Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål.(* 1) (* 2) Kommunernes Landsforening for Odense Kommune (advokat Jørgen Ovesen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Christian Daugaard) Dommere: Peter Andersen, Annette Elmer, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Henrik Lind, Terkel Lund-Nielsen og Aage Spang-Hanssen.

Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål.(* 1) (* 2) Kommunernes Landsforening for Odense Kommune (advokat Jørgen Ovesen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Christian Daugaard) Dommere: Peter Andersen, Annette Elmer, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Henrik Lind, Terkel Lund-Nielsen og Aage Spang-Hanssen.

Under denne sag har Kommunernes Landsforening for Odense Kommune nedlagt påstand om, at den af Specialarbejderforbundet i Danmark overfor Odense Kommune (busprojektet Spedsbjergskolen) varslede arbejdsstandsning kendes ulovlig.

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, har påstået frifindelse.

1. og 2. strejkevarsel er afgivet henholdsvis den 4. og 25. maj 1992.

Det formelle grundlag for strejkevarslerne bestrides ikke.

De nærmere omstændigheder i sagen er følgende

Den 12. november 1991 udarbejdede fuldmægtig John Hansen, Områdekontor Centrum Nord, Odense, et notat vedrørende busprojekter m.v. til brug for Det sociale Udvalgs møde den 19. november 1991. I notatet blev der undersøgt forskellige muligheder med hensyn til etablering af busprojek

ter og anvendelse af Spedsbjergskolen som udflytterbørnehave.

I udvalgets møde den 4. december 1991 blev der givet bemyndigelse til Magistraten til at anvende 725.000 kr. til indkøb og klargøring af 5 busser m.v. I et notat af s.d. fremgår det, at et medlem af Det sociale Udvalg havde henledt opmærksomheden på, at skolevæsenet havde »en masse buskørsel«, og at man i den forbindelse betaler minimum 6 timer om dagen. I den anledning henstillede det pågældende medlem af socialudvalget, at man skulle tage kontakt til skolevæsenet for at høre, om der skulle være muligheder for, at disse busser eventuelt kunne klare noget af transporten til Spedsbjergskolen. I et notat af 30. marts 1992 gennemgås dette forslag, men det afvises af økonomiske grunde.

Den 19. december 1991 fandt der forhandlinger sted med repræsentanter for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og Pædagogisk Medhjælperforbund.

Efter de foreliggende notater om disse møder blev der ikke protesteret mod projektet fra disse foreningers side.

Under sagen er der fremlagt en erklæring af 4. marts 1993 fra Pædagogisk Medhjælperforbund til Specialarbejderforbundet i Danmark »vedr. regelmæssig buskørsel med børn i daginstitutioner«. I erklæringen gives der udtryk for, at »vores overenskomst ikke dækker buskørsel, og at de timer, der går hertil derfor må aflønnes efter SIDs overenskomst«.

Specialarbejderforbundet i Danmark rettede den 10. december 1991 henvendelse til Odense Kommune, og efter gentagne henvendelser fra forbundet blev der den 23. april 1992 afholdt et møde. Mødereferatet er sålydende

»SID-Transport foreslår, at der for chauffører ved daginstitutionernes busprojekter indgås en tiltrædelsesaftale til overenskomst for chauffører ved Odense Bytrafik.

Repræsentanter for Odense kommune oplyste, at kørslen f.t. alene omfatter 2 x 15-25 min./dagligt og udføres af personale i daginstitutionen. Som følge heraf kan Odense kommunes repræsentanter ikke tiltræde det af SID-Transport fremsatte forslag.

Odense kommunes repræsentanter gav tilsagn om, at sagen kan optages til fornyet drøftelse, såfremt kørslens omfang ændres væsentligt.

SID-Transport forbeholder sig sin stilling.«

Sagen blev rejst for Arbejdsretten ved klageskrift af 9. september 1992.

