Bod 1.2.1.1., 1.2.2.2.(* 1)(* 2) Arbejdere, der genoptog arbejdet dagen efter fællesmødet med ca. 3 1/2 times forsinkelse, pålagt halv bod. Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Otto Hansen, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Lind og Erik Ross Pedersen Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Scandinavian Airlines System A/S Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup (Advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (Konsulent Ino Dimsits).

Bod 1.2.1.1., 1.2.2.2.(* 1)(* 2) Arbejdere, der genoptog arbejdet dagen efter fællesmødet med ca. 3 1/2 times forsinkelse, pålagt halv bod. Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Otto Hansen, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Lind og Erik Ross Pedersen Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Scandinavian Airlines System A/S Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup (Advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (Konsulent Ino Dimsits).

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er forskyldt bod i anledning af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse hos Scandinavian Airlines System A/S, Københavns Lufthavn, Kastrup i tiden fra den 4. april 1993 kl. 17.15 til den 6. april kl. 12.30.

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Scandinavian Airlines System A/S, har nedlagt påstand om, at de indklagede arbejdstagere til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter retten skøn fastsat bod for hver time, de pågældende har deltaget i arbejdsnedlæggelsen.

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om frifindelse mod betaling af en efter Arbejdsrettens skøn fastsat mindre bod.

De indklagede har gjort gældende, at arbejdet blev genoptaget i overensstemmelse med tilsagnet på fællesmødet den 5. april 1993, eller at der i hvert fald foreligger sådanne omstændigheder, at der ikke er grundlag for ikendelse af bod, hvortil kommer, at der forelå sådanne trivselsmæssige faktorer, at der - alene af hensyn hertil - er grundlag for at lade boden bortfalde i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, pkt. 4.

Det hedder i fællesmødeerklæringen af 5. april 1993

»Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig.

Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at der var formildende omstændigheder i henhold til arbejdsretslovens § 12, stk. 2, idet arbejdsnedlæggelsen var foranlediget af arbejdsmiljømæssige problemer i forbindelse med, at stigningen i passagermængden ikke havde medført forandringer i normeringen af antallet af stillinger.

Fra arbejdsgiverside bestred man dette og pålagde arbejderne at genoptage arbejdet den 5. april 1993 kl. 16.30, idet størsteparten var fysisk tilstede på virksomheden.

Arbejdstagersiden gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage arbejdet snarest mulig, og senest den 6. april 1993 ved normal arbejdstids begyndelse.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig ret til at gøre organisationsansvar gældende.

Arbejdstagersiden bestred, at der var grundlag for at påstå organisationsansvar.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for Arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke genoptages som ovenfor anført.«

Vedrørende de trivselsmæssige faktorer er det oplyst, at Arbejdstilsynet i flere tilfælde siden 1991 har rejst indsigelse mod arbejdsgangen i forbindelse med lastning og losning af bagage. Senest i 1992 er der nedlagt påbud - dog med en frist til den 1. oktober 1993.

I marts 1993 påbegyndtes et såkaldt pilotprojekt med henblik på rationalisering og effektivisering af lastnings- og losningsarbejdet. Grundlaget var en rapport udarbejdet af konsulentfirmaet Mc Kinsey. Projektet blev indstillet i slutningen af marts måned. Projektet havde været drøftet med medarbejderne blandt andet i februar måned 1993, og fra medarbejderside blev der givet udtryk for betydelig skepsis og kritik blandt andet under hensyn til de forhold, der var fremhævet af Arbejdstilsynet.

Der er under sagen afgivet forklaring af personalechef Arne Sørensen og tillidsmand Ib Jensen.

Personalechef Arne Sørensen har forklaret, at han er personalechef for det pågældende område. Rapporten fra konsulentfirmaet Mc Kinsey var baseret på, at man ved forøget fleksibilitet kunne opnå større effektivitet, og rapporten foreslog et pilotprojekt til afprøvning heraf. Tanken var, at 7 lastegrupper, hver med 4 mand, skulle skæres ned til 6. Selv om der herefter ville være færre mand til arbejdet, var det tanken, at belastningen skulle styres bedre med en anden fordeling af arbejdet. Projektet startede den 15. marts 1993 og sluttede med udgangen af måneden. Det havde forinden været diskuteret med medarbejderne. Lastnings- og losningsprocesserne i flyene er yderst komplicerede. Vidnet er ikke bekendt med, at der på dette tidspunkt var uopfyldte krav fra Arbejdstilsynet. Den 6. april 1993 mødte vidnet kl. ca. 7.00. Arbejdet var på dette tidspunkt stadig nedlagt. Kl. ca. 8.30 mødte han tillidsmand Ib Jensen og spurgte, hvordan det gik, og hvad der skulle til for at få arbejdet i gang. Ib Jensen svarede, at det ville gå i orden, hvis man fik tilsagn om, at normen blev fyldt op til et vist antal medarbejdere, og der blev foretaget en gennemgang af sommerens normering. Vidnet vidste, at der var møde i kantinen kl. 9.00. Ib Jensen blev kaldt til kantinen kl. ca. 9.15 - 9.30. Han kom senere tilbage. Kl. ca. 11.30 - 11.45 var der afstemning. Resultatet var, at man gik i arbejde. Arbejdet startede kl. 12.30. Vidnet har endelig oplyst, at der blev ansat 31 til sommerens trafik.

