Bod 2.3.1. Entreprise. Kollektiv overenskomst 1. Processuelle spørgsmål 3.1. Underbetaling.(* 1)(* 2) Medlemsskab af arbejdsgiverforening - og dermed forpligtelse til at overholde kollektiv overenskomst - antaget at omfatte virksomheden som helhed, selv om denne ejedes af to ægtefæller, hvoraf kun den ene havde indmeldt sig i arbejdsgiverforeningen. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (Konsulent Evelyn Jørgensen) mod St. Restrup Herregaard, Nibe ved Gorm Lokdam og/eller Ann Lokdam (Advokatfuldmægtig Arvid Andersen) og Dansk Arbejdsgiverforening for HOREFA for St. Restrup Herregaard, Nibe, ved Gorm Lokdam og/eller Ann Lokdam (Advokat Henrik Uldal) Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Hans Kardel (retsformand) og Willy Strube

Bod 2.3.1. Entreprise. Kollektiv overenskomst 1. Processuelle spørgsmål 3.1. Underbetaling.(* 1)(* 2) Medlemsskab af arbejdsgiverforening - og dermed forpligtelse til at overholde kollektiv overenskomst - antaget at omfatte virksomheden som helhed, selv om denne ejedes af to ægtefæller, hvoraf kun den ene havde indmeldt sig i arbejdsgiverforeningen. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (Konsulent Evelyn Jørgensen) mod St. Restrup Herregaard, Nibe ved Gorm Lokdam og/eller Ann Lokdam (Advokatfuldmægtig Arvid Andersen) og Dansk Arbejdsgiverforening for HOREFA for St. Restrup Herregaard, Nibe, ved Gorm Lokdam og/eller Ann Lokdam (Advokat Henrik Uldal) Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Hans Kardel (retsformand) og Willy Strube

Denne arbejdsretssag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt St. Restrup Herregaard, Nibe eller kun en del af virksomheden - nemlig den del af virksomheden, der drives af Ann Lokdam - er dækket af den gældende overenskomst mellem Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og HOREFA.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, har nedlagt påstand om, at St. Restrup Herregaard ved Ann Lokdam og/eller Gorm Lokdam tilpligtes at overholde gældende overenskomst mellem Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og HOREFA samt for overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet samt tilpligtes at efterbetale manglende overenskomstmæssig løn til forbundets medlemmer Per Skaftved og Helle Nielsen, dog således at dette efterbetalingsspørgsmål henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.

Gorm Lokdam og Ann Lokdam har nedlagt påstand om frifindelse.

Dansk Arbejdsgiverforening har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår Gorm Lokdam og frifindelse for så vidt angår Ann Lokdam.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Den 20. februar 1992 søgte Ann Lokdam om optagelse i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter. Optagelsesbegæringen vedrørte St. Restrup Herregaard. Det var i optagelsesbegæringen blandt andet oplyst, at hun var læge, at virksomheden havde alkoholbevilling, at lønudgifterne var nul, og at omsætningen var 750.000 kr.

Den 16. juni 1992 rettede Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet henvendelse til St. Restrup Herregaard og gjorde efterbetalingskrav gældende for så vidt angår Per Skaftved på 17.239,31 kr. og Helle Nielsen på 2.693,24 kr. Den 8. juli 1992 fremsatte forbundet mæglingsbegæring, hvorefter Ann Lokdam i et brev af 13. juli 1992 på St. Restrup Herregårds papir oplyste, at de i mæglingsbegæringen omhandlede personer ikke var ansat i hendes virksomhed, men hos Gorm Lokdam, til hvem henvendelse vedrørende løn- og ansættelsesforhold kunne rettes. Den 23. juli 1992 meddelte Gorm Lokdam, at Per Skaftved var ansat af ham i september 1991. De indgik aftale om ansættelses- og lønforhold, og disse aftaler skulle være overholdt. Han oplyste endvidere, at han på oplysningssedlen om udbetalt løn for 1991 havde anført sit SE-nummer, og at Ann Lokdam var registreret under et andet SE-nummer.

Den 18. august 1992 blev der afholdt mæglingsmøde.

Mæglingsmødereferatet er sålydende

»Som vidner førtes kok Per Skaftved og Gorm Lokdam.

Gorm Lokdam udtalte at

- han mødte for sin hustru, Ann Lokdam.

- at St. Restrup Herregård v/Ann Lokdam var medlem af HOREFA pr. 01-04-92

- at St. Restrup Herregård v/Ann Lokdam ingen ansatte har.

- at alt på St. Restrup Herregård beskæftiget personale er ansat ved St. Restrup Herregård v/ Gorm Lokdam, SE.nr. 12771193.

