Erstatning uden for kontraktsforhold - rygers kroniske lungelidelse - ikke arbejdsskade (* 1)

Erstatning uden for kontraktsforhold - rygers kroniske lungelidelse - ikke arbejdsskade (* 1)

H.D. 16. marts 1994 i sag I 165/1993S (adv. Jens B. Bjørst)mod Den

Sociale Ankestyrelse (Km.adv. v/adv. Birthe Eskildsen).

Ikke godtgjort, at rygers kroniske lungelidelse var hidført ved arbejdsskade.

Østre Landsrets dom 5. april 1993 (12. afd.)

(Kjærsgaard, Plessing, Hanne Ekstrand (kst.)).

Under denne den 30. september 1991 anlagte sag har sagsøgeren, S, endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Den Sociale Ankestyrelse, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens ægtefælles død skyldtes hans udsættelse for asbest under hans arbejde for Dansk Eternit-Fabrik A/S i perioden 1946-1977, og dermed er en erhvervssygdom omfattet af lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskader med senere ændringer.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Den 1. september 1983 indsendte lungeklinikken ved Aalborg sygehus syd for A, der var født den 25. oktober 1912, og som var gift med sagsøgeren, anmeldelse til Sikringsstyrelsen om erhvervssygdom. Det anførtes i anmeldelsen, at arbejdsgiveren var Dansk Eternit-Fabrik, Aalborg, at den skadelige påvirkning var asbestudsættelse, at den formodede diagnose var pleura plaques og bronchitis chronica, og at sygdommen var opstået i perioden 1946 til 1977.

I et oplysningsskema indsendt den 19. december 1983 oplyste A bl.a., at han havde røget i 50 år, og at forbruget var ca. 12 cigaretter daglig.

Den 10. februar 1984 anerkendte Sikringsstyrelsen anmeldelsen med forbehold over for den kroniske bronchitis.

I lægeerklæring af 16. marts 1984 fra lungeklinikken til Sikringsstyrelsen oplystes i en rubrik om skadelidtes nuværende tilstand bl.a.

»Pt. har arbejde på Dansk Eternit-Fabrik, Aalborg, i perioden 1946-1977. Herunder i perioder massivt asbestudsat, specielt under arbejde på kollergangen. Han har fra 20-års alderen røget 10-15 cigaretter dgl. De sidste 3 år symptomer på kronisk bronchitis. Der er ingen særlig dyspnoe, men pt.s gangdistance er indskrænket efterhø.sidig crus amputation 1977 på grund af koldbrand i foden.

Obj.us.: Udseende svarende til alderen. Ingen takypnoe eller cyanose. Ingen trommestikfingre.

St.c.: Aktionen er regelmæssig 140. Ingen mislyd.

St.p.: Blandet costo-abdominal respiration med naturlige udsving. Naturlig respirationslys. Ingen dæmpning.

Rtg. af thorax 16.3.1984: Cor måler 12 1/2/28 1/2 cm. Let afstumpede sinus og uregelmæssige diaphragmata. Pleurale belægninger i begge axiller, mest udtalt på hø.side. Ingen tagn på asbestose.«

Diagnosen blev angivet bl.a. som »Fibrosis pleurae bilat. (pleura plaques). Bronchitis chronica....«

Den 8. maj 1984 meddelte Sikringsstyrelsen A, at han ikke havde pådraget sig varigt men, som berettigede til erstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovens § 28.

Den 5. maj 1987 afgik A ved døden. En obduktionserklæring af 7. maj 1987 indeholder følgende resume og konklusion

Ved obduktionen af den 74-årige mand, som tidligere angiveligt har været udsat for asbest og haft kronisk bronchitis, fandtes følgende tegn på sygdom

Friske og ældre infiltrater i højre lunge, kronisk bronchitis, udvidelse af luftrørsgrenene (bronchiectasi), kronisk lungeudvidelse (emfysem) og aflejret kulholdigt materiale i lungerne. Der er ikke påvist sikker bindevævsdannelse i venstre lunge, men der påvistes bindevævsplader (hyalin fibrose) i begge lungehinder. Endvidere fandtes udvidelse og fortykkelse af hjertets højre side (cor pulmonale). Kronisk blodopstemning i lever og milt.

Desuden påvistes svær åreforkalkning med udbredt blodpropsdannelse (thrombose) i legemspulsårens bugdel med formentlig heraf følgende blødning og henfald (infarkt) i begge binyrer, forsnævring af nyrepulsårene med heraf følgende nyreforandringer (skrumpenyrer), svær åreforkalkning med tillukning af pulsårerne til begge ben med misfarvning af venstre underben (begyndende gangræn). Desuden er påvist følger efter amputation af højre underben, hjernesvind og et lille ældre henfaldsområde i hjernen.

