Bod 2.3.2. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgivers nægtelse af at genoptage lokale forhandlinger om en afskedigelse var overenskomststridig, men bod idømtes ikke, da der forelå et vanskeligt fortolkningsspørgsmål(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Elinstallatørernes Landsforening ELFO på egne vegne og for E. Kallesøe, Vanløse (advokat Merete Preisler) Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Holm, Hornslet (retsformand), Strube og Westergaard.

Bod 2.3.2. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgivers nægtelse af at genoptage lokale forhandlinger om en afskedigelse var overenskomststridig, men bod idømtes ikke, da der forelå et vanskeligt fortolkningsspørgsmål(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Elinstallatørernes Landsforening ELFO på egne vegne og for E. Kallesøe, Vanløse (advokat Merete Preisler) Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Holm, Hornslet (retsformand), Strube og Westergaard.

Arbejdsretten lagde til grund, at den reelle begrundelse for afskedigelsen var arbejdsmangel, at de nyansattes ansættelsesperiode var begrænset til 14 dage, at nyansættelserne skyldtes, at man skulle udbedre skader efter en brand, og at tillidsmanden ikke var klar over, at de nyansatte kun var ansat for 14 dage, da han anmodede om genoptagelse af lokalforhandlingerne om afskedigelsen. Arbejdsretten fandt, at virksomhedens ledelse under disse omstændigheder - der kunne rejse tvivl om rigtigheden af de under lokalforhandlingen den 25/8-93 meddelte oplysninger - ikke havde haft nogen rimelig begrundelse for at nægte en genoptagelse af den lokale forhandling om afskedigelsen. Herefter, og idet Hovedaftalens § 4, stk. 3, b) ikke fandtes af afskære et krav om en genoptagelse af de lokale forhandlinger under sådanne omstændigheder, havde virksomheden begået overenskomstbrud ved at afvise at deltage i lokalforhandlinger i oktober 1993. Da sagen imidlertid angik et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål vedrørende den nyaffattede bestemmelse i Hovedaftalens § 4, stk. 3, b), fandtes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge virksomheden bod. Af samme grund frifandtes arbejdsgiveren for en påstand om organisationsansvar.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Elinstallatørernes Landsforening ELFO på egne vegne og for E. Kallesøe, Vanløse, for Arbejdsretten. Klager har nedlagt følgende påstand

Den indklagede virksomhed har begået overenskomstbrud ved at afvise at deltage i lokalforhandling om afskedigelse af elektriker Mads Møller.

ELFO har brudt gældende overenskomst ved at undlade at pålægge virksomheden at deltage i en sådan lokal forhandling. Den indklagede virksomhed og ELFO betaler en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse for påstanden om bod.

Sagen har sin baggrund i virksomhedens opsigelse i august 1993 af elektriker Mads Møller og drejer sig om, hvorvidt virksomheden, efter at der havde været afholdt et møde - der havde karakter af en lokal forhandling - om afskedigelsen, havde pligt til at deltage i en ny lokal forhandling, da dette senere blev begæret af tillidsmanden.

Om hændelsesforløbet er det oplyst, at elektriker Mads Møller, der var ansat i den indklagede virksomhed, den 20. august 1993 blev opsagt fra sin stilling med arbejdsmangel som begrundelse. Opsigelsen skete med 3 ugers varsel, men da han var medlem af et underudvalg under samarbejdsudvalget, havde han krav på yderligere 6 ugers varsel. Opsigelsen fremkaldte en skrivelse af 22. august 1993 fra tillidsmand Peter Rønnebæk til ledelsen, hvori tillidsmanden under henvisning til, at klubbestyrelsen fandt afskedigelsen urimelig, bad om indkaldelse af et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde. I skrivelsen henvistes til hovedaftalens § 4, b). Den 25. august 1993 blev der afholdt et ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget, hvor både opsigelsesvarslet og fyringsgrunden blev drøftet. Der var enighed om, at opsigelsesvarslet retteligt var 9 uger, men ledelsen fastholdt fyringen på grund af arbejdsmangel. Mads Møller skulle herefter fratræde den 22. oktober 1993. Få dage før dette tidspunkt blev tillidsmanden imidlertid bekendt med, at der skete nyansættelse af elektrikere. Da dette ikke syntes i overensstemmelse med den af ledelsen oplyste baggrund for opsigelsen af Mads Møller, anmodede tillidsmanden den følgende dag om en ny lokalforhandling, men dette blev afvist af ledelsen. Samtidig hermed anmodede Dansk El-Forbund ELFO om et mæglingsmøde om opsigelsen, men ELFO svarede samme dag, at man ville indhente yderligere oplysninger og derefter vende tilbage, men at man allerede nu ville henlede forbundets opmærksomhed på, at krav om mægling skulle være fremsat senest 6 uger efter, at lokalforhandling var afsluttet uden enighed. Der henvistes herved til § 20 i parternes overenskomst og til lokalforhandlingen den 25. august 1993. Den 22. oktober 1993 var sagen herefter genstand for drøftelse på et fællesmøde. Herefter var der yderligere brevveksling mellem forbundet og ELFO om afholdelse af mæglingsmøde om afskedigelsen, og den 2. december 1993 blev mæglingsmøde afholdt.