- at St. Restrup Herregård v/Ann Lokdam, Se.nr. 12712685, har spiritusbevillingen.

- at han på baggrund af ovenstående måtte afvise kravet.

Per Skaftved udtalte at

- han havde reflekteret på en annonce i Aalborg Stiftstidende d. 16-09-91, hvor St. Restrup Herregård havde søgt en kok.

- at han var blevet ansat efter en ansættelsessamtale med køkkenchef Pia Hoff Larsen.

- at han aldrig havde været i tvivl om, at han var ansat på St. Restrup Herregård.

- at han havde opfattelsen af, at grunden til lønsedlerne efter 3 måneders ansættelse pludselig var stemplet med Rumænsk Vinimport, Lundbakkevej 3, 9460 Brovst, var den simple, at bogholderiet var samlet her.

- at han aldrig er blevet orienteret om et evt. ejerskifte.

- at han aldrig var blevet gjort bekendt med at der på St. Restrup Herregård var 2 virksomheder.

- at St. Restrup Herregårds øverste ledelse er enten Ann eller Gorm Lokdam.

- at Gorm Lokdam, efter fremsat krav fra RBF, havde meddelt at han ikke havde overenskomst med RBF.

RBF kunne endvidere konstatere en sådan identitet mellem virksomhederne, at overenskomsten må være gældende.

På grund af sagens karakter, videresendes den til organisationsmøde.«

Der blev afholdt organisationsmøde den 21. september 1992 og fællesmøde den 17. november 1992. Under fællesmødet gjorde man fra arbejdstagerside gældende, at optagelsesbegæringen vedrørte hele virksomheden. Det blev bestridt fra arbejdsgiverside, og man henviste til, at der i optagelsesbegæringen var angivet arbejdstagerløn med nul kr., således at der ingen tvivl var om, at det alene var i Ann Lokdams egenskab af alkoholbevillingshaver, at hun havde søgt om optagelse og ikke som arbejdsgiver.

Vedrørende spørgsmålet om Ann Lokdams alkoholbevilling er der fremlagt en skrivelse af 17. december 1991 til Bevillingsnævnet i Aalborg fra politimesteren i Aalborg, der udtalte, at han ikke havde indvendinger imod, at der blev meddelt hende alkoholbevilling, idet han ikke fandt, at hendes ansættelsesforhold på Aalborg Sygehus, hendes økonomiske forhold samt oplysningerne om, at hendes ægtefælle drev vinimport, var til hinder herfor. Den 24. januar 1992 blev alkoholbevillingen meddelt.

Der er endvidere fremlagt en ansøgning af 15. maj 1991 for tjenerfaget om lærestedsgodkendelse for »St. Restrup Herregaard, Restaurant, Hotel & Kursuscenter«. Indehaveren er her anført som Gorm Lokdam. I et ansøgningsskema for kokkefaget om lærestedsgodkendelse af 10. juni 1991 er virksomheden betegnet som St. Restrup Herregaard og indehaveren som Ann Lokdam. Den pågældende ansøgning er underskrevet af Pia Hoff. Endelig er der fremlagt en ansættelsesaftale for ikke-funktionærer i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdstilbud til ledige. Virksomheden er her betegnet som »Store Restrup Herregaard v/Gorm Lokdam«, og det er anført, at der aflønnes »i henhold til overenskomst«, angivet som »Hotel & Restauration«. Denne aftale er den 21. oktober 1992 underskrevet af Gorm Lokdam.

Der er afgivet forklaring af Gorm Lokdam, Ann Lokdam, afdelingsformand Bo Christensen og statsautoriseret revisor Regnar Staugaard.

Gorm Lokdam har forklaret, at han er forstkandidat fra 1976 og har handlet med vin siden 1986. Han erhvervede Kokkedal Slot ved Brovst i 1988. I perioden indtil 1992 var virksomheden på denne ejendom bortforpagtet. I 1991 erhvervede han og hans ægtefælle, Ann Lokdam, St. Restrup Herregaard. De erhvervede den i lige sameje. De har sædvanligt fælleseje i ægteskabet. Til driften er der ansat en inspektør, der står for restaurationen. Personalet er i øvrigt i et vist omfang fælles for Kokkedal Slot og St. Restrup Herregaard. Han forestår udbetaling af løn. Ann Lokdam har tilsyn med bygningen og har alkoholbevillingen. Det hænger sammen med, at han ikke samtidig kan være vinimportør og have alkoholbevilling. Hun har altså ansvaret for, at der ikke udskænkes til berusede mennesker, og det er hende, der sælger spiritus til kunderne. Kunderne får en samlet regning på, hvad de har nydt, men ægtefællerne fører et særligt mellemregnskab, således at blandt andet moms for spiritussalget til kunderne betales af Ann Lokdam. Der er ingen skriftlig kontrakt mellem ægtefællerne, og ingen af dem har givet nogen fuldmagt til den anden. Baggrunden for Ann Lokdams indmeldelse i HOREFA var et ønske om at deltage i samarbejdet i DANISH CONVENTION BUREAU, som forudsatte, at hun var medlem af arbejdsgiverforeningen. Ansøgningsskemaet af 10. juni 1991 er han først blevet bekendt med i forbindelse med nærværende sag.

