Bod 2.3.2. Kollektiv arbejdsret, generelt. Underbetaling. (* 1)(* 2) Ej bod for underbetaling, da der ikke forelå noget ansættelsesforhold. Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (advokat Niels Chr. Daugaard) mod Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger for Kvickly, Frederikshavn (advokat Mariann Norrbom) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Holm, Thorkild E. Jensen, Preben Albæk Petersen og Westergaard.

Bod 2.3.2. Kollektiv arbejdsret, generelt. Underbetaling. (* 1)(* 2) Ej bod for underbetaling, da der ikke forelå noget ansættelsesforhold. Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (advokat Niels Chr. Daugaard) mod Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger for Kvickly, Frederikshavn (advokat Mariann Norrbom) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Holm, Thorkild E. Jensen, Preben Albæk Petersen og Westergaard.

Under sagen behandles spørgsmålet, om en arbejdsgiver skal betale overenskomstmæssig løn for en periode, hvor en person var på arbejdspladsen i tre uger umiddelbart forud for en ansættelse med løntilskud.

PARTERNES PÅSTANDE

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, har nedlagt påstand om, at Kvickly, Frederikshavn, tilpligtes

- at anerkende, at forbundets medlem, Maja Louise Madsen, i perioden 11. til 29.september 1989 havde krav på overenskomstmæssig løn.

- til HK at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Idet spørgsmålet om efterbetaling henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.

De indklagede, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger for Kvickly, Frederikshavn, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

På et møde mellem Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger den 7. juni 1984 om en sag, hvor der var uenighed om en brugsforenings pligt til at betale løn for en genoptræningsperiode, erklærede Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, at tilsvarende fremtidige tilfælde ville blive drøftet med den respektive afdeling af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, før endelig aftale med socialforvaltningen indgås.

Maja Louise Madsen, der er født i 1963, var i 1989 enlig mor til to børn og levede af bistandshjælp. Hun havde deltaget i et 16-ugers Arbejdsmarkedets Uddannelseskursus indenfor service/turisme.

På foranledning af en henvendelse fra Frederikshavn kommunes beskæftigelsessekretariat til Kvickly, Frederikshavn, mødte Maja Louise Madsen i tiden fra den 11. til den 29. september 1989 i virksomheden.

Kommunen havde den 13. september 1989 som ansættelsesmyndighed udfærdiget »Ansættelsesbrev, Uddannelses- og kvalificeringsordning« for Maja Louise Madsen for den pågældende periode med angivet beskæftigelse som heltidsbeskæftiget butiksmedhjælper i Kvickly til 132,60 kr. pr. dag. Ifølge ansættelsesbrevet var der pligt til hurtigst muligt at meddele fravær på grund af sygdom til virksomheden og til kommunens dagpengeafdeling.

Maja Louise Madsen fik for samme periode tillige bistandshjælp, og de 132,60 kr. pr. dag blev betalt af kommunen.

Den 12. oktober 1989 godkendte kommunen løntilskud i forbindelse med ansættelse af Maja Louise Madsen som omfattet af uddannelses-/kvalificeringsordningen for ledige i Frederikshavn Kommune.

Under en forhandling den 29. april 1991 og et fællesmøde den 22. november 1991 blev der ikke opnået enighed, om ansættelsen den 11.- 29. september 1989 var omfattet af gældende overenskomst.

FORKLARINGER

Per Larsen har forklaret, at han er leder af Frederikshavn kommunes beskæftigelsessekretariat og tidligere har været beskæftigelseskonsulent der.

Maja Louise Madsen ville efter at have været på kursus gerne prøve at arbejde i butik. Hun hørte til en lidt truet gruppe, der består af folk, der enten har haft mange korte, skiftende arbejdsforhold eller slet ikke har været i arbejde eller har opgivet en boglig uddannelse, og som af en af disse grunde på et givet tidspunkt har brug for at blive »hjulpet ind ad arbejdsmarkedsdøren«.

En af kommunens medarbejdere satte sig i forbindelse med Kvickly, der ikke havde noget konkret behov for arbejdskraft, men som var indforstået med at lade Maja Louise Madsen komme i praktik i forretningen.

Kommunen har ca. 1000 beskæftiget under forskellige ordninger og i fuld forståelse med begge sider på arbejdsmarkedet. Ved en ordning som den, sagen drejer sig om, foretager man altid en vurdering af, om der kan tænkes at ligge et misbrug, d.v.s. gratis arbejdskraft for virksomheden.

Maja Louise Madsen fik at vide, at hun - som mange andre i tilsvarende ordninger - ville få tillægget på 132,60 kr. pr. dag, svarende til kursusgodtgørelse. Ansættelsesbrevet blev udfærdiget dels for at have et papir om aftalen, dels for at præcisere, at kommunen fx. i relation til forsikringsspørgsmål var den formelle arbejdsgiver.

