Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kardel (retsformand), Ole Bonde Larsen, Jens Pors, Axel Sløk og Nicolai Westergaard.

Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kardel (retsformand), Ole Bonde Larsen, Jens Pors, Axel Sløk og Nicolai Westergaard.

Under denne sag har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, nedlagt påstand om, at de indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S, skal anerkende, at det hos ISS Catering A/S ansatte ufaglærte personale, der var beskæftiget med den daglige drift af kantinen hos DISA A/S, Herlev, var omfattet af den mellem Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal indgåede overenskomst samt lokalaftale N 453.007 af 16. april 1991 mellem DISA A/S og kantinepersonalets klub frem til den 1. marts 1993.

Klagerne har påstået efterbetalingsspørgsmålet henvist til sædvanlig fagretlig behandling.

Denne påstand blev nedlagt den 18. maj 1994. Den oprindelige påstand i klageskriftet af 14. februar 1992 lød således

De indklagede skal anerkende, at det hos ISS Catering A/S ansatte personale, der er beskæftiget med den daglige drift af kantinen hos DISA A/S, Herlev, er omfattet af den mellem Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal indgåede overenskomst samt lokalaftale N 453.007 af 16. april 1991 mellem DISA A/S og kantinepersonalets klub.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagen vedrører dels spørgsmålet om, hvorvidt ISS Catering A/S's overtagelse af driften af kantinen hos DISA A/S, Herlev, er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, dels om de på dette tidspunkt gældende overenskomster i perioden indtil overenskomsternes bortfald den 1. marts 1993 omfattede de personer, som blev ansat efter ISS Catering A/S's overtagelse af driften. For så vidt angår en af medarbejderne, som var ansat i DISA A/S, og som fortsatte sit ansættelsesforhold, efter at ISS Catering A/S havde overtaget driften, har de indklaget erkendt, at hun - såfremt retten statuerer, at der foreligger et forhold, der er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven - er omfattet af de pågældende overenskomster indtil den 1. marts 1993.

De nærmere omstændigheder er følgende

Indtil den 1. november 1991 stod DISA A/S selv for driften af kantinen på virksomheden i Herlev. Virksomheden er medlem af Industriens Arbejdsgivere, og det i kantinen ansatte personale, der var organiseret i det klagende forbund, var omfattet af overenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal og den nævnte lokalaftale. Arbejdet foregik i to kantiner, en for det timelønnede personale og en for funktionærerne. På et tidspunkt var der 11 medarbejdere, som var medlemmer af det klagende forbund. Den 1. november 1991 var der 7 medlemmer af det klagende forbund beskæftiget i kantinerne. Der blev ikke produceret madvarer i dem. Man solgte indkøbt smørrebrød, men lavede dog selv ostemadder. Man lavede ligeledes te og kaffe og solgte drikkevarer.

Spørgsmålet om ISS Catering A/S's overtagelse af driften blev rejst i en skrivelse af 7. januar 1991, og den 23. januar fremsatte man følgende tilbud

»Samarbejdet med ISS Kantineservice indebærer, at vi overtager den totale drift af Deres kantine og dermed alle de operationelle og administrative gøremål, som er nødvendige i forbindelse med driften af egen kantine.

Oplægget er baseret på en driftaftale og tallene er beregnet ud fra de indhentede oplysninger Deres kvalitetskrav og vort eget erfaringsmateriale.

Der er i oplægget udlagt rengøring i funktionærkantinen til ISS Servi a/s, som fremkommer med separat tilbud herpå.

Produktionen kan foregå i den nyrenoverede timelønskantines køkken, dog skal der indkøbes kogebord og ovn. Det vil være nødvendigt med en nærmere gennemgang af køl og frysekapacitet.

Ligeledes skal transportfaciliteterne mellem de 2 kantiner fastlægges.

I forbindelse med priserne i kantinerne er vedlagte prisliste et forslag, det foreslåes at vi på alle måder fortsætter med de nuværende priser.«

ISS Catering A/S tilbød ved skrivelse af 5. august 1991 de nuværende kantinemedarbejere ansættelse og gav udtryk for, at man ville bestræbe sig på, at så mange som muligt kunne fortsætte på den nuværende arbejdsplads. Den 10. oktober 1991 blev de opsagt. Under sagen er der fremlagt 7 opsigelsesskrivelser. Begrundelsen var »omlægning af kantinedriften«.