Den umiddelbare dødsårsag må antages at være lungebetændelse.

Den tilgrundliggende dødsårsag må ud fra det oplyste og fundne antages at være en kombination af kronisk lungelidelse med forstørrelse af hjertets højre side (cor pulmonale) og svær åreforkalkning i legemspulsåren med heraf følgende forandringer i binyrer, nyrer og underekstremiteter.

Den påviste lungelidelse har karakter af kronisk bronchitis med lungeudvidelse. Der er ikke påvist tegn på sikker bindevævsdannelse i venstre lunge, men ældre organiserede infiltrater eller mulig primær bindevævsdannelse i højre lunges underlap.

De påviste bindevævsplader i lungehinden er af en type, som kan ses efter asbestpåvirkning.

Der foretages yderligere undersøgelse af lungerne med henblik på påvisning af asbest og asbestbetinget sygdom....'

I en supplerende obduktionserklæring af 18. juni 1987 anføres følgende afsluttende konklusion

»På basis af det oplyste, obduktionsfundene og de supplerende undersøgelser kan vi fortsat konkludere, at den umiddelbare dødsårsag må antages at være lungebetændelse og den tilgrundliggende dødsårsag en kombination af den svære kroniske lungelidelse med forstørrelse af hjertets højre side (cor pulmonale) og svær åreforkalkning i legemspulsåren med heraf følgende forandringer i binyrer, nyrer og underekstremiteter.

Afdøde har efter det oplyste været udsat for asbest, der er påvist bindevævsplader i lungehinden af den type, som kan ses efter asbestpåvirkning, og der er påvist talrige ferrogene legemer i lungevævet (asbestlegemer) og formentlig heraf følgende bindevævsdannelse (asbestose) i lungerne og tegn på forhøjet blodtryk i lungepulsårerne. Derudover foreligger kronisk bronchitis og lungeudvidelse. Den svære kroniske lungelidelse kan meget vel være en følge af tidligere indånding af asbestholdigt støv.

Der er desuden påvist kræftsvulst i højre lunge (planocellulært carcinom) af en type, som kan opstå efter cigaretrygning. Afdøde har tidligere haft et cigaretforbrug på 20 stk. dagligt, men asbestpåvirkning kan også have været medvirkende årsag.«

Sikringsstyrelsen meddelte den 1. oktober 1987 sagsøgeren, at ægtefællens død ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring. Styrelsen henviste til, at den lidelse, der havde bevirket døden, ikke kunne anses for at være erhvervsbetinget, idet det måtte anses for overvejende sandsynligt, at døden var en følge af andre forhold end de erhvervsmæssige.

Afgørelsen blev indbragt for Den sociale Ankestyrelse, der til brug for sagen indhentede en erklæring af 25. august 1988 fra Retslægerådet, som bl.a. anførte

»A... var asbesteksponeret under sit arbejde på eternitfabrikken i Ålborg i 31 år. I 1983 påvistes så ved røntgenundersøgelse af lungerne symmetriske pleurale forandringer forenelig med følger efter asbesteksposition. En lungefunktionsundersøgelse i 1986 viste en nedsættelse af lungefunktionen af obstruktiv type. A havde været tobaksryger i 50 år og røget 10-15 cigaretter dagligt. Han døde den 5. maj 1987 med symptomer på en kronisk lungelidelse af karakter som kronisk bronchitis, lungebetændelse, kronisk obstruktiv ventilatorisk insufficiens og emfysem. Ved den medikolegale obduktion påvistes forandringer forenelige med kronisk bronchitis, emfysem, bronkopneumoni og forstørrelse af højre hjertehalvdel, cor pulmonale. Endvidere fandtes lungeområder med øget bindevævsdannelse og indhold af asbestlegemer, i lungehinderne pleurale plaques og i højre lunges overlap et planocellulært carcinom. Det er Retslægerådets vurdering, at den kroniske lungelidelse, som var årsagen til A's død, i overvejende grad skyldes hans mangeårige tobaksforbrug. Den erhvervsbetingede eksposition for asbest og uspecifikt støv må antages at have været en medvirkende årsag til den kroniske lungelidelse, der medførte døden. Endvidere kan asbestekspositionen også have været en medvirkende årsag til den påviste lungekræft, som imidlertid næppe har haft betydning for A's død.«

Den 27. december 1988 tiltrådte Ankestyrelsen Sikringsstyrelsens afslag med den af Sikringsstyrelsen anførte begrundelse.

