Kollektiv overenskomst 1. Passivitet. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Røde Kors (advokat Hans Henrik Haume) Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lind, Sløk og Westergaard.

Kollektiv overenskomst 1. Passivitet. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Røde Kors (advokat Hans Henrik Haume) Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lind, Sløk og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Dansk Røde Kors for Arbejdsretten med påstand om, at indklagede, Dansk Røde Kors, tilpligtes at anerkende at være forpligtet af tiltrædelsesoverenskomst af 27. oktober 1986 for så vidt angår Dansk Røde Kors Kursuscenter.

Spørgsmålet om efterbetaling og bod for brud på gældende overenskomst er udskudt til senere afgørelse, for så vidt angår efterbetalingsspørgsmålet ved faglig voldgift.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der foreligger en gyldig overenskomst mellem Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og Dansk Røde Kors, når gyldigheden af den nævnte tiltrædelsesoverenskomst, der var underskrevet af kursuscentrets daglige leder, var betinget af godkendelse fra Dansk Røde Kors »att. Kurt Borgkvist«, og en sådan godkendelse ikke senere er givet.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Den 27. oktober 1986 underskrev to repræsentanter for forbundet og den daglige leder af Dansk Røde Kors Kursuscenter, Lejrvejen 85, 6330 Padborg, - Frøslevlejren - Jack Andersen, en overenskomst mellem Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke og kursuscentret, hvorved centret erklærede sig indforstået med at følge den til enhver tid gældende overenskomst mellem Samvirket og Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter, med visse ændringer.

I blankettens trykte tekst er det anført, at »Gyldigheden af nærværende overenskomst er betinget af Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirkes arbejdsudvalgs godkendelse.«, og umiddelbart efter følger denne maskinskrevne tilføjelse: »Gyldigheden af nærværende overenskomst er betinget af godkendelse fra Dansk Røde Kors, att. Kurt Borgkvist.«

Ved en skrivelse af 16. januar 1987 stilet til »Dansk Røde Kors Kursuscenter, Lejrvejen 85, 6330 Padborg« anerkendte Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke modtagelsen af overenskomsten.

I skrivelsen meddeles forskellige supplerende oplysninger, og man udtrykker håbet om, »at vor aftale om løn- og arbejdsvilkår må virke til Deres tilfredshed, og vi imødeser fortsat godt samarbejde.« Dette gav efter det oplyste ikke anledning til nogen reaktion. Igennem hele perioden har kursuscentret på grundlag af giroindbetalingskort fremsendt til centret - og af centret udfyldt med de skyldige beløb - foretaget indbetalinger af bidrag, som omhandlet i § 22 i hovedoverenskomsten, til Hotel- og Restauranterhvervets Uddannelsesfond.

Ved en skrivelse af 6. december 1991 til indklagede begærede Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet afholdt forhandlingsmøde på kursuscentret til behandling af en række af overenskomstens bestemmelser, idet man angav at have konstateret, at aflønningen ikke foregik i overensstemmelse med overenskomsten. Skrivelsen blev i første omgang besvaret af indklagedes advokat ved en skrivelse af 12. december 1991, hvori bl.a. anføres, at advokaten havde

»modtaget diverse sagsmateriale, herunder overenskomst underskrevet den 27. oktober 1986 af Rita Olsen på Deres vegne og af Jack Andersen på kursuscenterets vegne.

Det fremgår tydeligt af overenskomsten, at gyldigheden er betinget af godkendelse af Dansk Røde Kors. En sådan godkendelse er på intet tidspunkt blevet givet.

På det af Dem foreslåede møde ...... ønsker De en drøftelse af diverse overtrædelser af overenskomsten. Da der imidlertid ikke består nogen gyldig overenskomst, har det ikke nogen mening at afholde et møde med den foreslåede dagsorden....«

