Bod 3.2.2. Eksklusivaftale, Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1)(* 2) Spørgsmål om betaling for arbejde, der er omfattet af to overenskomster med forskellige fagforbund. Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere for Welløv & Ottesen A/S, Randers (advokat Merete Preisler). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen, Thorkil E. Jensen, Kiil (retsformand) og Mads Kofod.

Bod 3.2.2. Eksklusivaftale, Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1)(* 2) Spørgsmål om betaling for arbejde, der er omfattet af to overenskomster med forskellige fagforbund. Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere for Welløv & Ottesen A/S, Randers (advokat Merete Preisler). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen, Thorkil E. Jensen, Kiil (retsformand) og Mads Kofod.

1. Ved klageskrift af 6. juli 1993 har Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgi vere for tømrervirksomheden Welløv & Ottesen A/S, Randers, for Arbejdsretten, hvor klagerne har nedlagt følgende endelige påstande

Den indklagede virksomhed har brudt gældende overenskomst ved at lade blikkenslagerarbejde udføre af andre end svende organiseret i det klagende forbund samt ved at undlade at betale de arbejdere, der udførte blikkenslagerarbejdet, i overensstemmelse med Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde.

Den indklagede virksomhed betaler til Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

Byggeriets Arbejdsgivere har brudt gældende overenskomst ved ikke at pålægge den indklagede virksomhed at lade arbejdet udføre af svende organiseret i det klagende forbund.

Byggeriets Arbejdsgivere betaler til Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

Efterbetalingsspørgsmålet henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.

De indklagede har påstået frifindelse.

2. Af sagen fremgår, at den indklagede virksomhed, der beskæftiger 80-90 medarbejdere, som medlem af Byggeriets Arbejdsgivere er omfattet såvel af en siden 1918 eksisterende overenskomst mellem Byggeriets Arbejdsgivere og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark som af en i 1974 indgået tiltrædelsesoverenskomst mellem Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Byggefagene i Danmark, nu Byggeriets Arbejdsgivere. Begge overenskomster indeholder en fortrinsklausul, hvorefter der ved arbejder omfattet af de respektive forbunds prislister er pligt til »fortrinsvis og i videst muligt omfang« at beskæftige organiseret arbejdskraft, henholdsvis »tømrersvende, snedkersvende eller ufaglærte« og »blikkenslagere og VVS- montører«.

3. Anledningen til den opståede tvist er, at den indklagede virksomhed har ladet et tagdækningsarbejde, omfattende bl.a. paralleloplægning af ca. 1400 m2 eternitskifer, udføre af 4 af virksomhedens tømrersvende samt en lærling i stedet for af svende organiseret i Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark. Modsat diagonaloplægning af eternitskifer er paralleloplægning prissat ikke blot i Landskuranten for blikkenslagerarbejde, men også i prisfortegnelsen for tømrerarbejde, hvor arbejdet har været prissat i hvert fald siden 1956, oprindelig sammen med diagonaloplægning, der imidlertid senere gled ud af prislisten, efter det foreliggende fordi denne form for oplægning gik af mode. Efter prislisterne på oplægningstidspunktet var prisforskellen dengang mellem 20 og 21 kr. pr. m2 med Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde som den dyreste.

Tvisten blev behandlet ved et fællesmøde den 25. juni 1993. I referatet fra mødet hedder det

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes en af Landsorganisationen i Danmark for Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark rejst klage over, at virksomheden Tømrerfirmaet Welløv og Ottesen A/S, Tyvdalen 4, 8900 Randers, har begået overenskomstbrud ved at lade andre end svende organiseret i nævnte forbund udføre arbejdet med at oplægge skifersten på arbejdspladsen Trapsgade/Østergade samt en af Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere indbragt klage over, at forbundets kreds 3 truer virksomheden med repressalier, hvis ikke arbejdet bliver udført af medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet.

Sagen forhandledes.

