Forældelse. Kollektiv overenskomst 1. Passivitet. Virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Landbrugets EDB-Center I/S, Risskov (advokat Niels Nehrkorn). Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Mads Kofod og Steen A. Rasmussen.

Forældelse. Kollektiv overenskomst 1. Passivitet. Virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Landbrugets EDB-Center I/S, Risskov (advokat Niels Nehrkorn). Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Mads Kofod og Steen A. Rasmussen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark nedlagt påstand om, at de indklagede, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Landbrugets EDB-Center I/S, skal anerkende, at de hos den indklagede virksomhed ansatte medarbejdere, der udfører arbejde hos Tulip International, Vejle, er omfattet af overenskomsten mellem Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark gældende for Landbrugets EDB-Center I/S principalt fra den 1. september 1990, subsidiært fra den 1. marts 1991.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagen nærmere omstændigheder er følgende

Den 1. september 1990 overtog Landbrugets EDB-Center I/S Tulip Internationals EDB-afdeling i Vejle. Såvel Landbrugets EDB-Center I/S som Tulip International er medlemmer af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger, der med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark har indgået en særoverenskomst for Landbrugets EDB-Center I/S. Ifølge denne overenskomsts § 1 omfatter overenskomsten følgende stillingskategorier: Assistent, driftsassistent, driftskonsulent, driftsplanlægger, ekspedient, konsulent, kontorassistent, operatør, planlægger, programmør, sekretær, servicekonsulent, systemoperatør, systemplanlægger, systemprogrammør og udviklingskonsulent. Herudover eksisterer der en overenskomst mellem Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, der regulerer ansættelsesforholdene i de virksomheder, der ikke er omfattet af særoverenskomsten for Landbrugets EDB-Center I/S - den såkaldte Landsoverenskomst. Medarbejderne i Tulip Internationals EDB-afdeling i Vejle var omfattet af denne overenskomst, som i henhold til sit indhold blev opsagt pr. 1. marts 1991, hvor den blev fornyet. I forbindelse med overdragelsen den 1. september 1990 fik medarbejderne i Tulips Internationals EDB-afdeling overført deres ansættelsesforhold til Landbrugets EDB-Center I/S. Hovedparten af medarbejderne forblev fysisk på virksomheden i Vejle.

Under sagen har klagerne gjort gældende, at de pågældende medarbejdere principalt fra tidspunktet for overdragelsen, subsidiært fra opsigelsen af Landsoverenskomsten skulle være omfattet af særoverenskomsten med Landbrugets EDB-Center I/S, der efter det oplyste skulle være mere fordelagtig for medarbejderne.

De indklagede har gjort gældende, at medarbejderne i Vejle fortsat skal være undergivet Landsoverenskomsten.

De indklagede har yderligere gjort et forældelsessynspunkt gældende. Baggrunden herfor er, at denne sag første gang blev drøftet på et organisationsmøde den 4. december 1990, uden at enighed blev opnået. Den blev herefter drøftet igen den 5. marts 1992 på et organisationsmøde og senere den 8. april 1992 på et fællesmøde. Først den 2. februar 1993 blev der indleveret klageskrift til Arbejdsretten.

I tre sager, hvis problemstilling minder om denne sag, blev der indgivet klageskrift den 20. august 1992. Ifølge det oplyste skulle advokat Nehrkorn ved denne lejlighed have givet udtryk for, at man måtte forvente en forældelsesindsigelse, såfremt der ikke i nærværende sag blev indgivet klageskrift inden for en rimelig tid. Det er endvidere oplyst, at 2 af de sager, i hvilke der blev indgivet klageskrift den 20. august 1992, stadig verserer ved Arbejdsretten.

Der er afgivet forklaring af Tommy Romme, der er faglig sekretær i HK-Industri. Han har forklaret, at han deltog i mødet den 4. december 1990. Der kom intet ud af dette møde. Der verserede en række andre tilsvarende sager, og disse sager er drøftet jævnligt mellem parterne også efter den 4. april 1992. Ved overdragelsen den 1. september 1990 var der 30 - 31 medarbejdere i Vejle. Nogle af disse blev tilbudt at flytte til Århus og fik i begyndelsen tilbudt rejsegodtgørelse og betaling for ekstra tidsforbrug. Andre forblev i Vejle. Medarbejderne, der tog til Århus, forblev under Landsoverenskomsten i opsigelsesperioden. Herefter blev de fritstillet, og siden da har de været undergivet specialoverenskomsten med Landbrugets EDB-Center I/S.