Under domsforhandlingen har administrationschef hos indklagede, Michael Hansen, forklaret, at han har været administrationschef hos indklagede siden 1. februar 1987, hvor han afløste den i tiltrædelsesoverenskomsten nævnte Kurt Borgkvist. Kursuscentret i Frøslevlejren startede i 1984/85, hvor det efter planen alene skulle dække det interne uddannelsesbehov for personalet i Dansk Røde Kors. Dette ændredes i slutningen af 1986, således at centret også kunne anvendes til ekstern kursusvirksomhed. Det fortsatte til udgangen af 1991, hvor indklagede afhændede kursuscentret. Om tiltrædelsesoverenskomsten, underskrevet den 27. oktober 1986 af centrets daglige leder, Jack Andersen, har Michel Hansen forklaret, at Jack Andersen, der ikke selv havde kompetence til at indgå en sådan overenskomst, gjorde ham opmærksom på, at den forelå, og at han havde sendt den frem til indklagede. Her fandt Michael Hansen den blandt forgængeren, Kurt Borgkvists, sagsakter. Den synes ikke at have givet Kurt Borgkvist anledning til nogen reaktion, og der var ikke knyttet bemærkninger til tiltrædelsesoverenskomsten i sagsakterne. Han fandt tiltrædelsesoverenskomsten frem i forbindelse med en henvendelse i foråret 1988 til kursuscentret fra Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, der havde noget, de gerne ville tale med »os« om. Det viste sig, at det drejede sig om nogle ansatte, der var organiseret i »gule« fagforeninger. Der blev afholdt møder med denne baggrund den 15. marts 1988, den 18. januar 1990 og den 14. februar 1991, og vidnet deltog i alle møderne og førte ordet for indklagede. Forbundet var på de to første møder repræsenteret af Rita Olsen og en rejsesekretær Frank Lachmann. Han husker ikke, hvem der deltog i mødet den 14. februar 1991. Han sagde ved alle tre møder, at der ikke var nogen gyldig overenskomst, hvis der ikke fandtes en tiltrædelsesoverenskomst, der var »paraferet« af Kurt Borgkvist. Og selvom der måtte være en sådan, var indklagede efter hans mening ikke forpligtet til at overholde en eksklusivaftale med forbundet. Resultatet af alle tre møder var, at Frank Lachmann skulle vende tilbage med dokumentation for, at der var en gyldig overenskomst, men der skete intet i den retning. Først efter centrets lukning fandt forbundet ud af, at der alligevel var en overenskomst. Med hensyn til aflønningen af forbundets medlemmer har man fulgt sin egen lønregulering, der ikke svarer til overenskomstens. Med hensyn til betalingen gennem årene af bidrag fra kursuscentret til uddannelsesfonden har han forklaret, at der var tale om en administrativ lapsus i den lokale administration på stedet. Der var tale om ret små beløb, der faldt ind under den daglige ledelses kompetence. Han erfarede det først i slutningen af 1991, da sagen kom op, og det blev så bragt til ophør.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede er forpligtet af tiltrædelsesoverenskomsten af 27. oktober 1986, selvom den ikke formelt er blevet godkendt af indklagede ved den i tiltrædelsesoverenskomsten nævnte Kurt Borgkvist. Den omhandlede passus i tiltrædelsesoverenskomsten må på samme måde som bestemmelsen om, at overenskomstens gyldighed er betinget af Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirkes arbejdsudvalgs godkendelse, forstås på den måde, at overenskomsten bliver bindende, hvis der ikke indenfor en rimelig kort tid gøres indsigelse. Selvom det måtte lægges til grund, at indklagede, som forklaret af Michael Hansen, under møder med forbundet - første gang den 15. marts 1988 - har bestridt eksistensen af en gyldig overenskomst på grund af manglende godkendelse, ville dette være for sent, og indklagede må anses bundet af tiltrædelsesoverenskomsten, idet der ikke fra forbundets side er udvist nogen form for passivitet, der kan føre til et andet resultat. Hertil kommer, at der gennem hele perioden i overensstemmelse med overenskomsten er betalt til uddannelsesfonden. Dette godtgør efter klagernes opfattelse - selvom det var kursuscentret og ikke Dansk Røde Kors, der foretog indbetalingerne -, at indklagede havde accepteret overenskomstforholdet. Der er således tale om en stiltiende accept.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at bestemmelsen i tiltrædelsesoverenskomsten om godkendelse fra Dansk Røde Kort att. Kurt Borgkvist efter sin formulering må forstås som en positiv gyldighedsbetingelse og ikke alene som et forbehold om, at Dansk Røde Kors kan rejse indsigelse inden en rimelig kort frist. Det må herved tillægges afgørende vægt, at indklagede er et helt »privat« foretagende, og at der således ikke er tale om et egentligt etableret arbejdsretligt forhold. Bestemmelsen om godkendelse viser klart, at Jack Andersen ikke havde kompetence til at indgå en bindende overenskomst, og at forbundet derfor måtte sikre sig en underskrift fra Kurt Borgkvist. Klagerne skulle således have rykket indklagede for en formel godkendelse og ikke have nøjedes med - som sket den 16. januar 1987 - at skrive til kursuscentret om overenskomsten. Havde man rykket for en godkendelse, havde man fået det samme svar, som man efter Michael Hansens forklaring fik under de tre møder, første gang den 15. marts 1988. Det må herefter lægges til grund, at tiltrædelsesoverenskomsten ikke er godkendt af indklagede, fordi man ikke ønskede at godkende den, og der foreligger herefter ikke en for indklagede bindende overenskomst. Hertil kommer, at det må lægges til grund, at forbundet allerede den 15. marts 1988 var klar over, at indklagede ikke ønskede at godkende tiltrædelsesoverenskomsten. Alligevel reagerede man først heroverfor i slutningen af 1991. Der er herved udvist en så betydelig passivitet, at en eventuel ret til at hævde en gyldig overenskomst må anses for fortabt.