Tillidmand Ib Jensen har forklaret, at problemet i forbindelse med lastning og losning af fly er komplekst, og problemerne er i hvert fald ikke løst endnu. Det pågældende pilotprojekt kørte kun 14 dage, inden det blev stoppet, men efter dette tidspunkt blev normen ikke fyldt op, idet der var en del medarbejdere, der havde krav på afspadsering af overarbejde. I perioden i begyndelsen af april 1993 kom der yderligere passagerer og fly til, og normeringen var derfor alt for lille. Det har som anført også vist sig, at man senere har foretaget en opnormering til 30 - 31 medarbejdere. Den 6. april 1993 var man enige om at mødes kl. 8.00, det vil sige på det tidspunkt, da alle skulle være mødt. Man så ikke noget fornuftigt i at holde møde kl. 4.30, da de første - ganske få - mødte. Det viste sig imidlertid, at man ikke kunne holde møde i det lokale, man havde regnet med. Til mødet ville der komme ca. 600, og lokalet var fyldt med bagage. Man besluttede sig derfor til at holde møde i kantinen kl. 9.00. Lidt før kl. 9.00 mødte han Arne Sørensen. De gav sig til at diskutere mulighederne for at få strejken til at ophøre. Kl. 9.20 fik han at vide, at han skulle komme i kantinen, ellers ville folkene gå hjem. Han bad Arne Sørensen vente, idet han gav udtryk for, at der ville komme en løsning, og Arne Sørensen bad ham om at komme tilbage. Da man var færdig med afstemningen, var man klar til at gå i arbejde kl. 11.30. Man syntes imidlertid, det var rigtigst, at alle spiste frokost forinden, således at arbejdet blev påbegyndt kl. 12.30.

Til støtte for klagen har klagerne anført, at arbejdet ikke er genoptaget i overensstemmelse med tilsagnet på fællesmødet. Da der i øvrigt ikke foreligger trivselsmæssige faktorer, der kan begrunde en nedsættelse af boden, har de strejkende arbejdere herefter forskyldt sædvanlig bod. Det er ganske vist anerkendt, at der kan afholdes et kortvarigt orienteringsmøde efter fællesmødet, inden arbejdet starter, men i det foreliggende tilfælde var det helt klart, at man ønskede selv at bestemme, hvornår man ville begynde. Man satte sig bevidst i en situation, hvor man ikke var i stand til at efterkomme tilsagnet. Hertil kommer, at man stillede betingelser for at gå i gang med arbejdet. Endelig har klagerne anført, at der ikke forelå trivselsmæssige faktorer, der kan begrunde en nedsættelse af boden. Der foreligger ikke uopfyldte krav fra Arbejdstilsynet, og efter afslutningen af pilotprojektet var arbejdsforholdene fuldt ud normaliseret.