Under sagen er der afgivet forklaring af fuldmægtig John Hansen, der har forklaret, at der i den centrale del af Odense ikke er mulighed for at etablere nye børneinstitutioner. I udkanten af kommunen har denne imidlertid rådighed over flere bygninger, blandt andet Spedsbjergskolen, ca. 15. km fra centrum. På denne skole kan der være 120 børn. Ordningen er etableret således, at der er opsamlingssteder for børn i 3 børnehaver i midtbyen. Børnene kommer mellem kl. 6.30 og 8.30 og skal så køres til Spedsbjergskolen. De busser, de kører i, er bygget om, så de er specialindrettede til børnene. Kørslen fra den børnehave, hvor børnene er afleveret, til Spedsbjergskolen tager ca. 20-25 min. Med børnene følger 3 børnepædagoger, der alle har stort kørekort. De kører på skift henholdsvis ud til Spedsbjergskolen og hjem igen til børnehaven mellem kl. 15.00 og 15.30. Normalt står bussen stille ved Spedsbjergskolen hele dagen. Såfremt et barn bliver sygt og skal tilbage til den børnehave, hvor det er afleveret, bliver bussen brugt hertil. Bussen bliver i øvrigt også lejlighedsvis brugt til for eksempel at køre til stranden med børnene. Der er i alt 5 busser: de 3 der kører til Spedsbjergskolen, hvortil der kommer 2, der kører til spejderhytter, der er lejet specielt til dette formål, og hvor børnene afleveres andet steds i midtbyen. Man har overvejet spørgsmålet om at lade børnene transportere med bus, således at bussen samlede børnene op flere steder. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre, da børnene så vidt muligt skal afsted nogenlunde samtidig fra de 3 børnehaver. Det er væsentligt dyrere, hvis man skulle lade et busselskab foretage kørslen. Indehaverne af busselskaberne har nemlig krævet, at der betales for i alt 6 timers drift. Specialarbejderforbundet i Danmark har klart givet udtryk for, at man kun kan acceptere fuldtidsansatte chauffører. Dette finder kommunen for dyrt, idet der alene er tale om beskæftigelse i godt og vel 1 time om dagen. Imidlertid er man fra kommunens side indstillet på at overveje situationen nærmere og indgå i forhandling med Specialarbejderforbundet i Danmark, hvis projektet udvikler sig videre. De i alt 15 børnepædagoger, som kører busserne, får ikke specialaflønning for dette. Det er der ikke rejst krav om, og brevet af 4. marts 1993 er ukendt for vidnet indtil dets fremlæggelse under sagen.

Til støtte for klagen er det anført, at det arbejde, som ønskes overenskomstdækket af Specialarbejderforbundet i Danmark, udføres af pædagoger og pædagogmedhjælpere som en mindre del af deres arbejdsområde. Der er tale om et arbejde på 2 x 25 min. dagligt, og dette skal sættes i relation til 3 fuldtidsansatte pædagogers arbejdstid. Området er allerede dækket af overenskomst med Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og Pædagogisk Medhjælperforbund. Kommunen har drøftet spørgsmålet med disse organisationer, og der er ikke, fra deres side, kommet protester. På denne baggrund kan der ikke tillægges skrivelsen af 4. marts 1993 nogen betydning. Specialarbejderforbundet i Danmark har ikke medlemmer beskæftiget ved det pågældende arbejde, og Pædagogisk Medhjælperforbund er medlem af samme hovedorganisation som Specialarbejderforbundet i Danmark. Under hensyn til arbejdets omfang er det derfor urimeligt at etablere en overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark, som ikke følger en loyal interesse med de afgivne strejkevarsler. Arbejdet for pædagogerne og pædagodmedhjælperne er accessorisk i forhold til deres egentlige arbejde. Skulle man følge Specialarbejderforbundet i Danmark, skulle der oprettes 1 stilling som chauffør for hver bus, men det er ikke muligt at beskæftige en medarbejder fra Specialarbejderforbundet i Danmark mere end lige godt 50 min. pr. dag. Undersøgelserne har i øvrigt vist, at det vil være væsentligt dyrere at henlægge transporten til et busselskab, og opgaverne kan ikke løses af de forhåndenværende skolebusser. Hertil kommer, at der fra kommunens side er givet tilsagn om forhandling, såfremt situationen ændrer sig væsentligt.