Med hensyn til betalingen af bidrag til uddannelsesfonden har indklagede anført, at opkrævningerne er sendt til kursuscentret og er betalt af centret på grund af en fejl. Hvis opkrævningerne - som de burde - var sendt til indklagedes hovedkontor og ikke til kursuscentret, ville de ikke være blevet betalt, og den omstændighed, at centret ved en fejl har betalt disse ganske beskedne beløb, kan ikke føre til, at tiltrædelsesoverenskomsten på grund af stiltiende accept anses for bindende for indklagede.

Arbejdsretten skal udtale

Bestemmelsen i tiltrædelsesoverenskomsten om, at gyldigheden af overenskomsten er betinget af godkendelse fra indklagede, må efter sammenhængen med den foranstående bestemmelse om godkendelse fra Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirkes arbejdsudvalg forstås således, at overenskomsten bliver bindende, hvis indklagede undlader inden for en rimelig frist at tilkendegive, at man ikke ønsker at godkende overenskomsten. Det må lægges til grund, at indklagedes daværende administrationschef, Kurt Borgkvist, modtog tiltrædelsesoverenskomsten kort efter underskriften den 27. oktober 1986 uden at reagere over for forbundet, ligesom der ikke fra kursuscentret eller fra indklagede blev reageret over for modtagelsen af forbundets skrivelse til centret af 16. januar 1987 om den indgåede overenskomst. På det tidspunkt, hvor man første gang fra indklagedes side påberåbte sig den manglende godkendelse af tiltrædelsesoverenskomsten - efter Michael Hansens forklaring den 15. marts 1988 - havde tiltrædelsesoverenskomsten forlængst opnået gyldighed over for indklagede, og der findes ikke fra forbundets side at være udvist noget forhold, der kan bevirke, at adgangen til at påberåbe sig dette nu må anses for bortfaldet. Arbejdsretten tager derfor klagernes påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Dansk Røde Kors, tilpligtes at anerkende at være forpligtet af tiltrædelsesoverenskomsten af 27. oktober 1986 for så vidt angår Dansk Røde Kors Kursuscenter.

Indklagede skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.80 ff.

Kollektiv overenskomst anset for indgået Repræsentanter for RBF og den daglige leder af Røde Kors Kursuscenter underskrev 27/10-86 en tiltrædelsesoverenskomst. Det var i overenskomsten bestemt, at dens gyldighed var »betinget af godkendelse fra Dansk Røde Kors, att. NN (navnet på Røde Kors« daværende administrationschef)». Arbejdsretten fandt, at denne bestemmelse efter sin sammenhæng måtte forstås således, at overenskomsten blev bindende, såfremt indklagede inden for en rimelig frist undlod at tilkendegive, at man ikke ønskede at godkende overenskomsten. Røde Kors's administrationschef modtog kort efter 27/10-86 overenskomsten uden at reagere, ligesom der ikke fra kursuscentret eller fra Dansk Røde Kors blev reageret over for en skrivelse sendt af forbundet til kursuscentret 16/1-87 om den indgåede overenskomst. Indklagede påberåbte sig først den manglende godkendelse af tiltrædelsesoverenskomsten den 15/3-88, og da havde overenskomsten forlængst opnået gyldighed over for indklagede, som derfor blev dømt til at anerkende at være forpligtet af overenskomsten.