Ann Lokdam har forklaret, at hun har arbejdet som læge siden 1986. Hun har fuldtidsstilling på Aalborg Sygehus. Hun har bekræftet oplysningerne om, at hun søgte alkoholbevilling, fordi Gorm Lokdam ikke kunne få bevillingen som importør af vin. Virksomheden har ca. 10.000 gæster årligt. Hendes opgave er at stå for indretningen af bygningen. Hun har kun tid til dette om eftermiddagen, når hun er færdig med sit lægearbejde. Hun køber vin og spiritus af Gorm Lokdam og sælger videre til kunderne. Hun gør op, hvad hun har fået for salget, og dette danner grundlag for hendes momsregnskab.

Bo Christensen har forklaret, at han som afdelingsformand i Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet fik meddelelse om, at St. Restrup Herregaard havde indmeldt sig i HOREFA. Der var ikke noget forbehold, og han gik som en selvfølge ud fra, at virksomheden som sådan var omfattet af overenskomsten med forbundet.

Per Skaftved har forklaret, at han blev ansat i virksomheden i september 1991 på grundlag af en annonce, der angav, at ansættelsesstedet var St. Restrup Herregaard. Han anså Gorm Lokdam som chef for virksomheden, men ved en enkelt lejlighed har Ann Lokdam fortalt ham, at de var tilfredse med hans arbejde. Han holdt op i juli 1992.

Regnar Staugaard har forklaret, at han fører ægtefæller nes skatteregnskab. Han har bekræftet, at de har hver deres SE-nummer. Der føres en mellemregningskonto for leverancer af vin og spiritus fra Gorm Lokdam til Ann Lokdam. På grundlag af denne fører han skatte- og momsregnskab for ægtefællerne.

Klagerne har gjort gældende, at virksomheden som sådan er omfattet af overenskomsten. Uanset hvem, der har underskrevet optagelsesbegæringen, er det St. Restrup Herregaard, der er angivet som den virksomhed, som overenskomsten skal dække. Principalt må der foreligge et solidarisk ansvar for begge ægtefæller, subsidiært for Gorm Lokdam, idet det er ham, der driver virksomheden, og mere subsidiært må ansvaret påhvile Ann Lokdam, der fremstår som den, der har underskrevet optagelsesbegæringen. Også som bevillingshaver må Ann Lokdam være ansvarlig, idet navnlig tjenerne givetvis må være ansat hos bevillingshaveren. Brevpapiret viser, at virksomheden er en enhed, og af de fremlagte dokumenter fremgår, at den i realiteten drives i fællesskab.

Ann og Gorm Lokdam har anført, at der ikke foreligger en virksomhed, der drives i forening, og at Gorm Lokdam ikke er forpligtet i henhold til overenskomsten. Under alle omstændigheder har klagerne ikke løftet bevisbyrden for, at der er indgået en overenskomst, der forpligtede Gorm Lokdam. Det var ham, der havde ansvaret for driften og ansatte og afskedigede personalet og i det hele udadtil tegnede virksomheden. Også Per Skaftved opfattede ham som arbejdsgiveren. Der er ikke tale om noget organisationsfjendtligt i det foreliggende arrangement, som tværtimod er en tilstand, der har været gældende hele tiden. Der er heller ikke tale om et proformaarrangement. Der foreligger to selvstændige virksomheder hver med sit SE-nummer, og det forhold, at Ann Lokdam har alkoholbevillingen, er godkendt af politiet. Ægtefæller kan indgå aftaler med hinanden. Den enes aftale forpligter ikke den anden, og der er ingen dokumentation for, at nogen af ægtefællerne har fuldmagt for den anden. Det interessefællesskab, der er mellem ægtefællerne, kan ikke føre til nogen form for solidarisk ansvar eller for hæftelse for Gorm Lokdam. Der er tale om en ensidig optagelsesbegæring fra Ann Lokdams side. Det bestrides, at der kan være opstået nogen misforståelse eller vildfarelse hos klagerne, og der har derfor ikke været nogen opfordring til, at Ann og Gorm Lokdam skulle klargøre forholdet overfor de faglige organisationer.

