisterne over tilgodehavende afspadseringstimer. De mange overarbejdstimer skyldes efter vidnets opfattelse, at virksomheden har for få ansatte, idet man ikke har taget højde for fravær på grund af sygdom, ferie, kurser og afspadsering.

Forretningsfører i SiD Verner Klemmensen har forklaret bl.a., at han deltog i de drøftelser, der resulterede i sammenskrivningen af bestemmelserne i Fællesoverenskomsten og Jernoverenskomsten ved overenskomstfornyelsen i 1993. Tanken var, at bestemmelsen om orientering af tillidsmanden om overarbejdets omfang skulle forstås som hidtil. Det indebærer, at orienteringen skal gives forud, hvis der er tale om planlagt overarbejde, og ellers snarest muligt efter arbejdets udførelse.

Sektionschef i Dansk Industri Thorkil Jensen har forklaret bl.a., at han deltog i arbejdet i det tekniske udvalg, som forberedte tilblivelsen af Industriens overenskomst. I den gamle Jernoverenskomst var det et væsentligt element - som ikke fandtes i den gamle Fællesoverenskomst - at tillidsrepræsentanten reelt var indrømmet en vetoret i to situationer. Det krævede således tillidsrepræsentantens samtykke, hvis der af tvingende grunde skulle gives tilladelse til udførelse af overarbejde ud over en nærmere angiven grænse, og skulle sådant overarbejde fritages for afspadsering, skulle parterne indsende ansøgning herom til deres respektive organisationer. I Industriens overenskomst udgik disse bestemmelser, hvad der var ret afgørende for arbejdsgiversiden. Til gengæld bibeholdt man så Jernoverenskomstens orienteringsbestemmelse, der ikke fandtes i Fællesoverenskomsten, for at gøre det muligt for tilldsrepræsentanten at kontrollere, om afspadsering skete, som det var aftalt. Teksten siger imidlertid intet om, hvornår denne orientering skal ske. Praksis før overenskomstfornyelsen i 1993 var, at orienteringen skulle ske umiddelbart i forbindelse med overarbejdets udførelse eller så hurtigt som muligt efter. Efter overenskomstfornyelsen er der imidlertid ikke længere samme behov som tidligere for en hurtig orientering om overarbejdets omfang, fordi tillidsrepræsentantens vetoret er afskaffet. Dansk Industris medlemmer er blevet underrettet om, at orienteringsbestemmelsen er gældende, men ikke om den ændrede forståelse, som vidnet har forklaret om.

Afdelingschef i Aalborg Portland Bent Kanstrup har forklaret bl.a., at lokalaftalen fra 1985 om afspadsering af alt overarbejde inden visse frister blev til efter en temmelig langvarig konflikt. Orienteringen om overarbejdets omfang skete herefter med de afspadseringslister, som tillidsrepræsentanterne fik og stadig får hver 14. dag. Det er rigtigt, at disse lister ikke nødvendigvis er helt korrekte, idet overarbejde kan være afspadseret inden for den pågældende 14-dages periode. Det er dog kun Finn Thomsen, som har besværet sig herover. Det er ikke alt overarbejde, som er blevet afspadseret inden for de frister, der fremgår af lokalaftalen. Årsagen hertil har som regel været, at den pågældende medarbejder har ønsket at vente med at afspadsere til senere. I august 1993 indgik afdelingslederne og tillidsrepræsentanterne aftale om, at afdelingslederne skulle notere ned, hvem der havde haft overarbejde, samt årsagen hertil. Det viste sig imidlertid, at der var fejl i disse lister. Efter fællesmødet den 19. oktober 1993 holdt man derfor op med at lave listerne og tilbød i stedet, at man kunne udvide afspadseringslisterne. Det blev der holdt flere møder om, også med inddragelse af fællestillidsmanden, uden at der dog kom noget resultat ud af det. Man planlægger ikke driften med indregning af overarbejde. Tværtimod tager man ved planlægningen rimeligt hensyn til såvel ferie som sygdom.

7. Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne anført, at sammenskrivningen af Fællesoverenskomsten og Jernets overenskomst ikke som påstået af de indklagede har medført nogen realitetsændring af den bestemmelse om pligt til at orientere tillidsrepræsentanten om overarbejdet omfang, som før sammenskrivningen pr. 1. marts 1993 alene fandtes i Jernets overenskomst. Bestemmelsen må forstås som hidtil, hvilket indebærer, at orienteringen skal gives umiddelbart efter overarbejdets iværksættelse eller udførelse. Dette krav har den indklagede virksomhed ikke opfyldt, heller ikke efter august 1993, hvor de lister, afdelingslederen lavede, hverken var fuldstændige eller fremkom rettidigt. Hertil kommer, at den indklagede virksomhed helt bevidst har indkalkuleret overarbejde ved tilrettelæggelsen af virksomhedens drift, hvilket klart fremgår af de fremlagte lister, der viser såvel mængden af overarbejde som årsagen hertil. Overarbejdet har været nødvendigt, fordi man konstant har kørt med underbemanding. Der har således i strid med overenskomsten været etableret systematisk overarbejde.

Efter den fortsat gældende lokalaftale vedrørende afspadsering skal alt overarbejde afspadseres inden visse frister. Af de fremlagte saldolister vedrørende afspadsering fremgår, at også denne aftale er tilsidesat, hvilket da heller ikke er bestridt af de indklagede, der blot har henvist til, at det er sket efter de pågældende medarbejderes eget ønske.

For disse overenskomstbrud må der idømmes virksomheden en alvorlig bod. Det samme gælder den medindklagede arbejdsgiverorganisation, som ikke på fællesmødet gav virksomheden pålæg om at overholde overenskomstens § 12, stk. 1, hvilket var medvirkende årsag til den efterfølgende optrapning af konflikten.

8. De indklagede har anført, at overenskomstens § 12, stk. 1, nok er videreført fra Jernets overenskomst med en enkelt - uvæsentlig - sproglig ændring, men at baggrunden for bestemmelsen er ændret ved sammenskrivningen med Fællesoverenskomsten pr. 1. marts 1993. Som forklaret af sektionschef Thorkil Jensen var baggrunden for bestemmelsen, at tillidsrepræsentanterne havde vetoret over for overarbejde ud over en vis grænse, ligesom der skulle ansøges om fritagelse for afspadsering af sådant overarbejde. Det var på denne baggrund af væsentlig betydning, at tillidsrepræsentanterne blev orienteret om overarbejdets omfang så tidligt som muligt. Med vetorettens afskaffelse er der ikke længere det samme behov for hurtig orientering. Det måtte derfor for virksomheden fremstå som tilstrækkeligt, at man efter overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 1993 fortsatte med at orientere tillidsrepræsentanterne som hidtil gennem saldolisterne, der for hver 14-dages periode indeholder en opgørelse over hver enkelt medarbejders afspadseringspligtige timer. Først senere indledte man forhandlinger om en anden procedure for orienteringen, en forhandling, som resulterede i de lister, afdelingslederne udfærdigede. De var undertiden behæftet med mindre fejl, men virksomheden har hele tiden tilbudt at udbygge saldolisterne med yderligere oplysninger, uden at der fra tillidsrepræsentant Finn Thomsens side er kommet nogen reaktion herpå. Man har stedse søgt at efterleve lokalaftalen om afspadsering, men det kan ikke afvises, at man har dispenseret herfra efter ønske herom fra de pågældende medarbejdere. Man har aldrig tilrettelagt driften på en sådan måde, at den forudsatte systematisk overarbejde. Overarbejdets omfang skyldes i det væsentlige et meget betydeligt sygefravær.