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand henvist til, at det efter de foreliggende oplysninger må lægges til grund, at A i en lang årrække var udsat for en kraftig asbestpåvirkning. Med forbehold for kronisk bronchitis var A's sygdom i 1984 anerkendt som arbejdsskade. Pleura plaques var da udtrykkeligt nævnt i erhvervssygdomsfortegnelsen og må også anses for indeholdt i erhvervssygdomsfortegnelsen i bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 1989, der under gruppe C, pkt. 2, ltr. b, nævner »udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion«. Det følger af forarbejderne til arbejdsskadeforsikringslovens § 13 (bet. 792/1977 s. 52), at der ved vurderingen af årsagssammenhængen mellem den erhvervsmæssige påvirkning, som A var udsat for, og hans sygdom og senere død, ikke kun skal tages hensyn til den dengang diagnosticerede og anerkendte lidelse - pleura plaques - men også til de lidelser, der først konstateres ved obduktionen. Sagsøgte har alene lagt vægt på lidelsen pleura plaques, uanset at der med hensyn til de i den supplerende obduktionserklæring af 18. juni 1987 nævnte diagnoser kun med hensyn til den påviste kræftsvulst kan foreligge en anden årsag end den erhvervsmæssige påvirkning. Sagsøgte har ikke godtgjort, at A's død med overvejende sandsynlighed ikke er en følge af arbejdsskaden.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand henvist til, at diagnoserne, da sagen blev forelagt for Sikringsstyrelsen i 1984, var pleura plaques og kronisk bronchitis, og at alene pleura plaques blev anerkendt som erhvervsbetinget sygdom. Ved erhvervssygdomsfortegnelsen i bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 1989 udgik pleura plaques af fortegnelsen, idet lidelsen er en såkaldt »røntgendiagnose« uden erstatningsretlig betydning, da lidelsen ikke medfører symptomer, herunder ikke nedsat lungefunktion. Ved den samme bekendtgørelse blev kronisk bronchitis optaget på fortegnelse med et særligt forbehold for så vidt angår rygere. Uanset at A erhvervsmæssigt har været udsat for asbestpåvirkning, og at der ved obduktionen er konstateret asbestose, jf. at asbestose er konstateret i den supplerende obduktionserklæring, er der ingen sammenhæng mellem dette og A's død. Asbestose viser typisk en restriktiv nedsættelse af lungefunktionen, men af de lægelige oplysninger fremgår, at A's lidelse var en obstruktiv lungelidelse - Bronchitis. Asbestpåvirkning kan medføre kræft, men dels var kræft ikke dødsårsagen, og dels er den konstaterede kræfttype ikke optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Landsretten skal udtale

Den af Sikringsstyrelsen i 1984 som erhvervssygdom anerkendte pleura plaques lidelse er hverken i obduktionserklæringerne eller i Retslægerådets udtalelse nævnt som dødsårsag. Efter indholdet af Retslægerådets udtalelse findes det ikke bevist, at A's død er forårsaget af, at han under sit arbejde har været udsat for påvirkning af asbeststøv, hvorfor den af sagsøgte nedlagte frifindelsespåstand vil være at tage til følge.

Sagens omkostninger ophæves.

Højesterets dom.

Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hornslet, Poul Sørensen, Jørgen Nørgaard, Walsøe og Lorenzen.

Appellanten, S, har påstået indstævnte, Den sociale Ankestyrelse, tilpligtet at anerkende, at appellantens ægtefælles død skyldtes hans udsættelse for asbest under hans arbejde for Dansk Etenit-Fabrik A/S i perioden 1946-1977, og dermed er en følge af en erhvervssygdom omfattet af lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskader med senere ændringer.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Retslægerådets erklæring af 25. august 1988 er afgivet på grundlag af en anmodning fra indstævnte om en udtalelse om, hvorvidt A's død kan anses for at være en følge af arbejdsskade. Indstævnte henviste i denne forbindelse til arbejdsskadeforsikringslovens § 13.

Højesterets bemærkninger.

I obduktionserklæringen af 7. maj 1987 vedrørende A, der døde i en alder af 74 pr, hedder det i konklusionen, at »Den tilgrundliggende dødsårsag på... antages at være en kombination af kronisk lungelidelse.... og svær åreforkalkning i legemspulsåren....«, og denne konklusion er gentaget i den supplerende obduktionserklæring af 18. juni 1987. Vedrørende den kroniske lungelidelse siges det i Retslægerådets erklæring af 25. august 1988, at den »i overvejende grad skyldes hans mangeårige tobaksforbrug.« På denne baggrund finder Højesteret, at overvejende sandsynlighed taler imod at anse A's død for i relation til arbejdsskadeforsikringslovens § 13 at være en følge af en arbejdsskade. Højesteret stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Landsrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for Højesteret.

Ingen

Resume (udarbejdet af Socialministeriet) En kronisk lungelidelse blev ikke anerkendt som en arbejdsskade, idet lungelidelsen udfra de lægelige udtalelser i overvejende grad var resultatet af et mangeårigt tobaksforbrug.