Den 11. oktober 1991 blev kontrakten om kantineservice underskrevet af DISA A/S og ISS Catering A/S. I kontrakten henvistes der til ISS standardbetingelser samt specificerede abonnementsbetingelser. Det blev anført, at i medarbejdernes opsigelsesperiode skulle DISA A/S betale den eventuelle difference mellem »ISS lønnen og nuværende løn«. Man tilbød »kundens nuværende medarbejder beskæftigelse hos ISS, og at disse overførte deres opsparede anciennitet«.

I standardbetingelserne hed det om vederlag og lokaler og udstyr følgende

»Vederlag og eventuel avance af kantinesalget dækker, alle med den ordinære drift forbundne udgifter, såsom direkte eller indirekte lønninger, forsikringer, arbejdstøj, arbejdsledelse, inspektions- og administrationsomkostninger.

Kunden stiller følgende vederlagsfrit til rådighed

godkendte salgs- og produktionslokaler, herunder aflåselige lagre,

- driftsudstyr

- el, varme og telefon,

- garderobefaciliteter for kantinepersonalet,

- renovation.

Almindelig vedligeholdelse af driftsudstyr, inventar og service samt vedligeholdelse af salgs- og produktionslokaler påhviler kunden.«

De specificerede abonnementsbetingelser indeholdt blandt andet følgende driftsaftale.

»OMFANG AF DRIFT

ISS Catering a/s overtager det daglige driftsansvar for DISA a/s« personalekantine.

Kantinen skal dagligt bespise op til 500 ansatte samt et varierende antal gæster.

Dette indebærer

a) Indkøb og levering af alle råvarer gennem vore faste leverandører.

b) Daglig tilberedning af en sund og varieret frokost.

c) Ekspedition i kantinen samt efter aftale servering ved møder.

d) Rengøring af køkkenareal til forkant af disk. Tømning af askebægre, aftørring af borde og stolesæder i pauserne samt efter spisetid.

e) ISS Catering a/s ansætter personalet og står for oplæring og uddannelse.

Under ferie og sygdom sørger ISS Catering a/s for afløsere fortrinsvis fra vor stab af fastansatte afløsere.

f) ISS Catering a/s udbetaler løn til personalet og varetager, at forsikringsforholdene er i overensstemmelse med de gældende regler herom.

ISS Catering a/s er tilmeldt Bedriftsundhedstjenesten.

g) ISS Catering a/s står for alle betalinger og regnskaber. En gang månedligt vil kunden modtage en faktura på det faste vederlag, samt en opgørelse over rekvisitionssalg i måneden.

h) Prisen på de enkelte varegrupper fastsættes af ISS Catering a/s i samarbejde med DISA a/s. ISS erholder avancen ved salget i kantinen.

i) Ved en af vore driftsledere, påtager ISS Catering a/s sig tilsynet med kantinen, hvilket indebærer både en kontrolfunktion samt en vejledende og koordinerende funktion.'

Det er oplyst, at timelønnen for de pågældende medlemmer af det klagende forbund indtil den 1. november 1991 udgjorde ca. 92 kroner, mens »ISS lønnen« i henhold til overenskomsten mellem Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og Servicebranchens Arbejdsgiverforening udgjorde ca. 72 kroner.

Af en timelønskalkulation fremlagt under sagen fremgår det, at af en totaltid angivet til 36,52 udgør produktionstiden 10,84.

Det er endvidere oplyst, at der for tiden beskæftiges 3 ufaglærte i virksomheden, herunder den medarbejder, der - som nævnt - tidligere var beskæftiget under DISA A/S.

Der er afgivet forklaring af cateringschef Ulf Torben Meyer og driftsleder Lars Claus Nielsen.

Ulf Torben Meyer har forklaret, at kantinerne oprindelig var indrettet i to forskellige bygninger. Der var beskæftiget i alt 11 ufaglærte. I begyndelsen af forhandlingsfasen arbejdede man med, at begge kantiner skulle drives videre, men senere fremkom der forslag om at indrette alene en kantine og i forbindelse hermed at indrette et særligt køkken. Efter hans opfattelse foreligger der herefter »et helt nyt koncept«. Tidligere havde der ikke været nogen produktion - bortset fra, at der blev smurt nogle ostemadder. Nu bliver alle madvarer, herunder et varmt måltid og salater, produceret i køkkenet. Der er nu beskæftiget 6 til 7, hvoraf 3 er ufaglærte. Resten har uddannelse som kok og smørrebrødsjomfru. Det er rigtigt, som angivet i det pågældende fremlagte bilag, at ca. en trediedel af arbejdstiden vedrører produktion. Man har i øvrigt påtaget sig også at arrangere gæstemiddage og middage ved særlige lejligheder, og dette har udviklet sig betydeligt i den senere tid. Efter opsigelsen af medarbejderne arbejdede disse, indtil opsigelsen trådte i kraft, sammen med de medarbejdere, som ISS Catering ansatte. Han er ikke i tvivl om, at ansvaret for driften i det hele påhviler ISS Catering A/S.

Lars Claus Nielsen har forklaret, at han er driftsleder med den pågældende virksomhed som ansvarsområde. Der er nu 6 ansatte - fra december 1991 beregnet som 5,2 fuldtidsansatte. 3 er faglærte og 3 er ikke faglærte. En af de ufaglærte havde ansættelse hos DISA A/S og fortsatte hos ISS Catering A/S. De andre ufaglærte og alle de faglærte blev ansat stort set fra starten af ISS's overtagelse af driften. Man bager brød, laver salatbord og foretager indkøb af råvarer og halvfabrikater til madlavning i kantinen. Han vurderer det således, at 50 til 55 procent af driften nu er ren produktion. Gæstevirksomheden har i den senere tid udviklet sig og omfatter nu ca. 5 procent af virksomheden.

En sag, i hvilken Sø- og Handelsretten den 4. november 1993 afsagde dom, forelagde retten EF-domstolen blandt andet følgende spørgsmål

»1. Finder Rådets direktiv 77/187/EØF anvendelse, når en virksomhed A påtager sig at drive kantinen i en anden virksomhed B, således

at virksomheden A mod et fast månedligt vederlag skal dække »alle med den ordinære drift forbundne udgifter, såsom direkte eller indirekte lønninger, forsikringer, arbejdstøj, arbejdsledelse, inspektions- samt administrationsomkostninger

at virksomhed B vederlagsfrit stiller følgende til rådighed

godkendte salgs- og produktionslokaler, herunder aflåselige lagre, driftsudstyr, el, varme og telefon, garderobefaciliteter for kantinepersonalet samt foretager renovation

at virksomhed B afholder omkostninger til engangsservice, emballage, servietter og rengøringsmidler

at virksomhed A tilbyder virksomhed B's kantinepersonale ansættelse med samme løn og anciennitet som hidtil?

2. Gør det ved besvarelsen af spørgsmål 1 nogen forskel, at kantinedriften alene udgør en service for de ansatte medarbejdere i virksomhed B, og således ikke vedrører denne virksomheds almindelige produktion?»

I præmis 15, 17, 19 og 20 i EF-Domstolens dom af 12. november 1992 er der anført følgende

»15. Ifølge Domstolens praksis...... finder direktivet anvendelse i alle de tilfælde, hvor der som led i en aftale sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som af den grund påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden, og det har ingen betydning, om der er sket en overførsel af ejendomsretten til virksomheden.

17. Når en virksomhed ved aftale overdrager ansvaret for en servicefunktion inden for virksomheden, såsom en kantine, til en anden virksomhed, som herved påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for de arbejdstagere, der en tilknyttet den pågældende servicefunktion, kan den således gennemførte transaktion falde ind under direktivets anvendelsesområde, således som det er defineret i artikel 1, stk. 1. Den omstændighed, at den aktivitet, der overføres, kun er af sekundær betydning for den overdragende virksomhed og ikke er nødvendig i forhold til virksomhedens formål, kan ikke medføre, at transaktionen falder uden for direktivets anvendelsesområde. Tilsvarende kan den omstændighed, at aftalen mellem overdrageren og erhververen vedrører en tjensteydelse, der udelukkende erlægges til fordel for overdrageren, mod et vederlag, der er nærmere fastlagt i aftalen, heller ikke udelukke, at direktivet finder anvendelse.