Klagerne har gjort gældende, at der ikke er indtrådt forældelse. Der forelå en lang række sager med til dels ensartede problemer, og det var en tilfældighed, at denne sag ikke kom med, da der blev indgivet klageskrift i august 1992. De indklagede har hele tiden været klar over, at denne sag også ville blive rejst, og en periode på ca. 10 måneder fra mødet den 4. april 1992 til indgivelse af klageskriftet er ikke tilstrækkeligt til at begrunde en frifindelse ud fra passivitetssynspunkter. Med hensyn til realiteten i sagen har klagerne anført, at det er ubestrideligt, at specialoverenskomsten er bedre, at den indklagede virksomhed er omfattet af denne, at overenskomsten ikke er geografisk begrænset, jf. den tidligere citerede § 1 i overenskomsten, og at der, i hvert fald efter at Landsoverenskomsten blev opsagt pr. 1. september 1991 og derefter fornyet, ikke er noget grundlag for at antage, at medarbejderne i Vejle stadig skulle være undergivet denne. Virksomhedsoverdragelsesloven tager ikke stilling til dette problem. Baggrunden for det EF-direktiv, der ligger til grund for virksomhedsoverdragelsesloven, var at beskytte lønmodtagerne mod forringelse i deres overenskomstmæssige rettigheder i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Derimod forhindrer hverken direktivet eller loven, at man stilles bedre i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse ud fra almindelige arbejdsretlige grundsætninger. I det foreliggende tilfælde er der mulighed for at anvende 2 overenskomster på samme område, og medarbejderne har derfor i overensstemmelse med arbejdsretlig teori og praksis ret til at vælge den bedste. Det forhold, at medarbejderne i et vist omfang er forblevet i Vejle, kan ikke give anledning til et andet resultat. Det er givet, at man ud fra arbejdsretlige grundsætninger må stille medarbejderne ens. Disse betragtninger må gælde i hvert fald efter udløbet af Landsoverenskomsten, idet medarbejderne da må være omfattet af særoverenskomsten i overensstemmelse med dennes § 1.

De indklagede har anført, at der er indtrådt forældelse. Klagerne har ladet hengå 10-11 måneder siden den 4. april 1992 og ca. et halvt år efter, at man den 20. august 1992 blev bekendt med, at man fra de indklagedes side i givet fald ville gøre en forældelsesindsigelse gældende. Det er anerkendt i arbejdsretlig teori og praksis, at sager, der ønskes indklaget for Arbejdsretten, skal fremmes tilbørligt, og i dette tilfælde er der medgået for lang tid, hvorfor der er indtrådt forældelse. Med hensyn til realiteten i sagen har de indklagede anført, at der foreligger to geografisk adskilte virksomheder, nemlig virksomheden i Århus og virksomheden i Vejle. Landsoverenskomsten, der tidligere var gældende for virksomheden i Vejle, er derfor stadig gældende. Dette støttes også på, at arbejdet i Vejle adskiller sig væsentligt fra arbejdet i Århus. I det hele må det lægges til grund, at afdelingen i Vejle er selvstændig fungerende og geografisk udskiller sig fra virksomheden i Århus, og der er derfor ikke noget grundlag for at anvende særoverenskomsten for medarbejderne i Vejle. Der er heller ikke grundlag for at antage, at Landsoverenskomsten ikke skulle finde anvendelse efter den 1. marts 1991. Dette måtte forudsætte en særskilt opsigelse for så vidt angår medarbejderne i Vejle.

Arbejdsretten skal udtale

Der foreligger ikke oplysninger om, hvorfor der ikke i denne sag i modsætning til de andre tilsvarende sager blev udtaget klageskrift i august 1992, men først i februar 1993. Imidlertid må det lægges til grund, at de indklagede ikke har haft - eller kunne få - det indtryk, at sagen ville blive opgivet, og de i sagen foreliggende problemer er i det hele af en sådan art, at forsinkelsen i sig selv ikke har vanskeliggjort behandlingen af sagen. Under hensyn hertil finder Arbejdsretten ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den skete forsinkelse kan begrunde de indklagedes frifindelsespåstand.

Med hensyn til sagens realitet finder Arbejdsretten, at virksomhedsoverdragelsesloven og det til grund herfor foreliggende direktiv alene beskytter lønmodtagerne mod en forringelse af deres overenskomstmæssige rettigheder i forbindelse med overdragelse af en virksomhed. Der foreligger - som sagen er oplyst - ikke forhold, som kan begrunde, at medarbejderne fra og med overdragelsen af virksomheden kan påberåbe sig den gunstigere overenskomst med Landbrugets EDB-Center I/S. Efter opsigelse af Landsoverenskomsten pr. 1. marts 1991 må formodningen være for, at særoverenskomsten med Landbrugets EDB-Center I/S er gældende for samtlige medarbejdere i denne virksomhed. Denne overenskomst indeholder ingen geografisk begrænsning, men omfatter efter § 1 de stillingskategorier, som er dækkende for medarbejderne også i virksomheden i Vejle, og denne virksomhed må anses for en afdeling under eller ved siden af virksomheden i Århus.

Med disse bemærkninger tager Arbejdsretten klagernes subsidiære påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Landbrugets EDB-Center I/S skal anerkende, at de i Landbrugets EDB-Center I/S ansatte medarbejdere, der udfører arbejde hos Tulip International, Vejle er omfattet af overenskomsten mellem Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark gældende for Landbrugets EDB-Center I/S fra den 1. marts 1991.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.

(* 1)Henvisninger: Per Jacobsen s.204, Svenning Andersen s. 117-19.

Virksomhedsoverdragelsesloven beskytter alene lønmodtagere mod en forringelse af deres overenskomstmæssige rettigheder i forbindelse med overdragelse af en virksomhed.

Landbrugets EDB-Center L i Århus overtog 1/9-90 Tulip Internationals EDB-Center T i Vejle. Såvel L som T var medlemmer af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger S, der med HK har indgået særoverenskomst for L. Der findes endvidere en overenskomst mellem S og HK, betegnet Landsoverenskomsten, der regulerer ansættelsesforholdene i de virksomheder, der ikke er omfattet af særoverenskomsten for L. Denne overenskomst blev opsagt pr. 1/3-91, hvor den blev fornyet. Den 2/2-93 indbragte HK S for Arbejdsretten med påstand om, at de medarbejdere, der var blevet overflyttet fra T til L, henhørte under overenskomsten for L, principalt fra den 1/9-90, subsidiært fra den 1/3-91.

Udtalt, at virksomhedsoverdragelsesloven og det til grund herfor foreliggende direktiv alene beskytter lønmodtagerne mod en forringelse af deres overenskomstmæssige rettigheder i forbindelse med overdragelse af en virksomhed. Som sagen var oplyst, forelå der ikke forhold, der kunne begrunde, at medarbejderne fra og med overdragelsen af virksomheden kunne påberåbe sig den gunstigere overenskomst med L. Efter opsigelsen af Landsoverenskomsten pr.

1/3-91 måtte formodningen være for, at særoverenskomsten med L var gældende for samtlige medarbejdere i denne virksomhed. Denne overenskomst indeholdt ingen geografisk begrænsning, men omfattede stillingskategorier, som var dækkende for medarbejderne også i virksomheden i Vejle, og denne virksomhed måtte anses for en afdeling under eller ved siden af virksomheden i Århus.

Arbejdsretten fastslog herefter, at de i L ansatte medarbejdere, der var blevet overført hertil fra T, var omfattet af særoverenskomsten mellem S og L gældende for L fra 1/3-91.

Arbejdsretten fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den omstændighed, at der ikke i den foreliggende sag i modsætning til andre tilsvarende sager blev udtaget klageskrift i august 1992, men først i februar 1993, kunne begrunde en frifindelse af indklagede.