Bod 2.1.2. Kollektiv overenskomst 3.(* 1)(* 2) Afskedigelse uden at iagttage opsigelsesvarsel i anledning af andre arbejderes lovlige strejke overenskomststridig, men udløste ikke bodsansvar. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Glud & Marstrand A/S, 8723 Løsning (advokat Henrik Uldal) Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand), Erik Nielsen og Nicolai Westergaard

Bod 2.1.2. Kollektiv overenskomst 3.(* 1)(* 2) Afskedigelse uden at iagttage opsigelsesvarsel i anledning af andre arbejderes lovlige strejke overenskomststridig, men udløste ikke bodsansvar. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Glud & Marstrand A/S, 8723 Løsning (advokat Henrik Uldal) Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand), Erik Nielsen og Nicolai Westergaard

1. Ved klageskrift af 4. oktober 1993 har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Glud & Marstrand A/S, Løsning, for Arbejdsretten, hvor klagerne har nedlagt følgende påstand

Indklagede, Glud & Marstrand A/S, tilpligtes for brud på gældende overenskomsts § 25, stk. 3, til Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark at betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

2. Baggrunden for den opståede tvist er, at virksomheden i slutningen af april 1993 med henvisning til den da etablerede, lovligt varslede slagteristrejke afskedigede en række medarbejdere uden at iagttage de overenskomstmæssige opsigelsesvarsler. Fra virksomhedens side henviste man herved til den tidligere overenskomsts § 25, stk. 3, nu § 25, stk. 8. Det hedder heri

»Stk. 3. Bortfald af opsigelsesvarsler

1.Opsigelsesvarslet bortfalder

-ved antagelse til nærmere angivne skibsreparationsarbejder, hvis varighed højst andrager 35 dage

ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning, samt

- ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force majeure -- som standser driften helt eller delvis. --»

3. Af det under sagen fremlagte materiale fremgår, at forhandlingerne omkring fornyelsen af overenskomsterne inden for SALA's område begyndte i december 1992 og fortsatte i januar 1993 med henblik på at nå til en overenskomstafslutning pr. 1. marts og 1. april 1993. Forhandlingerne var komplicerede og foregik fra midten af februar 1993 i Forligsinstitutionen. På dette tidspunkt varslede Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet konflikt på slagteriområdet til ikrafttræden den 1. marts 1993. Den 26. februar 1993 udsatte forligsmanden imidlertid den varslede konflikt i 14 dage. Medio marts blev konflikten på ny udsat i 14 dage, hvorefter den lovligt varslede konflikt på slagteriområdet brød ud lørdag den 24. april og blev effektiv fra mandag den 26. april 1993.

Den 28. april 1993 opsagde virksomheden herefter 68 af de ca. 200 medarbejdere, der er beskæftiget i produktionen. De pågældende medarbejdere, der er ansat i virksomhedens dåseproduktion og beskæftiget med at samle dåser til emballering af slagterivarer, blev som nævnt afskediget uden iagttagelse af deres overenskomstmæssige opsigelsesvarsel under henvisning til overenskomstens § 25, stk. 3. I svarskriftet er anført, at »årsagen til afskedigelserne var mangel på lagerplads, som kunne opfylde de hygiejnemæssige krav, der stilles til virksomhedens produktion.« Det er endvidere i svarskriftet oplyst, at ca. 85% af virksomhedens produktion går til hjemmemarkedet og ca. 15% til eksport, således at den foretagne reduktion af mandskabsstyrken var væsentlig mindre end den reduktion af virksomhedens afsætningsmuligheder, som kunne konstateres i konfliktperioden. Da produktionsterminerne på hjemmemarkedet normalt er højst en uge, var virksomhedens mulighed for produktion til dette marked ifølge svarskriftet »totalt udelukket fra slagterikonfliktens begyndelse.'Dette er nærmere uddybet i en skrivelse af 10. november 1993 fra virksomheden til Dansk Industri, hvori det hedder blandt andet

»Vi vedlægger en oversigt over lagerbeholdning - produktion og antal ansatte i perioden april-august 1993. Den taler til dels for sig selv, men vi har hertil yderligere følgende kommentarer

Lager: Hertil bemærkes, at lagerfyldningsgraden har været den samme i hele perioden.

Produktion: Da lagerfyldningsgraden er ens i hele perioden, går det direkte ind og har indflydelse på produktionen, som var halveret i maj. Påvirkningen holdt sig faktisk i hele perioden indtil august, hvor produktionsniveauet atter var normalt.

Desuden gælder, at mulighederne for produktion var totalt udelukkede, da produktionsterminerne normalt ligger 0-1 uge frem, og kundernes logistikfunktioner var lukket i strejkeperioden, således at der ikke tilgik os nogen informationer i denne periode.--»

Efter det oplyste blev de afskedigede medarbejdere genansat »så hurtigt, som produktionen gjorde det muligt efter ophøret af konflikten på slagteriområdet.«

4. Afskedigelserne blev drøftet ved lokale forhandlinger den 30. april og 5. maj 1993. I referatet fra forhandlingen den 30. april 1993 hedder det blandt andet

»Klub 28 kræver, at virksomheden øjeblikkelig tilbagekalder de overenskomststridige afskedigelser af klubbens medlemmer. Der er efter klubbens opfattelse ikke tale om force majeure i henhold til §25, stk. 3, da der ikke er tale om en pludselig opstået situation, men en varslet overenskomstmæssig slagterikonflikt.- Virksomheden er af den formening, at strejken inden for slagteriområdet hjemler ret til at tage overenskomstens §25, stk. 3, der omhandler bortfald af opsigelsesvarsler ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning, i anvendelse.--»

Disse standpunkter fastholdt parterne under det senere fællesmøde den 26. maj 1993.

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af følgende vidner

Værktøjsmager Peter Jensen har forklaret blandt andet, at lagerforholdene ikke kunne give rimelig anledning til at indstille dåseproduktionen under slagterikonflikten. Der var masser af lagerplads i omegnen, som virksomheden kunne have lejet. Det ville ikke have givet hygiejnemæssige problemer, idet dåserne er pakket i folie og undertiden er oplagret i både 3 og 4 år. Både før og efter strejken har klub 28's medlemmer haft mange timers overarbejde. Det samme gjaldt de andre grupper.

Planlægningschef Kurt Berg Rasmussen har forklaret blandt andet, at ordrerne på dåser til hjemmemarkedet indgår som rammeordrer, der typisk omfatter store leverancer af konservesdåser i et eller andet bestemt design. Når først de plader, der bruges til fremstilling af dåserne, er »rejst op« som dåser, er kravene til lagerplads utroligt store. Der føres derfor hele tiden nøje kontrol med produktionen. Lageret skal være tørt, idet dåserne ellers ruster, og det skal være fri for insekter og lignende. Virksomhedens normale lagerkapacitet svarer til 15-16 millioner dåser, og det er et konstant problem at passe på, at den daglige produktion ikke overstiger, hvad der aftages fra lageret. I tiden op til den 26. april 1993, da slagterikonflikten blev effektiv, var lagrene fyldt som normalt. Det var derfor nødvendigt at indstille en væsentlig del af produktionen. Det er rigtigt, at der var tale om en varslet strejke, men det kunne godt give anledning til problemer for virksomheden, hvis man skulle have afskediget medarbejderne tidligere end sket for at iagttage opsigelsesvarslerne, som for nogles vedkommende var meget lange. Man vidste jo heller ikke med sikkerhed, om og i givet fald hvornår den varslede strejke ville blive effektiv. I overenskomsten var og er der hjemmel til at afskedige medarbejdere uden varsel ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning. Man gik derfor ud fra, at det var i orden at vente med opsigelserne, indtil konflikten blev effektiv. Hovedparten af de afskedigede medarbejdere var beskæftiget i den del af produktionen, hvor dåserne »rejses op«. I andre dele af produktionen kunne man under slagterikonflikten fortsætte som hidtil. Det gjaldt eksempelvis trykkeriarbejdet, der udføres på de plane flader, inden dåserne »rejses op«. Afskedigelserne skyldtes den manglende lagerkapacitet. Man overvejede at leje lagerlokaler andetsteds, men opgav, da man ikke kunne finde egnede lokaler. Man havde også regnet med, at strejken ville blive af kortere varighed, end tilfældet blev, og oplagring andetsteds ville i så fald indebære urimelige omkostninger, dels til transport af dåserne frem og tilbage, dels i form af formentlig mange beskadigede dåser som følge af omladningen i forbindelse med transporterne.

6. Til støtte for påstanden har klagerne i første række gjort gældende, at den af virksomheden påberåbte bestemmelse i overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8, ikke indeholder hjemmel for at lade opsigelsesvarslet bortfalde i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om arbejdsstandsning på helt andre virksomheder end den, hvor afskedigelserne finder sted.

Selv om det lægges til grund, at også sådanne situationer er omfattet af bestemmelsen om arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning, herunder lovligt varslede arbejdsstandsninger, er det imidlertid yderligere en betingelse for at lade opsigelsesvarslet bortfalde, at afskedigelserne var nødvendig af driftsmæssige grunde, jf. Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (5. udg.) s. 576 med note 140. Indklagede har ikke godtgjort, at denne betingelse var opfyldt. Man har afskediget 68 ud af ca. 200 medarbejdere i produktionen. Man kunne således have valgt at afskedige medarbejdere uden eller med meget korte opsigelsesvarsler. Af forklaringerne og oplysningerne i svarskriftet fremgår, at det alene var den manglende lagerkapacitet, der var årsag til problemerne. Man kunne således helt have undgået at afskedige medarbejdere, hvis man havde sørget for at skaffe sig ekstra lagerkapacitet til opbevaring af de færdige konservesdåser. Overenskomstens bestemmelse om bortfald af opsigelsesvarsler i tilfælde af andre arbejderes arbejdsstandsning indeholder med andre ord ingen »blankoveksel«, men forudsætter, at afskedigelserne var driftsmæssigt nødvendige.

