Legislator Case Law & Legislation
U19930361613 DK

Bod 2.3.1., 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Buksen ved Mogens Idskov, Bytorvet, 9700 Brønderslev. Dommere: Peter Andersen, Engelbrechtsen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm og Riis (retsformand).

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Dom 1993 3616 Valid

Bod 2.3.1., 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Buksen ved Mogens Idskov, Bytorvet, 9700 Brønderslev. Dommere: Peter Andersen, Engelbrechtsen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm og Riis (retsformand).

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indklaget Buksen ved Mogens Idskov, Bytorvet, 9700 Brønderslev, for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstande

Indklagede har brudt gældende overenskomst ved ikke at have udbetalt overenskomstmæssig overtidsbetaling til forbundets medlem Tina Christensen.

Indklagede betaler til Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod indeholdende efterbetaling 5.574,36 kroner.

Indklagede har påstået frifindelse.

Forbundets medlem Tina Christensen var fra den 6. maj til den 23. juli 1992 ansat som butiksassistent i den indklagede virksomhed.

Den indklagede virksomhed var indtil udgangen af juni 1992 medlem af Butik og Kontor Arbejdsgiverforeningen og er således omfattet af denne organisations overenskomst med det klagende forbund.

Forbundet har på grundlag af Tina Christensens kalender udarbejdet en opgørelse over efterbetalingskravet, hvorefter dette er 4.203,40 kroner + 12 1/2% i feriegodtgørelse eller 525,43 kroner eller i alt 4.728,83 kroner.

Der en under domsforhandlingen afgivet forklaring af Tina Christensen og Mogens Idskov.

Tina Christensen har forklaret, at hun ved ansættelsen talte med Mogens Idskov om kundebetjening, men ikke om løn og arbejdstid. Hun arbejdede dels i butikken i Brønderslev, dels i butikken i Blokhus. Blokhusbutikken lukkede meget forskelligt afhængigt af kunderne. Idskov bestemte hvornår. De skulle hver dag udfylde timesedler. Det gjorde hun. Hendes fader syntes, at hun også skulle notere arbejdstiden på kalenderen. Det begyndte hun på efter 14 dages ansættelse. Kalenderen stemte som regel med lønafregningerne. Gjorde den ikke det, gjorde hun opmærksom herpå og fik efterbetaling. Idskov bad hende den 23. juli 1992 gå, da hun drak vand. Hun henvendte sig derefter til forbundets afdeling i Brønderslev. Da forbundet så hendes kalender, opdagede det, at hun havde fået for lidt.

Mogens Idskov har forklaret, at Tina Christensen ikke har holdt styr på, hvor hun har arbejdet. Hun har ikke ført kalender de første 14 dage. I øvrigt har Tina ikke ført kalenderen rigtigt. Han har fremlagt lønsedler for maj 1992, men ikke for de resterende måneder.

Klagerne har henvist til, at indklagede alene har fremlagt timesedler for maj 1992, og påstået Tina Christensens forklaring og kalender lagt til grund ved sagens afgørelse.

Indklagede har anført, at Tina Christensen har fået udbetalt den løn, hun er berettiget til, og at hun ikke har bevist, at hun har et efterbetalingskrav.

Arbejdsretten skal udtale

Den af Tina Christensen fremlagte kalender og de af Mogens Idskov fremlagte lønsedler dækker begge alene en periode i slutningen af maj 1992. Da de i den periode i det væsentlige er identiske, er det i det hele ubetænkeligt at lægge Tina Christensens forklaring og kalender til grund ved sagens afgørelse. Hun er derfor efter den fremlagte opgørelse berettiget til 4.728,83 kr. i efterbetaling. Indklagede pålægges herefter en bod på 6.000 kroner, der indeholder efterbetalingsbeløbet på 4.728,83 kroner.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Buksen ved Mogens Idskov, Bytorvet, 9700 Brønderslev, skal inden 14 dage betale en bod på 6.000 kr. til Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og 2.000 kroner i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Dom 1993 3616 Valid

Bod for underbetaling.

Der var opstået uoverensstemmelse mellem HK og en virksomhed, som indtil slutningen af juni 1992 havde været medlem af BKA og således omfattet af overenskomsten mellem HK og BKA, om opgørelsen af en ansats løn fra 6/5-23/7 1992. HK havde udarbejdet en opgørelse over efterbetalingskravet på grundlag af den ansattes kalender. Arbejdsgiveren, der gjorde gældende, at den ansatte ikke havde ført kalenderen rigtigt, fremlagde lønsedler for maj 1992, men ikke for den resterende periode. Da oplysningerne i den ansattes kalender og lønsedlerne i det væsentlige var identiske, fandtes det ubetænkeligt at lægge den ansattes forklaring og kalender til grund ved sagens afgørelse. Arbejdsgiveren blev derfor dømt til at betale en bod på 6.000 kr., indeholdende 4.728 kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →