Kollektiv overenskomst 3. Særoverenskomst (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Brandtex A/S, Brande (advokat Jon Stokholm). Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Jørn E. Møller, Ross Pedersen, Riis (retsformand) og Tjellesen.

§ 1.

Fonden har til formål økonomisk at støtte oplysningsmæssige og uddannelsesmæssige foranstaltninger arrangeret af Beklædningsindustriens Sammenslutning og dens medlemsorganisationer og af Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund.

§ 2.

Som retsligt grundlag for overenskomstforholdet anerkendes den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO gældende hovedaftale samt de til enhver tid mellem hovedorganisationerne gældende forhandlingsregler og opsigelsesfrister. .......

§ 2.

Uddannelsesforanstaltningerne, herunder kursus- og skolevirksomhed, skal tage sigte på

1) at gavne rationaliserings- og produktivitetsbestræbelser,

2) at fremme bestræbelserne for at opnå den bedst mulige kvalitet inden for samtlige beklædningsområder.

Oplysningsforanstaltningerne skal tage sigte på organisationsmæssig forståelse, herunder fagretslige forhold, rationaliseringens og produktivitetens betydning for konkurrence og levestandard, endvidere samarbejdets betydning for ovennævnte spørgsmål og problemer.

§ 3.

De to organisationer, BS og DBTF, redegør ved deres repræsentanter i fondens bestyrelse for de planer, man har for pengenes anvendelse og for forløbet af kurser og foranstaltninger, som fonden har bidraget til.

§ 4.

Under iagttagelse af §§ 2 og 3 disponerer organisationerne selvstændigt over de den enkelte organisation tilkommende beløb, der skal svare til halvdelen af indbetalingerne efter fradrag af administrationsudgifterne. Dog må fondens midler ikke anvendes til legater til enkeltpersoner.

§ 5.

De af virksomhedens arbejdere, som opfylder betingelserne herfor, skal være medlemmer af Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund og Beklædnings- og Textilarbejdernes Arbejdsløshedskasse.

§ 5.

Fondens midler tilvejebringes ved, at der til fonden - jf. gældende overenskomster (se indledningen) - af arbejdsgiverne kvartalsvis bagud indbetaler det samlede ørebeløb pr. præsteret arbejdstime. Af dette ørebeløb er arbejdsgiveren berettiget til på lønningsdagen at fradrage i arbejderens løn 5 øre pr. præsteret arbejdstime.

§ 6.

Såfremt ingen af parterne i henhold til de i § 2 nævnte forhandlingsregler til den modstående part fremsender forslag til ændringer i eller opsiger overenskomsten, er der enighed om, at den løber videre med de ændringer, der måtte blive gældende i overenskomstforholdet mellem de respektive organisationer.«

1991-Hovedoverenskomsten mellem Textil- og Beklædningsindustrien og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund indeholder i § 13 følgende bestemmelse om Oplysnings- og Uddannelsesfonden

»1. Bidragene indkræves af Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund.

2. Der betales 10 øre pr. arbejdstime af arbejdsgiveren og 5 øre pr. arbejdstime af arbejderne.

2. a. For virksomheder som er omfattet af Beklædningsoverenskomsten, uden samtidig at være medlem af Textil- og Beklædningsindustrien udgør de i stk. 2 nævnte bidrag tilsammen kr. 0,25 pr. arbejdstime, der alene betales af arbejdsgiveren.

3. De samlede midler, der herved kommer ind, fordeles med 50 pct. til forbundet og 50 pct. til Textil- og Beklædningsindustrien. Administrationsudgifterne ved indkrævningen og udgifterne til statsautoriseret revisor er fælles.

4. Begge parter disponerer frit over hver deres midler i henhold til fondens formål.«

§ 6.

Opkrævningen af det i § 5 nævnte beløb sker ved, at fonden ved begyndelsen af hvert kvartal fremsender indbetalingskort til arbejdsgiverne.

§ 7.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af de 2 organisationers forretningsudvalg. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Det er en forudsætning for bestyrelsens beslutningsdygtighed, at der i møder, hvor der foregår afstemninger, er paritet mellem antallet af deltagere fra henholdsvis BS og DBTF.

§ 8.

Fondens regnskabsår er 1. januar - 31. december. Ved hvert regnskabsårs afslutning udarbejdes et årsregnskab. Dette regnskab udarbejdes til de respektive organisationers repræsentanter.

