Bod 2.3.1. Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S (advokat Merete Preisler) Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod, Riis (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

§ 4. LØN

a. Aldersbestemt betaling

Distriktstimelønnen, som danner grundlag for minutbetalingen, består pr. 1. marts 1991 af følgende andele

Distriktstime-/ over 18 år 17 år, 80% under 17 år, 65%

løn - hverdage Grundløn 55,71 Timetillæg 12,10 Nattillæg 13,65 Vaskepenge 0,20 Søgnehelligdagsbetaling 2,45 I alt pr, time 84,11 I alt pr. minut 1,4018 1,1215 0,9112

Til hverdagsomdelere betales søgnehelligdagsbetaling på 3% af grundløn, timetillæg, nattillæg og vaskepenge. Betalingen indgår som en del af distriktstimelønnen.

For arbejde på søn- og helligdage betales et aldersbestemt tillæg på kr. 13,00 pr. time.

Fra og med den lønningsuge, i hvilken 1. marts 1992 falder, forhøjes grundlønnen med kr. 2,25 pr. time for voksne omdelere. Nattillægget forhøjes med kr. 0,40 pr. time for voksne omdelere, og vaskepengene forhøjes med kr. 0,05 pr. time for voksne omdelere.

b. Lønperiode og lønudbetaling

Den enkelte lønperiode er 14 dage og går fra mandag i en uge til søndag i den efterfølgende uge, og lønningsdagen er den følgende torsdag. Såfremt den ordinære lønningsdag er søgnehelligdag, er lønnen disponibel 1 dag før, medmindre der opstår force majeure ved lønudregningen.

Udbetalingen foregår som hovedregel via overførsel til pengeinstitut til den enkelte medarbejders konto.

Lønspecifikationen fremsendes enten til arbejdsstedet eller omdelerens adresse hver lønningsdag.

c. Transportgodtgørelse

Der betales et aldersbestemt tillæg på kr. 1,50 pr. time.

d. Vintertidstillæg

I perioden 1. november - 31. marts beregnes et tillæg til distriktstiden på 10%.«

1991-Provinsoverenskomsten indeholder i § 3 og § 4 følgende bestemmelser om distriktstyper og løn

Ȥ 3 DISTRIKTSTYPER

Abonnementsområdet er opdelt i distrikter. Omdelingstiden pr. distrikt beregnes hver uge udfra hvilke abonnenter, der skal leveres til og på basis af normtider for de forskellige arbejdsoperationer. For hverdage benyttes mandagens abonnementsdata, og for søn- og helligdage benyttes dagens abonnementsdata.

Når det bliver teknisk muligt, beregnes distriktstiden - også på hverdage - dagligt udfra dagens abonnementsdata. Det beregnede minuttal danner uden oprunding og uden varsel basis for samme uges lønberegning.

KAD/SID har påtaleret i tilfælde af tvivl om beregningen af minuttallet.

§ 4. LØN

a. Aldersbestemt betaling

Distriktstimelønnen, som danner grundlag for minutbetalingen, består pr. 1. marts 1991 af følgende andele

Distrikts- over 17år under 17år Pr.1.marts 1992 over 17år under 17år

timeløn

- hverdage 18 år 80% 65% -hverdage 18 år 80% 65% Grundløn kr. 55,71 Grundløn kr. 57,96 Timetillæg kr. 6,90 Timetillæg kr. 6,90 Nattillæg kr. 11,65 Nattillæg kr. 12,05 Vaskepenge kr. 0,20 Vaskepenge kr. 0,25 Søgnehellig- Søgnehellig- dagsbetaling kr. 2,23 dagstaling kr. 2,31 I alt I alt pr. time kr.76,69 61,35 49,85 pr.time kr.79,47 63,57 51,65 I alt I alt pr.minut 1,2782 1,0225 0,8308 pr.minut 1,3245 1,0596 0,8608

Til hverdagsomdelere betales søgnehelligdagsbetaling på 3% af grundløn, timetillæg, nattillæg og vaskepenge. Betalingen indgår som en del af distriktstimelønnen.

For arbejde på søn- og helligdage betales et aldersbestemt tillæg på kr. 11,00 pr. time.