Fra arbejdsgiverside tilkendegav man, at oplægning af parallelskifer er omfattet af overenskomst med Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, hvorfor BYG har rådgivet virksomheden i overensstemmelse hermed. Da arbejdet er omfattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten, er forbundets kreds 3 uberettiget til at rette henvendelse til virksomheden med krav om, at arbejdet skal udføres af deres medlemmer. Arbejdsgiversiden opfordrede Blik- og Rørarbejderforbundet til at trække skrivelsen fra kreds 3 tilbage, ligesom man opfordrede LO til at rette henvendelse til DA/BYG frem for direkte til virksomheden.

Arbejdsgiversiden tog forbehold for at videreføre sagen.

Fra arbejdstagerside fastholdt man klagen, idet man tilkendegav, at man ønskede et pålæg pr. dags dato om, at arbejdet skal udføres af forbundets medlemmer. Man henviste i denne forbindelse til Arbejdsretsdom 92.009 og protokollat af 19. september 1991. Arbejdstagersiden tog forbehold for at videreføre sagen ved Arbejdsretten, ligesom man tog forbehold for at gøre organisationsansvar gældende, samt at gøre bodsansvar gældende overfor virksomheden.

Fra arbejdsgiverside bestred man, at der var grundlag for at gøre organisationsansvar gældende samt bodsansvar overfor virksomheden.«

4. Den af arbejdstagersiden under fællesmødet påberåbte dom i Arbejdsrettens sag nr. 92.009 er afsagt den 19. januar 1993 og gengivet i Arbejdsretligt Tidsskrift 1993 s. 32 ff. Sagen vedrørte diagonaloplægning af eternitskifer, der som nævnt ikke længere er prissat i prisfortegnelsen for tømrerarbejde, og det var - modsat nu - dengang uoplyst, at også overenskomsten mellem Byggeriets Arbejdsgivere og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark indeholder en fortrinsklausul svarende til fortrinsklausulen i tiltrædelsesoverenskomsten mellem Byggeriets Arbejdsgivere og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark. I dommens præmisser hedder det bl.a.

»Som medlem af Byggeriets Arbejdsgivere er den indklagede virksomhed omfattet af det fra 1. marts 1991 gældende protokollat, der er aftalt mellem Byggeriets Arbejdsgivere og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, hvorefter der ved udførelsen af arbejder omfattet af bl.a. Landspriskuranten for blikkenslagerarbejder »fortrinsvis og i videst muligt omfang« skal beskæftiges organiseret arbejdskraft, blikkenslagere og VVS-montører, og hvorefter det betragtes som brud på overenskomsten, hvis arbejdet udføres på andre vilkår end fastsat i overenskomsten. Da det må lægges til grund, at den af virksomhedens svende udførte tagdækning ved diagonaloplægning af skifer m.v. er og også på tidspunktet for arbejdets udførelse var omfattet af Landspriskuranten, har virksomheden således - uanset om arbejdet tillige måtte være omfattet af virksomhedens overenskomst med Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark - været forpligtet til fortrinsvis og i videst muligt omfang at lade arbejdet udføre af blikkenslagersvende og at afregne arbejdet efter Landspriskuranten. Da dette ubestridt ikke er sket, gives der klagerne medhold i påstandene om, at virksomheden har brudt gældende overenskomst, og at efterbetalingsspørgsmålet henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.......'

5. Som dokumentation for Blik- og Rørarbejderforbundets interesse i det pågældende arbejde har klagerne også i denne sag fremlagt Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse af 11. december 1990 om uddannelse inden for VVS-teknisk installation, teknisk isolering og service, hvoraf bl.a. fremgår, at den uddannede i specialet VVS-montør & blikkenslager skal kunne »udføre tagdækning med kunst- og naturskifer samt tilhørende undertag.«