7. Indklagede har anført, at overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8, klart hjemler virksomheden en selvstændig adgang til - uafhængig af force majeure, som der ikke her er tale om - i en situation som den foreliggende at afskedige medarbejdere uden at iagttage de overenskomstmæssige opsigelsesvarsler. Hjemmelen hertil er helt entydig og omfatter også andre arbejdstageres korrekt varslede arbejdsstandsning, jf. Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (5. udg.) s. 576. Hertil kommer imidlertid, at der var en klar driftsmæssig begrundelse for afskedigelsen af de 68 medarbejdere, som var beskæftiget med den del af dåseproduktionen, som indtil videre måtte indstilles på grund af manglende lagerkapacitet. Virksomheden var ikke forpligtet til at skaffe sig ekstra lagerkapacitet for at undgå afskedigelserne, som i øvrigt ikke blev opretholdt længere end nødvendigt.

8. ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Efter overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8, bortfalder opsigelsesvarslet ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning. Såvel en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsen som formålet med denne fører til, at også den korrekt varslede arbejdsstandsning, som indtræffer i andre virksomheder end den, hvor opsigelserne sker, er omfattet af bestemmelsen, jf. herved Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (5. udg.) s. 575 ff. For ikke at gøre de overenskomstmæssige opsigelsesvarsler mere eller mindre illusoriske, må forudsætningen for anvendelsen af bestemmelsen imidlertid være, at arbejdsstandsningen giver anledning til sådanne driftsmæssige forstyrrelser med nedsat produktion og/eller afsætning til følge, som virksomheden kun vanskeligt kunne forudse eller afværge og derfor må have mulighed for at imødegå ved uvarslet afskedigelse af medarbejdere.

Selv om det ikke kunne kræves, at virksomheden for at undgå afskedigelser anskaffede sig yderligere midlertidig lagerplads, kunne den blotte henvisning til manglende lagerkapacitet som årsag til afskedigelserne derfor ikke i den da foreliggende situation fritage virksomheden for at overholde varslerne. Den lovligt varslede slagterikonflikt, der kunne forudses at ville medføre et midlertidigt stop for afsætningen af konservesdåser til de strejkeramte slagterier, blev nemlig først effektiv efter to udsættelser af hver 14 dages varighed. Opsigelserne burde derfor være iværksat tidligere end sket og med iagttagelse af det for den enkelte medarbejder gældende opsigelsesvarsel.

Efter det anførte har virksomheden således brudt overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8, ved at opsige de 68 medarbejdere uden varsel. Efter omstændighederne har retten imidlertid fundet det rimeligt at lade den forskyldte bod bortfalde, således at der alene tilbagestår et krav fra de opsagte medarbejdere på erstatning for manglende opsigelsesvarsel.

T h i k e n d e s f o r r e t

Den af den indklagede virksomhed, Glud & Marstrand A/S, forskyldte bod for brud på overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8, bortfalder.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Kommentar s. 73, s.163, Per Jacobsen s.575 ff.

Virksomheden V, der bl.a. producerer dåser til emballering af slagterivarer, er omfattet af en overenskomst, der bl. a.

indeholder bestemmelse om, at de i overenskomsten fastsatte opsigelsesvarsler bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning. Under henvisning hertil afskedigede V i slutningen af april 1993 68 af 200 medarbejdere, der var ansat i produktionen uden at iagttage opsigelsesvarsler, da en lovligt varslet slagteristrejke blev iværksat 26/4-93. I den anledning blev V indklaget for Arbejdsretten, som fastslog, at såvel en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsen som formålet med denne fører til, at også den korrekt varslede arbejdsstandsning, som indtræffer i andre virksomheder end den, hvor opsigelserne sker, er omfattet af bestemmelsen. For ikke at gøre de overenskomstmæssige opsigelsesvarsler mere eller mindre illusoriske, må forudsætningen for anvendelse af bestemmelsen imidlertid være, at arbejdsstandsningen giver anledning til sådanne driftsmæssige forstyrrelser med nedsat produktion og/eller afsætning til følge, som virksomheden kun vanskeligt kan forudse eller afværge og derfor må have mulighed for at imødegå ved uvarslet afskedigelse af medarbejdere. Under henvisning til sagens faktiske omstændigheder udtalte Arbejdsretten herefter, at opsigelserne burde være iværksat tidligere end sket og med iagttagelse af det for den enkelte medarbejder gældende opsigelsesvarsel. Herefter havde virksomheden brudt overenskomsten, men efter omstændighederne fandt Arbejdsretten det rimeligt at lade den forskyldte bod bortfalde, således at der alene tilbagestod et krav fra de opsagte medarbejdere på erstatning for manglende opsigelsesvarsel.