Eksklusivaftale. Kollektiv arbejdsret, generelt. Konfliktvarsel. Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverfoening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening (advokat Vagn Marquardt) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kjærgaard, Mads Kofod, Jørn-Oluf Olsen og Riis (retsformand). Sag nr. 92.318

Eksklusivaftale. Kollektiv arbejdsret, generelt. Konfliktvarsel. Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverfoening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening (advokat Vagn Marquardt) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kjærgaard, Mads Kofod, Jørn-Oluf Olsen og Riis (retsformand). Sag nr. 92.318

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Arbejdsretten og påstået indklagede tilpligtet at anerkende, at de til klagerne fremsendte 66 strejkevarsler af 10. november 1992 er ulovlige.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen blev den 17. november 1992 behandlet på et fællesmøde, hvorfra der foreligger følgende referat

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening drøftedes lovligheden af 1. strejkevarsler fremsendt af SID omfattende en række medlemsvirksomheder under Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.

Anledningen til 1. strejkevarslerne var, at der ikke var opnået enighed under tilpasningsforhandlinger i forbindelse med de pågældende virksomheders indmeldelse i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.

Fra arbejdsgiverside blev det anført, at de pågældende virksomheder er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvorfor fredspligten fortsat består, således som også tilkendegivet i DA's protestskrivelse af 12. november 1992.

Fra arbejdstagerside bestred man denne opfattelse og tilkendegav, at manglende enighed under tilpasningsforhandlinger i henhold til overenskomstens bestemmelser herom i givet fald kunne give grundlag for en lovlig interessekonflikt.

Der var enighed om, at lovligheden af de fremsendte strejkevarsler skal prøves ved Arbejdsretten snarest muligt. Der var endvidere enighed om, at såfremt der fra arbejdstagerside måtte blive fremsendt 2. strejkevarsler, vil eventuel konflikt - uanset hvilket tidspunkt for iværksættelse som måtte blive angivet i 2. strejkevarslerne - tidligst kunne iværksættes på 3. dagen efter Arbejdsrettens afsigelse af dom i sagen.«

Sagens baggrund er, at de berørte 66 virksomheder efter den 1. marts 1991 udmeldte sig af Arbejdsgiverorganisationen Danske Vognmænd og indmeldte sig i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, og at der under de i forbindelse hermed gennemførte forhandlinger om udformningen af eventuelle særbestemmelser ikke har kunnet opnås enighed mellem Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark.

Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark underskrev den 30. januar 1991 følgende protokollat vedrørende nyoptagne virksomheders overenskomstdækning

»Ved et møde d.d. mellem nedennævnte parter behandledes SiD's skrivelse af 16. januar 1991 og VA's svar af 21. januar 1991 vedrørende overenskomstdækning for medlemmer af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening. Parterne enedes om overenskomstperioden ud at fortsætte den hidtidige praksis gående ud på, at vognmandsvirksomheder, der indmelder sig i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening i en overenskomstperiode, og som ved indmeldelsen er omfattet af en kollektiv overenskomst, forbliver omfattet af denne overenskomst indtil overenskomstens udløb.

Fra den nye overenskomstperiodes begyndelse omfattes medlemsvirksomhederne af VA's overenskomster.

Medlemsvirksomheder, der er indmeldt i VA efter den 1. marts 1987, og som ved indmeldelsen var omfattet af en kollektiv overenskomst, forbliver derfor omfattet af denne indtil 28. februar 1991, hvorefter de bliver omfattet af VA's overenskomster fra den 1. marts 1991.

Endvidere enedes parterne om med virkning fra 1. marts 1991 at optage følgende bestemmelse i overenskomsten

Nyoptagne virksomheder

Stk. 1. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening er omfattet af overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark, hvad enten overenskomsten er en kollektiv overenskomst, særoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tidspunktet for optagelsen, dog således, at organisationerne optager forhandlinger om, hvorledes eventuelle særbestemmelser og/eller lokalaftaler skal udformes for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Sådanne forhandlinger optages snarest muligt efter optagelsen på VA's foranledning.

Stk. 2. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening ingen overenskomst, kollektiv overenskomst, særoverenskomst eller lokalaftale har med Specialarbejderforbundet i Danmark omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestidspunktet.«

Protokollatet af 30. januar 1991 er med virkning fra den 1. marts 1991 optaget i overenskomstens § 14.