19. Det afgørende ved vurderingen af, om der foreligger en overførsel efter direktivet, er, om den pågældende enhed har bevaret sin identitet, hvilket navnlig må lægges til grund, såfremt driften rent faktisk fortsættes eller genoptages.

20. Ved bedømmelsen af, om disse betingelser er opfyldt, må der tages hensyn til alle de faktiske omstændigheder omkring overførelsen, herunder hvilken form for virksomhed eller bedrift, der er tale om, hvorvidt der er sket en overførsel af de fysiske aktiver som f.eks. bygninger og løsøre, værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overførselen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget størstedelen af arbejdsstyrken, om kundekredsen overføres samt i hvor høj grad aktiviteterne før og efter overførselen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet. Alle disse omstændigheder kan dog kun indgå som enkelte elementer i den samlede bedømmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vurderes isoleret.«

I Sø- og Handelsrettens upåankede dom udtaler retten i sine præmisser

»Efter EF-Domstolens afgørelse kan Rådets direktiv 77/187 finde anvendelse, hvor ansvaret for en servicevirksomhed inden for en virksomhed, som f.eks. en kantine, overføres til en anden virksomhed, der herved påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for de ansatte. Afgørende er, om servicevirksomheden har bevaret sin identitet.

Ved afgørelsen af dette spørgsmål lægger retten især vægt på, at servicefunktionen efter sagsøgtes overtagelse af driften fortsatte uændret i forhold til kunderne og med sagsøgtes ansvar for de ansatte. Herefter, og i øvrigt efter en samlet vurdering af de i EF-dommens præmis 20 indeholdte punkter, finder retten, at virksomhedens identitet er uændret. Direktivet og dermed loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder herefter anvendelse ved afgørelsen af de foreliggende sager«

Til støtte for klagen har klagerne anført, at der foreligger identitet mellem den virksomhed, som ISS Catering A/S har overtaget, og den virksomhed, der blev udøvet af DISA A/S. Standardbetingelserne i den sag, der blev afgjort af Sø- og Handelsretten den 4. november 1993, og i nærværende sag er de samme. Det er ISS Catering A/S, der er ansvarlig for driften. Man kan ganske vist ikke selv fastsætte prisen. Dette forhold kan dog ikke tillægges nogen betydning - priser fastsættes jo altid efter aftale. Virksomheden udøves i DISA A/S's lokaler, men heller ikke dette kan tages som et udtryk for, at ISS Catering A/S's virksomhed ikke er selvstændig. En lang række af de kriterier, som EF-domstolen har opstillet i præmis 19 og 20, og som taler for identifikation, er opfyldt. En udvidelse af produktionen eller af virksomheden som sådan kan således ikke ændre virksomhedens identitet. Det væsentlige i nærværende sag er, at medarbejderne køber en frokost, og det er ganske uvæsentligt, hvordan den er blevet til. Virksomheden foregår i samme bygning, som blev indrettet til virksomheden af DISA A/S før overdragelsen. Der beskæftiges 3 ufaglærte. Det er ganske vist ikke de samme som tidligere, men dette skyldes, at man i forbin delse med tilbuddet om genansættelse stillede krav om en meget væsentlig lønnedsættelse. Selve kundekredsen er helt uforandret. Det samme gælder arbejdet for de ufaglærte. Der er således ingen tvivl om, at der foreligger en sådan identitet, at virksomhedsoverdragelsesloven er gældende. Med hensyn til hvilke virkninger, dette medfører, har klagerne anført, at den foreliggende arbejdsretlige praksis på dette område hviler på en antagelse af, at overenskomsten som sådan fortsat er gældende efter en overdragelse, og de indklagede må herefter anerkende, at overenskomsten ikke blot er gældende for den medarbejder, der fortsatte - ganske vist på ændrede vilkår - men også for de medarbejdere, der senere er antaget, dog kun indtil bortfaldet af overenskomsten efter opsigelse den 1. marts 1993.