De indklagede har gjort gældende, at tilsagnet under fællesmødet fuldt ud er fulgt. Fællesmødet sluttede den 5. april 1993 kl. 15.30. Der var 600 medarbejdere, der var omfattet af strejken. De skulle møde på forskellige tidspunkter inden for tidsrummet 4.30 - 8.00. Det var derfor rimeligt at aftale, at orienteringsmødet blev afholdt kl. 8.00. Det ville i hvert fald ikke være i arbejdsgivernes interesse, hvis mødet var blevet afholdt med de 6 mand, der skulle møde kl. 4.30. Da Ib Jensen blev kaldt ind til møde med Arne Sørensen, vidste man, at orienteringsmødet ikke var afholdt, og man diskuterede derefter mulighederne for, at arbejdet blev genoptaget. Ib Jensen var dels hos medarbejderne, dels hos Arne Sørensen. Han kunne derfor først ved 11-tiden tilkendegive pålægget overfor medarbejderne, som efter afstemningen blev enige om at spise frokost, inden man startede. Også dette var i SAS' interesse. Dertil kommer, at der forelå trivselsmæssige faktorer som omhandlet i arbejdsretslovens § 12, stk. 2, pkt. 4. Pilotprojektet blev iværksat uanset Arbejdstilsynets påbud, der da endnu ikke var opfyldt, og uanset det stigende omfang af bagage, og disse forhold var allerede under mødet i februar 1993 blevet påpeget af Ib Jensen. I begyndelsen af april 1993 var arbejdsstyrken under normen på grund af afspadsering af fridage, så alt i alt var situationen sådan, at der er grundlag for, at en eventuel bod kan bortfalde fuldt ud i medfør af den nævnte bestemmelse i arbejdsretsloven. Der er i hvert fald grundlag for nedsættelse af boden. Arbejdsnedlæggelsen var kortvarig, og arbejdet blev genoptaget umiddelbart efter det tidspunkt, der var fastsat i fællesmødereferatet. Tager man yderligere de nævnte trivselsmæssige faktorer i betragtning, fører disse synspunkter til, at der højst kan idømmes 1/4 bod. Endelig er det anført, at de, der skulle arbejde om eftermiddagen, givetvis har tiltrådt deres arbejde rettidigt. De, der skulle møde kl. 8.00 og senere, kunne i hvert fald ikke arbejde, før de blev bekendt med pålægget.

Arbejdsretten skal udtale

Efter arbejdsretlig praksis gives der arbejdstagerne mulighed for på et kortvarigt orienteringsmøde at blive gjort bekendt med, hvad der er foregået på fællesmødet, herunder om et eventuelt pålæg om at genoptage arbejdet. Et sådant møde burde i nærværende tilfælde have været afholdt den 6. april 1993 kl. ca. 8.00 med mulighed for at genoptage arbejdet kl. 9.00, og arbejdet kan herefter ikke anses for genoptaget rettidigt kl. 12.30. Forsinkelsen med arbejdets genoptagelse var imidlertid beskeden, og den skyldtes til dels tillidsmandens forhandlinger med arbejdsgiversiden. Arbejdstagerne har herefter vel forskyldt bod, men på grund af de særlige omstændigheder i sagen finder Arbejdsretten, at boden kan nedsættes til det halve.

Arbejdsretten finder derimod ikke, at der foreligger trivselsmæssige faktorer, der kan give grundlag for en yderligere nedsættelse af boden. Efter pilotprojektets ophør i slutningen af marts 1993 var arbejdsgangen normaliseret - eller ville i hvert fald blive det, når afspadseringen af overarbejdet var afsluttet.

Som følge af det anførte bør de arbejdstagere, der har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den 4. april 1993 kl. 17.15 til den 6. april 1993 kl. 12.30 betale en bod på 13.50 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen. Dette gælder dog ikke de arbejdstagere, der skulle tiltræde den 6. april 1993 efter kl. 12.30, idet disse arbejdstagere må anses for at have genoptaget arbejdet rettidigt.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede arbejdstagere, som skulle påbegynde deres arbejde inden kl. 12.30 den 6. april 1993, skal til Dansk Arbejdsgiverforening betale en bod på 13.50 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den 4. april 1993 kl. 17.15 til den 6. april 1993 kl. 12.30.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler hver af parterne 1.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Kommentar s.175 f, AD 88.359 (A 1990, s. 24), AD 10.577 (A 1986, s. 44).

På et fællesmøde den 5/4 blev der givet tilsagn om at pålægge arbejdere, der overenskomststridigt havde nedlagt arbejdet, at genoptage dette snarest muligt og senest den 6/4 ved normal arbejdstids begyndelse. Arbejdet blev genoptaget den 6/4 kl.

12.30. Arbejdsretten udtalte, at der efter arbejdsretlig praksis gives arbejdstagerne mulighed for på et kortvarigt orienteringsmøde at blive gjort bekendt med, hvad der er foregået på fællesmødet, herunder om et eventuelt pålæg om at genoptage arbejdet. Et sådant møde burde i det foreliggende tilfælde være afholdt den 6/4 kl. 8.00 med mulighed for at genoptage arbejdet kl. 9.00, og arbejdet kunne derfor ikke anses for genoptaget rettidigt kl. 12.30. Forsinkelsen var imidlertid beskeden, og den skyldtes til dels tillidsmandens forhandlinger med arbejdsgiversiden. På grund af de særlige omstændigheder i sagen nedsattes boden til det halve.