Rækkevidden af protokollatet af 30. januar 1991 er blevet afgjort ved opmandskendelse af 15. november 1991. Specialarbejderforbundet i Danmark nedlagde som klager for voldgiftsretten følgende påstand

Indklagede, Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, tilpligtes at anerkende, at organisationerne skal optage forhandlinger om, at særbestemmelser og/eller lokalaftaler udformes således, at bestående overenskomstforhold, herunder eksklusivbestemmelsen, ikke forrykkes som helhed.

Herudover tilpligtes indklagede at anerkende, at sådanne udformede særbestemmelser og/eller lokalaftaler indgår som en del af de mellem parterne indgåede overenskomster.

Indklagede påstod frifindelse.

Under forhandlingen for voldgiftsretten blev det præciseret, at første led i klagerens påstand tilsigter at fastslå, at eksklusivbestemmelser i nyoptagne virksomheders hidtidige overenskomstforhold ikke bortfalder ved virksomhedens optagelse i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening - hvis overenskomster ikke indeholder eksklusivbestemmelser - men at de skal tages i betragtning ved den helhedsvurdering, som organisationerne efter protokollat af 30 januar 1991 skal foretage ved udformningen af særbestemmelser og/eller lokalaftaler med henblik på at sikre, at de bestående overenskomstforhold ikke som helhed forrykkes.

Med andet led af påstanden ønskede klageren fastslået, at de særbestemmelser og/eller lokalaftaler, der som resultat af tilpasningsforhandlingerne bliver bestående efter virksomhedens indmeldelse i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, bliver en del af den overenskomst, som herefter er gældende mellem forbundet og den nyoptagne virksomhed, således at disse særbestemmelser m.v. ikke kan opsiges særskilt i overenskomstperioden, men følger overenskomsten mellem forbundet og arbejdsgiverforeningen.

Opmandskendelsen af 15. november 1991 indeholder følgende præmisser og konklusion

»Af protokollatet af 30. januar 1991 fremgår, at den af parterne indtil den 1. marts 1991 fulgte praksis vedrørende overenskomstdækning for nye medlemmer af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening indebar, at en overenskomstdækket virksomhed, der indmeldte sig i foreningen i en løbende overenskomstperiode, forblev omfattet af den hidtidige overenskomst i resten af overenskomstperioden og først derefter blev omfattet af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforenings overenskomster.

Denne praksis blev ved den i protokollatet indeholdte aftale - der efterfølgende er optaget i overenskomstens § 14 - ændret således, at virksomheder, der er dækket af en anden overenskomst med forbundet end den med Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening indgåede, nu uden opsigelse af en sådan overenskomst bliver omfattet af overenskomsten med Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening straks fra optagelsen i foreningen, idet der dog på foreningens initiativ skal forhandles om tilpasning af eventuelle særbestemmelser og/eller lokalaftaler til overenskomstforholdet for ikke at forrykke det bestående overenskomstforhold som helhed.

Af aftalen fremgår, at denne gælder, hvad enten virksomhedens hidtidige overenskomstdækning med forbundet omfatter en kollektiv overenskomst, en særoverenskomst eller en lokalaftale. Aftalen indebærer således, at også virksomheder, der gennem medlemskab af Danske Vognmænd eller ved en tiltrædelsesoverenskomst er forpligtet af overenskomstens eksklusivbestemmelse, straks fra indmeldelsen i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening bliver omfattet af denne forenings overenskomst med forbundet, dog med det forbehold, som følger af tilpasningsklausulen.

Spørgsmålet er derfor, om parterne under forhandlingerne forud for aftalens indgåelse er nået til enighed om, at der under tilpasningsforhandlingerne skal forhandles også om en eventuel eksklusivbestemmelse i det bestående overenskomstforhold, eller om dette ikke er tilfældet, fordi parterne må antages at have gjort endeligt op med problemet om eksklusivbestemmelserne ved at være nået til enighed om et af følgende alternativer: enten at overføre bestemmelsen til det nye overenskomstforhold i hvert fald for resten af overenskomstperioden eller at lade bestemmelsen udgå straks fra optagelsen i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening sammen med overenskomstens øvrige bestemmelser.