Dansk Arbejdsgiverforening har for så vidt angår Gorm Lokdam påstået afvisning, allerede fordi han ikke er medlem af HOREFA.

For så vidt angår frifindelsespåstanden har Dansk Arbejdsgiverforening anført, at forholdet mellem Ann Lokdam og Gorm Lokdam må betragtes som en art entrepriseforhold, jf. Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret, 5. udgave, side 117. Hovedreglen i disse forhold er, at hvis der foreligger et reelt kontraktsforhold, er den, der overdrager arbejdet, ikke pligtig at påse, at entreprenøren overholder overenskomstmæssige forpligtelser. Det er myndighedskrav, der har medført, at man indrettede sig på den anførte måde. Indadtil og udadtil har forholdet i det hele været sagligt begrundet. Også de ansatte var klar over, at de var ansat hos Gorm Lokdam. Såfremt der bliver tale om ikendelse af bod, kan denne bod alene omfatte det forhold, at Ann Lokdam ikke har påset, at overenskomsten ikke skulle være overholdt af Gorm Lokdam.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Virksomheden er blevet drevet og markedsført under navnet St. Restrup Herregaard, og der må derfor være en formodning for, at optagelsesbegæringen, der som anført vedrørte St. Restrup Herregaard, må vedrøre virksomheden som sådan. Den deling af virksomheden, der er sket mellem de to ægtefæller, skyldes ikke driftsmæssige forhold, men alene at Gorm Lokdam som vinimportør ikke kunne opnå alkoholbevilling. Denne alkoholbevilling må anses som snævert knyttet til og som særdeles væsentlig for virksomheden. Under hensyn hertil finder Arbejdsretten, at overenskomsten dækker hele virksomheden, og at såvel Ann som Gorm Lokdam som indehavere må anses for ansvarlige for, at overenskomsten overholdes. Det bemærkes herved, at det ikke kan antages, at der foreligger en entrepriselignende aktivitet som påstået af Dansk Arbejdsgiverforening. Begge ægtefæller har under sagen bestridt, at der forelå overenskomstdækning, og Arbejdsretten finder under hensyn til sagens samtlige foreliggende omstændigheder, at der er forskyldt bod, der passende kan fastsættes til 25.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, St. Restrup Herregaard, Nibe, ved Ann Lokdam og Gorm Lokdam, tilpligtes at overholde gældende overenskomst mellem Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og HOREFA og tilpligtes at betale en bod på 25.000 kr. til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

Efterbetalingsspørgsmålet for så vidt angår forbundets medlemmer Per Skaftved og Helle Nielsen henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler St. Restrup Herregaard ved Ann og Gorm Lokdam 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.117 f, Kommentar s. 95, s.192, AD 88.418 (A 1990, s. 31).

Ægtefællerne A og fru A ejede en restaurationsvirksomhed R i lige sameje. Kun fru A havde alkoholbevilling. Fru A indmeldte sig i 1992 i arbejdsgiverorganisationen HOREFA. Optagelsesbegæringen vedrørte R, og det blev meddelt fagforbundet, med hvilket HOREFA havde overenskomst, at R havde indmeldt sig i HOREFA. Da en i R ansat ikke blev aflønnet efter overenskomsten mellem HOREFA og fagforbundet, indklagede forbundet R ved A og/eller fru A for Arbejdsretten. Arbejdsgiversiden påstod frifindelse, idet man gjorde gældende, at det var A, der var ansvarlig for virksomheden, og at han, der ikke var medlem af arbejdsgiverforeningen ikke var forpligtet efter overenskomsten.

Der forelå således ikke en virksomhed, der blev drevet af ægtefællerne i forening, men der var tale om en art entrepriseforhold mellem ægtefællerne. Arbejdsretten fandt, at der måtte være en formodning for, at begæringen om optagelse i HOREFA måtte vedrøre virksomhed en som sådan. Den deling, der af virksomheden, der var sket mellem de to ægtefæller, skyldtes ikke driftsmæssige forhold, men alene det forhold, at A ikke kunne opnå alkoholbevilling, idet han tillige var vinimportør.

Alkoholbevillingen måtte anses som snævert knyttet til og som særdeles væsentlig for virksomheden. Under hensyn hertil fandt Arbejdsretten, at overenskomsten dækkede hele virksomheden, og at såvel A som fru A som indehavere måtte anses som ansvarlige for, at overenskomsten overholdes. Der fastsattes herefter en bod på 25.000 kr. for det skete overenskomstbrud.