Af mæglingsmødereferatet fremgår, at

»Dansk El-Forbunds påstand er, at afskedigelsen af Mads Møller er urimelig, da der i opsigelsesperioden sker nyansættelse, og begrundelsen for afskedigelsen er arbejdsmangel. Afskedigelsen er efter Dansk El-Forbunds opfattelse begrundet i Mads Møllers tidligere virke som sikkerhedsrepræsentant, og hans virke som medlem af SU nedsat underudvalg.«

Om arbejdsgiversidens standpunkt hedder det i referatet, at

»Det er arbejdsgiversidens opfattelse, at tidsfristen for begæring af afholdelse af mæglingsmøde er overskredet for så vidt angår 6-ugers fristen i Elektrikeroverenskomstens § 20,2,1. Det er ligeledes arbejdsgiversidens opfattelse, at tidsfristen i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3b er overskredet, idet organisationsforhandling ikke er begæret af Forbundet omgående efter afholdelse af de lokale forhandlinger... den 25. august 1993. Hvorfor ELFOs principale påstand, såfremt sagen begæres i Afskedigelsesnævnet af Dansk El-Forbund, er afvisning. Arbejdsgiversiden gør desuden gældende, at der ikke er tale om en usaglig opsigelse af Mads Møller.... Der er ikke tale om en ny situation i relation til afskedigelsen af Mads Møller, idet der på opsigelsestidspunktet var arbejdsmangel, hvilket også er den begrundelse, hvormed Mads Møller er opsagt. Der er ikke fra virksomhedens side givet åbenbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen....«

På mæglingsmødet forbeholdt forbundet sig at føre sagen videre i Afskedigelsesnævnet, hvilket skete den 7. december 1993. Her påstod ELFO principalt afvisning og subsidiært frifindelse. Efter mundtlig forhandling i nævnet den 10. marts 1994 hævede forbundet sagen efter nævnsformandens tilkendegivelse.

Der er afgivet forklaring af virksomhedens indehaver, Erik Kallesøe, og af tillidsmanden, Peter Rønnebæk.

Erik Kallesøe har forklaret, at Mads Møller var beskæftiget på en entreprise på Svanemølleværket, og at han blev afskediget som følge af nødvendig nedmanding i forbindelse med færdiggørelsen af entreprisen. Lokalforhandlingen, der efter tillidsmandens begæring fandt sted den 25. august 1993, drejede sig i det hele om afskedigelsen af Mads Møller, både om opsigelsesvarslet - der ved en fejl var for kort og derfor blev forlænget - og om mulighederne for at beholde Mads Møller i virksomheden, hvad man ikke kunne på grund af arbejdsmangel. I opsigelsesperioden blev Mads Møller sendt ud på Novo Nordisk, for at han ikke skulle gå uden at bestille noget. I uge 42 og 43 måtte han ansætte to elektrikere til arbejde på Svanemølleværket, idet el-chefen på værket havde ringet, at han på grund af en brand havde brug for to elek trikere i en uge til 14 dage. Ansættelserne var i overensstemmmelse hermed tidsbegrænsede til en 14 dages periode. På det tidspunkt, hvor de tidsbegrænsede ansættelser fandt sted, havde Mads Møller ferie.

Peter Rønnebæk har forklaret, at han - da han i anden omgang begærede lokalforhandling om afskedigelsen - ikke vidste, at de nyansatte kun var ansat for en 14 dages periode.