Ordningen havde til formål at konstatere, om Maja Louise Madsen havde lyst til og duede til den slags arbejde. Hvis hun havde opgivet i den aftalte periode, ville der ikke være blevet iværksat sanktioner fx. fradrag i bistandshjælpen. Hvis hun var kommet for sent eller var blevet væk enkelte dage, ville man have talt med hende og brugt situationen pædagogisk. Ordningen svarede til den introduktionsperiode, der senere er kommet direkte hjemmel til. Den varer 2 uger og der ydes dagpenge i introduktionsperioden.

Når kommunen ikke anvendte bestemmelsen i bistandslovens § 42,stk.3, var det, fordi man nødig på det tidspunkt ville betragte Maja Louise Madsen som revalidend. Når man ikke straks etablerede et arbejdsforhold med løntilskud, må det formentlig have været, fordi Kvickly ikke ville gå ind på det. Hvis der var blevet krævet overenskomstmæssig løn, havde kommunen højst kunnet bidrage med ca. halvdelen (løntilskud).

Maja Louise Madsens senere ansættelse i Kvickly var et barselsvikariat.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har til støtte for påstandene gjort gældende, at det er en almindelig arbejdsretlig grundsætning, at alt arbejde skal aflønnes overenskomstmæssigt, hvilket også er baggrunden for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers erklæring i 1984-sagen.

Forbundet må fastholde dette synspunkt, selvom man ikke betvivler kommunens gode intentioner om at hjælpe folk tilbage til arbejdsmarkedet.

Maja Louise Madsen var også i perioden 11. - 29. september 1989 i et almindeligt ansættelsesforhold, og det er uden betydning, hvordan det er etableret. Både hun og Kvickly må have haft den opfattelse, at der var tale om et ansættelsesforhold.

Maja Louise Madsen skulle være i forretningen i arbejdstiden og følge instrukser fra Kvickly, der kunne have afskediget hende, hvis man var utilfreds med hendes indsats. Aftalen havde et både idealistisk og praktisk formål, og forretningens risiko opvejes af det løntilskud, man ville kunne få hos kommunen. Ved periodens udløb blev forholdet organiseret efter reglerne om løntilskud, men praktisk skete der ingen forandring.

Der var ikke i lovgivningen regler om praktikperiode, før introduktionsperioden senere blev indført.

De indklagede har heroverfor anført, at der ikke i perioden bestod noget ansættelsesforhold mellem Maja Louise Madsen og Kvickly. Hun var i egen og kommunens interesse i virksomheden i praktik, nogenlunde svarende til skoleelevers erhvervspraktik og den senere indførte introduktionsperiode.

I modsætning til sagen fra 1984 var der ikke noget ansættelsesforhold til Kvickly.

Der var ikke forpligtelser for Maja Louise Madsen over for Kvickly, og der var derfor ikke den gensidighed, som karakteriserer et ansættelsesforhold.

Som der fremgår af Per Larsens forklaring havde kommunen gode grunde til ikke at bruge reglerne om revalidering eller løntilskud, hvor det udtrykkeligt er bestemt, at der skal ydes overenskomstmæssig løn.

ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION

Udgangspunktet er, at der skal betales overenskomstmæssig løn for en ansættelse, medmindre der udtrykkeligt er hjemlet en anden ordning.

Således som ordningen for Maja Louise Madsen var organiseret i den periode, sagen drejer sig om, er der imidlertid ikke direkte eller i henhold til fuldmagt truffet nogen ansættelsesaftale mellem Maja Louise Madsen og Kvickly.

Der er ikke i det, der er forelagt Arbejdsretten, grundlag for at fastslå, at ordningen reelt indebar en ansættelse, og Maja Louise Madsen har derfor ikke krav på løn fra Kvickly, hvorfor frifindelsespåstanden tages til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningen for Kvickly, Frederikshavn, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.155 ff, Hasselbalch Alm.del, s.89 ff, AD 93.400, sammenlign. AD 91.323 (A 1993, s.28).

En bistandsmodtager blev på initiativ af et kommunalt beskæftigelsessekretariat beskæftiget i en virksomhed. Kommunen betalte hende 132 kr. pr. dag herfor, idet hun samtidig bibeholdt bistandshjælpen. Virksomheden betalte hende ikke løn. Et fagforbund indklagede herefter virksomheden for Arbejdsretten med påstand om bod for ikke at have betalt hende løn efter den kollektive overenskomst på det pågældende område. Arbejdsretten lagde til grund, at ordningen ikke reelt indebar en ansættelse.

Virksomheden blev derfor frifundet.