§ 9.

Regnskabet skal revideres og aflægges af en statsautoriseret revisor.

§ 10.

Alle virksomheder, der indbetaler til fonden, skal efter nærmere fastsatte regler have adgang til at deltage i foranstaltninger, der har baggrund i fondens virksomhed.

§ 11.

Ved fondens eventuelle ophævelse tilfalder de indestående midler Beklædningsindustriens Sammenslutning og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund således, at hver organisation modtager det beløb, hvorover den i henhold til vedtægternes § 4 var berettiget til at disponere, dog at midlerne også efter fondens ophævelse skal anvendes i overensstemmelse med vedtægternes § 2.

§ 12.

Disse vedtægter er vedtaget af forretningsudvalgene for Beklædningsindustriens Sammenslutning og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund den 1. oktober 1987.«

Oplysnings- og Uddannelsesfonden udbetalte i 1990 og 1991 henholdsvis 502.388 kroner og 517.942 kroner til Beklædningsindustriens Sammenslutning og 502.388 kroner og 517.942 kroner til Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund.

Advokat Jon Stokholm tilskrev ved skrivelse af 31. juli 1992 konsulent Ulrik Jørgensen således

»Forinden udarbejdelse af svarskrift, finder jeg det nødvendigt, at sagen er bedre oplyst, og opfordrer Forbundet til at oplyse følgende

1. Jeg anmoder om at modtage kopi af alle hovedoverenskomster mellem Textil- og Beklædningsindustrien (tidligere Beklædningsindustriens Sammenslutning, i det følgende benævnt Textil- og Beklædningsindustrien) og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund for perioden 1971 - 1991. Jeg bemærker, at jeg er i besiddelse af hovedoverenskomsterne for 1987 og 1991.

2. Jeg anmoder om redegørelse for, hvorledes uddannelsesforanstaltningerne, som anført i vedtægterne for Oplysnings- og Uddannelsesfondens § 2, blev varetaget forud for etableringen af førnævnte fond. Jeg anmoder i den forbindelse om dokumentation for, hvem der bestemte, hvilke uddannelsesforanstaltninger der skulle iværksættes, hvilke arter uddannelsesforanstaltninger der var tale om, hvor store udgifterne var hertil, samt hvem der afholdt disse udgifter.

3. Jeg anmoder om oplysning af, hvem der fastlægger, hvad der er uddannelsesforanstaltninger i relation til Oplysnings- og Uddannelsesfondens § 3, samt hvem der fastlægger omfanget af disse uddannelsesforanstaltninger.

4. Jeg anmoder om at modtage regnskaber og budgetter for Oplysnings- og Uddannelsesfonden for perioden 1973 - 1991 samt de redegørelser, som repræsentanter for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund og Textil- og Beklædningsindustrien har aflagt i henhold til vedtægternes § 3, ligeledes for perioden 1973 - 1991. Jeg anmoder om oplysning af, om der er fastsat yderligere ansøgnings- og bevillingsprocedurer - eksempelvis i en forretningsorden - og i bekræftende fald modtager jeg gerne disse. Såfremt der over for fonden er fremlagt yderligere dokumentation for, hvorledes de udloddede midler er anvendt, anmoder jeg om at modtage sådan dokumentation. Jeg anmoder om oplysning og dokumentation af, på hvilket grundlag bidrag for medlemmer/ikke-medlemmer er kalkuleret, herunder ændringer i bidraget.

5. Jeg anmoder om at modtage budgetter og regnskaber for perioden 1973 - 1991 for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund og Textil- og Beklædningsindustrien og i den forbindelse oplysning om, hvorledes de udloddede midler fra Oplysnings- og Uddannelsesfonden er optaget.

6. Jeg anmoder om at modtage dokumentation af art og udgifter for de af Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund og Textil- og Beklædningsindustrien afholdte uddannelsesforanstaltninger omfattet af § 2 i vedtægter for Oplysnings- og Uddannelsesfonden for perioden 1973 - 1991.

7. Jeg anmoder om at modtage dokumentation for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbunds og Textil- og Beklædningsindustriens udgifter ud over de udloddede bidrag fra Oplysnings- og Uddannelsesfonden, hvis dette ikke fremgår af det ifølge spørgsmål 3-5 fremlagte materiale. Jeg anmoder tillige om den dokumentation herom, som forelå til brug for overenskomstforhandlingerne forud for indgåelsen af hovedoverenskomsten af 1991.