Heroverfor har de indklagede anført, at uddannelsesbekendtgørelsen inden for tømrer - snedkeruddannelsen vel ikke indeholder en tilsvarende beskrivelse af det fagspecifikke, men at en sådan beskrivelse er indeholdt i det fremlagte undervisningsmateriale, hvoraf fremgår, at tagbeklædning med forskellige materialer med alle tilhørende discipliner indgår i såvel den teoretiske som den praktiske undervisning. Som supplement hertil har de indklagede henvist til en fremlagt skrivelse af 13. august 1993 fra Dansk Eternit med tilhørende bilag, hvoraf fremgår, at man fra Dansk Eternits side lægger op til et »stærkere TAG I TØM'REN samarbejde« i form af en egentlig samarbejdsaftale, hvis formålsparagraf lyder således

»TAG I TØM'REN skal fungere som platform for et samarbejde mellem danske tømrermestre og Dansk Eternit. Det er formålet, at de tilsluttede virksomheder gennem samarbejdet skal opnå særlige forretningsmæssige fordele i forbindelse med markedsføring, salg og levering af ydelser til tagrenovering af private boliger og fritidshuse.«

6. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Byggeleder Viggo Laustsen har forklaret bl.a., at den indklagede virksomhed er et decideret tømrer- og snedkerfirma, der dog også udfører mange opgaver omfattende facadebeklædning med stålplader, isætning af plastvinduer o.s.v. Det her omhandlede tagdækningsarbejde foregik på en stor kontorbygning, der i 1950-erne havde fået et gammelt skifertag udskiftet med et eternittag med kit. Dette tag blev nu udskiftet med et nyt eternittag med undertag. Svendene blev aflønnet efter prisfortegnelsen for tømrerarbejde.

Kontorchef i Byggeriets Arbejdsgivere Søren Hoffmann Sørensen har forklaret bl.a., at paralleloplægning af eternitskifer hele tiden har været prissat i prisfortegnelsen for tømrerarbejde, hvorimod diagonaloplægning gled ud af prisfortegnelsen i begyndelsen af 1960-erne, fordi den form for oplægning da var gået af mode. Under den tidligere arbejdsretssag vedrørende diagonaloplægning var man på arbejdsgiverside ikke opmærksom på, at overenskomsten med Snedker- og Tømrerforbundet også indeholder en fortrinsklausul med reelt samme indhold som klausulen i overenskomsten med Blik- og Rørarbejderforbundet.

Regionschef Leif Adolfsen fra Dansk Eternit har forklaret bl.a., at mellem 700 og 800 tømrermestre fordelt over hele landet har indgået samarbejdsaftale med Dansk Eternit. Ca. 95% af Dansk Eternits produkter bliver monteret af tømrermestre, både som tag- og facadebeklædning.

7. Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne indledningsvis anført, at det alene er det forhold, at den indklagede virksomhed er dækket af to overenskomster, begge med fortrinsklausul, og at arbejdet med paralleloplægning af eternitskifer er prissat i begge priskuranter, som bevirker, at sagens udfald måske kan give anledning til en vis tvivl.

For så vidt angår problemet med to overenskomster er der imidlertid gjort op hermed ved Arbejdsrettens dom af 19. januar 1993 i sag nr. 92.009. I dommens præmisser siges det således, at den tømrervirksomhed, som var indklaget i den pågældende sag, havde været forpligtet til at lade arbejdet udføre af blikkenslagersvende og at afregne arbejdet efter Landspriskuranten for blikkenslagerarbejder, »uanset om arbejdet tillige måtte være omfattet af virksomhedens overenskomst med Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark.'Som anført af Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (5. udg.) s. 172 f med note 149 in fine, er dommen udtryk for, at en eksklusivklausul udelukker det frie valg, arbejdsgiveren som hovedregel har, hvor arbejdsområdet er omfattet af flere overenskomster.

I den foreliggende sag er det nu blevet oplyst, at begge overenskomster indeholder en fortrinsklausul. Spørgsmålet er imidlertid, hvem der kan støtte ret på en sådan klausul. For så vidt angår overenskomsten med Snedker- og Tømrerforbundet kan det alene være dette forbund og ikke arbejdsgiverparten, som kan påberåbe sig klausulen. Når forbundet herefter har valgt at afstå herfra, må det være udelukket, at klausulen kan gøres gældende af Byggeriets Arbejdsgivere eller af denne organisations medlemmer. Selv om arbejdet er prissat i begge priskuranter, er der således sket brud på overenskomsten med Blik- og Rørarbejderforbundet, der for at sikre mod ubillig priskonkurrence har en selvstændig interesse i at fastholde fortrinsretten for forbundets medlemmer.