Fra og med den lønningsuge, i hvilken 1. marts 1992 falder, forhøjes grundlønnen med kr. 2,25 pr. time for voksne omdelere. Nattillægget forhøjes med kr. 0,40 pr. time for voksne omdelere, og vaskepengene forhøjes med kr. 0,05 pr. time for voksne omdelere.

b. Lønperiode og lønudbetaling

Den enkelte lønperiode er 14 dage og går fra mandag i en uge til søndag i den efterfølgende uge, og lønningsdagen er den følgende torsdag. Såfremt den ordinære lønningsdag er søgnehelligdag, er lønnen disponibel 1 dag før, medmindre der opstår force majeure ved lønudregningen.

Udbetalingen foregår som hovedregel via overførsel til pengeinstitut til den enkelte medarbejders konto.

Lønspecifikationen fremsendes enten til arbejdsstedet eller omdelerens adresse hver lønningsdag.

c. Transportgodtgørelse

Der betales et aldersbestemt tillæg på kr. 1,50 pr. time.

d. Vintertidstillæg

I perioden 1. november - 31. marts beregnes et tillæg til distriktstiden på 10%.«

Overenskomsterne blev fornyet ved Mæglingsforslaget af 27. marts 1993.

Bladkompagniet A/S har fra 1967 til 1993 anvendt et tidsberegningssystem, der er lidt forskelligt i København og i Provinsen. I København benyttes et system (kvadratmetersystem) med elementtider for de enkelte arbejdsoperationer samt et koordinatsystem til fastsættelse af tiden for færdsel på jordplan (offentlig vej og havegange). I Provinsen anvendes et tillempet system, hvor der er fastsat faste tider for de enkelte afleveringstyper (villaer, rækkehuse og etageejendomme) samt et vejtillæg for stor distriktsudstrækning.

Bladkompagniet A/S iværksatte den 24. maj 1993 et nyt tidsberegningssystem for alle typer distrikter, der var baseret på, at aflevering af aviser skal ske i postkasser ved vejen eller i postkasseanlæg, hvor de findes, medmindre abonnenten direkte har bedt om dørlevering. Det hidtil anvendte tidsberegningssystem forudsatte, at avisen altid blev leveret til døren. Ændringen hang sammen med de ændringer i bebyggelsesstrukturen, som er sket gennem de sidste 25 år, hvor tendensen går i retning af stadig flere postkasser ved vejen i villakvarterer og postkasseanlæg i stueetagen af nyere etageejendomme. Det nye tidsberegningssystem var blevet forberedt af et konsulentfirma i samråd med en af indklagede nedsat styregruppe og med tillidsfolkenes medvirken. Konsulentfirmaets rapporter blev den 30. oktober 1992 af Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation fremsendt til Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Lager og Handelsarbejdernes Forbund og behandlet på organisationsmøder den 7. december 1992, den 20. januar 1993 og den 10. maj 1993.

Der foreligger følgende protokollat fra mødet den 10. maj 1993

»På et møde d.d. mellem nedenstående parter afholdt på foranledning af Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation orienterede ledelsen om det nye tidsberegningssystem, som agtes iværksat hos Bladkompagniet A/S den 24. maj 1993.

Fra forbundsside anførtes det, at man ikke kunne godkende det nye system.

Arbejdsgiversiden anførte heroverfor, at iværksættelsen af omlægningen er en driftsmæssig beslutning, som ikke forudsætter organisationernes godkendelse, ligesom der ikke i forbindelse med tidligere omlægninger eller det nuværende tidsberegningssystems opstart har været tale om organisationsgodkendelse.

Forbundene kunne ikke erklære sig enig heri, og man forbeholdt sig at videreføre sagen fagretligt, såfremt systemet iværksættes.«

Sagen blev den 24. maj 1993 behandlet på et fællesmøde, hvorfra der foreligger følgende referat

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes en af Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark rejst klage over, at virksomheden Bladkompagniet A/S har iværksat en reduktion af minuttallet på avisbudenes ture fra og med den 24. maj 1993.

Sagen forhandledes.

Fra arbejdstagerside fastholdt man klagen, idet virksomhedens ændring af normtider betegner et brud på den eksisterende aftale om minutfastsættelser samt overenskomsten, som normtiderne er en del af.

Arbejdsgiversiden bestred disse påstande og anførte heroverfor, at den stedfundne omlægning af tidsberegningssystemet er en driftsmæssig beslutning, som ikke forudsætter organisationernes godkendelse, ligesom der ikke i forbindelse med tidligere omlægninger eller det nuværende tidsberegningssystems opstart har været tale om organisationsgodkendelse.

Fra arbejdstagerside bestred man ovenstående og forbeholdt sig at videreføre sagen for Arbejdsretten, herunder at gøre organisationsansvar gældende.

Fra arbejdsgiverside bestred man, at der var grundlag for at gøre organisationsansvar gældende.«

De tidsmæssige konsekvenser af det nye tidsberegningssystem er følgende

Af de 2279 hverdagsdistrikter går 1901 ned i tid, 278 går op i tid og 100 har uændret tid. Den samlede effekt på hverdage er en gennemsnitlig nedgang i tidsforbruget på ca. 15%, når overgangsordningen er udløbet.

Af de 4351 søndagsdistrikter går 2467 ned i tid, 1630 går op i tid og 254 har uændret tid. Den samlede effekt på søndage er en nedgang i tidsforbruget på ca. 4,5 %, når overgangsordningen er udløbet.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af forbundsformand Lilian Knudsen og forbundssekretær Jette Gram Mikkelsen, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, faglig sekretær Frank Kieffer, Lager og Handelsarbejdernes Forbund, konsulent Poul Mandrup Christiansen, Specialarbejderforbundet i Danmark, udviklingschef Jens Paaby, Bladkompagniet A/S, og kontorchef Eva Hvelplund, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation.

Forbundsformand Lilian Knudsen har forklaret, at hun fra 1977-85 var formand for afdeling 1, der havde overenskomsten med Bladkompagniet A/S. Hun havde i sin tid som afdelingsformand adskillige forhandlinger med Bladkompagniet A/S om tidsberegningssystemet. Man forhandlede da sagen igennem, indtil der blev opnået enighed. Forbundet lagde ved forhandlingerne afgørende vægt på, at man undgik lønnedsættelser.

Forbundssekretær Jette Gram Mikkelsen har forklaret, at hun har haft Bladkompagniet A/S som område fra 1985 eller 1987. Hun blev først indblandet i tidsberegningssystemet i 1991-92, og grunden hertil var, at tillidsrepræsentanter fandt systemet indviklet. Teknikere blev da sat til at se på tiderne. Teknikerne har ikke forhandlingsret. Hun deltog ikke i det første, men i det andet møde med Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation. På mødet den 10. maj 1993 viste det sig, at det nye tidsberegningssystem ville medføre en lønnedgang på 18% for hverdagsomdelerne og 6% for søndagsomdelerne. Det kunne forbundenes forhandlere ikke gå med til.

Faglig sekretær Frank Kieffer har forklaret, at han har haft Bladkompagniet A/S som område siden begyndelsen af 1992. Han fik kendskab til de påtænkte ændringer af tidsberegningssystemet ved begyndelsen af overenskomstforhandlingerne. Han modtog konsulentfirmaets rapporter og deltog i et møde med Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation før mødet den 10. maj 1993. På mødet den 10. maj 1993 viste det sig, at det nye tidsberegningssystem medførte en lønnedgang på 18% for hverdagsomdelerne og 6% for søndagsomdelerne. Bladkompagniet A/S fik herved det samme produkt til en lavere pris. Det kunne forbundene ikke gå med til. Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation anførte heroverfor, at mæglingsforslaget medførte en forhøjelse af timelønnen på 1,25 kroner. Han har altid forstået påtaleretten efter overenskomstens § 3 som en forhandlingsret.

Konsulent Poul Mandrup Christiansen har forklaret, at han har været ansat 22 1/2 år i Specialarbejderforbundet i Danmark, hvor han er lønkonsulent. Han har inden rapporterne i denne sag kun beskæftiget sig lidt med Bladkompagniet A/S. Efter rapporterne var der forskel på den hidtidige tid og den nye tid. Han sondrer mellem teknik og forhandlerne, der beskæftiger sig med de økonomiske konsekvenser. Han godkendte rapporterne rent teknisk, men ikke de økonomiske konsekvenser.