8. Jeg anmoder om oplysning af, om der med opkrævningen af ekstra bidrag for virksomheder, der ikke er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien, er skabt balance mellem udlodningerne fra Uddannelse- og Oplysningsfonden og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbunds og Textil- og Beklædningsindustriens udgifter til uddannelsesforanstaltninger omfattet af § 2 i vedtægterne for Uddannelses- og Oplysningsfonden. I den forbindelse anmoder jeg om at modtage kalkulationer over merindtægter for Uddannelses- og Oplysningsfonden ved af afkræve de ikke-organiserede arbejdsgivere ekstra bidrag, således som de forelå til brug for indgåelse af hovedoverenskomst af 1991. Jeg anmoder tillige om opgørelse over, hvor store beløb Uddannelses- og Oplysningsfonden har modtaget ved de afkrævede ekstra bidrag fra ikke-organiserede arbejdsgivere.

9. Jeg anmoder om redegørelse for, hvorfor overenskomstparterne valgte at afkræve de arbejdsgivere, der ikke er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien, et særskilt vederlag i stedet for at hæve samtlige arbejdsgiveres tilskud.

10. Arbejdsgivere, der ikke er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien, har hidtil indbetalt ekstrabeløb på 1 øre pr. præsteret arbejdstime til administration. Jeg anmoder om dokumentation for, hvorledes disse ekstrabeløb er anvendt. I forbindelse hermed anmoder jeg om redegørelse for, hvilken ekstra administration der er i forbindelse med opkrævelse af bidrag fra arbejdsgivere, der ikke er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien.

11. Jeg anmoder om oplysning om, om den manglende hjemmel i hovedoverenskomsten af 1991 til at opkræve ekstra administrationsbidrag fra arbejdsgivere, der ikke er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien, er udtryk for, at overenskomstparterne ikke mener, at der er behov for sådan ekstraordinær opkrævning, eller om overenskomstparterne er af den formening, at dette beløb er indeholdt i opkrævningen af det ekstra bidrag.

12. Jeg anmoder om at modtage sammenskrevet resume om fonden fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

Konsulent Ulrik Jørgensen besvarede advokat Jon Stokholms skrivelse ved sålydende skrivelse af 10. november 1992

»I besvarelse af Deres skrivelse af 31. juli d.å. skal jeg hermed besvare de rejste spørgsmål som følger

1. Der er ikke noget i overenskomsterne for perioden 1971 til 1987, der belyser nærværende sag.

Det bemærkes i den forbindelse, at Oplysnings- og Uddannelsesfonden er oprettet i 1987.

Bestemmelser om konkrete emner vil naturligvis kunne udleveres i kopi.

2. Uddannelsesforanstaltningerne blev forud for etableringen af fonden varetaget af forbund og arbejdsgiverorganisationen.

3. Som det fremgår af de fremlagte vedtægters § 4, disponerer organisationerne selvstændigt over det den enkelte organisation tilkommende beløb, der skal svare til halvdelen af indbetalingerne efter fradrag af administrationsudgifter.

4. Fondens regnskab for 1991 vedlægges. Der udarbejdes ikke budgetter.

De i vedtægternes § 3 nævnte redegørelser afgives mundtligt, og kan således ikke fremlægges.

Da det i vedtægternes § 4, som nævnt ovenfor er fastlagt, hvorledes beløbene skal fordeles, findes der ikke ansøgnings- og bevillingsprocedurer.

Bidragene fra medlemmer og ikke medlemmer er fastsat på baggrund af et skøn over, at såvel forbundet som arbejdsgiverorganisationen af egne midler bidrager væsentligt til uddannelses- og oplysningsindsatsen.

5. Der vedlægges kopi af forbundets regnskab for 1991, side 4, hvoraf det fremgår, at forbundets netto udgifter til kurser m.v. udgør kr. ca. 4 1/2 million.

Dette beløb er specificeret i en note, hvoraf det fremgår, at bruttoudgiften er ca. 8,5 million.

Af dette beløb dækker Oplysnings- og uddannelsesfonden ca. 0,5 million.