8. De indklagede har anført, at den indklagede virksomhed via medlemskabet af Byggeriets Arbejdsgivere er dækket af to paralleloverenskomster, der efter det nu oplyste begge indeholder en fortrinsklausul, og hvoraf overenskomsten med Snedker- og Tømrerforbundet tilmed er den ældste. Det af virksomheden udførte tagdækningsarbejde - paralleloplægning af eternitskifer - er prissat i begge priskuranter og har efter det foreliggende været prissat længst i prisfortegnelsen for tømrerarbejde. Under disse omstændigheder har virksomheden frit kunnet vælge mellem at lade arbejdet udføre enten - som sket - af medlemmer af Snedker- og Tømrerforbundet eller af medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, jf. Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (5. udg.) s. 531 f. med note 25. Den af klagerne påberåbte dom af 19. januar 1993 i Arbejdsrettens sag nr. 92.009 er ikke afgørende for udfaldet af den foreliggende sag. Sagen vedrørte diagonaloplægning af eternitskifer, som modsat paralleloplægning ikke er prissat i prisfortegnelsen for tømrerarbejde, hvortil kommer, at det under den tidligere sag ikke var oplyst, at overenskomsten med Snedker- og Tømrerforbundet også indeholder en fortrinsklausul. Den manglende oplysning herom bevirker, at det i dommens begrundelse for resultatet med rette kunne siges, at pligten til at lade arbejdet udføre af blikkenslagersvende og at afregne arbejdet efter Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde gjaldt, »uanset om arbejdet tillige måtte være omfattet af virksomhedens overenskomst med Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark«. Men efter det nu oplyste kan begrundelsen ikke overføres på den foreliggende sag.

9. Arbejdsretten skal udtale

Af de grunde, der er anført af de indklagede, tages deres påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Byggeriets Arbejdsgivere for Welløv & Ottesen A/S, Randers, frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal klagerne betale 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Kommentar s.101 f, Per Jacobsen s.172 ff, 530 f, AD 92.009 (A 1993, s. 32), AD 90.033 (A 1990, s.140).

En virksomhed var som medlem af Byggeriets Arbejdsgivere omfattet såvel af en siden 1918 eksisterende overenskomst med Snedker- og Tømrerforbundet (S) som af en i 1974 indgået tiltrædelsesoverenskomst mellem Blik- og Rørarbejderforbundet (B) og (nu) Byggeriets Arbejdsgivere. Begge overenskomster indeholder en fortrinsklausul, hvorefter der ved arbejder omfattet af de respektive forbunds prislister er pligt til »fortrinsvis og i videst muligt omfang« at beskæftige organiseret arbejdskraft, henholdsvis »tømrersvende, snedkersvende eller ufaglærte« og »blikkenslagere og VVS-montører«.

Virksomheden lod nogle af sine ansatte tømrere udføre et nærmere beskrevet tagdækningsarbejde. Dette arbejde var prissat ikke blot i landskuranten for blikkenslagerarbejde, men også i prisfortegnelsen for tømrerarbejde, hvor arbejdet havde været prissat i hvert fald siden 1956. I den anledning blev virksomheden indklaget for Arbejdsretten af B med påstand om bod for overenskomstbrud. Virksomheden blev frifundet, idet det lagdes til grund, at virksomheden under de foreliggende omstændigheder frit kunne vælge mellem at lade arbejdet udføre enten af medlemmer af S eller af medlemmer af B. Sagen adskilte sig fra AD 92.009 (A 1993, s. 32) derved, at det i den tidligere sag drejede sig om et arbejde, som ikke var prissat i prisfortegnelsen for tømrerarbejde, ligesom det ikke havde været oplyst under sagen, at også overenskomsten med S indeholder en fortrinsklausul.