Udviklingschef Jens Paaby har forklaret, at han har været ansat i 23 år i Bladkompagniet A/S, hvor han af og til har været beskæftiget med tidsberegningssystemer. Det hidtil anvendte tidsberegningssystem gik ud fra, at aviserne blev afleveret ved døren. Baggrunden for det nye tidsberegningssystem er, at der siden 1973 er sket en byudvikling ved at postkasser ved nybyggede villaer placeres i skel og i nybyggede etageejendomme i stueetagen. Bladkompagniet aftalte i 1992 med dagbladene, at aviserne kunne afleveres i postkasse ved skel eller ved etageejendomme i postkasser i stueetagen. Konsulentfirmaet blev herefter anmodet om at justere budenes tider herefter. Tillidsrepræsentanter blev orienteret herom og havde ikke bemærkninger. De tekniske konsulenter fra forbundene kom først ind i billedet, efter at konsulentfirmaet havde afleveret deres rapporter. Det medførte løbende justeringer af rapporterne. Forbundene har i 1982 udøvet påtaleret ved ændringer af distrikter på Nørrebro. Forbundene har i 1982 forhandlet om minutbetaling i stedet for kvarterbetaling. Påtaleretten efter overenskomsternes § 3 går kun på det beregnede minuttal og er ikke en forhandlingsret. Efter den 24. maj 1993 har Bladkompagniet A/S modtaget henvendelser fra 400 af de 3400 omdelere. Der er klaget over, at man ikke kunne nå arbejdet på den beregnede tid. Det har medført, at konsulenter i sommer har taget nye tidsstudier i landdistrikter. Det har ført til, at nogle omdelere den 2. august 1993 har fået deres løn justeret med virkning fra den 24. maj 1993. Det nye tidsberegningssystem medfører en årlig lønbesparelse på omkring 5 millioner kroner.

Konsulent Eva Hvelplund har forklaret, at hun siden 1984 har været ansat i Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, hvor hun siden 1990 har været kontorchef. Bladkompagniet A/S har været medlem af Forhandlingsorganisationen siden 1990. Overenskomsterne om Bladkompagniet A/S er deltidsoverenskomster, hvor der aflønnes efter anvendte minutter. Forbundene blev kontaktet, da konsulentfirmaets rapporter forelå. På det første møde med forbundene om rapporterne sagde hun, at tidsberegningssystemet henhørte under ledelsesretten, hvad forbundene ikke var enige i. Man blev imidlertid enige om at koble teknikere på, før der igen skulle forhandles med forhandlerne. Tidsberegningssystemet blev ikke nævnt under overenskomstforhandlingerne.

Klagerne har anført, at det tidsberegningssystem, Bladkompagniet A/S indførte den 24. maj 1993, medfører en lønnedgang for omdelerne på omkring 5 millioner kroner om året. Det nye system begrundes med en ændring af bebyggelsen. Denne ændring er i hvert fald ikke indtrådt pludseligt, men løbende siden 1973. Normtiderne i overenskomsternes § 3 er en forudsætning for lønfastsættelsen. Påtaleretten efter overenskomsternes § 3 på normtiden har derfor kun mening, hvis der også er en forhandlingsret på normtiderne. Lønnen er i hvert fald forhandlet ud fra en forudsætning om, at det hidtidige tidsberegningssystem blev opretholdt. En så stor lønnedgang, som det nye tidsberegningssystem har medført, er derfor overenskomststridig.

Indklagede har bestridt, at nogen løn har været forudsat. Der er herved henvist til, at overenskomsterne er minutlønsoverenskomster. Der er ikke sket nogen ændring af minutlønnen, men alene sket en ændring af tidsberegningssystemet. Noget sådant henhører under arbejdsgiverens ledelsesret og ligger udenfor forbundenes forhandlingsret. Ændringen er ikke omfattet af påtaleretten efter overenskomsternes § 3. Påtaleretten efter § 3 er ikke en forhandlingsret. Forbundene har i hvert fald allerede udøvet påtaleretten, idet deres konsulenter har godkendt konsulentfirmaets efter forhandling ændrede rapporter.

Arbejdsretten skal udtale

Mæglingsforslaget af 27. marts 1993 medførte, at abonnementsomdelernes timeløn blev forhøjet med 1,25 kroner.