Ved afgørelsen heraf lægger opmanden efter de afgivne forklaringer til grund, at parterne vel under forhandlingerne den 30. januar 1991 indgående har drøftet eksklusivbestemmelsen i forbundets overenskomst med Danske Vognmænd. Forbundet ønskede denne bestemmelse videreført uanset virksomhedernes skift af arbejdsgiverorganisation, medens Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening tog afstand herfra under henvisning til, at foreningens overenskomst med forbundet ikke indeholder nogen eksklusivbestemmelse, og at accept af en sådan bestemmelse ikke ville blive godkendt af Dansk Arbejdsgiverforening. Efter de til dels modstridende forklaringer om drøftelsernes videre forløb kan det imidlertid ikke lægges til grund, at disse resulterede i nogen definitiv løsning på problemet, hvilket da heller ikke er kommet til udtryk i protokollatet, der trods de indgående drøftelser intet specifikt indeholder om eksklusivbestemmelsen.

Under disse omstændigheder må der for så vidt gives forbundet medhold i den nedlagte påstand, som det herefter må følge af protokollatets tilpasningsklausul, at den forhandling, som skal ske i forbindelse med overenskomstdækkede virksomheders optagelse i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening i en løbende overenskomstperiode, også må omfatte spørgsmålet om videreførelse af en eventuel eksklusivbestemmelse i det bestående overenskomstforhold, og at en sådan bestemmelse i givet fald må indgå som en del af overenskomstforholdet og derfor ikke kan opsiges særskilt.

Med henvisning hertil afsiges der kendelse som neden for anført.

K E N D E L S E

Indklagede, Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, skal anerkende, at organisationerne ved foreningens optagelse af nye medlemmer, som ved deres optagelse er omfattet af overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark, skal optage forhandlinger omfattende også eventuelle eksklusivbestemmelser med henblik på at sikre, at eventuelle særbestemmelser og/eller lokalaftaler udformes således, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed.

Særaftaler og/eller lokalaftaler udformet i overensstemmelse hermed indgår som en del af de mellem parterne indgåede overenskomster og kan følgelig ikke opsiges særskilt i overenskomstperioden.«

Opmandskendelsen af 15. november 1991 bevirkede en uoverensstemmelse, der blev behandlet på et fællesmøde den 26. februar 1992. Referatet herfra er sålydende

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening har Landsorganisationen i Danmark på vegne af Specialarbejderforbundet i Danmark rejst en klage over en uoverensstemmelse angående konsekvensen af en faglig voldgiftskendelse af 15. november 1991 vedrørende tilpasningsforhandlinger for nyoptagne virksomheder i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.

Sagen forhandledes.

Arbejdersiden opretholdt klagen i sin helhed og præciserede, at tilpasningsforhandlingerne i medfør af § 14 i Standardoverenskomsten medfører - i mangel af enighed - at en eventuel eksklusivbestemmelse forbliver gældende og fortsætter som en integreret del af overenskomsten.

Arbejdsgiversiden bestred den af arbejdersiden anlagte fortolkning af overenskomstens § 14 og den faglige voldgiftskendelse, idet man tilkendegav som sin opfattelse, at overenskomstgrundlaget mellem Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening og SiD umiddelbart var gældende for nyoptagne virksomheder. Man vedstod, at der skulle føres tilpasningsforhandlinger, men man var af den opfattelse, at i mangel af enighed om videreførelse af særbestemmelser, da var disse allerede bortfaldet ved virksomhedens optagelse i VA. Alternativt kunne arbejdsgiversiden acceptere, at den nyoptagne virksomhed blev optaget i VA med virksomhedens eksisterende overenskomstgrundlag og i medfør af de almindelige arbejdsretlige regler blev frigjort fra disse ved overgang til VA's overenskomster ved opsigelse af overenskomstgrundlaget i forbindelse med overenskomsternes udløb, hvilket i praksis vil sige pr. 1. marts 1993.

Da enighed ikke kunne opnås, forbeholder arbejdersiden sig at indbringe sagen for Arbejdsretten.«

De indklagede anlagde derefter sag ved Arbejdsretten med påstand om, at klagerne blev idømt en alvorlig bod for at undlade at opfylde opmandskendelsen. Denne sag blev hævet den 10. september 1992, hvorefter tilpasningsforhandlingerne blev genoptaget den 14. september 1992.

Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening blev den 1. april 1993 ekskluderet af Dansk Arbejdsgiverforening.

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af direktør i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening Poul Juelsbjerg, som har forklaret, at han har konciperet protokollatet af 30. januar 1991. Man drøftede under forhandlingen den 30. januar 1991 ikke konsekvenserne af, at tilpasningsforhandlingerne gik i stykker. Havde Specialarbejderforbundet i Danmark da bebudet konfliktret, hvis dette skete, var protokollatet blevet udformet anderledes. Specialarbejderforbundet i Danmark har under tilpasningsforhandlingerne ønsket at fastholde eksklusivbestemmelserne. Tilpasningsforhandlingerne er derfor endt uden resultat.

Klagerne har gjort gældende, at de berørte 66 virksomheder straks ved indmeldelsen er blevet omfattet af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforenings overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark, hvorfor den varslede konflikt er i strid med den eksisterende fredspligt, og at indklagede ved at fremsætte et klart overenskomststridigt krav om eksklusivbestemmelse alene bærer ansvaret for de afbrudte forhandlinger om særaftaler, hvilket ikke er egnet til at berøve Vognmandsfagets Arbejdsgiverforenings overenskomst gyldighed i forhold til de berørte medlemmer. Subsidiært har klagerne gjort gældende, at de berørte virksomheder fortsat er omfattet af Danske Vognmænds overenskomst henset til, dels at denne ikke er opsagt til bortfald, dels at Specialarbejderforbundet i Danmark ved sine handlinger frakender § 14 i overenskomsten gyldighed, hvorfor Danske Vognmænds overenskomst fortsat må have gyldighed for de berørte virksomheder, hvis arbejde heller ikke kan inddrages i en interessetvist.

Indklagede har anført, at det af opmandskendelsen af 15. november 1991 fremgår, at spørgsmålet om videreførelse af en eventuel eksklusivbestemmelse også skal omfattes af optagelsesforhandlingerne. Såfremt optagelsesforhandlingerne ikke fører til enighed, må parterne have en konfliktadgang, idet der i så fald ikke består nogen retsstrid mellem parterne, men en interessetvist. Klagernes påberåbelse af fredspligten vil som konsekvens have, at klagerne i realiteten ensidigt kan fastsætte vilkårene for optagelsesforhandlingernes resultat, hvilket vil gøre såvel protokollatet af 30. januar 1991 som opmandskendelsen af 15. november 1991 virkningsløs.

Arbejdsretten skal udtale

Dansk Arbejdsgiverforenings eksklusion af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening har ikke fritaget Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening for Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Specialarbejderforbundet i Danmark er derfor afskåret fra at iværksætte konflikt for at opnå eksklusivbestemmelse. Der må herefter gives klagerne medhold i den nedlagte påstand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, skal anerkende, at de til klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, fremsendte 66 strejkevarsler af 10. november 1992 er ulovlige.

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.112 ff, 132 ff, 301 f, K.90.291 (A 1990, s.152).

Hovedaftalen mellem DA og LO afskærer fagforbund fra at konflikte på krav om eksklusivaftale.

66 virksomheder udmeldte sig efter 1/3-91 af arbejdsgiverforeningen D og indmeldte sig i arbejdsgiverforeningen V. V og SiD indgik herefter aftale om, at foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i V var omfattet af en overenskomst med SiD, uden særlig opsigelse ville være omfattet af overenskomsten mellem V og SiD, der ikke indeholder eksklusivbestemmelser, fra tidspunktet for optagelsen. Dog skulle organisationerne optage forhandlinger om, hvorledes eventuelle særbestemmelser skulle udformes, for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Parterne blev senere uenige om rækkevidden af denne aftale, og dens nærmere fortolkning blev genstand for en faglig voldgiftsbehandling.

Opmandskendelsen fastslog, at aftalen skulle forstås således, at parterne ved optagelse af nye medlemmer i V skulle optage forhandlinger omfattende også eventuelle eksklusivbestemmelser. Da forhandlingerne i forbindelse med de 66 virksomheders indmeldelse i V ikke førte til noget resultat, varslede SiD konflikt over for V den 10/11-92. V blev ekskluderet af DA 1/4-93. Arbejdsretten kendte konfliktvarslet ulovligt, idet der henvistes til, at eksklusionen ikke fritog V for Hovedaftalen mellem DA og LO, og at SiD derfor var afskåret fra at iværksætte konflikt for at opnå eksklusivbestemmelse.