De indklagede har endelig anført, at der heller ikke er grundlag for at tage påstanden om organisationsansvar til følge. Dels fandt man på fællesmødet den 19. oktober 1993, at virksomhedens forståelse af overenskomstens § 12, stk. 1 - efter at baggrunden for bestemmelsen var ændret ved sammen skrivningen pr. 1. marts 1993 - bestyrkedes af Arbejdsrettens dom af 24. juni 1991 i sag nr. 90.406 (AT.1991.113), hvorefter det ikke af overenskomsten fremgår, hvorledes orienteringen skal ske, dels blev der ikke på fællesmødet fremsat begæring om, at det blev pålagt virksomheden at ændre den hidtidige praksis for orientering af tillidsrepræsentanterne. Selv om det derfor nu - efterfølgende - måtte blive lagt til grund, at virksomheden ikke har levet op til overenskomstens krav om orientering af tillidsrepræsentanten, kan der ikke pålægges Dansk Industri noget bodsansvar herfor.

9. ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Som sagen foreligger, findes det mod klagernes bestridelse heraf ikke godtgjort, at bestemmelsen i overenskomstens § 12, stk. 1, hvorefter tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang, skal forstås anderledes efter sammenskrivningen af Fællesoverenskomsten og Jernets overenskomst pr. 1. marts 1993 end forud herfor.

Det må derfor - i overensstemmelse med udtalelsen herom i Arbejdsrettens dom af 24. juni 1991 i sag.nr. 90.406 (AT.1991.113) - fortsat være udgangspunktet ved sagens afgørelse, at det ikke i overenskomsten er fastsat, hvorledes orienteringen nærmere skal finde sted, men at orienteringen i overensstemmelse med hidtidig praksis bør ske så hurtigt som muligt, efter at der er truffet beslutning om iværksættelse af overarbejde, eller - hvor dette i praksis ikke lader sig gøre - efter at overarbejdet er udført.

I perioden fra den 1. marts 1993 til august s.å. blev orientering om overarbejdets omfang kun givet hver 14. dag i form af lister med angivelse af den enkelte medarbejders tilgodehavende afspadseringspligtige timer, og efter august og indtil fællesmødet den 19. oktober 1993 suppleredes disse lister med afdelingsledernes håndskrevne optegnelser, der var ufuldstændige og først fremkom med mellemrum nogen tid efter overarbejdets udførelse. Da denne orientering efter det anførte ikke opfylder overenskomstens krav, tager Arbejdsretten for så vidt klagernes påstand om, at den indkla gede virksomhed har begået brud på overenskomstens § 12, stk. 1, til følge. Derimod finder retten det ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at virksomheden har tilrettelagt driften på en sådan måde, at der har været iværksat systematisk overarbejde.

Da det er ubestridt, at ikke alt overarbejde er blevet afspadseret som fastsat i lokalaftalen vedrørende afspadsering, gives der endvidere klagerne medhold i påstanden om, at der er begået brud på denne aftale.

Den af virksomheden forskyldte bod fastsættes til 50.000 kr.

Af de grunde, der er anført af de indklagede, frifindes medindklagede Dansk Industri for påstanden om at have gjort sig delagtig i overenskomstbruddet.

Thi kendes for ret

Den indklagede virksomhed Aalborg Portland har begået brud på overenskomstens § 12, stk. 1, og lokalaftalen om afspadsering og skal herfor betale en bod på 50.000 kr. til Specialarbejderforbundet i Danmark.

Medindklagede Dansk Industri frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal den indklagede virksomhed betale 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Kommentar, s. 79 f., AD 90.409 (A 1991, s. 113), AD 89.260 (A1990, s. 67).

Det fandtes ikke godtgjort, at bestemmelsen i Industriens overenskomst § 12, stk. 1, hvorefter tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang, skal forstås anderledes efter sammenskrivningen af Fællesoverenskomsten og Jernets overenskomst pr. 1. marts 1993 end forud herfor. Det er derfor fortsat udgangspunktet, at det ikke i overenskomsten er fastsat, hvorledes orienteringen nærmere skal findes sted, men at orienteringen bør ske så hurtigt som muligt, efter at der er truffet beslutning om iværksættelse af overarbejde eller - hvor dette i praksis ikke lader sig gøre - efter at overarbejde er udført, jf. AD 90.406 (A 1991, s. 113).