Klager har til støtte for sine påstande gjort gældende, at virksomhedens forpligtelse til at deltage i en lokal forhandling den 20. oktober 1993 følger af en fortolkning af Hovedaftalens § 4, stk. 3, b), således som denne bestemmelse må forstås efter de sidste ændringer pr. 1. januar 1993. Når tillidsrepræsentanten begærer en lokal forhandling under henvisning til nye oplysninger om grunden til en afskedigelse, må ledelsen have pligt til at deltage i en sådan forhandling, uanset om afskedigelsen allerede har været genstand for en lokal forhandling, og uanset ledelsen mener, at de allerede meddelte oplysninger har været rigtige. Indklagedes afvigende fortolkning af Hovedaftalen har efter klagerens opfattelse hverken støtte i bestemmelsens ordlyd eller i dens formål. Hertil kommer, at forpligtelsen til at deltage i en lokal forhandling om en uenighed af faglig karakter følger af § 20, stk. 1, pkt. 1, i parternes overenskomst, der gælder selvstændigt ved siden af Hovedaftalen, og som også gælder, selvom uenigheden tidligere har været drøftet lokalt mellem parterne. Klager har herved anført, at der ikke er noget som helst, der tyder på, at tillidsrepræsentanten med sin anmodning om en ny lokalforhandling havde til hensigt at misbruge reglerne, og at der ikke fra virksomhedens side er godtgjort nogen legitim interesse i at afvise deltagelse i en sådan forhandling. Havde virksomheden taget en ny forhandling og herunder forklaret om baggrunden for nyansættelserne og om tidsbegrænsningen, havde man undgået det videre forløb ved Arbejdsretten.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at virksomhedens ledelse ikke har afvist en lokal forhandling om afskedigelsen. Der er afholdt en lokal forhandling om denne den 25. august 1993, og hverken Hovedaftalens § 4, stk. 3, b), eller § 20 i parternes overenskomst giver hjemmel for et krav om mere end en forhandling. Hvad angår Hovedaftalens § 4, stk. 3, b), så forudsætter bestemmelsen om forlængelse af fristen til 3 måneder, at der ikke rettidigt har været rejst krav om lokalforhandling, og det er endvidere en forudsætning, at arbejdsgiveren har givet åbenbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, hvilket ikke er tilfældet her. Overenskomstens § 20 kan heller ikke anvendes af klageren, dels fordi overenskomstens generelle regler om lokal forhandling fortrænges af de specielle bestemmelser i Hovedaftalens § 4, når uenigheden angår rimeligheden af en afskedigelse, og dels fordi - som nævnt - overenskomsten lige så lidt som Hovedaftalen giver noget krav på en genforhandling. Endvidere har indklagede påberåbt sig passivitet fra klagerens side, der førte til, at forbundet måtte hæve den anlagte sag ved afskedigelsesnævnet. Endelig har indklagede gjort gældende, at der er tale om et så tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, at dette under alle omstændigheder må føre til, at der ikke bør idømmes virksomheden bod og heller ikke pålægges ELFO organisationsansvar.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Det må lægges til grund, at der i anledning af afskedigelsen blev afholdt en lokal forhandling den 25. august 1993, hvor virksomhedens ledelse fastholdt opsigelsen og den meddelte begrundelse herfor - arbejdsmangel. Det er ikke godtgjort, at den meddelte begrundelse ikke også var den reelle på tidspunktet for opsigelsen. Det må videre lægges til grund, at tillidsmanden, da han den 20. oktober 1993 anmodede virksomhedens ledelse om en ny forhandling, gjorde det på baggrund af oplysninger om, at der var sket nyansættelser på den arbejdsplads, hvor den afskedigede elektriker havde været beskæftiget, og at tillidsmanden ikke var bekendt med, at nyansættelserne var tidsbegrænsede for en 14 dages periode og skyldtes en efterfølgende brand på arbejdspladsen.

Arbejdsretten finder, at virksomhedens ledelse efter det oplyste ikke havde nogen rimelig begrundelse for under de foreliggende omstændigheder - der kunne rejse tvivl om rigtigheden af de under lokalforhandlingen den 25. august 1993 meddelte oplysninger - at nægte en genoptagelse af den lokale forhandling om afskedigelsen. Herefter, og idet Hovedaftalens § 4, stk. 3, b) ikke findes at afskære et krav om en genoptagelse af de lokale forhandlinger under sådanne omstændigheder, må klageren have medhold i, at den indklagede virksomhed har begået overenskomstbrud ved at afvise at deltage i lokalforhandlingen i oktober 1993. Da sagen imidlertid angår et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål vedrørende den nyaffattede bestemmelse i Hovedaftalens § 4, stk. 3, b), findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge virksomheden bod. Af samme grund må ELFO frifindes for påstanden om organisationsansvar.

Thi kendes for ret

Indklagede E. Kallesøe, Vanløse, har begået overenskomstbrud ved at afvise at deltage i lokalforhandling om afskedigelse af elektriker Mads Møller.

I øvrigt frifindes denne indklagede og indklagede Elinstallatørernes Landsforening ELFO for de nedlagte påstande.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 340, Kommentar, s. 163.

En opsigelse af en lønmodtager blev af virksomheden begrundet med arbejdsmangel. Efter en lokalforhandling om opsigelsen den 25/8-93 blev denne fastholdt af virksomheden. Få dage før lønmodtagerens fratræden den 22/10-93 blev tillidsmanden bekendt med, at der var sket nyansættelser i virksomheden. Da dette syntes i modstrid med begrundelsen for opsigelsen anmodede tillidsmanden om ny forhandling. Dette nægtede virksomhedens ledelse, ligesom arbejdsgiverforeningen på et om mæglingsmøde tilkendegav, at man ville påstå en sag om afskedigelsen afvist fra Afskedigelsesnævnet under henvisning til, at tidsfristen i Hovedaftalens § 4 stk. 3, b) var overskredet. Afskedigelsen blev indbragt for Afskedigelsesnævnet, men hævet efter nævnsformandens tilkendegivelse.