De indklagede har gjort gældende, at påstanden i påstandsdokumentet af 18. maj 1994 må forstås således, at klagerne under sagen alene ønsker dom for, at den medarbejder, der var ansat den 1. november 1991, er omfattet af overenskomsten. I dette påstandsdokument er der nemlig anvendt udtrykket »var«, mens der i det oprindelige klageskrift er benyttet udtrykket »er beskæftiget«.

Med hensyn til realiteten i sagen har de indklagede bestridt, at der foreligger identitet. Det afgørende er EF dommens præmis 20. I så henseende har de indklagede anført, at ISS Catering A/S alene har påtaget sig en servicefunktion. Kantinelokalerne er ikke overtaget, og der eksisterer ikke immaterielle aktiver som omhandlet i EF dommens præmisser. Oprindelig var der ansat 7 ufaglærte, men kun en af disse fortsatte. Størstedelen af de ansatte kan derfor ikke anses som »overtaget«. Der foreligger ikke nogen kundekreds i sædvanlig forstand, og aktiviteterne har ikke været indstillet, men er fortsat i væsentlig ændret form. I dag foregår der en betydelig produktion, svarende til 50-60% af aktiviteterne, og tidsmæssigt udgør det ca. 30% af tidsnormen. Kantinelokalerne er indrettet specielt med hensyn til denne aktivitet. En af kantinerne blev nedlagt, og der blev indrettet køkkenfaciliteter, således at maden nu produceres af råvarer, der kommer ude fra. Dertil kommer, at man som noget helt nyt har indført gæstearrangementer. Der er derfor opstået et klart behov for faglærte arbejdere, og i dag er der alene behov for 3 ufaglærte. En mindre del af arbejdet er ganske vist identisk med det tidligere arbejde, men dette er ikke afgørende ved vurderingen af, om der foreligger identisk arbejde. Såfremt Arbejdsretten skulle finde, at der foreligger en sådan identitet, at virksomhedsoverdragelsesloven finder sted, kan dette kun have betydning for den ene medarbejder, der var ansat den 1. november 1991. Dette er en følge af, at det direktiv, som dannede grundlaget for virksomhedsoverdragelsesloven, såvel som virksomhedsoverdragelsesloven alene giver beskyttelse for den enkelte medarbejder. Det er indklagedes opfattelse, at dette synspunkt er fastslået gennem en række af de domme, Arbejdsretten har afsagt vedrørende virksomhedsoverdragelsesloven. Det følger også af den opsigelsesadgang, man har anerkendt i sådanne situationer.

Klagerne har over for de indklagedes anbringender vedrørende formuleringen af påstandene i påstandsdokumentet af 18. maj 1994 anført, at der alene er tale om en sproglig rettelse. Det oprindelige klageskrift af 14. februar 1992 er blevet overhalet af tiden, idet sagen blev sat i bero på afventning af Sø- og Handelsrettens dom af 4. november 1993. I dag er man derfor ud fra sproglige grunde nødsaget til at anvende datid, og der ligger ingen begrænsning i klagernes påstand i den skete formulering.

Arbejdsretten skal udtale

Arbejdsretten kan tiltræde, at påstandsdokumentet af 18. maj 1994 alene indeholder en sproglig ændring i forhold til klageskriftet af 14. februar 1992, begrundet i den tid, der er gået siden indgivelse af klageskriftet.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger identitet, skal Arbejdsretten udtale, at dette spørgsmål i overensstemmelse med EF domstolens dom af 12. november 1992 må afgøres efter et konkret skøn, hvori navnlig indgår de momenter, der er omtalt i præmisserne 19 og 20. Arbejdsretten lægger i så henseende vægt på, at driften er fortsat uændret i forhold til kunderne, det vil sige brugerne af kantinen, og at det arbejde, som de ufaglærte stadig udfører, er helt identisk med det arbejde, de udførte i tiden indtil den 1. november 1991, samt at dette arbejde må anses for en nødvendig del af kantinedriften. Arbejdsretten finder herefter, at virksomhedsoverdragelsesloven må finde anvendelse. Som anført blandt andet i Arbejdsrettens dom af 8. juni 1993 i sag nr. 93.039 beskytter virksomhedsoverdragelsesloven og det til grund herfor foreliggende direktiv alene lønmodtagerne mod en forringelse af deres overenskomstmæssige rettigheder i forbindelse med en overdragelse af en virksomhed. Såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder, kan dette - som det også har fundet udtryk i den arbejdsretlige praksis - efter omstændighederne medføre, at overenskomsten som sådan må respekteres af erhververen i den forstand, at overenskomsten anses for fortsat gældende, i hvert fald indtil den opsiges til bortfald. I det foreliggende tilfælde blev medarbejderne opsagt og tilbudt samme arbejde til en væsentlig lavere løn, hvorefter alle med undtagelse af en fratrådte. Under disse omstændigheder finder Arbejdsretten, at hensynet til at beskytte medarbejderne må medføre, at overenskomsten og den dertil knyttede lokalaftale i overensstemmelse med klagernes påstand må finde anvendelse frem til dens bortfald den 1. marts 1993.