De indklagede har fremhævet, at man i forbindelse med ordningen blev opmærksom på, at der opstod et kørselsbehov, som nødvendiggjorde chauffører til at køre de i alt 5 busser, der blev anskaffet. Arbejdet som chauffør er ubestrideligt et SID-arbejde, og man fandt, at kommunen, der havde opbygget en egentlig busdivision under børneinstitutionerne, burde forhandle med forbundene herom. Man valgte at afgive strejkevarsel, og man fandt og finder stadig, at en strejke vil forfølge et lovligt, fagligt formål, idet arbejdet ubestrideligt henhører under Specialarbejderforbundets naturlige område. Man trænger således ikke ind på andre områder, idet pædagogerne alene har pædagogisk arbejde, og kørsel af den omhandlede art falder udenfor dette. Et eventuelt samtykke fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og Pædagogisk Medhjælperforbund har ingen betydning, da arbejdet, som anført, er SID-arbejde. Det har heller ingen betydning, at der ikke er medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, der er beskæftiget på området. Dette er fastslået ved flere afgørelser fra Arbejdsretten. Specialarbejderforbundet i Danmark har en klar aktuel interesse i at få området overenskomstdækket eller i hvert fald at kunne komme i forhandling med kommunen. Endelig har de indklagede anført, at det heller ikke kan tillægges betydning, at Pædagogisk Medhjælperforbund er medlem af samme hovedorganisation som Specialarbejderforbundet i Danmark. Også dette spørgsmål er der taget stilling til i tidligere arbejdsretspraksis.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Det pågældende arbejdsområde er ubestrideligt et område, som henhører under Specialarbejderforbundet i Danmark. Behovet for kørsel er opstået i forbindelse med etablering af en ny ordning for børneinstitutioner i Odense, begrundet i, at der ikke er plads til flere institutioner i Odenses bymidte, hvorfor det har vist sig nødvendigt at køre børnene frem og tilbage dagligt, for at de kan opholde sig på Spedsbjergskolen og i de 2 spejderhytter, som er lejet til formålet. Der er indkøbt 5 busser, og efter det foreliggende er ialt 15 pædagoger beskæftiget med kørsel. Uanset at kørslen alene varer ca. 2 x 25 min. dagligt, må kørslen betragtes som en egentlig transportopgave, som ikke kan siges at være et accessorium til pædagogernes andre opgaver. Selv om der ikke er beskæftiget medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark ved de pågældende opgaver i dag, finder Arbejdsretten, at Specialarbejderforbundet i Danmark forfølger et lovligt, fagligt formål med de afgivne strejkevarsler.

Arbejdsretten tager derfor de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, frifindes.

Klagerne, Kommunernes Landsforening for Odense kommune, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.308 ff, K.92.205, K.92.297.

Konfliktvarsel fandtes at forfølge lovligt formål.

Odense Kommune har indkøbt 5 busser, der anvendes til at dagligt at køre børn fra bymidten til lokaliteter i udkanten af Odense og tilbage. Der er beskæftiget 15 pædagoger med kørslen. I maj 1992 afgav SiD 1. og 2. strejkevarsel med henblik på at få kørslen overenskomstdækket. Kommunen indklagede i den anledning SiD for for Arbejdsretten, der henviste til, at det pågældende arbejdsområde ubestrideligt er et område, der hører under SiD, og at kørslen - selv om den alene varer 2 x 25 minutter dagligt - ikke kan siges at være et accessorium til pædagogernes andre opgaver. Selv om der ikke aktuelt var beskæftiget medlemmer af SiD ved de pågældende opgaver, fandt Arbejdsretten herefter, at SiD forfulgte et lovligt, formål med de afgivne strejkevarsler, som derfor fandtes lovlige.