Det bemærkes, at forbundet udover kursusudgiften anvender midler til oplysningsvirksomhed og afholder udgifter til personale, rejseudgifter m.m. i forbindelse med blandt andet bestyrelsesarbejde på de tekniske skoler og godkendelse af og kontrol med læresteder.

Tilskuddene fra uddannelsesfonden kan, som det fremgår af det vedlagte, ikke udlæses direkte af regnskabet, men af specifikationen, hvor beløbet er fratrukket i kursusudgifterne.

6. Se under 5.

7. Se under 5 for så vidt angår forbundets vedkommende. For så vidt angår arbejdsgiverforeningens vedkommende vedlægges overslag over omkostninger til uddannelsesmæssige formål af 17/3 1992, hvoraf det fremgår, at udgifterne i alt skønnes til ca. 2,3 millioner eller ca. 6 gange så meget, som kommer ind gennem uddannelsesfonden.

8. Se under 5 og 7.

9. En forhøjelse af samtlige arbejdsgiveres tilskud skulle have været modsvaret af en tilsvarende kontingentnedsættelse, hvilket ikke kunne besluttes ved forhandlinger mellem arbejdsgiverorganisationen og forbundet.

10. Der findes ikke noget regnskab over administrationsudgifterne.

11. Beløbet er indeholdt i det ekstra bidrag.

12. Fonden er ikke registreret.«

Konsulent Ulrik Jørgensen har ved skrivelse af 17. maj 1992 meddelt advokat Jon Stokholm, at redegørelserne i henhold til Oplysnings- og Uddannelsesfondens vedtægters § 3 afgives på et møde mellem arbejdsgiverforeningens direktør og forbundets formand, og at der ikke har været afholdt fondsbestyrelsesmøde, idet alle spørgsmål er afklaret på de ovennævnte møder mellem arbejdsgiverforeningens direktør og forbundets formand.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af forbundsformand Anne Petersen, Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund, fhv. direktør Max Petersen, Brandtex A/S, Brande, og direktør Jens Bollerup-Jensen, Textil- og Beklædningsindustrien.

Forbundsformand Anne Petersen har forklaret, at hun har været formand for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund siden 1989, og at hun var forhandlingsleder ved overenskomstforhandlingerne i 1991. Baggrunden for, at § 13 i Hovedoverenskomsten da blev ændret, var, at de uorganiserede arbejdsgivere har 2/3 af praktikpladserne, at forbundet og arbejdsgiverforeningen har tilsynet med praktikvirksomhederne og praktikuddannelserne, og at organisationerne selv afholder udgifterne hertil, uanset om virksomhederne er organiserede eller ej. Også andre overenskomstparter sondrer ved fastsættelsen af bidrag mellem organiserede og uorganiserede arbejdsgivere. Det Industrielle Uddannelsesråds sekretariat har 4 medarbejdere, der betales af organisationerne. Organisationerne afholder endvidere udgifter til mange lovbestemte uddannelsesopgaver.

Fhv. direktør Max Petersen har forklaret, at han var administrerende direktør for Brandtex A/S, Brande, fra 1956 til 1991. Virksomheden beskæftiger 1200 her i landet og 600 i udlandet. Virksomheden omsætter omkring 1 1/2 milliard kroner om året. Det årlige overskud efter skat er omkring 100 millioner kroner om året. Virksomhedens egenkapital er omkring 500 millioner kroner. Han læste ikke tiltrædelsesoverenskomsten igennem, før han i 1980 underskrev den. Virksomheden har en årlig udgift på mellem 2 og 3 millioner kroner til intern uddannelse. Han har gjort indsigelse mod merbidraget, idet man, hvis det betales uden protest, aldrig ved, hvor man ender. Det afkrævede bidrag er deponeret i et pengeinstitut i Brande.

Direktør Jens Bollerup-Jensen for forklaret, at han for 2 år siden overtog posten som direktør for Textil- og Beklædningsindustrien. Forbundsformand Anne Petersen og han deltager 4 gange om året i møder i Det Industrielle Uddannelsesråd. Fondens sager klares der og i øvrigt ved løbende kontakt mellem ham og forbundsformanden. Han fandt det i 1991 rimeligt, at de uorganiserede arbejdsgivere betalte 25 øre pr. time til fonden. De organiseredes arbejdsgiveres kontingent er 65 øre pr. præsteret time. 80% af de 500.000 kroner, Textil- og Beklædningsindustrien årligt modtager fra fonden, går til Det Industrielle Uddannelsesråds sekretariatsfunktion. Rejse- og udvalgssekretariats-omkostningerne løber op i omkring 700.000 kroner om året. Textil- og Beklædningsindustrien bruger 400.000 - 500.000 kroner om året på nedslidningsproblemer og branchesikkerhedsråd.

Klagerne har gjort gældende, at ordlyden af tiltrædelsesoverenskomstens § 6 fører til, at indklagede er bundet af § 13 i Hovedoverenskomsten, som den blev ændret i 1991. Indklagede sparer 65 øre pr. arbejdstime ved at være uorganiseret. Organisationerne afholder betydeligt større beløb til uddannelses- og oplysningsaktiviteter end indtægterne fra Oplysnings- og Uddannelsesfonden, og disse aktiviteter kommer også de uorganiserede til nytte. At de så må betale ikke blot 10 øre pr. arbejdstime - som de organiserede - men 25 øre pr. arbejdstime til fonden, kan hverken karaktiseres som »urimeligt og i strid men redelig handlemåde« eller ligge udenfor indklagedes relevante forudsætninger for tiltrædelsesoverenskomsten.

Indklagede har gjort gældende, at Oplysnings- og Uddannelsesfonden er uden økonomisk og ledelsesmæssig realitet. Organisationerne deler blot fondens indtægter og lader pengene gå til organisationernes almindelige drift. § 13 i Hovedoverenskomsten gør forskel mellem organiserede og uorganiserede arbejdsgivere i det omfang, organisationerne finder det hensigtsmæssigt. Herved indføres organisationstvang ad bagdøren. Indklagede har ved tiltrædelsesoverenskomsten haft en typeforudsætning om, at de organiserede og uorganiserede arbejdsgivere blev behandlet ens. Der er ikke påvist nogen saglig begrundelse for den forskelsbehandling, § 13 i Hovedoverenskomsten medfører. Indklagede skal i 1992 betale 103.854,89 kr. mere, end hvis indklagede var organiseret. § 13 bør tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36 i det omfang, indklagede pålægges større bidrag end de uorganiserede.

Arbejdsretten skal udtale

Ordlyden af § 6 i tiltrædelsesoverenskomsten medfører, at indklagede som udgangspunkt er bundet af § 13 i Hovedoverenskomsten. Der kan ikke gives indklagede medhold i, at indklagede ved tiltrædelsesoverenskomsten med rette har kunnet forudsætte, at organiserede og uorganiserede arbejdsgivere i enhver henseende blev behandlet ens. Indklagede har imidlertid med rette kunnet forudsætte, at der kun blev gjort forskel mellem organiserede og uorganiserede arbejdsgivere, såfremt der kunne påvises en saglig begrundelse herfor. Da der ikke er grundlag for at fastslå, at der ikke har været saglig begrundelse for Hovedoverenskomstens § 13, og da aftalelovens § 36 herefter heller ikke giver grundlag for at tilsidesætte bestemmelsen, må der afsiges dom efter klagernes påstand.

Det er beklageligt, at indklagedes provokationer ikke er blevet opfyldt sikrere, f.eks. ved erklæringer fra statsautoriserede revisorer om størrelsen af de to organisationers udgifter til uddannelses- og oplysningsaktiviteter, og om, i hvilket omfang disse aktiviteter er kommet de uorganiserede arbejdsgivere til gode.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Brandtex A/S, Brande, skal efterleve § 13, stk. 2a, i Hovedoverenskomsten mellem Textil- og Beklædningsindustrien og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund, skal inden 14 dage betale 1.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Indklagede, Brandtex A/S, Brande, skal inden 14 dage betale 1.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

§ 13 i 1987-Hovedoverenskomsten mellem Beklædningsindustriens Sammenslutning og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund omfattende konfektionsindustrien samt pelsindustrien var sålydende

»1. Bidragene indkræves af Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund.

2. Der betales 10 øre pr. arbejdstime af arbejdsgiveren og 5 øre pr. arbejdstime af arbejderne.

3. De samlede midler, der herved kommer ind, fordeles med 50 pct. til forbundet og 50 pct. til beklædningsindustrien. Administrationsudgifterne ved indkrævningen og udgifterne til statsautoriseret revisor er fælles.