Arbejdsretten tager derfor klagernes påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S, skal anerkende, at det hos ISS Catering A/S ansatte ufaglærte personale, der var beskæftiget med den daglige drift af kantinen hos DISA A/S, Herlev, var omfattet af den mellem Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal indgåede overenskomst samt lokalaftale N 453.007 af 16. april 1991 mellem DISA A/S og kantinepersonalets klub frem til den 1. marts 1993.

Efterbetalingsspørgsmålet henvises til sædvanlig fagretlig behandling.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Svenning Andersen s. 54 ff, 61 ff, 73 ff, 94 ff, 117 ff. Svenning Andersen, Funktionærret s.364 ff. Per Jacobsen s.109 ff. Kommentar s.100. Ruth Nielsen Arbejdsgiverens ledelsesret i EF-retlig belysning. AD 92.143, AD 92.166, AD 93.056, AD 93.505, AD 94.227, AD 93.039 (A 1993, s.120), AD 91.112 (A 1992, s. 38), AD 90.193 (A 1991, s. 58), AD 90.328 (A 1991, s. 78), AD 91.086 (A 1991, s.131).

Fornøden identitet mellem virksomhed og servicevirksomhed, der overtog virksomhedens kantinedrift i relation til virksomhedsoverdragelsesloven: den tidligere kollektive overenskomst fandtes også at omfatte senere ansatte.

1/11-91 overtog servicevirksomheden S kantinedriften på virksomheden D, der hidtil havde stået for driften i sin kantine, og som havde 7 ufaglærte ansatte i kantinen, der var omfattet af en kollektiv overenskomst K1, hvorefter timelønnen var ca. 92 kr. Disse blev alle opsagt i forbindelse med S's overtagelse af kantinedriften.

Kun en enkelt af dem fortsatte sin beskæftigelse i kantinen som ansat i S. Der blev senere ansat yderligere 2 ufaglærte og derudover 3 faglærte i kantinen. De ansatte i S var omfattet af en kollektiv overenskomst K2, hvorefter timelønnen var ca. 72 kr. S blev indklaget for Arbejdsretten med påstand om at anerkende, at det hos S ansatte ufaglærte personale i medfør af virksomhedsoverdragelsesloven var omfattet af K1. Arbejdsretten fandt, at driften af kantinen efter S's overtagelse heraf fortsat var uændret i forhold til kunderne, at det arbejde, som de ufaglærte stadig udførte var helt identisk med det, som de hidtil havde udført, og at dette arbejde måtte anses for en nødvendig del af kantinedriften. Herefter - og under henvisning til en dom afsagt af EF-domstolen den 12/11-92 (besvarelse af præjudicielle spørgsmål stillet af Sø- og Handelsretten i en sag, hvori afsagdes dom den 4/11-93) fandt Arbejdsretten, at virksomhedsoverdragelsesloven måtte finde anvendelse. I det foreliggende tilfælde, hvor medarbejderne blev opsagt og tilbudt samme arbejde til en væsentligt lavere løn, hvorefter alle med undtagelse af en fratrådte, fandt Arbejdsretten, at hensynet til at beskytte medarbejderne måtte medføre, at den hidtil gældende overenskomst måtte finde anvendelse også for det ufaglærte personale, der først var ansat efter S's overtagelse af kantinedriften, indtil overenskomstens bortfaldt 1/3-93 som påstået af klagerne.