Det tidsberegningssystem, der blev indført den 24. maj 1993, er begrundet med en byudvikling, der løbende har fundet sted siden 1973. Det nye tidsberegningssystem medførte, at abonnementsomdelernes løn for uændret arbejde fra den 24. maj 1993 gennemsnitligt blev nedsat med ca. 15% for hverdagsomdelerne og ca. 4,5% for søndagsomdelerne. Da en så væsentlig lønnedsættelse er i strid med forudsætningerne for overenskomsternes lønfastsættelser, må der gives klagerne medhold i, at lønnedsættelserne har været overenskomststridige. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om forbundenes påtaleret efter overenskomsternes § 3. Påstanden om at bringe det overenskomststridige forhold til ophør tages til følge. Indklagede frifindes derimod, da det har været usikkert, hvor vidtgående justeringer indklagede ensidigt har været berettiget til at foretage, for påstanden om bod.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Bladkompagniet A/S, har handlet i strid med parternes overenskomst ved den 24. maj 1993 at have indført et tidsberegningssystem, der reducerer de hidtil udbetalte lønninger.

Indklagede, Bladkompagniet A/S, skal bringe det overenskomststridige forhold til ophør.

Indklagede, Bladkompagniet A/S, frifindes for påstanden om bod.

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Bod 2.3.1. Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S (advokat Merete Preisler) Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod, Riis (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstande

Indklagede, Bladkompagniet A/S, har handlet i strid med parternes overenskomst ved at have indført et tidsberegningssystem, der reducerer de aftalte lønninger, og ved efterfølgende ikke at have respekteret forbundenes påtaleret.

Indklagede tilpligtes at bringe det overenskomststridige forhold til ophør.

Indklagede tilpligtes til Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende

Bladkompagniet A/S beskæftiger omkring 3.400 abonnementsomdelere, der enten er omfattet af overenskomsten mellem Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark/Lager- og Handelsarbejdernes Forbund og Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for abonnementsomdelere i København (postområderne 0001-2999) eller er omfattet af overenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for abonnementsomdelere i Provinsen (uden for postområderne 0001-2999). Omkring 2600 omdelere er omfattet af Københavnsoverenskomsten, medens omkring 800 omdelere er omfattet af Provinsoverenskomsten.

Københavnsoverenskomsten af 8. oktober 1991 har i § 3 og § 4 følgende bestemmelser om distriktstyper og løn

Ȥ 3. DISTRIKTSTYPER

Abonnementsområdet er opdelt i distrikter. Omdelingstiden pr. distrikt beregnes hver uge udfra hvilke abonnenter, der skal leveres til og på basis af normtider for de forskellige arbejdsoperationer. For hverdage benyttes mandagens abonnementsdata, og for søn- og helligdage benyttes dagens abonnementsdata.

Når det bliver teknisk muligt, beregnes distriktstiden - også på hverdage - dagligt udfra dagens abonnementsdata.

Det beregnede minuttal danner uden oprunding og uden varsel basis for samme uges lønberegning.

Intet distrikt kan betales med mindre end 60 minutter pr. dag. Der kan dog dispenseres fra denne regel efter KAD/L&H's godkendelse.

KAD/L&H har påtaleret i tilfælde af tvivl om beregningen af minuttallet.

(* 1)

Et af arbejdsgiveren ensidigt indført nyt tidsberegningssystem, der medførte lønnedgang, fundet overenskomststridigt.

I overenskomsten mellem Bladkompagniet B og to fagforbund var aflønningen af abonnementsomdelere udregnet efter et tidsberegningssystem, der indtil 24/5-93 forudsatte, at avisen altid blev leveret til døren. Den nævnte dato iværksatte B imidlertid ensidigt et nyt system, der var baseret på, at aflevering af aviser skulle ske i postkasser ved vejen eller i postkasseanlæg, hvor sådanne fandtes, med mindre abonnenten direkte havde bedt om dørlevering. Det nye system blev begrundet med en byudvikling, der løbende havde fundet sted siden 1973. Det medførte, at de pågældende ansatte, hvis timeløn som følge af mæglingsforslaget den 27/3-93 var blevet forhøjet med 1,25. kr, fik en gennemsnitlig reduktion i lønnen fra den 24/5-93 på ca. 15% for hverdagsomdelerne og ca. 4,5% for søndagsomdelerne.

Arbejdsretten fandt, at en så væsentlig lønnedsættelse var i strid med forudsætningerne for overenskomsternes lønfastsættelser. B blev derfor tilpligtet at bringe det overenskomststridige forhold bragt til ophør. Derimod blev B frifundet for en bodspåstand, da det havde været usikkert, hvor vidtgående justeringer B ensidigt havde været berettiget til at foretage.