4. Begge parter disponerer frit over hver deres midler i henhold til fondens formål.

5. Ikke BS-medlemmer betaler yderligere et administrationsbidrag til uddannelsesfonden på 1 øre pr. præsteret arbejdstime, betalt af arbejdsgiveren.«

Vedtægterne for Oplysnings- og Uddannelsesfonden under Beklædningsindustriens Sammenslutning og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund indeholder følgende bestemmelser

»Ved overenskomstforhandlingerne i 1987 vedtoges følgende i alle mellem Beklædningsindustriens Sammenslutning og deres medlemsorganisationer og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund eksisterende overenskomster.

Parterne er enige om, at midlerne til oplysnings- og uddannelsesfonden indkræves via Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbunds kontor.

Der betales 12 øre pr. arbejdstime af arbejdsgiveren og 5 øre pr. arbejdstime af arbejderne. Af de 12 øre er de 2 øre til dækning af indtægtstab/løntilskud til EFG-elever, som i uddannelsesperioden mister praktikplads på grund af en overenskomstdækket arbejdsgivervirksomheds ophør grundet lukning, betalingsstandsning, konkurs, likvidation eller lignende. Denne betaling har virkning fra 1. oktober 1987.

Ikke BS-medlemmer betaler yderligere et administrationsbidrag til fonden på 1 øre pr. præsteret arbejdstime, betalt af arbejdsgiveren.

De samlede midler (efter reduktion i henhold til 3. afsnit, 2. pkt.), der herved kommer ind, fordeles med 50% til forbundet og 50% til Beklædningsindustriens Sammenslutning. Administrationsudgifterne ved indkrævningen og udgifterne til statsautoriseret revisor er fælles.

Kollektiv overenskomst 3. Særoverenskomst (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Brandtex A/S, Brande (advokat Jon Stokholm). Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Jørn E. Møller, Ross Pedersen, Riis (retsformand) og Tjellesen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund indklaget Brandtex A/S, Brande, og nedlagt følgende påstand

Brandtex A/S, Brande, skal efterleve § 13, stk. 2a, i Hovedoverenskomsten mellem Textil- og Beklædningsindustrien og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund.

Indklagede, Brandtex A/S, har påstået frifindelse mod, at indklagede indbetaler samme bidrag til Oplysnings- og Uddannelsesfonden som arbejdsgivere, der er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien.

Sagens omstændigheder er følgende

Brandtex A/S er ikke medlem af nogen arbejdsgiverorganisation, der har overenskomst med Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund. Brandtex A/S har imidlertid siden 1949 haft tiltrædelsesoverenskomst med forbundet. Den nugældende tiltrædelsesoverenskomst er underskrevet den 10. december 1980 og indeholder blandt andet følgende bestemmelser

Ȥ 1.

Den mellem Beklædningsindustriens Sammenslutning og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund gældende hovedoverenskomst med tilhørende regler for behandling af faglig strid samt de i tilknytning til hovedoverenskomsten oprettede aftaler anerkendes som bindende for begge parter.

(*1)

Bestemmelse i kollektiv overenskomst, hvorefter uorganiserede arbejdsgivere kulle betale mere til en uddannelsesfond end organiserede, ikke ugyldig.

En uorganiseret arbejdsgiver U havde indgået tiltrædelsesoverenskomst med et fagforbund, hvorefter hovedoverenskomsten mellem fagforbundet og en arbejdsgiverorganisation skulle være gældende mellem parterne. Hovedoverenskomsten indeholdt bestemmelse om, at arbejdsgivere skulle indbetale 10 øre pr. arbejdstime til en uddannelsesfond. Dog skulle virksomheder omfattet af overenskomsten, der ikke samtidig var medlem arbejdsgiverorganisationen betale 25 øre til fonden. Under en arbejdsretssag bestred U berettigelsen af forskellen mellem organiserede og uorganiserede arbejdsgiveres bidrag til fonden.

Arbejdsretten udtalte, at det ikke forudsættes, at organiserede og uorganiserede arbejdsgivere skulle behandles ens. Der kunne dog kun gøres forskel, såfremt der kunne påvises en saglig begrundelse herfor. Der fandtes imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at der ikke havde været en saglig begrundelse for den omtvistede bestemmelse, hvorfor aftalelovens § 36 ikke gav grundlag for at tilsidesætte den. Herefter dømtes arbejdsgiveren til at efterleve den omtvistede bestemmelse.